Stilheden

Ting sker. Nogle ser ud til at ske helt uden forvarsel, ser ud til at komme som et lyn fra en klar himmel. Men selv den største overraskelse har ofte været på vej et stykke tid. Ubemærket.

Noget skete i sidste uge. En stor overraskelse - der har været på vej længe, meget længe.

De gamle, indlærte tankemønstre reagerede voldsomt forskrækket, og ville slette begge mine blogs. Desamme gamle, indlærte tankemønstre, der så ofte har reageret voldsomt forskrækket og ville slette - alt. Den lille stemme i hovedet.

En venlig sjæl ved navn Eleanor sendte for noget tid siden et Bibelcitat ind i min tankespredte rastløshed. Jeg er ikke tilhænger af nogen specifik religion eller ideologi, og ejer heller ikke selv bøgernes bog. Men nu har Biblen nok egentligt ikke ret meget at gøre med nogen specifik religion eller ideologi. Lige så lidt som Koranen eller Tanakh'en eller Tao Te Ching'en eller...

Jeg er altså ikke videre religiøs. Ikke desto mindre blev citatet ved med at dukke op i min bevidsthed, uden at jeg havde kunnet forklare hvorfor - og det kan jeg til stadighed ikke, selv om jeg nu ved hvorfor. Og det er, hvad overraskede mig, i sidste uge. Dette viden.

Tanker om at slette - blogs eller hvad det end måtte være - bliver i det lys til bevidstheden om foranderlighed og forandring.

Jeg er træt, meget træt. Den gode slags træthed, der fylder alt med uendeligt svævende let ro og stilhed.



"Be still, and know that I am God" er citatet.