tag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post8186570589146393105..comments2023-07-02T13:43:08.980+02:00Comments on Silent Sea Spheres: Ørnen Sofie og hønsene, del IMarianhttp://www.blogger.com/profile/16273435151682585281noreply@blogger.comBlogger3125tag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-24453948602697449572009-12-03T12:30:14.767+01:002009-12-03T12:30:14.767+01:00Når min far, kunne få min lillebror til at føle si...Når min far, kunne få min lillebror til at føle sig reduceret til ingenting. (Min brors egne ord) <br /><br />Så kender jeg jo godt følelsen fra mig selv. <br /><br />Når min far støtter systemets udnyttelse og stigmatiering af mig - så skyldes det, at han så bliver fri for at se sin egen rolle.<br /><br />Jeg siger alt det ubehagelige. DET er IKKE populært. Så er det nemmere at opleve mig som syg. <br /><br />Men for mig er det unægteligt mere SYGT, at fornægte sine børn og lade dem lide - uden at gribe ind - fordi man selv er så forbandet konfliktsky - at man altid har overladt ansvaret for sin kone til os børn.<br /><br />"Min far og lægen" har "besat mit liv.<br /><br />Symboltolkning eller realitet. Se det er lige PRÆCIS - forskellen på ideen om sygdom eller ej.<br /><br />Da jeg blev medicinfri; sagde min bror bekymret; "hvordan har du det så, nu?" <br /><br />Han har "købt" min fars FORTOLKNING....Og har arvet hans konflikskyhed.<br /><br />Min X. glædede sig til gengæld på mine vegne. For han anerkender mit antiautoritære sind.<br /><br />Familien er nogen gange ens værste fjende. Hvilket er svært at forstå for mig og min afdøde bror, der troede på illusionen om familie og har gjort ALT - for at bevare drømmen om en familie.<br /><br />Min bror og jeg talte også tit om den absolutte loyalitet, der blev krævet af os - fra min far og mor. Mens de til gengæld aldrig har værdiget os retten til selvstændig tænkning.<br /><br />Ja, du har ret. Det ved jeg...<br /><br />Der er en REEL årsag til, at jeg er vred (og utilpasset). :)<br /><br />ShreyaAnonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-46501539777761535212009-11-23T22:39:41.666+01:002009-11-23T22:39:41.666+01:00Shreya: Jeg er næsten mere tilbøjeligt til at sige...Shreya: Jeg er næsten mere tilbøjeligt til at sige, at systemet er blevet til som støtte for alle dem, der ikke orker konfrontationen med deres egen utilstrækkelighed - f.eks. som forældre. Hvis alle, eller bare størsteparten af alle, pårørende grundlæggende var uenige i stemplingen og tavsgørelsen af deres "psykisk syge" familiemedlemmer, så ville psykiatrien aldrig har opnået den magtposition, den har i dag, og antageligt ville den ikke engang findes som institution. I stedet for ville der findes en masse ikke-medicinske tilbud til mennesker med emotionelle problemer. Samtidigt som emotionelle, psykiske problemer næppe ville vokse sig så stort, at "ekspert"hjælp blev nødvendigt, men ville kunne løses igennem mellemmenneskelig kommunikation mellem de involverede parter, hér og nu, før de virkeligt udviklede sig til gedigne problemer.<br /><br />Psykiske problemer, ligesom al anden dysfunktionalitet som stofafhængighed og kriminalitet, er produkt af fortrængning og fornægtelse, af angsten for at blive konfronteret med sig selv. Det samme er det psykiatriske system, der blev etableret for at sikre, at fortrængning og fornægtelse i samfundet uforstyrret kan fortsætte.<br /><br />Men ligemeget hvad man tror kom først, institutionen psykiatri eller vores på fortrængning og fornægtelse baserende kultur som sådan, så er det vist noget af det mest smertefulde, at opdage sin egen familie gå over lig, bogstaveligt talt, for at opretholde en sjælefred, der alene bygger på (livs-)løgne og (selv-)bedrag, ja.<br /><br />Godt, at du har fundet rebellen frem igen!Marianhttps://www.blogger.com/profile/16273435151682585281noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-4207230148723965766.post-54717527000236027452009-11-22T10:29:13.190+01:002009-11-22T10:29:13.190+01:00Jeg genkender mønstret.
Og kan tilføje, at det OG...Jeg genkender mønstret.<br /><br />Og kan tilføje, at det OGSÅ er yderst smertefuldt, når man opdage sin egen familie forsøge at "tingsliggøre og regulere" een til følelsesløsheden, tavsheden og tilpasningen..<br /><br />Det ser jeg først klart - efter min brors selvmord. Han orkede heller ikke presset. Vi var nær gået ned sammen, men hans død - vækkede rebellen i mig, igen..<br /><br />Systemet har RIGTIG MANGE blindt loyale støtter...<br /><br />SUK !<br /><br />ShreyaAnonymousnoreply@blogger.com