Viser opslag med etiketten underskriftsindsamling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten underskriftsindsamling. Vis alle opslag
lørdag den 26. juni 2010
Skriv under for frigivelsen af traumaoverlever og psykiatrisk fange John Hunt!
Jeg har før skrevet i et kort indlæg og postet en video om Johns situation. Hans kone, Grainne Humphrys, har startet en underskriftsindsamling for hans frigivelse, som du kan skrive under på her.
Læs mere på Grainnes blog The Incarceration of John, og på Beyond Meds, og skriv under på petitionen!
Facebook-gruppe The Incarceration of John
Læs mere på Grainnes blog The Incarceration of John, og på Beyond Meds, og skriv under på petitionen!
Facebook-gruppe The Incarceration of John
tirsdag den 24. marts 2009
Hjælp Ray! Skriv under på petitionen mod hans tvungne elektrochok
Nu bliver det altså snart ikke nemmere at gøre noget, for at hjælpe Ray Sandford i hans kamp for at få sine menneskerettigheder respekteret. Skriv under på petitionen "Stop the Forced Electroshock of Ray Sandford" her!
onsdag den 9. april 2008
Skriv under mod "Mother's Act"!
"Mother's Act" er et lovforslag, der p.t. foreligger senatet i USA til afstemning. Lovforslaget går ud på, at indføre obligatorisk screening for fødselsdepression for alle gravide - ja, utroligt, men sandt: inden de overhovedet har født! Hvad lovforslaget egentligt går ud på, viser videoen nedenunder tydeligt. Det er amerikanske Amy Philo, der i videoen fortæller sin historie.
Amy's første søn, Isaac, fik alvorlige helbredsproblemer, der nær kostede ham livet, få dage efter hans fødsel i 2004. Amy reagerede med panikanfald og angst for at lade ham så meget som et sekund ud af øjnene. Helt normalt, ville jeg mene i en sådan situation. Det mente sundhedsplejersken nu ikke, og sendte Amy afsted, for at få "behandling".
Amy fik, efter en samtale, der varede 1, ÉT!, minut, Zoloft af sin læge. Der gik få dage, så begyndte Amy at få forestillinger om at dræbe Isaac. Dosen af Zoloft blev sat op. Forestillingerne blev værre. Dosen blev yderligere sat op, og Amy forestillede sig nu ikke kun, at dræbe Isaac, men også sin mand, sin mor, sine naboer og katte - og sig selv.
Systemets svar var, at foreslå mere "medicin", evtl. et neuroleptikon i tillæg til Zoloft. Imod lægernes råd, besluttede Amy dog heldigvis, at trappe ud af Zoloft, og "blev sig selv igen", som hun siger.
Lægerne havde også advaret Amy mod at få flere børn, da fødselsdepressioner angiveligt bliver værre for hver gang, hvert barn. To år efter Isaac kom til verden, fik han en lillebror, Toby. Både Amy, Isaac, Toby og resten af familien har det fint i dag. Det blev ikke til flere fødselsdepressioner, som lægerne havde varslet. På trods af, at Amy efter sin Zoloft-erfaring aldrig har taget nogen form for psykofarmaka igen. Eller nok snarere netop fordi hun ikke har gjort det!
Stik imod hvad psykiatrien også i Danmark fortæller om anvendelsen af SSRIs (antidepressiva som Zoloft) under svangerskabet, er risikoen for, at barnet bliver født med dødelige hjerne- og/eller hjerteskader 240% større for gravide, der tager SSRIs, end for dem, der ikke gør, som Peter Breggin konkluderer efter en gennemgang af de relevante studier. Helt bortset fra, at mange børn af mødre, der tog SSRIs under svangerskabet, efter fødslen lider af abstinenssymptomer. SSRIs er nemlig, også stik imod psykiatriens og farmaindustriens påstande, absolut vanedannende. Fysisk, ikke psykisk.
"Mother's Act" vil i praksis føre til flere og flere vordende mødre på antidepressiva, og dermed til flere og flere børn, der bliver dødfødt, respektive født med dødelige skader. Og den vil selvfølgeligt føre til, at flere og flere mødre ender i den onde psykofarmaka-cirkel, som Amy Philo nær var havnet i, havde hun ikke haft modet til at gå imod "eksperternes" råd.
Se videoen og skriv under på petitionen mod "Mother's Act"! - Du bor ikke i USA? Ikke dit problem? Tja, i dag USA, i morgen måske Danmark - og vi lever vel alle i densamme verden, når det kommer til krænkelser af menneskerettighederne, ikke??
Amy's første søn, Isaac, fik alvorlige helbredsproblemer, der nær kostede ham livet, få dage efter hans fødsel i 2004. Amy reagerede med panikanfald og angst for at lade ham så meget som et sekund ud af øjnene. Helt normalt, ville jeg mene i en sådan situation. Det mente sundhedsplejersken nu ikke, og sendte Amy afsted, for at få "behandling".
Amy fik, efter en samtale, der varede 1, ÉT!, minut, Zoloft af sin læge. Der gik få dage, så begyndte Amy at få forestillinger om at dræbe Isaac. Dosen af Zoloft blev sat op. Forestillingerne blev værre. Dosen blev yderligere sat op, og Amy forestillede sig nu ikke kun, at dræbe Isaac, men også sin mand, sin mor, sine naboer og katte - og sig selv.
Systemets svar var, at foreslå mere "medicin", evtl. et neuroleptikon i tillæg til Zoloft. Imod lægernes råd, besluttede Amy dog heldigvis, at trappe ud af Zoloft, og "blev sig selv igen", som hun siger.
Lægerne havde også advaret Amy mod at få flere børn, da fødselsdepressioner angiveligt bliver værre for hver gang, hvert barn. To år efter Isaac kom til verden, fik han en lillebror, Toby. Både Amy, Isaac, Toby og resten af familien har det fint i dag. Det blev ikke til flere fødselsdepressioner, som lægerne havde varslet. På trods af, at Amy efter sin Zoloft-erfaring aldrig har taget nogen form for psykofarmaka igen. Eller nok snarere netop fordi hun ikke har gjort det!
Stik imod hvad psykiatrien også i Danmark fortæller om anvendelsen af SSRIs (antidepressiva som Zoloft) under svangerskabet, er risikoen for, at barnet bliver født med dødelige hjerne- og/eller hjerteskader 240% større for gravide, der tager SSRIs, end for dem, der ikke gør, som Peter Breggin konkluderer efter en gennemgang af de relevante studier. Helt bortset fra, at mange børn af mødre, der tog SSRIs under svangerskabet, efter fødslen lider af abstinenssymptomer. SSRIs er nemlig, også stik imod psykiatriens og farmaindustriens påstande, absolut vanedannende. Fysisk, ikke psykisk.
"Mother's Act" vil i praksis føre til flere og flere vordende mødre på antidepressiva, og dermed til flere og flere børn, der bliver dødfødt, respektive født med dødelige skader. Og den vil selvfølgeligt føre til, at flere og flere mødre ender i den onde psykofarmaka-cirkel, som Amy Philo nær var havnet i, havde hun ikke haft modet til at gå imod "eksperternes" råd.
Se videoen og skriv under på petitionen mod "Mother's Act"! - Du bor ikke i USA? Ikke dit problem? Tja, i dag USA, i morgen måske Danmark - og vi lever vel alle i densamme verden, når det kommer til krænkelser af menneskerettighederne, ikke??
Labels:
Mother's Act,
underskriftsindsamling
fredag den 15. februar 2008
Pia's initiativ
Underskriftsindsamlingen for Gaderummet er Pia Qu's initiativ. Pia har ikke noget med Gaderummet at gøre, andet end at hun kender stedet og dets beboere igennem noget tid. Hun er hverken ansat eller bruger i Gaderummet, og har det heller ikke været på noget tidspunkt. Lige så lidt som jeg.
Jeg synes, det er ganske vigtigt, fordi det viser, at det altså ikke bare er folk, der har en beboer-baggrund, der engagerer sig for stedet og støtter op om det.
Gaderummet står for valgfrihed, for personlig frihed, for retten til forskellighed og selvbestemmelse, langt ud over psykiatriske/pædagogiske grænser. Det er et emne, der angår os alle. I morgen kan det være dig, der bliver udsat for systemets overgreb på din selvbestemmelsesret.
Selv har jeg altid troet mig i sikkerhed for den slags overgreb. Jeg lever jo i et demokratisk land, der respekterer menneskerettighederne fuld ud, ikke i en eller anden totalitært styret stat, ikke? Jeg blev imidlertid klogere...
"Hvis du har et forstand, kan du miste det", siger analytikeren Edward Podvoll mht. psykiske kriser. Det gælder på alle områder: hvad du har, kan du miste. Også din personlige frihed. Også i Danmark. Et lille "fejltrin", der bryder med samfundets uskrevne regler for hvad der bliver betragtet som værende acceptabelt, kan være nok. Der er ikke meget rum i de danske gader. Og der bliver mindre og mindre af det.
Jeg synes, det er ganske vigtigt, fordi det viser, at det altså ikke bare er folk, der har en beboer-baggrund, der engagerer sig for stedet og støtter op om det.
Gaderummet står for valgfrihed, for personlig frihed, for retten til forskellighed og selvbestemmelse, langt ud over psykiatriske/pædagogiske grænser. Det er et emne, der angår os alle. I morgen kan det være dig, der bliver udsat for systemets overgreb på din selvbestemmelsesret.
Selv har jeg altid troet mig i sikkerhed for den slags overgreb. Jeg lever jo i et demokratisk land, der respekterer menneskerettighederne fuld ud, ikke i en eller anden totalitært styret stat, ikke? Jeg blev imidlertid klogere...
"Hvis du har et forstand, kan du miste det", siger analytikeren Edward Podvoll mht. psykiske kriser. Det gælder på alle områder: hvad du har, kan du miste. Også din personlige frihed. Også i Danmark. Et lille "fejltrin", der bryder med samfundets uskrevne regler for hvad der bliver betragtet som værende acceptabelt, kan være nok. Der er ikke meget rum i de danske gader. Og der bliver mindre og mindre af det.
tirsdag den 12. februar 2008
Bevar Gaderummet
Her kan du se, hvad du kan gøre, for at hjælpe med at bevare Gaderummet.
Og her kan du tilføje din underskrift til Gaderummets egen underskriftsindsamling.
Og her kan du tilføje din underskrift til Gaderummets egen underskriftsindsamling.
Labels:
gaderummet,
MindFreedom,
underskriftsindsamling
Abonner på:
Opslag (Atom)

