"Hjælper Seroquel mod PTSD?"

Ja, altså, hvis man tror på det. Men hvis man tror på det, så hjælper også håndspålæggelse mod PTSD. Og hvis man vælger at tro på det sidste, så slipper man immervæk for alt det her.

Jeg kan kun sige: hold fingrene fra disse stoffer!

Jeg kan godt lide...

...at man også her i Danmark vægter farmaindustriens creative writing, aka forskning, højere end fakta, når det kommer til f.eks. Zyprexa.

"På trods af megen forskning på området findes der ikke tilstrækkeligt belæg for, at der findes nogen kausal sammenhæng mellem Zyprexa og diabetes", svarede Eli Lilly på Politikens henvendelse per mail. What?! Måske skulle Politiken have foretaget en Google-search, søgeordene: "antipsychotics metabolic syndrome", inden man kontaktede Eli Lilly og lod sig affærdige med en gang udenomssnak.

En anden side af sagen er, at der vist ikke findes mere - snarere mindre - belæg for a) at "skizofreni" og andre "psykoser" skyldes en organisk sygdomstilstand, der nødvendig-/retfærdiggør medicinsk behandling, og b) at Zyprexa og andre neuroleptika er så tilpas effektive, at deres effektivitet opvejer alvorlige og tildels dødelige bivirkninger som diabetes. Det sidste på trods af Eli Lilly's og andre farmagiganters diverse kreative anstrengelser på forskningsområdet.

Jeg kan også godt lide, at "ekspert" Anders Fink-Jensen åbenbart ikke ved, at andre præparater - af samme type - såsom Seroquel, også har forstyrrende virkning på stofskiftet, og at han mener, folk, der er på denne slags stoffer - major tranquilizers = bedøvelse - har ork til at bekymre sig stort om sunde madvaner og det at dyrke motion. Jeg kender nogle stykker, og de har altså ikke meget ork til hverken det ene eller det andet, zombificeret som de er af stofferne. Mens det for de få der har, ikke har betydet den store forskel. Man tager nemlig på, uanset om man render en maraton hver dag og lever af råkost, når man er på Zyprexa & Co.

For noget tid siden faldt jeg over en beskrivelse af en neuroleptika-tagende person på nettet (og lige så jeg finder ud af hvor, skal jeg nok linke): ekstremt overvægtig, sjusket påklædt, gerne udstyret med mp3-afspiller, lyden skruet op på maks. En karikeret stereotyp, jeg ved. Og diskriminerende dertil. Men desværre ikke sååå langt fra virkeligheden igen. Og det, der er mest diskriminerende i det, er måske ikke engang beskrivelsen, karikaturen, selv, men det, der overhovedet gør den tænkeligt: psykiatrisk "behandling" med zombificerende og stofskiftet forstyrrende stoffer som Zyprexa.

Markedsføring à la AstraZeneca, og Seroquel-playboy Wayne Macfadden's email-korrespondence

Siden år 2000 har AstraZeneca ifølge denne artikel på bloomberg.com aktivt markedsført Seroquel "off-label", dvs. 1. til diagnoser ("bipolar lidelse" f.eks.), og 2. til patientgrupper (unge under 18), som Seroquel ikke var/er godkendt til.

I AstraZeneca's egen udlægning bliver grådigheden imidlertid til ren selvopofrelse og ædelmodighed i hjælpens navn: "Han [AstraZeneca's talsmand Tony Jewell] bemærkede, at firmaets forskere havde 'investeret betydelige ressourcer' i deres søgen efter nye veje for medikamentet at hjælpe psykisk syge patienter", skriver Bloomberg. - Jeg har faktisk mødt enkelte, der seriøst tror at farmaindustriens fremste ønske, det der driver værket, helt klart må være, at ville hjælpe stakkels syge mennesker...

Aktiv "off-label"-markedsføring som den, AstraZeneca altså siden 2000 har engageret sig i, er illegal.

Og så kan man siden i går hygge sig med nogle "sexy emails", skrevet af AstraZeneca's Wayne Macfadden, på Philip Dawdy's blog.

Trigger warning: Det drypper af dem med ekstremt manipulativ retorik. Så, hvis du er på Seroquel, fordi du har været traumatiseret af den slags i din fortid, så vær forberedt på brækfornemmelser - som du nok vil få, uanset om du tager dine piller eller ej.

Seroquel mod alt - også mod anoreksi

'Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget,' synes man hos AstraZeneca at mene - og er således i fuld gang med at teste Seroquel som et middel mod anoreksi. Der er vist heller intet, der er mere nærliggende, end at afprøve et stof, der både sørger for en gedigen gang vægtøgning i løbet af no time, og der samtidigt nedsætter bevidstheden såpas, at man dårligt kan overskue, at skænke sit udseende så meget som en enkel tanke mere.

Indtil videre har forsøgene resulteret i én (!) forsøgsperson, der både har taget på og ændret holdning til mad - i et vist omfang.

Philip Dawdy undrer, om AstraZeneca mon vil søge om at få Seroquel godkendt til "behandling" af anoreksi. Om??? Jeg undrer mere hvornår.

Hi there...

... at Wilmington, Delaware! Did ya like it? :D

AstraZeneca: "Study 15" viser, at Seroquel stort set er ineffektiv

I sagen omkring AstraZeneca's Seroquel er det bl.a. en studie, der omtales som "study 15", der har fået opmærksomhed. Det er især denne studies resultater, AstraZeneca har gjort sig alle tænkelige anstrengelser for at feje ind under gulvtæppet. Studien er aldrig blevet offentliggjort. Men hvad har det egentligt på sig med denne famøse "study 15"? Philip Dawdy har fået fat i selve studien.

Studien, der dokumenterer et forsøg fra midten af halvfemserne, der sammenligner Seroquel med Haldol, omfatter knap 3.500 sider. Philip har foreløbigt knoklet sig igennem en god del af, om end ikke hele, studien. Han skriver her, at det allerede nu, uden at han har læst hele studien, står klart for ham, hvorfor AstraZeneca ikke ønskede, at et bredere publikum får kendskab til resultaterne.

Studien viser nemlig, at Seroquel ikke er specielt effektiv. Mellem 53 og 65% af deltagerne, der tog Seroquel, droppede ud af forsøget, fordi de fik tilbagefald, og altså blev "psykotiske" igen. Sammenlignet var det kun 30% af de deltagere, der tog Haldol, der oplevede tilbagefald.

"Study 15" indgik ikke desto mindre i det materiale, AstraZeneca indleverede til FDA'en (den amerikanske levneds- og lægemiddelstyrelse), i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af Seroquel. Seroquel blev godkendt til brug af FDA'en i 1997, og Philip Dawdy spørger sig, ligesom mig, hvordan et medikament med så dårlige forsøgsresultater overhovedet kan opnå godkendelse. På den anden side er det jo ikke nogen hemmelighed, at lobbyisterne i FDA'en, som i så mange andre statslige, amerikanske institutioner, nærmest er i flertal i forhold til de ansatte...

Interessant ville det være, at vide, om "study 15" også forelå den danske Sundhedsstyrelse, da denne skulle afgøre, om Seroquel skulle godkendes til brug, eller ej. Og hvad der i givet fald altså fik Sundhedsstyrelsen her i landet til at sige god for Seroquel.

Senere, uafhængigt gennemførte studier, såsom CATIE, viste, at Seroquel ikke virkede for hele 84% af forsøgspersonerne.

Imidlertid forlyder det ikke så lidt frækt, fra AstraZeneca's Tony Jewell, at "AstraZeneca tror, at den samlede videnskab omkring Seroquel - inklusive firma-sponsorerede studier, forsøg sponsoreret af staten, og lægernes erfaringer - slår fast, at det er en effektiv og passende behandlingsmulighed for patienter med alvorlige sindslidelser."

Philip spørger desangående, om AstraZeneca også vil "inkludere ikke-offentliggjorde og begravede studier i 'den samlede videnskab omkring Seroquel' ." Jeg for min del får mistanke om, at ineffektive og upassende behandlingsmuligheder ikke er eksistente i den psykofarmakologiske industris verden. I hvert fald ikke, hvad dens egne produkter angår.

Telefonsamtale med Jakob Hvide Beim

The world is a dangerous place to live, not because of evil people, but because ordinary people do nothing about it. -Albert Einstein

Det tog lige et par dage, eller fire, men så kom der alligevel lyd fra Jakob Hvide Beim - jaja, journalister er travle mennesker. Så, jeg havde en ganske behagelig telefonsamtale med ham, her i eftermiddags.

Jakob Hvide Beim siger, at han ikke har hørt om forbindelsen mellem skoleskyderier respektive udagerende adfærd og SSRIs endnu, og at de oplysninger - fra de tyske myndigheder - han har brugt til sin og Elisabeth Astrups artikel "Skolemorder afbrød psykiatrisk behandling" ikke omfattede oplysninger om, hvorvidt Tim Kretschmer på noget tidspunkt var på psykofarmaka eller ej.

Nu har jeg indtryk af, at hverken psykiatrien eller psykofarmaka ligefrem er Jakob Hvide Beims speciale, så jeg ser mig lige umiddelbart nødt til at godtage hans forklaring mht. dette punkt.

På mit spørgsmål om, hvorfor medierne tegner et ret så ensidigt negativt billede af mennesker med psykiske problemer, sagde Jakob Hvide Beim endvidere, at det jo som regel var i forbindelse med kriminalitet af den ene eller anden art, begået af denne befolkningsgruppe, at medierne rapporterede om denne befolkningsgruppe.

Hm. Den holder i mine øjne ikke. Eller har nogen nogensinde set en avisoverskrift à la "Bankrøver afbrød behandling for diabetes"? Og jeg mener, mainstreamen tøver da ellers ikke med at sammenligne "psykisk sygdom" med diabetes... Næh nej, let's face it: Hitchcock sælger. Noget bedre end diabetes. Offentligheden vil have sit gys, og sin forklaring. "Psykisk sygdom" slår begge fluer med ét smæk. Og de færreste opdager, at det ved det sidste punkt snarere drejer sig om en bortforklaring, end om en virkelig forklaring.

Og bare ærgerligt, at det går ud over nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet. Bare ærgerligt, men også ganske logisk. For, selvfølgeligt hænger man ikke samfundets støtter ud. Eller gør man?? - Click the link!!! and get all the juicy details! Og, hejsan derovre i Södertälje! Glemte sidst at gøre jer opmærksom på, at jeg jo har en follower-gadget her på bloggen. Var det ikke noget? Men, for at parafrasere Kim ovre på "Invincible Summers" (intet link, nej, fordi Kim ikke er så frygteligt glad for besøg af pillepusherne themselves), det er måske intellektuelt for krævende at finde ud af, hvordan man bliver follower, når man er på Seroquel? Jah, det er det jo nok.

Og ja, bnet.com er lidt et "insider"-medie, men det kan New York Times f.eks. til gengæld næppe kaldes for at være.

Hvordan kan det være, at de danske medier ikke har reageret på Zyprexa-skandalen i december 2007 overhovedet, og hvordan kan det være, at man åbenbart heller ikke har tænkt sig, at nævne Seroquel-sagen med et ord? Mens man har mere end travlt, med at, gang på gang, og uden noget som helst hold i videnskabelige fakta, hænge mennesker i emotionelle kriser ud som hjernesyge potentielle øksemordere? Hvordan kan det være, at man giver kilometervis af spalteplads til de selvbestaltede "eksperter", NAMI-pårørende, og de kolonialiserede, mens man dårligt lader kritikerne fuldføre så meget som en enkel sætning? Hvordan kan det være, at man blind tror på alt, de ovennævnte, selvbestaltede "eksperter" påstår, uden at researche på hvilket - sådan set ikke-eksisterende - grundlag deres påstande hviler? Ja, jeg spørger bare. Ganske så naivt. For, jeg kender jo godt svarene.

Det her er ikke en specifik kritik på Jakob Hvide Beim eller Politiken. Det er en kritik på Danmarks samlede journaliststand og på alle danske medier. Men den er dog samtidigt også mit stillingtagen til Jakob Hvide Beims bemærkning, at kritisk omtale af psykofarmakas virkning måske snarere hører hjemme i fagblade, end i mainstream medierne. Det gør den ikke. Den hører netop hjemme i mainstream medierne. Dér, hvor alle og enhver, også dem, hvis kognitive evner er reduceret af f.eks. Seroquel, nemt kan følge den. Det er netop disse mennesker, der er i livsfare, fordi afgørende informationer tilbageholdes konsekvent og systematisk.

Tim Kretschmer kunne muligvis være i live, de fleste af alle disse mennesker kunne muligvis være i live, Luise kunne være i live, hvis det ikke var for at vores civilisation, og med den dens officielle talerør, medierne, ikke kan undvære at diskriminere og undertrykke. Hvis vores civilisation ikke havde så hårdt brug for fjender, for sorte får, som den kan projicere sin egen eksistentielle angst ind i, at den endda har etableret sin helt egen institution - oops, sorry, forkert link, her er det rigtige - alene til at varetage dette formål. Ubetinget bakket op af medierne.
_______________

Update 24.03.09: Angående mainstream-journalistikens omtale af mennesker i krise og psykiatrien læs: Sigrun's indlæg "Kunnskap om psykiatri".

AstraZeneca: Vidneudsagn angående Seroquel-bivirkninger

Siden jeg i søndags via denne kommentar blev opmærksom på, at mere eller mindre grotesk "off-label"*-ordinering af neuroleptika som Zyprexa og Seroquel ikke bare forekommer i "det vilde vest", men altså åbenbart også her i Danmark - jeg er godt klar over, at vi også her i landet misbruger stofferne i stor stil til at kontrollere og lukke munden på de "ubekvemme" ældre på plejehjemmene, men at vi derudover også anvender dem til at lukke munden på "den ubekvemme patient" i al almindelighed, kommer lidt bag på (naive) mig - her oversættelsen af et vidneudsagn, afgivet i forbindelse med den amerikanske stats retssag mod AstraZeneca. Og, ligesom kommentatoren her på bloggen, fik også vidnet ordineret Seroquel, et neuroleptikon altså, mod søvnbesvær.

"I 2000 fik jeg ordineret 300 mg Seroquel mod søvnproblemer. I løbet af 6 måneder tog jeg 34 kg på. Jeg udviklede diabetes. Jeg oplevede alvorlige abstinenssymptomer, da jeg ved et tilfælde glemte en dose, og måtte indlægges. Abstinenserne forårsagede en psykose, der blev tilskrevet en ny diagnose, i stedet for medikamentet. Jeg mistede alle mine tænder på grund af mundtørhed. Jeg fik grå stær. Jeg havde vedvarende meget forstyrrende selvmordstanker. Jeg led af akatisi**, synkebesvær og svære muskelkramper. Jeg mistede evnen til at tænke kritisk, evnen til at træffe beslutninger, og generelt evnen til at fungere på et overordnet plan. Siden den medicinske profession nægtede at acceptere, at deres "terapi" kunne være toksisk, fortsatte man at ordinere dette medikament til mig i 8 år, og tilføjede nye medikamenter for at dække over symptomerne af massive hormonforstyrrelser.

Anvendelsen af denne klasse medikamenter bør skarpt begrænses. Disse medikamenter bør ikke øge aktionærernes velstand, da de ødelægger kroppene og hjernerne af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Psykoaktive stoffer 'virker' ved at sætte nerver ud af funktion, ikke ved at genskabe deres normale funktion. Emotioner skaber kemiske forandringer i hjernen, ikke omvendt. Ingen ved, hvordan det utroligt komplekse samspil af neuroner faktisk fungerer. Neurotransmitterteorien er baseret på observerede hjerneskader, forårsaget af psykoaktive kemikalier, ikke på nogen som helst forståelse af, hvordan en normal hjerne fungerer. Tid og menneskelig støtte er de sikreste og mest effektive midler for at komme igennem svære emotionelle udfordringer."

Original her på Philip Dawdy's blog.
_______________

* "off-label use" betegner anvendelsen af lægemidler til helbredsproblemer, som de pågældende lægemidler oprindeligt ikke er godkendte til. Neuroleptika er som regel godkendte til behandling af såkaldt "skizofreni" og såkaldt "bipolar lidelse". Ikke til behandling af søvnforstyrrelser. Dermed er deres anvendelse ved sidstnævnte diagnose en "off-label"-anvendelse.

** akatisi, "psykotisk uro", se Sundhedsstyrelsens hjemmeside punkt 4.1, "Extrapyramidale bivirkninger".
_______________

P.S.: Jeg skal love for, at nogen i Södertälje har travlt med at følge bloggen her. Forståeligt nok. Det er jo ikke så godt, at det når ud i en større offentlighed, at anstrengelserne for at opretholde "lönsamhet" og "konkurrenskraft" godt kan siges at have udkonkurreret etiken i foretagendet. - Og nu synes jeg selv, jeg er meget flink, når jeg vælger en formulering, der implicerer, at etik overhovedet nogensinde har spillet en rolle...

AstraZeneca's Wayne Macfadden - Hollywood's nye James Bond?

"Hollywood has a new James Bond" er Ana's titel på denne cartoon, der spiller på AstraZeneca's forhenværende medicinske direktør for Seroquel i USA, Wayne Macfaddens, "anderledes" måde, at aflønne forskere og skribenter for at lade Seroquel fremstå i et kun favorabelt lys.

Mere om dette kan man bl.a. læse her, hos Stephany.

Noget af sin arbejdstid har Macfadden dog åbenbart alligevel brugt foran en computerskærm. Hvor han demonstrerede et imponerende, kreativt talent, som man kan overbevise sig om her, også hos Stephany.

Tak til Ana og Stephany.

AstraZeneca "begraver" mindre favorable forskningsresultater angående Seroquel - og mere sex and crime

Så er det officielt: AstraZeneca har hemmelighold "ubekvemme" forskningsresultater med hensyn til Seroquel. "Producenten valgte ikke at offentliggøre resultater fra mindst tre kliniske forsøg med Seroquel og har selekteret data fra en af disse studier for en præsentation," fremgår det af en intern e-mail fra 1999, der blev offentliggjort i forbindelse med søgsmålet mod firmaet, der bl.a. går ud på, at AstraZeneca ikke har oplyst tilstrækkeligt om Seroquels potentiale til at forårsage diabetes og andre helbredsproblemer.

"Det større problem er, hvordan vi takler offentligheden, når den begynder at kritisere os for at tilbageholde data," skriver John Tumas, PR-manager hos AstraZeneca, ifølge denne artikel i samme mail til sine kollegaer. Tjahhh. Spørgsmålet har vist aldrig været mere aktuelt for firmaet, end nu.

For flere nyheder og detailjer angående Seroquel/AstraZeneca se Philip Dawdy's blog Furious Seasons, bland andet dette indlæg om meget, meget mere "sex and crime", end jeg har skrevet om her. - Uhhh, I like! :D

AstraZeneca prøver at hemmeligholde information om Seroquel

Ifølge artiklen "Seroquel maker wants to seal info from you, 'for' you" i dagens St.Petersburg Times - ikke St.Petersburg i Rusland, men i Florida, USA - kæmper AstraZeneca, producent af Seroquel, for tiden fortvivlet for at hemmeligholde forskningsresultater angående Seroquels bivirkninger - til offentlighedens eget bedste, som firmaet siger.

AstraZeneca er for tiden anklaget i et kollektivt søgsmål, bestående af over 9.000 enkeltsøgsmål, indgivet af over 15.000 mennesker, angående personskade, og ønsker nu, at en høring i sagen, den 26 februar i år, skal foregå for (hermetisk) lukkede døre. Høringen vil bl.a. beskæftige sig med ikke offentliggjorde forskningsresultater og AstraZenecas salgsstrategier for Seroquel.

Anklagerne siger, at AstraZeneca allerede i år 2000 vidste, at Seroquel kan forårsage diabetes, voldsom vægtøgning og andre helbredsproblemer.

"Dette (offentliggørelse [af forskningsresultaterne]) kunne sætte den offentlige sikkerhed på spil ved at forårsage forvirring og bekymring hos patienterne, der siden måske stopper med at tage deres medicin uden at søge professionel medicinsk vejledning," har firmaets advokater ifølge artiklen anført i retten.

Dr. David Egilman, der i sin tid sammen med Jim Gottstein sørgede for, at Zyprexa-dokumenterne nåede ud i offentligheden, mener dertil: "At sige, at man vil beskytte patienterne, er et egoistisk, bedragerisk argument."

Sidste år har salget af Seroquel indbragt AstraZeneca 4,5 milliarder dollars, og firmaets patent på stoffet udløber om tre år. Det er om at score kassen, mens det stadigt er muligt. En offentliggørelse af de hemmelige forskningsresultater kunne meget vel sætte salgssuccessen på spil.

Om de hemmelige dokumenter angående Seroquels bivirkninger nogensinde ser offentlighedens lys eller ej: firmaets anstrengelser for at hemmeligholde taler vist deres eget sprog, og - en omhyggeligt (!!!) planlagt og gennemført* - udtrapning må nok betegnes som det sundeste valg. Ikke bare med hensyn til Seroquel, men med hensyn til alle "atypiske antipsykotika", da alle disse stoffer er under mistanke for at forårsage alvorlige og tildels irreversible helbredsproblemer.

En lille godbid: "Producenten [AstraZeneca] håber også, at hemmeligholde information om seksuelle forhold, som Dr. Wayne MacFadden, AstraZeneca's forhenværende medicinske direktør for Seroquel i USA, havde til en uafhængig forsker og til en kvinde, der skrev artikler, der støttede medikamentets sikkerhed og effektivitet. Korrespondencer viser, at MacFadden, der også var leder af den kliniske forskning for neurologiske medikamenter, 'lovede seksuelle tjenester for spionage mod AstraZeneca's konkurrenter.' "

Tak til Gianna. Og, ja, helt enig: "Det her er decideret kriminelt."
_______________

* For tips, vejledning og advarsler angående udtrapning se under "Psykofarmaka - udtrapning" i min sidebar.