"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

Viser opslag med etiketten sundhedsstyrelsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sundhedsstyrelsen. Vis alle opslag

søndag den 26. april 2009

"Evidensbaseret behandling" i psykiatrien: Det der ikke virker skal vi have mere af!

Jeg sidder her og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om det her.

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri citeres i nyhedsnotitsen: "Den alvorlige kriminalitet sker, mens de psykisk syge er under behandling og det viser jo med al tydelighed. at systemet ikke fungerer."

Mens Lena Gravesen fra sundhedsstyrelsen siger: "I vores undersøgelser har vi undret os over, at en række patienter ikke blev tvangsindlagt, selv om de ikke tog deres medicin, var stærkt psykotiske og havde et klart behandlingsbehov."

Jamen, hvad nu? Var de i "behandling", altså: tog de deres "medicin", eller ej??

Nå men, inden jeg vil forlade skærmen her, og udplante nogle jordbærplanter, mener jeg alligevel noget:

Piller løser hverken sociale, økonomiske eller psykologiske problemer. Så nej, systemet fungerer ikke. Som hjælp til kriseramte mennesker, altså. Men jo, det kan man selvfølgeligt godt til en vis grad dække over for, ved at vende tilbage til at spærre disse mennesker inde og smide nøglen væk. Så fungerer systemet da i det mindste som en hjælp til alle dem, der ikke gider at tage ansvar. Som Brian Mikkelsen for eksempel. Eller Lena Gravesen.

Interessant også, at medierne ufortrødent bliver ved med at tale om en "eksplosion" mht. kriminalitet begået af "psykisk syge". Mens "eksplosionen" stort set udelukkende skyldes det faktum, at man i dag slæber folk i retten og dømmer dem, når de i selvforsvar har puffet til en plejer, f.eks. Noget, man nogle få år tilbage ikke blev straffet for. I hvert fald ikke andet end ved hjælp af mere "behandling" ( i form af bæltefiksering f.eks.) alene.

fredag den 20. marts 2009

AstraZeneca: "Study 15" viser, at Seroquel stort set er ineffektiv

I sagen omkring AstraZeneca's Seroquel er det bl.a. en studie, der omtales som "study 15", der har fået opmærksomhed. Det er især denne studies resultater, AstraZeneca har gjort sig alle tænkelige anstrengelser for at feje ind under gulvtæppet. Studien er aldrig blevet offentliggjort. Men hvad har det egentligt på sig med denne famøse "study 15"? Philip Dawdy har fået fat i selve studien.

Studien, der dokumenterer et forsøg fra midten af halvfemserne, der sammenligner Seroquel med Haldol, omfatter knap 3.500 sider. Philip har foreløbigt knoklet sig igennem en god del af, om end ikke hele, studien. Han skriver her, at det allerede nu, uden at han har læst hele studien, står klart for ham, hvorfor AstraZeneca ikke ønskede, at et bredere publikum får kendskab til resultaterne.

Studien viser nemlig, at Seroquel ikke er specielt effektiv. Mellem 53 og 65% af deltagerne, der tog Seroquel, droppede ud af forsøget, fordi de fik tilbagefald, og altså blev "psykotiske" igen. Sammenlignet var det kun 30% af de deltagere, der tog Haldol, der oplevede tilbagefald.

"Study 15" indgik ikke desto mindre i det materiale, AstraZeneca indleverede til FDA'en (den amerikanske levneds- og lægemiddelstyrelse), i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af Seroquel. Seroquel blev godkendt til brug af FDA'en i 1997, og Philip Dawdy spørger sig, ligesom mig, hvordan et medikament med så dårlige forsøgsresultater overhovedet kan opnå godkendelse. På den anden side er det jo ikke nogen hemmelighed, at lobbyisterne i FDA'en, som i så mange andre statslige, amerikanske institutioner, nærmest er i flertal i forhold til de ansatte...

Interessant ville det være, at vide, om "study 15" også forelå den danske Sundhedsstyrelse, da denne skulle afgøre, om Seroquel skulle godkendes til brug, eller ej. Og hvad der i givet fald altså fik Sundhedsstyrelsen her i landet til at sige god for Seroquel.

Senere, uafhængigt gennemførte studier, såsom CATIE, viste, at Seroquel ikke virkede for hele 84% af forsøgspersonerne.

Imidlertid forlyder det ikke så lidt frækt, fra AstraZeneca's Tony Jewell, at "AstraZeneca tror, at den samlede videnskab omkring Seroquel - inklusive firma-sponsorerede studier, forsøg sponsoreret af staten, og lægernes erfaringer - slår fast, at det er en effektiv og passende behandlingsmulighed for patienter med alvorlige sindslidelser."

Philip spørger desangående, om AstraZeneca også vil "inkludere ikke-offentliggjorde og begravede studier i 'den samlede videnskab omkring Seroquel' ." Jeg for min del får mistanke om, at ineffektive og upassende behandlingsmuligheder ikke er eksistente i den psykofarmakologiske industris verden. I hvert fald ikke, hvad dens egne produkter angår.

torsdag den 29. november 2007

Det var på tide! - P.S.

Her en lille tilføjelse til gårsdagens post, som sådan set besvarer spørgsmålet om, hvorvidt man har tænkt sig fra sundhedsstyrelsens side at sætte spørgsmålstegn ved "eksperternes" ekspertisiske vurdering. På tysk har man et ordsprog: "En krage hakker ikke den anden et øje ud"