fredag den 25. januar 2008
Var Loren Mosher racist?
Siden en veninde af mig reagerede på citatet i mit seneste indlæg, vil jeg lige give en forklaring på sagen: Loren Mosher var bestemt alt andet end racist. Så, han påtalte kendsgerningen, at mange psykiater-aspiranter i USA er udlændinge ikke fordi han havde en "USA for US-amerikanerne!"-holdning. Han påtalte det, fordi det i omgangen med mennesker i krise er, respektive: skulle være!, vigtigere end under nogen andre omstændigheder, at man forstår hinanden. Mennesker i krise er ofte svært at komme i kontakt med, benytter sig af et meget privat, af metaforer, metonymier, ordspil og lydmaleri præget sprog, og forstår også andres tale på denne måde. Derfor er det uhensigtsmæssigt, hvis behandlere pga. manglende sprogkundskaber ikke er i stand til at forstå især de fine nuancer, som det ofte kommer mere an på, end noget andet, når man befinder sig i en krisesituation. Detsamme gælder omvendt: Det kan være af afgørende betydning, at behandleren selv er i stand til, at træffe det helt rigtige ordvalg i en given situation. Dårlige sprogkundskaber er ikke kun et problem med hensyn til faglitteraturen. De er først og fremst et kæmpeproblem, når det drejer sig om, at komme i dialog med et menneske i krise.
Men siden nutidens psykiatri jo ikke finder det værd at lytte til mennesker i krise overhovedet, og helt klart foretrækker en på få sætninger, der nemt kan læres udenad, begrænset monolog fremfor dialog, er det selvfølgeligt kun af meget underordnet betydning, hvor gode eller dårlige psykiaternes sprogkundskaber er.
Men siden nutidens psykiatri jo ikke finder det værd at lytte til mennesker i krise overhovedet, og helt klart foretrækker en på få sætninger, der nemt kan læres udenad, begrænset monolog fremfor dialog, er det selvfølgeligt kun af meget underordnet betydning, hvor gode eller dårlige psykiaternes sprogkundskaber er.
Labels:
dialog,
kvalifikationer,
psykiatri
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar