tag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post5233457825465797782..comments2023-07-02T13:43:08.980+02:00Comments on Silent Sea Spheres: Merete Nordentoft, OPUS-projektet og The International Society for the Psychological Treatments of the Schizophrenias and other Psychoses, ISPSMarianhttp://www.blogger.com/profile/16273435151682585281noreply@blogger.comBlogger5125tag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-69370449244590339982009-03-13T12:14:00.000+01:002009-03-13T12:14:00.000+01:00T: Jeg mener, at det er meget uhensigtsmæssigt, at...T: Jeg mener, at det er meget uhensigtsmæssigt, at anvende betegnelser, der gør det vanskeligt, eller endda umuligt, for alle involverede, at forstå. Begreber som "psykose" gør det erfaringsmæssigt meget mere uoverskueligt for folk, at forstå andet og mere end "meningsløs galskab". Mens det er min og mange andres erfaring, at der meget vel er en mening med galskaben.<BR/><BR/>Derudover anser jeg det som problematisk at påstå, at der kun findes én gyldig virkelighed. Et diagnosebegreb som "psykose" anvendes jo for at sygeliggøre og dermed ugyldigerklære visse menneskers virkelighedsopfattelse. Mens der ikke findes videnskabeligt objektive retningslinier, der kunne retfærdiggøre en bedømmelse af et andet menneskes virkelighedsopfattelse som "syg", eller "psykotisk", og dermed ugyldig. De retningslinier, psykiatrien anvender, er ene og alene subjektive, kulturelle normer, mens medicinske diagnoser per definition bør basere på objektive, videnskabeligt beviselige fakta.Marianhttps://www.blogger.com/profile/16273435151682585281noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-80307340730425488542009-03-13T11:43:00.000+01:002009-03-13T11:43:00.000+01:00Mener du at man slet ikke kan tale om psykoser?Mener du at man slet ikke kan tale om psykoser?Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-77784399308837781642009-03-03T11:37:00.000+01:002009-03-03T11:37:00.000+01:00P.S.: Og så har jeg i øvrigt ladet den danske ISPS...P.S.: Og så har jeg i øvrigt ladet den danske ISPS-gruppe tilkomme et link til dette indlæg. - Jeg har <A HREF="http://sonitus.org/?p=39" REL="nofollow">lært noget af Sigrun</A>. - Jeg regner nu ikke med nogen som helst reaktion. (Går nemlig, ganske så dristigt, ud fra, at jeg har ramt et, meget, "ømt punkt". Og når man rammer dem på et sådant, plejer de professionelle jo at hylde sig i tavshed.)Marianhttps://www.blogger.com/profile/16273435151682585281noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-70118727666232817662009-03-03T10:53:00.000+01:002009-03-03T10:53:00.000+01:00Nemli', Harning. Man kan selvfølgeligt sige, at de...Nemli', Harning. Man kan selvfølgeligt sige, at det ene gav det andre i mit eget forløb. På den måde, at jeg havde skrevet om en hulens masse, min terapeut tog fat i de ting, som forekom <I>hende</I> vigtigst - en terapitime er jo immervæk kun 50 minutter lang, så det begrænser, hvad man kan nå at snakke igennem - og siden det nu var så som så med at faktisk snakke, for mit vedkommende, tog jeg hendes spørgsmål og bemærkninger til de enkelte, af hende udvalgte, punkter op i mit skribleri frem til næste møde. Så, på sin vis, var hun i hvert fald med til at bestemme emnerne. Men hun var altså ikke <I>alene</I> om det, aldeles ikke, Jeg vil vove at påstå, at hun <I>bestemte</I> lige nøjagtigt så meget, som jeg tillod hende at bestemme. Og, det vigtigste: emnerne blev taget op, som de nu engang kom på banen.<BR/><BR/>Jeg synes, det fuldstændigt hen i vejret, <I>især</I> når det drejer sig om såkaldte "psykoser", at aftale på forhånd, hvad der skal snakkes om i terapien, fordi <I>især</I> folk, der bikser med "psykoser" i sagens natur ofte ikke husker, hvad der er sket for dem, der har forårsaget denne PTSD-reaktion, som en "psykose" jo er. For mig var terapien egentligt først og fremst et kæmpe erindringsarbejde. Hvordan skulle jeg have kunnet vide, allerede før første time nærmest, hvad der er relevant, når jeg ikke kunne huske det, der så viste sig, at være det essentielle??<BR/><BR/>Min konklusion, når jeg ser på OPUS-oplægget: erindringsarbejde, bevidstgørelse (af fornægtede traumer) er ikke ønsket. Derfor aftale på forhånd, og derfor den helt groteske tidsbegrænsning. - Catherine Penney f.eks. havde ca. 1.400 terapitimer... <BR/><BR/>OPUS - og desværre altså også det, den <I>danske</I> ISPS-gruppe - står for, er at få folk bundet godt og grundigt ind i en medikamentel behandlingssammenhæng, gjort dem godt og grundigt afhængige af systemet. Ikke andet.<BR/><BR/>Har OPUS formået, at bringe antallet af unge, der havner på førtidspension, ned? Nej. Har man formået, at bringe antallet af selvmord ned? Nej. Men man har altså formået, at gøre flere systematisk, ved en massiv indsats for at holde dem fast i "behandlingen", til førtidspensionister. Godt gået!<BR/><BR/>For resten så blev jeg allerede den gang, for ca. tre år siden, noget chokkeret, da min i indlægget nævnte bekendt meddelte mig, at det var en "livslang byrde". Det havde OPUS-folkene indbildt ham. Han valgte desværre at tro på "eksperterne". Skulle ikke undre mig, om han havde taget exit-billetten. Han var typen. Og han var fuldstændig ødelagt af OPUS-folkenes besked. I min verden grænser det til det kriminelle, at, på den måde, tage alt håb (eller: al tro på at de kan) fra folk. Oven i købet uden at have noget som helst grundlag i fakta for at kunne retfærdiggøre det.Marianhttps://www.blogger.com/profile/16273435151682585281noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-83487691520051450082009-03-03T09:09:00.000+01:002009-03-03T09:09:00.000+01:00Hele ideen om at korte tidsafgrænsede forudaftalte...Hele ideen om at korte tidsafgrænsede forudaftalte samtaler (hvor alene konceptet/rammerne etablerer et skævt magtforhold mellem behandler og klient)skulle være til nogen særlig hjælp for mennesker i svær krise finder jeg befængt - herrejemini, selv kan jeg jo end ikke gå til tandlæge på de betingelser.Anonymousnoreply@blogger.com