Demonstration og underskriftsindsamling

Torsdag den 13.12.07 afholder LAP demonstrationer i København, Århus og Odense. Demonstrationerne skal gøre opmærksom på "sindslidendes" vilkår og deres ønsker til en forbedring af disse. Samtidigt skal der afleveres en underskriftsindsamling, som brugere på Sindnet har initieret. Brugernes ønskeliste omfatter 12 punkter, hvoraf jeg uden problemer kan støtte de 11. Det 12. punkt gør imidlertid, at jeg hverken har underskrevet indsamlingen eller vil deltage i demonstrationen. Punktet hedder: "Vi ønsker flere sengepladser på psykiatriske afdelinger."

Jeg ønsker nemlig alt andet end flere sengepladser på psykiatriske afdelinger. Det jeg i stedet for ønsker mig, og som jeg desuden mener mangler på listen, er psykiatri-alternativer, såsom krise-centre, indretninger som Soteria, Windhorse eller Weglaufhaus i Berlin.

Jeg mener ikke, at mennesker i krise har noget at gøre på et sygehus. Sygehusatmosfæren, uanset hvor pastelfarvet-nymalet væggene måtte være, formidler en selvopfattelse af at være "syg": hjælpeløs, afhængig af omsorg og pleje, ikke i stand til at tage vare på sig selv. Dette står i grel kontrast til recovery'ens første og vigtigste forudsætning: empowerment.

Selvfølgeligt er jeg, ikke mindst af egen erfaring, udmærket godt klar over, at mennesker i krise kan have meget svært ved at skulle tage ansvar for sig selv og vare på sig selv. Hvorfor de uden tvivl har brug for støtte til det. Men at placere mennesker i krise på et sygehus, er altså ikke at støtte dem i at genfinde de ressourcer, der skal til, så de igen kan tage deres liv i egne hænder. At anbringe mennesker i krise på et sygehus er at bestyrke deres selvopfattelse af at være utilstrækkelige, svage, syge, og med det sidste er det ikke andet end endnu et budskab om den biologiske hjernesygdom, psykiatrien så gerne vil have sine brugere til at tro på for at kunne sælge sin "behandling", sine piller til dem.

Set på denne måde, falder ønsket om mere terapi og gratis psykologer til jorden. Samtaler med en psykolog kan ikke helbrede en organisk sygdom. Samtaler med en psykolog kan løse emotionale, eksistentielle problemstillinger. Men, hvad laver mennesker med emotionale, eksistentielle problemstillinger på et sygehus? De er jo ikke organisk syge. Eller er vores fagre nye verden virkeligt allerede nået dertil, at det at være et tænkende, følende, levende menneske er en organisk sygdom?? I så fald er der vist heller ikke brug for psykologer længere i denne fagre nye verden. Og heller ikke for "mere psykoterapeutisk og analytisk uddannelse af behandlere/psykiatere". I så fald er der udelukkende brug for flere piller, mere ect og gerne også implantater og psykokirurgi. Og, selvfølgeligt, flere sengepladser på psykiatriske afdelinger.

Et ønske om alternativer fri for psykiatrisk indoktrination og "medicin", havde pyntet gevaldigt på listen og fået mig til både at underskrive og deltage i demonstrationen. Ønsket om flere sengepladser på psykiatriske afdelinger derimod, kan og vil jeg ikke bakke op om.