Lige p.t. sidder diverse "eksperter" ovre i USA jo og bryder deres hjerner på jagt efter menneskelige erfaringer, der hidtils er undgået deres stemplingsopmærksomhed, men der helt klart kunne give farmaindustrien nye omsætningsmarkeder.
Blandt sygdomsfabrikanternes ubestrideligt intet mindre end geniale indfald er at berige bipolar-stemplernes vifte med "Bipolar III". Indtil videre findes der jo kun to udgaver af "bipolaritet", den, hvor man skifter mellem at være godt ked af det og at være jublende glad med masser af kreativ energi, "Bipolar I", og den, hvor man også er ked af det, men indimellem kun lidt glad, med knapt så meget energi, "Bipolar II". Der mangler helt klart noget. Vi kan jo ikke have, at alle de, der er rigtigt ked af det (af verdens tilstand og deres tilværelse i den), mens de egentligt aldrig bliver sådan rigtigt glad, skal undvære en fancy bipolardiagnose og skal finde sig i at blive stemplet som værende "depressiv", og affærdiget med noget side-Effexor eller lignende, ikke? Nej nej! Det kan vi ikke være bekendt! Så, hit med "Bipolar III" - og, ganske officielt, ikke spor "off-label", noget "stemningsstabiliserende" og/eller fuldbedøvende, aka "antipsykotisk".
Men der kan gøres mere for at fremme salget af Zyprexa, Seroquel & Co. - inden det er for sent, når patenterne om få år udløber!
For eksempel kan "bipolaritet" - I, II, eller III, who cares... - blive opgraderet til at være en "psykotisk" lidelse, ja. - Hvorfor er der ingen, der har tænkt på det før?!
Jeg er ikke et sekund i tvivl: at udbryde i gråd og sige, at presset er for stort, og man simpelthen ikke kan fortsætte, ville være det eneste fornuftige at gøre. Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl, at "man" har mistet forstanden. - Har "man" overhovedet nogensinde ejet forstand, på noget?... - Og så er det selvfølgeligt i sagens natur, at man gør alt andet, end det eneste fornuftige...
Nu kommer hele det her DSM V-cirkus ikke så meget bag på mig, og når jeg ikke lige tænker over de sandsynlige - og meget tragiske - konsekvenser, så synes jeg faktisk, det er ganske underholdende, at se "eksperterne" i den grad gøre sig selv til grin.
Hvad jeg imidlertid finder mere forstyrrende end underholdende, er reaktionen fra "bipolar"-lejren: "Jeg er ikke psykotisk!!!" Åh?! Tankevækkende at se, med hvilken lethed og selvfølge der diskrimineres og stigmatiseres, endda stemplede mennesker imellem. Dem og os. "De skizofrene/psykotiske", de virkeligt sindssyge, utilregnelige, farlige, mindrebemidlede, osv., og os, der jo bare er en smule for kreativ, genial, følsom, osv. "Bipolare" mennesker er interessante, "psykotikere" er losers. Jaså...
Måske kan det være en lille trøst for alle de stakkels "bipolare", at der i givet fald kan scores et stempel i tillæg til "Bipolar": "Post Traumatic Embitterment Syndrome". Så kan man da i hvert fald få noget ud af sin forbitring over at blive proppet i samme kategori med de virkelige loonies.
tirsdag den 2. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
3 kommentarer:
Her er en stygg en, også: F62.1 "Vedvarende personlighetsforandring etter psykisk lidelse": "Personlighetsforandring som har vedvart i minst to år, og som kan knyttes til påkjenningen ved å ha en alvorlig psykisk lidelse. Forandringen kan ikke forklares ved en tidligere personlighetsforstyrrelse, og må skilles fra residualschizofreni og andre tilstander med manglende helbredelse fra en forutgående psykisk lidelse. Lidelsen kjennetegnes ved en overdreven avhengighet av, og krevende holdning til, andre mennesker. Overbevisning om å ha blitt forandret eller stigmatisert ved lidelsen fører til manglende evne til å etablere og opprettholde nære og tillitsfulle forhold til andre mennesker. Andre kjennetegn er sosial isolering, passivitet, reduserte interesser, redusert engasjement i fritidsaktiviteter, vedvarende klager over å være syk (ofte forbundet med hypokondre påstander og sykdomsatferd), dysforisk og labilt stemningsleie (som ikke skyldes en nåværende eller forutgående psykisk lidelse med gjenværende stemningssymptomer), og langvarige vansker med sosial og yrkesmessig fungering."
Sigrun: Den ser i mine øjne ud til tydeligvis at være motiveret af et ønske fra psykiatriens side om at bortforklare følgeskaderne af psykiatrisk "behandling" (traumatisering), ved at gøre, som sædvanligt, individet respektive dets gener/biologi alene ansvarligt for disse skader. Alle de symptomer, der beskrives her, er jo adfærd, der - ofte eksplicit, jf. "sygdomsindsigt" f.eks. - fremprovokeres af psykiatrien.
Toppen af kynisme.
På en måde kan man måske se PTES som supplementerende modstykke til denne her: Ved hjælp af PTES kan også resten, de der ikke har bukket under, men til gengæld er vrede over den "behandling", de har fået af psykiatrien, patologiseres, og dermed ufarliggøres.
Glemte å si at dette er en ICD-diagnose. Men regner med de har noe sånt i DSM også.
Send en kommentar