mandag den 15. juni 2009
Marsbeboernes adfærd
Når nogen foretager en Google search med søgeordene "skizofrenes adfærd", så kan jeg af en eller anden grund ikke lade være med at tænke 'marsbeboernes adfærd'.
Mit tip til den søgende: kig en gang i spejlet, på din egen adfærd!
Mit tip til den søgende: kig en gang i spejlet, på din egen adfærd!
Labels:
bevidsthed,
dehumanisering,
diagnoser,
diskriminering,
normalitet
lørdag den 13. juni 2009
Vise ord fra en vis kvinde, om tvang
Hvis nogen savner en kommentar fra min side om det her, her er den:
Tvingas hästen förstår den inget. Hästen måste känna glädje, först då kan den visa sig i all sin prakt. -Ewa Jälmbrant
Hvad det har med mennesker i krise at gøre? Alt... alt...
_______________
Læs også: Diamond Valley Leader, "Involuntary mental health treatment 'torture' " (Tina Minkowitz, WNUSP, om psykiatrisk tvang)
Tvingas hästen förstår den inget. Hästen måste känna glädje, först då kan den visa sig i all sin prakt. -Ewa Jälmbrant
Hvad det har med mennesker i krise at gøre? Alt... alt...
_______________
Læs også: Diamond Valley Leader, "Involuntary mental health treatment 'torture' " (Tina Minkowitz, WNUSP, om psykiatrisk tvang)
mandag den 8. juni 2009
HOME
Indtil 14. juni kan Yann Arthus-Bertrand's film HOME ses på YouTube. En meget seværdig film om livet på denne planet og civilisationens fatale konsekvenser for dette liv.
Jeg er ikke helt enig i filmens konklusion. Teknologien har bragt os i den situation vi er i i dag. Jeg tror ikke, at den er det, der vil kunne redde os. Og bortset fra det, så tror jeg heller ikke, at det er fem minutter i tolv, men, desværre, fem minutter over. Hm ja, jeg tror faktisk, at "ræset er kørt"... For vores civilisation.
Uanset, se filmen!
Jeg er ikke helt enig i filmens konklusion. Teknologien har bragt os i den situation vi er i i dag. Jeg tror ikke, at den er det, der vil kunne redde os. Og bortset fra det, så tror jeg heller ikke, at det er fem minutter i tolv, men, desværre, fem minutter over. Hm ja, jeg tror faktisk, at "ræset er kørt"... For vores civilisation.
Uanset, se filmen!
Labels:
the war against (human) nature
søndag den 7. juni 2009
Jeg kan godt lide...
...at man også her i Danmark vægter farmaindustriens creative writing, aka forskning, højere end fakta, når det kommer til f.eks. Zyprexa.
"På trods af megen forskning på området findes der ikke tilstrækkeligt belæg for, at der findes nogen kausal sammenhæng mellem Zyprexa og diabetes", svarede Eli Lilly på Politikens henvendelse per mail. What?! Måske skulle Politiken have foretaget en Google-search, søgeordene: "antipsychotics metabolic syndrome", inden man kontaktede Eli Lilly og lod sig affærdige med en gang udenomssnak.
En anden side af sagen er, at der vist ikke findes mere - snarere mindre - belæg for a) at "skizofreni" og andre "psykoser" skyldes en organisk sygdomstilstand, der nødvendig-/retfærdiggør medicinsk behandling, og b) at Zyprexa og andre neuroleptika er så tilpas effektive, at deres effektivitet opvejer alvorlige og tildels dødelige bivirkninger som diabetes. Det sidste på trods af Eli Lilly's og andre farmagiganters diverse kreative anstrengelser på forskningsområdet.
Jeg kan også godt lide, at "ekspert" Anders Fink-Jensen åbenbart ikke ved, at andre præparater - af samme type - såsom Seroquel, også har forstyrrende virkning på stofskiftet, og at han mener, folk, der er på denne slags stoffer - major tranquilizers = bedøvelse - har ork til at bekymre sig stort om sunde madvaner og det at dyrke motion. Jeg kender nogle stykker, og de har altså ikke meget ork til hverken det ene eller det andet, zombificeret som de er af stofferne. Mens det for de få der har, ikke har betydet den store forskel. Man tager nemlig på, uanset om man render en maraton hver dag og lever af råkost, når man er på Zyprexa & Co.
For noget tid siden faldt jeg over en beskrivelse af en neuroleptika-tagende person på nettet (og lige så jeg finder ud af hvor, skal jeg nok linke): ekstremt overvægtig, sjusket påklædt, gerne udstyret med mp3-afspiller, lyden skruet op på maks. En karikeret stereotyp, jeg ved. Og diskriminerende dertil. Men desværre ikke sååå langt fra virkeligheden igen. Og det, der er mest diskriminerende i det, er måske ikke engang beskrivelsen, karikaturen, selv, men det, der overhovedet gør den tænkeligt: psykiatrisk "behandling" med zombificerende og stofskiftet forstyrrende stoffer som Zyprexa.
"På trods af megen forskning på området findes der ikke tilstrækkeligt belæg for, at der findes nogen kausal sammenhæng mellem Zyprexa og diabetes", svarede Eli Lilly på Politikens henvendelse per mail. What?! Måske skulle Politiken have foretaget en Google-search, søgeordene: "antipsychotics metabolic syndrome", inden man kontaktede Eli Lilly og lod sig affærdige med en gang udenomssnak.
En anden side af sagen er, at der vist ikke findes mere - snarere mindre - belæg for a) at "skizofreni" og andre "psykoser" skyldes en organisk sygdomstilstand, der nødvendig-/retfærdiggør medicinsk behandling, og b) at Zyprexa og andre neuroleptika er så tilpas effektive, at deres effektivitet opvejer alvorlige og tildels dødelige bivirkninger som diabetes. Det sidste på trods af Eli Lilly's og andre farmagiganters diverse kreative anstrengelser på forskningsområdet.
Jeg kan også godt lide, at "ekspert" Anders Fink-Jensen åbenbart ikke ved, at andre præparater - af samme type - såsom Seroquel, også har forstyrrende virkning på stofskiftet, og at han mener, folk, der er på denne slags stoffer - major tranquilizers = bedøvelse - har ork til at bekymre sig stort om sunde madvaner og det at dyrke motion. Jeg kender nogle stykker, og de har altså ikke meget ork til hverken det ene eller det andet, zombificeret som de er af stofferne. Mens det for de få der har, ikke har betydet den store forskel. Man tager nemlig på, uanset om man render en maraton hver dag og lever af råkost, når man er på Zyprexa & Co.
For noget tid siden faldt jeg over en beskrivelse af en neuroleptika-tagende person på nettet (og lige så jeg finder ud af hvor, skal jeg nok linke): ekstremt overvægtig, sjusket påklædt, gerne udstyret med mp3-afspiller, lyden skruet op på maks. En karikeret stereotyp, jeg ved. Og diskriminerende dertil. Men desværre ikke sååå langt fra virkeligheden igen. Og det, der er mest diskriminerende i det, er måske ikke engang beskrivelsen, karikaturen, selv, men det, der overhovedet gør den tænkeligt: psykiatrisk "behandling" med zombificerende og stofskiftet forstyrrende stoffer som Zyprexa.
Labels:
bivirkninger,
Eli Lilly,
farmaindustrien,
junk-videnskab,
kynisme,
neuroleptika,
Seroquel,
Zyprexa
fredag den 5. juni 2009
DSM - First edition, 1669

Illustrationen viser coveret af "TR"-versionen. Det allerførste oplag var på gaden allerede i 1487. Yep, psykiatrien har en laaang tradition.
torsdag den 4. juni 2009
books
Love and violence, properly speaking, are polar opposites. -R.D. Laing
The Book of Violence

The Book of Love
The Book of Violence

The Book of Love
Labels:
bevidsthed,
diagnoser,
psykiatrisk mishandling,
R.D. Laing
Logik à la Kafka
Det her er et af de tydeligste eksempler på hvad den egentlige hensigt med psykdiagnoser er, jeg nogensinde har set.
Og for lige at forebygge: nej, jeg vil ikke hænge nogen ud her. Antagelsen, at det at have en psykdiagnose skulle være lig med ikke at være i stand til at tænke/udtale sig logisk, er for de flestes vedkommende ikke resultat af et bevidst ræsonnement, men af ubevidst internaliseret kulturel konditionering.
Hele det psykiatriske system er bygget op omkring netop denne antagelse, systemet står og falder med den. Men er antagelsen korrekt?
Og for lige at forebygge: nej, jeg vil ikke hænge nogen ud her. Antagelsen, at det at have en psykdiagnose skulle være lig med ikke at være i stand til at tænke/udtale sig logisk, er for de flestes vedkommende ikke resultat af et bevidst ræsonnement, men af ubevidst internaliseret kulturel konditionering.
Hele det psykiatriske system er bygget op omkring netop denne antagelse, systemet står og falder med den. Men er antagelsen korrekt?
Labels:
diagnoser,
diskriminering,
politik
onsdag den 3. juni 2009
Mere DSM V-cirkus
Det ser ud til, at "eksperterne" ikke længere vil nøjes med at stemple alle andre end dem selv, men i deres jagt på flere og flere for farmaindustrien profitlovende stempler er blevet så desperate, at de overvejer at berige DSM'en om et stempel, de problemløst kan kaste i hovedet på hinanden: "Pathological bias" - patologisk forudindtagethed - nr. 8 her.
Med Ric kan jeg kun sige: "Det her gør mig bitter. Hvis nogen spørger efter mig, jeg er ude for at handle mad, så at jeg kan spise et helt ton i aften, mens jeg ser midnatsfilmen." (Nr. 6, 5, 1, 2 og, såfremt jeg vælger at se filmen via nettet, 3)
Med Ric kan jeg kun sige: "Det her gør mig bitter. Hvis nogen spørger efter mig, jeg er ude for at handle mad, så at jeg kan spise et helt ton i aften, mens jeg ser midnatsfilmen." (Nr. 6, 5, 1, 2 og, såfremt jeg vælger at se filmen via nettet, 3)
tirsdag den 2. juni 2009
Nyt fra DSM V-cirkusset
Lige p.t. sidder diverse "eksperter" ovre i USA jo og bryder deres hjerner på jagt efter menneskelige erfaringer, der hidtils er undgået deres stemplingsopmærksomhed, men der helt klart kunne give farmaindustrien nye omsætningsmarkeder.
Blandt sygdomsfabrikanternes ubestrideligt intet mindre end geniale indfald er at berige bipolar-stemplernes vifte med "Bipolar III". Indtil videre findes der jo kun to udgaver af "bipolaritet", den, hvor man skifter mellem at være godt ked af det og at være jublende glad med masser af kreativ energi, "Bipolar I", og den, hvor man også er ked af det, men indimellem kun lidt glad, med knapt så meget energi, "Bipolar II". Der mangler helt klart noget. Vi kan jo ikke have, at alle de, der er rigtigt ked af det (af verdens tilstand og deres tilværelse i den), mens de egentligt aldrig bliver sådan rigtigt glad, skal undvære en fancy bipolardiagnose og skal finde sig i at blive stemplet som værende "depressiv", og affærdiget med noget side-Effexor eller lignende, ikke? Nej nej! Det kan vi ikke være bekendt! Så, hit med "Bipolar III" - og, ganske officielt, ikke spor "off-label", noget "stemningsstabiliserende" og/eller fuldbedøvende, aka "antipsykotisk".
Men der kan gøres mere for at fremme salget af Zyprexa, Seroquel & Co. - inden det er for sent, når patenterne om få år udløber!
For eksempel kan "bipolaritet" - I, II, eller III, who cares... - blive opgraderet til at være en "psykotisk" lidelse, ja. - Hvorfor er der ingen, der har tænkt på det før?!
Jeg er ikke et sekund i tvivl: at udbryde i gråd og sige, at presset er for stort, og man simpelthen ikke kan fortsætte, ville være det eneste fornuftige at gøre. Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl, at "man" har mistet forstanden. - Har "man" overhovedet nogensinde ejet forstand, på noget?... - Og så er det selvfølgeligt i sagens natur, at man gør alt andet, end det eneste fornuftige...
Nu kommer hele det her DSM V-cirkus ikke så meget bag på mig, og når jeg ikke lige tænker over de sandsynlige - og meget tragiske - konsekvenser, så synes jeg faktisk, det er ganske underholdende, at se "eksperterne" i den grad gøre sig selv til grin.
Hvad jeg imidlertid finder mere forstyrrende end underholdende, er reaktionen fra "bipolar"-lejren: "Jeg er ikke psykotisk!!!" Åh?! Tankevækkende at se, med hvilken lethed og selvfølge der diskrimineres og stigmatiseres, endda stemplede mennesker imellem. Dem og os. "De skizofrene/psykotiske", de virkeligt sindssyge, utilregnelige, farlige, mindrebemidlede, osv., og os, der jo bare er en smule for kreativ, genial, følsom, osv. "Bipolare" mennesker er interessante, "psykotikere" er losers. Jaså...
Måske kan det være en lille trøst for alle de stakkels "bipolare", at der i givet fald kan scores et stempel i tillæg til "Bipolar": "Post Traumatic Embitterment Syndrome". Så kan man da i hvert fald få noget ud af sin forbitring over at blive proppet i samme kategori med de virkelige loonies.
Blandt sygdomsfabrikanternes ubestrideligt intet mindre end geniale indfald er at berige bipolar-stemplernes vifte med "Bipolar III". Indtil videre findes der jo kun to udgaver af "bipolaritet", den, hvor man skifter mellem at være godt ked af det og at være jublende glad med masser af kreativ energi, "Bipolar I", og den, hvor man også er ked af det, men indimellem kun lidt glad, med knapt så meget energi, "Bipolar II". Der mangler helt klart noget. Vi kan jo ikke have, at alle de, der er rigtigt ked af det (af verdens tilstand og deres tilværelse i den), mens de egentligt aldrig bliver sådan rigtigt glad, skal undvære en fancy bipolardiagnose og skal finde sig i at blive stemplet som værende "depressiv", og affærdiget med noget side-Effexor eller lignende, ikke? Nej nej! Det kan vi ikke være bekendt! Så, hit med "Bipolar III" - og, ganske officielt, ikke spor "off-label", noget "stemningsstabiliserende" og/eller fuldbedøvende, aka "antipsykotisk".
Men der kan gøres mere for at fremme salget af Zyprexa, Seroquel & Co. - inden det er for sent, når patenterne om få år udløber!
For eksempel kan "bipolaritet" - I, II, eller III, who cares... - blive opgraderet til at være en "psykotisk" lidelse, ja. - Hvorfor er der ingen, der har tænkt på det før?!
Jeg er ikke et sekund i tvivl: at udbryde i gråd og sige, at presset er for stort, og man simpelthen ikke kan fortsætte, ville være det eneste fornuftige at gøre. Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl, at "man" har mistet forstanden. - Har "man" overhovedet nogensinde ejet forstand, på noget?... - Og så er det selvfølgeligt i sagens natur, at man gør alt andet, end det eneste fornuftige...
Nu kommer hele det her DSM V-cirkus ikke så meget bag på mig, og når jeg ikke lige tænker over de sandsynlige - og meget tragiske - konsekvenser, så synes jeg faktisk, det er ganske underholdende, at se "eksperterne" i den grad gøre sig selv til grin.
Hvad jeg imidlertid finder mere forstyrrende end underholdende, er reaktionen fra "bipolar"-lejren: "Jeg er ikke psykotisk!!!" Åh?! Tankevækkende at se, med hvilken lethed og selvfølge der diskrimineres og stigmatiseres, endda stemplede mennesker imellem. Dem og os. "De skizofrene/psykotiske", de virkeligt sindssyge, utilregnelige, farlige, mindrebemidlede, osv., og os, der jo bare er en smule for kreativ, genial, følsom, osv. "Bipolare" mennesker er interessante, "psykotikere" er losers. Jaså...
Måske kan det være en lille trøst for alle de stakkels "bipolare", at der i givet fald kan scores et stempel i tillæg til "Bipolar": "Post Traumatic Embitterment Syndrome". Så kan man da i hvert fald få noget ud af sin forbitring over at blive proppet i samme kategori med de virkelige loonies.
Stemmer
Denne kommentar på Ron Unger's blog fik mig til at tænke på et citat af Dag Hammarskjöld:
Ju mer du lyssnar till rösten inom dig, desto bättre kommer du att höra vad som ljuder utanför. Och endast hon som lyssnar kan tala.
Ju mer du lyssnar till rösten inom dig, desto bättre kommer du att höra vad som ljuder utanför. Och endast hon som lyssnar kan tala.
Labels:
bevidsthed,
Dag Hammarskjöld,
empowerment,
Mad Pride,
stemmehøring
Abonner på:
Opslag (Atom)

