"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

torsdag den 14. februar 2008

Åbent brev til Københavns Socialborgmester Mikkel Warming

Det nedenstående brev er i dag sendt til Københavns socialborgmester Mikkel Warming. Kopier er sendt per mail til Socialudvalget, Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Velfærdsministeriet.


Ang.: Lukningen af "Gaderummet". Åbent brev til Mikkel Warming, Socialborgmester København (EL)


Kære Socialborgmester Mikkel Warming,

det er med stor skuffelse og bekymring, at jeg ser, at du åbenbart ikke skyr nogen midler til at gennemtvinge lukningen af "Gaderummet".

"Gaderummet" er for mange unge mennesker et sidste refugium, uden hvilket disse unge uvægerligt vil ende op i en psykiatri, der har vist sig ikke at være til hjælp for dem, eller på gaden, og ekstremt udsat for stofmisbrug og kriminalitet.

Må jeg minde dig om, at "Gaderummet" er et prisbelønnet projekt, netop fordi det har formået at yde behov-tilpasset hjælp til mennesker, der ellers ville stå uden hjælp overhovedet. Jeg taler af egen erfaring når jeg siger, at langt fra enhver er hjulpet af et system, der kun kender til én slags hjælp: den medicinske. Så længe der ikke eksisterer videnskabelige beviser for at et hvilket som helst psykologisk eller socialt problem er af medicinsk art, er det simpelthen udemokratisk, at ville påtvinge mennesker medicinske løsninger for disse problemer.

Endvidere, og som værende et faktum, har psykiatrien, i grel kontrast til alternativer som "Gaderummet", indtil i dag ikke formået at virkeligt løse nogle af disse problemer. Med dette sagt: at etablere en ny facilitet, under tæt opsyn af psykiatrien og i lige så tæt samarbejde med denne, er ikke noget alternativ. En sådan facilitet kan umuligt erstatte "Gaderummet".

Jeg er overbevist om, at de unge mennesker, der er tilknyttet "Gaderummet", absolut er i stand til at træffe deres egne valg. Ligesom alle os andre, har disse unge ret til selv at bestemme over deres liv, også til selv at bestemme, hvilken form for hjælp de ønsker.

Lukningen af "Gaderummet" lader dem uden et demokratisk valg. Den vil udsætte et yderligere antal unge mennesker for et liv på gaden, for stofmisbrug og kriminalitet. Jeg kan ikke tro, at det er, hvad du vil.

Jeg vil gøre, hvad der står i min magt, for at gøre et større, internationalt publikum opmærksom på denne sag.

Med venlig hilsen

Marian B. Goldstein
Medlem af MindFreedom International

1 kommentar:

Pia Qu sagde ...

Alletiders initiativ at skrive et åbent brev til socialborgmesteren! Nu får vi så se om han vil også vil svare dig åbent..
Desværre er det sandsynligvis nødvendigt at stile det meget højere i hierakiet, - hvis det skal udmunde i en fornyet vurdering af Gaderummet, hvor de får en retfærdig behandling, og ikke bare bliver affejet med at det er en psykiater der har sagt at Kalle ikke er samarbejdsvillig, for så enkelt er det nemlig slet ikke!
Der burde komme en kulegravning af hele måden denne sag er forløbet på, og især bør Kalle have de oplysninger om hans påståede misgerninger, som han til stadighed ikke kan få indsigt i selv.
Her er der tale om en domsafsigelse uden rettergang!
Og dem der bøder hårdest for dette fejlgreb er de mange unge!
Mon nogen ville have akcepteret hvis det var nogle af byens "bedsteborgere", der blev udsat for tilsvarende behandling; ingen varme og varmt vand, ingen penge til el og tlf., ingen mad og tøj? At skulle tigge sig til lisfornødenheder, fordi kommunen har sat sig på den pengekasse, som socialministeriet har fyldt? Næppe!
Her har vi nået bunden af hvad et samfund kan tillade sig over for de aller hårdest belastede, - ikke særligt socialt, vel?
Håber der er rigtig mange der vil følge med i denne sag og give deres besyv med!
Vh Pia Qu Hyrland