Dyr behandles bedre end "psykisk syge" mennesker

Vidst har vi det jo længe. Og her kunne man så sent som i går få syn for sagen, atter en gang.

"Alle adfærdsmæssige undersøgelser viser, at det gør nogle heste, og at årsagen i alle tilfælde er frustration af forskellige årsager. Det kan være mangel på motion, uro i stalden, uvenskab med nabohesten og så videre," citerer nyhedsnotitsen dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen, angående en omstridt gummiplade, der hænges op i hestens boks og giver sparkende heste stød. Med det mål, at få dem til at holde op med at vise deres mistrivsel i tilværelsen via spark.
Videre hedder det i notitsen: "Jens Svenningsen sammenligner gummipladen med at give et menneske håndjern på, så det ikke kan klø sig på ryggen, og at kalde det menneskevelfærd."

Ja. Eller også kunne gummipladen sammenlignes med den psykiatriske "behandling", mennesker i krise jo nu må regne med, at blive lidt mere massivt udsat for igen, især, hvis de skulle have dristet sig til at f.eks. forsvare sig mod overgreb fra personalets side. Som bekendt er det kriminelt at forsvare sig selv, når man regnes som værende "psykisk syg", og kan altså hurtigt resultere i en behandlingsdom.

Så, hvis du er stemplet som værende "psykisk syg", så gør du bedst i at sluge din frustration, og iøvrigt finde dig modstandsløst i mishandlingen fra psykpersonalets side. Der findes nemlig godt nok en forening, der protesterer højlydt mod dyremishandling, men der findes altså ingen, der gør det samme for mennesker, der mishandles. Her bliver mishandlingen faktisk kaldt "menneskevelfærd", aka "behandling" og "omsorg".

Jeg kan gang på gang igen undre mig, hvilken kortslutning i både behandlernes, politikernes og offentlighedens hjerner der egentligt er ansvarligt for, at "psykisk syge" betragtes som noget nær modsat naturligt reagerende væsener af disse personer. Mon det har noget at gøre med, at dyr trods alt ikke kan tale menneskesprog, hvilket gør dem relativt ufarlige i establishmentets øjne, mens det at hjælpe mennesker i krise til at finde deres eget sprog, meget vel kunne føre til en målrettet, konstruktiv kritik på establishmentet fra disse menneskers kant? Og mon det også har noget at gøre med, at det at holde dyrevelfærden højt, kan dække over det faktum, at mennesker på stribevis mishandles på det groveste? For, personer, der er så optaget af at dyrene har det godt, de ville vel aldrig tillade at et eneste menneske blev mishandlet?...