Den institutionaliserede vold

Sagen omkring Gaderummet har igen fået mig til at tænke på en "oplevelse", som jeg havde i 2001. Oplevelsen har aldrig rigtigt ville slippe mig igennem årene. Den blev meget aktuel for mig første gang igen, da jeg selv, få år efter, kom i en krisesituation, og i forlængelsen af denne, begyndte at se nærmere på, hvordan både det psykiatriske system, men også andre samfundssystemer, ja samfundet som sådant egentligt fungerer. Min beskæftigelse med sagen om Gaderummet har siden givet den en yderligere dimension. I forbindelse med en mail, jeg forleden fik, angående Gaderummet, ville den fortælles. Og nu vil den også gerne fortælles her, på bloggen.

Fra 1997 -2001, arbejdede jeg som ridelærer på en rideskole på Stevns. Vi havde nogle gange om ugen hold, der kom fra institutioner. Bl.a. fra Magnoliegården, Sivkær og Stevnsfortet. Med et par kortere afbrydelser, var der igennem alle årene en dreng med, der først boede på Sivkær og senere på Stevnsfortet: N.

Ja, han kom jo kun en gang om ugen, til ridetimen, men alligevel "tøede" han noget op overfor mig, lagde den seje facade lidt på hylden, når han var dér, især igennem det sidste år, hvor han var den eneste, der kom fra Stevnsfortet. Interssant var, at den straks var der igen, den seje facade, ligeså den, iøvrigt skiftende, pædagog kom, for at afhente ham. Det gik så fint, han red, og bagefter sad vi bare og snakkede, om alt mellem himmel og jord. Og, ja, vi røg da også et par smøger sammen, selv om jeg godt vidste, at N. ikke måtte ryge for pædagogerne. Han røg jo alligevel, og for mig at se var det den klart bedre løsning, at han gjorde det sammen med mig, end at han måske gemte sig et eller andet sted, for at kunne komme til det. Jeg er ikke meget for den slags gemmelege.

Så en dag kom én af pædagogerne for at fortælle, at nu kom N., som på den tid var 16, altså ikke mere. Han havde, ikke overraskende, som pædagogen udtrykte det, været én af "de værste" ved nogle voldsomme ødelæggelser, de unge havde foretaget på Stevnsfortet. Så nu kunne de altså ikke gøre mere for ham på Stevnsfortet. Jeg må have kigget lidt spørgende, i hvert fald erklærede pædagogen, med et træk på skuldrene, at N. jo var "sindssyg" og decideret farlig, så, nu var han sendt videre i systemet. Da havde jeg altså i godt og vel et år tilbragt ca. 1 1/2 time en gang om ugen i selskab med en "sindssyg", farlig (og iøvrigt efterhånden godt et hoved højere end mig selv) dreng. Og jeg havde ikke en eneste gang haft anledning til at frygte ham. Det grænsede til det umulige, at forestille mig, at N. skulle have været medansvalig for så voldsomme ødelæggelser. Han kunne da godt være ret livlig, nærmest falde af hesten af grin, når denne lavede et par krumspring, og fortælle lidt med arme og ben. Men voldelig?? Det skal måske nævnes, at jeg dengang ikke vidste ret meget om Stevnsfortet, andet end at det var en institution for "adfærdsvanskelige" børn og unge.

Jeg har ikke ord for at sige, hvor meget vrede og afmagt jeg følte (og stadigt føler, når jeg tænker på det), ikke bare over selve budskabet, men ikke mindst også over den attitude, det blev overbragt med, den ligegyldighed, det hér "bare ærgerligt for N., han kunne jo have opført sig ordentligt". Men det er jo sådan, institutionerne, systemet, hele vores samfund "fungerer". Og man kan vist ikke engang klandre systemets ansatte. Uden et vist, og faktisk ret så stort, mål af ligegyldighed (jeg er fristet til at skrive: afstumpethed), er det nok ikke til at holde ud, at arbejde i dette system. Alligevel spørger jeg mig, hvem er det egentligt, der er "sindssyg", ja farlig, hér?? Og jeg er sikker på, at havde Stevnsfortet (og alle systemets andre institutioner, for den sags skyld) været et "Gaderum" (i stedet for at være nærmest det diametralt modsatte), var det aldrig gået så galt, hverken for N. eller alle de mange andre, som det går på samme eller lignende måde for.

På Stevnsfortets hjemmeside læser jeg: "Stevnsfortet opererer på baggrund af lov om social service § 51, § 108 samt socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse (bekendtgørelse nr. 1309 af 14. december 2004)." (Min fremhævelse) Og jeg tænker også hér: vold ("magtanvendelse") avler vold.

Bemærk iøvrigt ordvalget i citatet: "Stevnsfortet opererer...". Militærets angrebsstyrker plejer at operere. For eksempel.