"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

Viser opslag med etiketten propaganda. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten propaganda. Vis alle opslag

søndag den 12. februar 2012

Ung med skizofreni: Tag dig så sammen, dit skvat!


Endnu en hjemmeside om "skizofreni" har set dagens lys: Ung med skizofreni. Det er psykiatrien i Region Syddanmark, der står for hjemmesiden, hvor man kan blive vidne til noget ganske nyt. Her på siden fortæller ungdomsshrink Anne Dorte os, at "skizofreni" er en genetisk betinget sygdom i hjernen. Og det er der ikke meget nyt i. Den har vi jo måttet høre på igennem flere årtier efterhånden, til at starte med noget mere forsigtigt formuleret, men i dag er det altså stensikkert, selv om man ikke har fundet hverken gener eller nogen som helst fysiologisk patologi i hjernen. Troen er blevet til faktum, på mystisk vis. Formodentligt siden psykiatrien ved hjælp af alle de fabelagtige, bl.a.også af medicinalindustrien sponsorerede, "oplysnings"kampagner om "psykisk sygdom" har formået, at overbevise flere og flere, ikke mindst også medier og politikere, at den psykiatriske tro er den eneste rette tro. Hvis man har set Fedt, fup og flæskesteg, lidt à la reklamebureauet "Fleisch": Skrupler over at lyve?! Du godeste! Der er vel næppe nogen i den danske almenbefolkning, der har brikker til at se nærmere på videnskaben bag, når de hører alle vores fine fagudtryk! Hahaha!!!

Ja, altså ikke noget nyt dér. Men så kommer det, når man klikker på "De medvirkende". Hanna, f.eks.. Hanna "har arbejdet benhårdt på, først at lære at leve med sygdommen og få styr på den. Hanna har været igennem et forløb med indlæggelser, medicin, samtaleterapi, og hårdt arbejde med sig selv,..." "Hannas vilje er meget stor..." (min kursivering)

Så, Hanna, og de øvrige tre deltagere med hende, har altså knoklet for livet løs, for at få besejret "sygdommen", den biologisk-genetiske hjernesygdom. Og hvis du ikke besejrer denne biologisk-genetiske hjernesygdom, så må du fandeme klø noget mere på, dit skvat! Kom så, vis noget viljestyrke! Og siden viljestyrke kan besejre en biologisk-genetisk hjernesygdom, så kan vi vel også med god samvittighed sparke folk med diabetes, kræft, Alzheimers, osv. osv. i bagdelen, og fortælle dem, at nu må de saftsusme tage sig sammen, hive sig selv op i nakkeskindet, og se at komme videre! Neoliberalisme i renkultur.

Jeg er bestemt den sidste, der går ind for selvmedlidenhed, og "Jeg kan ikke!" er der ikke umiddelbart noget der hedder hos mig. Men at fortælle nogen, der lider, om det så er af en biologisk-genetisk sygdom, eller om de lider eksistentielt (såkaldt "psykisk sygdom"), at de bare skal tage sig sammen, og udvise viljestyrke, kunne hverken jeg, eller andre psykiatrikritikere drømme om at gøre. Mens det faktisk er det, som vi er blevet beskyldt for, af psykiatrien og dens tilfredse kunder, angiveligt at gøre, samtidigt med, at man har fortalt os gang på gang, hvor uetisk, ja kynisk det er af os. Det ville det også være, hvis vi gjorde det. Og her kan vi så se psykiatrien i Region Syddanmark udvise netop denne uetiske, kyniske adfærd...

torsdag den 11. august 2011

"Leve med skizofreni" -- en advarsel

Jeg faldt i går over en hjemmeside, der ser ud til at være relativt ny på nettet. Hjemmesiden "Leve med skizofreni" adskiller sig ikke væsentligt fra alle de andre velkendte mainstream-hjemmesider (Psykiatrifondens, netdoktor.dk, osv.). Også her får vi alle de sædvanlige usandheder serveret, som at "antipsykotika" ikke skulle være afhængighedsskabende -- bare fordi man ikke føler trang til at indtage et stof, er det ikke ensbetydende med, at stoffet ikke er afhængighedsskabende; "antipsykotika" forårsager abstinenser ved stop og er dermed afhængighedsskabende --, og at stofferne, i korrekt dosering, ikke skulle virke sløvende. Hvis det sidste er sandt, så er der ikke nogen blandt mine mange bekendtskaber, der tager "antipsykotika", der får stofferne i korrekt dosering. Og så forstår jeg heller ikke rigtigt, hvorfor stofferne farmaceutisk set tilordnes gruppen af "major tranquilizers", stærkt beroligende substanser.

Anyway, det der adskiller hjemmesiden "Leve med skizofreni" fra andre mainstream-hjemmesider, er at der påfaldende ofte gøres opmærksom på vigtigheden af den medicinske "behandling", og at det ikke lige umiddelbart fremgår, hvem der står bag hjemmesiden. Vil man vide det, må man finde læsebrillerne og gerne også en lup frem, og så må man rulle ned til det med mikroskopiske bogstaver skrevne i bunden af siden: Janssen-Cilag A/S, producenten af bl.a. Risperdal og Invega. Ahhh, åhhh, ja, så bliver det pludseligt også ganske forståeligt, hvorfor der lægges så overordentligt stor vægt på, at understrege nødvendigheden af medicinsk "behandling".

Hjemmesiden er altså aldeles ikke, som den prøver at give indtryk af, en uvildig informationskilde "for dig, der enten har skizofreni eller kender en der har skizofreni", men en eneste stor reklame for Risperdal, respektive Invega -- bemærk, at der adskillige gange på hjemmesiden gøres opmærksom på fordelene ved depotmedicinering. Her skal der ikke informeres, her skal der sælges.

"Leve med skizofreni", dvs. Janssen-Cilag, har også en YouTube channel med et antal helt professionelt lavede videoer. På YouTube fremgår det ingen steder, at det er farmagiganten Janssen-Cilag, der står bag kanalen og videoerne. Til denne hemmelighedskræmmeri passer det selvfølgeligt perfekt, at man har valgt, ikke at tillade ratings og især kommentarer til videoerne.