Nothing about me

Umiddelbart virker det nemt nok at beskrive med ord, med stempler, hvem jeg er. Jeg er en 49-årig kvinde, jeg arbejder med heste, jeg er et menneske, der har oplevet ekstreme sindstilstande, jeg har læst ved universitetet i ca. tolv år, både det ene og det andet, jeg har aldrig skrevet speciale, osv. osv.

Er det, hvem jeg er? - Det er en opfattelse. Det er, hvordan andre og jeg opfatter Marian i denne verden.

"Sting, Ten Summoner's Tales, Epilogue," står der i min Facebook-profiltekst. Og det er måske det tætteste, jeg nogensinde er kommet på at indfange, hvem jeg virkeligt er.



Men, ok, folk vil have stempler, og siden jeg foretrækker at stemple mig selv, i stedet for at blive stemplet af andre, er her lidt om hvem jeg fremstår som i denne verden. Med mine egne ord. Med mine egne stempler.

Jeg er et "creatively maladjusted" menneske, som har oplevet nogle ekstreme sindstilstande (også kaldt "psykose"). Jeg har været så heldig at få lov til at gennemleve disse tilstande uden psykiatriens indblanding. I stedet for har jeg haft både fagligt og menneskeligt yderst kompetent vejledning på min søgen efter mig selv, som jeg, efter nærmere beskæftigelse med sagen, anser som værende en "spiritual emergency", en "Kundalini awakening", bl.a. Selv om den fagligt og menneskeligt yderst kompetente vejledning nok ikke er enig, siden dens uddannelsesbaggrund i den moderne vestlige psykologi kun meget modstræbende, om overhovedet, anerkender den slags sandheder. Ikke desto mindre, og på trods af et par, eller tre, brølere, der bunder i den snarere snæversynede uddannelsesbaggrund, vil jeg altid være den fagligt og menneskeligt yderst kompetente vejledning utroligt taknemmelig, at mit ønske om at undgå et personligt møde med den ultimativt sjæledræbende institution psykiatri blev respekteret.

Spiritual emergency? Kundalini awakening?? Ligesom Sean har jeg set lidt nærmere på sagen, og, ligesom ham, er jeg kommet frem til, at disse begreber dækker over detsamme fænomen, som den moderne biopsykiatris begreber "psykose", "skizofreni", "mani". Med den ene forskel, at de sidstnævnte patologiserer de førstnævnte, altså (bort-)forklarer en eksistentiel, spirituel problematik ved at gøre den til en hjernesygdom.

Individuelle forskelle, som nogle benytter for at afgrænse en spiritual emergency mod "psykisk sygdom", ligger efter min opfattelse alene i tilstedeværendet eller fraværet af emergency'en forudgående trauma og lidelse. Selv om det ofte er mennesker, der har en livshistorie, der involverer en del trauma og lidelse, der oplever en spiritual emergency, er der også nogle, der ikke har en historie præget af trauma og lidelse. Ofte bliver kun de sidstes erfaringer anerkendt som en spiritual emergency, mens de første stemples som "psykisk syge". En differentiering, jeg ikke er enig i.

Spiritualitet betyder for mig ikke en eller anden fritsvævende-mantra-mumlende-røgelsespind-afbrændende-overnaturlig-New-Age-nonsense. Jeg er ikke religiøs. Spiritualitet betyder for mig erfaringen af essensen af (vores) natur, (vores) væren.

Jeg er medlem af MindFreedom International, Stemmehørernetværket i Danmark/Intervoice, og har en del kontakt til især Freedom Center og generelt den internationale psykiatrikritik/antipsykiatri.

Jeg har læst skandinavisk, engelsk og fransk litteratur, filosofi og teatervidenskab. Jeg arbejder med heste.

For at forebygge misforståelser: Jeg er ikke Scientolog eller har nogen som helst forbindelser til Scientology. Scientology afviser ikke kun psykiatrien kategorisk, men også psykologien, som denne blog godt nok af og til ser lidt kritisk på, men bestemt ikke afviser kategorisk, og, såvidt jeg ved, er Scientologerne heller ikke specielt glade for Østens filosofi, såsom Buddhismen eller Taoismen. Så, please! alle psykiatriens venner, sørg for at gøre jeres lektier før i prøver at devaluere kritikernes argumenter med det evindelige "Du er jo Scientolog!"

Mht. begrebet "antipsykiatri", så hverken kan eller vil jeg distancere mig helt fra dette desværre ret kontroversielle begreb. Psykiatri er fem ting i praksis: psykofarmaka, elektrochok, bæltefiksering/isolation (i nogle lande), lobotomi og, i sammenhæng med hver enkel af disse fire, tvang. Jeg betragter alle fem som brud på menneskerettighederne, og de bør derfor afskaffes.

Hvad så med diverse former for psykoterapi og lignende? Er det ikke også psykiatri? Nej. Det er psykologi, sociologi, filosofi, spiritualitet, etc., og har intet med psykiatri at gøre. Grundlæggende har jeg intet imod disse psykiatri-alternativer, selv om jeg af og til kan se kritisk på dem også, især når det drejer sig om grene indenfor psykologien, der går ind for psykiatriens biologiske forklaringsmodel, såsom biopsykologien gør det.


Here's to the Crazy Ones



Email: marian(dot)bgst(at)gmail(dot)com
Min YouTube channel
Mit Facebook profil
Spring Tide. Engelsk og kun med invitation. Send mig en email for en invitation.