Jeg er ellers ikke videre optaget af, hvad dato det er. Men det gik lige op for mig, at det jo er den 5. marts i dag. Fordi en diskussion (på en lukket liste) mindede mig om "Bedre vilkår"-forhøringen, der fandt sted den 5. marts sidste år.
Har noget som helst i det psykiatriske system ændret sig (til det bedre) siden da? Niks. Intet. Er der overhovedet nogen, der taler længere om demonstrationen og høringen, og den høring, der fandt sted i efteråret 2008? Niks. Ingen. Hvorfor ikke? Mit bud: Fordi en meget stor del af kritiken ikke er nogen kritik. Den - store - del, der ikke ønsker andet, end nogle flere sygehussenge og mere forskning - for nye, "bedre" medikamenter. Det er denne - store - del af kritiken, der be'r dem, der kræver menneskerettighederne overholdt, betingelsesløst og undtagelsesløst - i det psykiatriske system, om at indgå kompromis. Kompromis? Med hensyn til menneskerettighederne???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar