Qawwali

Eli Lilly fejer igen ind under tæppet, Danmark gør sundhedsskadelige vaccinationer gratis og obligatorisk, mennesker bliver ved med at slå mennesker ihjel, Irak, Kenya, Afghanistan... Det ser ikke godt ud, mildest talt. Heldigvis falder man dog af og til også over virkeligt fantastiske ting midt i al elendigheden. Dig this!

HPV-vaccination: dansk sejr for "Big Pharma"

I den almene, danske begejstring for HPV-vaccinationen, som man ønsker at gøre gratis og obligatorisk, her en enkel advarsel: Ifølge FDA-dokumenter (FDA: Food and Drug Administration, USA's lægemiddelstyrelse), er der ikke dokumenteret nogen virkning af vaccinationen. Derimod er det dokumenteret, at vaccinationen i visse tilfælde kan være decideret sundhedsskadeligt. I USA er nu 11 kvinder død efter at blive vaccineret med Merck's "Gardasil" (HPV-vaccine), mens FDA har modtaget 3.461 klager over komplikationer i forbindelse med vaccinationen. Ikke desto trods har man nu også i Danmark besluttet, at bakke yderligere op om medicinalindustriens (her altså Merck's) profit - på bekostning af befolkningen - og indføre "gratis" (dvs. af skattepenge financieret) og obligatorisk vaccination.

Se artikler på Natural News.com:

HPV Vaccine Hoax Exposed: FDA Documents Reveal HPV "Not Associated with Cervical Cancer"
HPV Vaccine Researcher Criticizes Drug Marketing as "Public Health Experiment"
8 More Deaths Caused by Gardasil Bringing Total Number to 11

og CBS-artiklen "New Worries About Gardasil Safety":

http://www.cbsnews.com/stories/2009/02/06/eveningnews/main4781658.shtml

Var Loren Mosher racist?

Siden en veninde af mig reagerede på citatet i mit seneste indlæg, vil jeg lige give en forklaring på sagen: Loren Mosher var bestemt alt andet end racist. Så, han påtalte kendsgerningen, at mange psykiater-aspiranter i USA er udlændinge ikke fordi han havde en "USA for US-amerikanerne!"-holdning. Han påtalte det, fordi det i omgangen med mennesker i krise er, respektive: skulle være!, vigtigere end under nogen andre omstændigheder, at man forstår hinanden. Mennesker i krise er ofte svært at komme i kontakt med, benytter sig af et meget privat, af metaforer, metonymier, ordspil og lydmaleri præget sprog, og forstår også andres tale på denne måde. Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis behandlere pga. manglende sprogkundskaber ikke er i stand til at forstå især de fine nuancer, som det ofte kommer mere an på, end noget andet, når man befinder sig i en krisesituation. Detsamme gælder omvendt: Det kan være af afgørende betydning, at behandleren selv er i stand til, at træffe det helt rigtige ordvalg i en given situation. Dårlige sprogkundskaber er ikke kun et problem med hensyn til faglitteraturen. De er først og fremst et kæmpeproblem, når det drejer sig om, at komme i dialog med et menneske i krise.

Men siden nutidens psykiatri jo ikke finder det værd at lytte til mennesker i krise overhovedet, og helt klart foretrækker en på få sætninger, der nemt kan læres udenad, begrænset monolog fremfor dialog, er det selvfølgeligt kun af meget underordnet betydning, hvor gode eller dårlige psykiaternes sprogkundskaber er.

Bliv psykiater når du ikke kan blive andet!

Kommentar fra en bekendt i USA på mit spørgsmål om psykiaternes kvalifikationer, uddannelse osv:

"Ud fra mine observationer og informationer er de fleste udlændinge (Dr. Mosher talte om dette ved APAs 2000-konference) (APA: American Psychiatric Association), de fleste kom lige nøjagtigt med lave karakterer igennem deres lægeeksamen, de fleste har faktisk meget ringe engelskkundskaber, de fleste kunne ikke komme ind på andre lægespecialer, så den nemme vej ud var at gå i psykiatrien og lege læge og lange toksiske kemikalier over disken!"

Hvorfor lige psykiatrien, når man ikke har kvalifikationerne i orden for at kunne blive f.eks. neurolog, kardiolog, whatever? Jo, fordi psykiatrien, i modsætning til alle andre lægespecialer, ikke kræver meget videnskabeligehed. Så kan man klare sig igennem, selv om man har et kompetenceniveau, der skraber bunden og elendige engelske sprogkundskaber (mens faglitteraturen primært er engelsksproglig...). Betryggende, ikke? Selv har jeg igennem længere tid haft en mistanke om, at en mangel på "egnethed" til andre lægespecialer, kunne for nogle være grunden til at de vælger psykiatrien som deres speciale. Ved siden af og udover det i et tidligere indlæg nævnte "hjælpergen" altså. "Speciallæge i psykiatri" lyder en anelse bedre end "kasseassistent" eller "tankpasser", og giver lidt mere på bankkontoen...

Nu lever citerede bekendt i USA, og kommenterer US-amerikanske forhold, ja. Men der er ingen grund til at antage, at det forholder sig så meget anderledes i resten af verdenen. Og særligt betryggende er i denne sammenhæng også, at resten af verdenen, inklusive Danmark, meget ærbødigt ser på den US-amerikanske forskning, også den indenfor psykiatrien, og tager den som udgangspunkt for deres egne bedrifter.

Spar sundhedsministeren væk!

Her en lille kommentar til Jakob Axel Nielsen som sundhedsminister. Jeg har lige p.t. ret travlt med diverse andre projekter end denne blog, så der kan gå lidt tid mellem indlæggene.

Vores "nye" regering har delt Inden-og Sundhedsministeriet i to. Mens Lars Løkke Rasmussen før stod for begge områder, har vi nu Karen Jespersen som "velfærdsminister" - det lyder straks meget mere lovende end "indenrigsminister", ikke? - og Jakob Axel Nielsen som sundhedsminister.

Aha, tænker man så, så kan det jo være, der langt om længe sker noget, når arbejdsbyrden er fordelt på to personer. Men ak, mens man troede, det snart ikke kunne blive værre end under Lars Løkke, så må man tro om igen. I hvert fald ser det indtil videre ud til, at Jakob Axel Nielsen ikke har tænkt sig, at tage stilling til NOGET SOM HELST. Han har nemlig "stor tillid til systemet", som han siger i forbindelse med sagen om manglende oplysninger om farlige medicinbivirkninger, som bl.a. kan læses om her. Og det er jo ikke første gang i hans relativ korte virke som sundhedsminister, at han melder ud, han ikke har i tankerne at blive aktiv - på grund af den nævnte store tillid til systemet.

Personligt synes jeg under disse omstændigheder, regeringen skulle overveje at spare pengene og afskaffe Sundhedsministeriet helt. Hvad skal vi med det, hvis vi kan have sååå stor tillid til systemet?