"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

lørdag den 20. februar 2010

Psykiater indrømmer, at psykiatrien ikke er et medicinsk speciale

Fra en artikel af den amerikanske psykiater Daniel J. Carlat i Psychiatric Times:

"Hver DSM-diagnose er først og fremst en oplistning af adfærd og psykologiske symptomer, af hvilke ingen kræver en uddannelse som læge til at kunne identificere dem. Faktisk er der, med få undtagelser, såsom alkoholabstinenser, ikke oplistet hverken labortests eller resultater af fysiske undersøgelser som diagnosekriterier for nogen DSM-diagnoser. Således er et medicinstudium ikke nødvendigt, når det kommer til de allerfleste af de godt 300 diagnoser i DSM'en.

Man kunne nu argumentere, at en uddannelse som læge er påkrævet til at kunne udelukke sygdom, der efterligner hvad der så ser ud til at være en psykisk sygdom. Men når psykologer og socialpædagoger stiller en diagnose, spørges patienten almindeligvis, om vedkommende er blevet undersøgt af sin almenprakticerende læge for en somatisk årsag. Jeg tror ikke, at et medicinstudium er påkrævet for at uddanne terapeuter i at kunne stille dette spørgsmål, eller i at spørge efter bestemte, almindelige symptomer, der er tydeligt tegn på somatisk sygdom.

Derudover er vi psykiatere næppe immune overfor at overse underliggende medicinske problemer. Vores praksis er som regel noget mere travl, end terapeuters, og mange psykiatere laver korte 30- til 45-minutter-udredninger, og bruger opfølgende 15 til 20 minutter på patientsamtaler omkring medicineringen. Under sådanne omstændigheder er det sandsynligt, at medicinske problemer (for ikke at nævne psykologiske problemer) regelmæssigt bliver overset. Om vi faktisk er bedre til at "fange" underliggende medicinske problemer, end vores terapeutkollegaer, er et empirisk spørgsmål, og jeg kender ikke til nogen forskning, der har forsøgt, at besvare dette spørgsmål.

Uanset er der ikke tvivl, at diagnosevirksomheden indenfor psykiatrien er psykologisk, og ikke medicinsk. Under et DSM-diagnostisk interview tilbringer jeg måske 5% af tiden - hvis overhovedet så meget - hvor min viden fra lægestudiet kommer til anvendelse for at udelukke et medicinsk problem. De resterende 95% af min tid går med at få kendskab til den sociale og psykiatriske historie, og med at gennemføre en detaijeret undersøgelse af den mentale tilstand. Dette arbejde kræver ingen stetoskoper, blodtests, eller PET-scanninger. Det kræver psykologisk kontakt med min patient - igen, noget, som psykologer og socialpædagoger er ganske gode til."

Via Beyond Meds.

tirsdag den 16. februar 2010

Menneskets mest essentielle behov - ifølge psykiatrien

“The most urgent need … is not food and water which is temporary. (...) The most urgent need is for psychiatrists.”

Fra en artikel om Haiti i den amerikanske avis Monterey Herald, via Spit, Bristle And Fury.

mandag den 8. februar 2010

Sex og "psykisk sygdom"

Rossa Forbes fra Holistic Recovery from Schizophrenia har et interessant indlæg om "Psychiatric home remedies", det psykiatriske husapotek, på sin blog i dag. Dér kan man bl.a. læse, at en god orgasme kan virke traumeforløsende. Én ting er jo intellektuel bevidstgørelse og bearbejdning. Uden tvivl et vigtigt skridt på vejen. Men traumer har det med også at sætte sig i kroppen, ikke bare i tankerne. Og lige så vigtigt det er, at frigøre sindet fra de traumeskabte tankemønstre, lige så vigtigt er det, at mærke kroppen, og frigøre den fra de traumeskabte spændinger og blokeringer.

Rossas indlæg fik mig til at tænke på, at jeg, set i forhold til emnets status som nærmest tabu, ret ofte har hørt folk fortælle om en tiltaget libido under krisen. - Iøvrigt også et symptom på en Kundalinirejsning. - Ganske ligesom mange oplever, at de ikke kan lade være med at græde i ét væk. Også gråd virker traumeforløsende. Kroppen ved, hvad der skal til. Mens psykiatrien betegner både en øget libido og tilsyneladende umotiveret gråd som symptomer, der skal behandles med "medicin", der bl.a. har den "bi"virkning, at den reducerer libidoen, hvis den ikke helt gør den til en by i Rusland. Snak om "behandling", der forhindrer en løsning af krisen og dermed recovery. Også på dette niveau.

Nu er der nogle, der kræver, at det offentlige skal betale for deres bordelbesøg, når nu de er "psykisk syge", og derfor har svært ved at finde en partner, respektive ved at indgå et så nært forhold til et andet menneske, at sex kan komme på tale. Dertil kan jeg kun sige, at købesex er en "toxic mimicry" af naturlig sex, og således traumatiserende i sig selv. Har man ikke en partner, er der altid DIY-metoden. God fornøjelse! :)

To gange Peter Gabriel



"Flume" kan downloades gratis her.



Download albummet med bl.a. Peter Gabriel's "Heroes" her og giv til jordskælvsofrene i Haiti.