Genetik, informationsteknik og politik

Forleden faldt jeg over nedenstående kommentar til et indlæg på Bodil Zaleskys blog, "Genetik och informationsteknik". Originalindlægget omhandler artiklen "Levande gener, döda metaforer", publiceret i Svenska Dagbladet under titlen "Döda metaforer för levande materia", 13. oktober 2005, af Håkan Lindgren (medudgiver af et lille men signifikant svensk kulturmagasin, Agamemnon), som ser på interaktionen mellem gener og miljø mht. menneskelig adfærd.

Jeg synes, kommentaren er både meget interessant, såvel i forhold til kontroversen om Gaderummet, som i forhold til samfundets og myndighedernes fortsatte diskriminering og undertrykkelse af visse samfundsgrupper i al almindelighed, og meget velskrevet. Tak til Marita for hendes tilladelse til at oversætte hendes kommentar og offentliggøre den hér på min blog. Tak også til Bodil Zalesky for at formidle kontakten.
______________

Kommentar til "Genetik och informationsteknik"
Af Marita, skrevet 15. oktober 2005

Jeg indser at hvad jeg kommer at sige, er en meget personlig mening. Bare advarer lidt.

Igennem hele menneskehedens historie har nogle små grupper anset sig selv som værende af "den rette slags" og resten af menneskeheden som værende en sørgelig, uvidende og beskidt pøbel. Sokrates fortalte sine adepter, "at tænke ret er stort, at tænke frit er større" og straks besluttede "den rette slags" at de ikke ville have en frit tænkende pøbel, og man tvang ham til at tømme et giftbæger. Romerne delte sig i patricier ("den rette slags") og plebejer.

I medelalderen i Europa, anså kirkens mænd sig som værende af "den rette slags", og de rige, priviligerede, som knapt blev berørt af kirkens undertrykkelse, har selvsagt altid anset sig som værende af "den rette slags". Kirkens undertrykkelse og feodalisme holdt pøblen på plads (den ene eller anden omgang pest også, selvfølgeligt) - i nogle lande var det forbudt ved dødsstraf, at lære sig at læse. (Og senere for sorte slaver i Amerika.)

Renaissancen kom med et stort suk af lettelse, men kun for "den rette slags". For pøblen ændrede sig meget lidt. Pryglestraf, dødsstraf, hekseprocesser, inkvisitionen, fattigdom, sult, krigspligt... Disse giver kontrol.

Oplysningstiden holder sit indtog, og hér begynder videnskabsmændene at tilhøre "den rette slags". Alt skal forklares i videnskabelige termer, der findes ingen Gud, kun natur, planterne inddeles i deres eget seksualsystem, man anklager kirken, forklarer tyngdeloven osv. Merkantilismen begynder at organisere og kontrollere pøblen. Videnskabsmænd og de rige anser sig som berettiget til at udføre eksperimenter og ofre pøblen - de er uvidende og betragtes som værende mindre værd, knapt nok som værende fuldværdige mennesker. Idéen om det ufordærvede menneske, "den ædle vilde", vokser frem. Tyngdepunktet ligger ikke på "ædel" men på "vild". Derfor udrydder "den rette slags" urbefolkningen i de lande, man erobrer i Amerika, Afrika og Sydamerika. "Vilde" anses ikke som havende menneskeligt værdi.

Romantiken, som bemærkelsesværdigt nok sammenfaller med industrialismens indtog, skaber en ny "ret slags" - kunstneren, som kan tolke Guds stemme og vilje i kunsten, gerne i et rus af opium. Mens opiumrøgen hviler tungt blandt kunstnerne, indrettes der et nyt samfund for pøblen, hvor de stuves sammen, tæt, tæt, i huslænger og tvinges ind i industrien. Tuberkulose, lus, lidelse, sult, tab af stolthed - alt trives i arbejderkvarterene. For at holde styr på disse vrede folkemasser, bygger "den rette slags" - de velstillede kroer og andre steder med udskænkningsrettigheder. Druk tiltager dramatisk - det gør arbejdsulykker også.

Realismen skildrer siden dette elende, og det er første gang at pøblen faktisk forekommer i sin egen ret i bøgernes verden. Man skriver om arbejdernes usle vilkår, om fattiggårde og børnehjem, englemagere og sygdom. Naturligvis er det ikke arbejderne selv som skriver, men "den rette slags", dvs. de med tilstrækkelig høj uddannelse og den rette baggrund for at se hele samfundet som et system. i den bedste velvilje begynder man at forske i, om der muligvis findes en overlegen race, om kriminalitet, mental sygdom, druk osv. kan konstateres hos pøblen, inden det udbryder. Man måler hjerneskaller og lytter til Darwin. For racens bedste steriliserer man mennesker med mentale sygdomme, Downs syndrom og zigeunere, hvilke anses værende specielt truende for et fungerende samfund. Frenologien når frem til, at jo større hoved man har, desto større hjerne og dermed intelligens. Europæerne har ganske store hoveder - specielt de mænd man måler. Forfatterne skriver i rasende afmagt, at det måske er de usle sociale forhold som forårsager kriminaliteten.

Tja, så bevæger vi os mod vores egen tid. I 30erne og 40erne skriver arbejderne og staterne selv om deres situation - indefra. Vi får en tid med flugt fra den hårde virkelighed med krig og andet elende, og man skriver fantasy og science fiction. Vi skyder raketter med mænd, der senere betræder månen, op. Mod slutningen af 1900-tallet gør videnskaben enorme fremskridt, på alle områder. "Den rette slags" har skabt et samfund for pøblen, som er umenneskelig hårdt, glædesløst og kontrolleret. Kriminalitet, selvmord, mental sygdom, stressrelaterede sygdomme, slidskader fra monotont arbejde - alt tiltager. "Den rette slags" får travlt med at forklare, og til sin hjælp har man gentekniken. Vi måler ikke længere hjerneskaller, spørger os ikke, hvilken indvirkning miljøet har - vi vil have en forklaring og helst en undskyldning. Man søger fortvivlet efter bestanddele i menneskets (pøblens) gener, som kan forklare, at denne "dårligere slags" ikke kan for, at de er kriminelle, mentalt syge, sønderstressede etc., fordi de har det undermålige beteende forprogrammeret i deres gener. Programmere er et godt ord, fordi det lyder så moderne i dataalderens epoke. Nøjagtigt som man programmerer computeren, videoen og DVD'en, er også mennesker blevet programmeret i generne. Hvis man finder gener for kræft, diabetes eller andre handicappende sygdomme, som kan udbryde i fremtiden - eller ej - kan man informere forsikringsselskaberne, og så må den pøbel med defekte gener betale højere præmier - hvis de overhovedet kan forsikres. At samfundet er umenneskeligt, interesserer man sig ikke for, selv politikerne synes nu, at sygefraværet er for højt og langvarigt, så man stresser de defekte individer endnu mere sønder med at true, at tage deres fosørgelse fra dem. Det betyder intet, fordi de defekte tilhører "den dårligere slags", og "den rette slags" klarer sig under alle omstændigheder. De har penge, god indkomst, stor magt, gode samfundspositioner, aner, forbindelser, god uddannelse etc., og de er absolut ikke defekte i generne. "Den rette slags" siger til "den dårligere slags", at de vist ikke skal se sig som en gruppe med samme drømme, rettigheder og mål, men som individer. Allerede Machiavelli regnede ud, at man for at opnå total kontrol skulle skille ad og herske.

Omtrent sådan. "Den rette slags" finder på, hvad de kan for at kontrollere og holde "den dårligere slags" nede. Nu er det genteknik. Hvad det er om 20 år, er uvisst, men systemet som sådant er livskraftigt.

(Oversat fra svensk)
_______________

I en opfølgende kommentar skriver Marita, at "videnskaben aldrig nogensinde har kunnet og aldrig nogensinde vil komme til at kunne spå et individs fremtid, lige så lidt som den kan sige noget om, hvad det indebærer, at være menneske. Det spiller ingen rolle, om vi forsker i genernes sammensætning, tæller knopper på hovedet eller måler hjerneskallen på folk. Vi bliver i hvert fald kun alt det, vi kan blive i samspil med andre mennesker, uanset hvad genetikens regler siger.

(...)Jeg har et meget lyst og positivt syn på, hvad enkelte mennesker kan udrette, men et kulsort, negativt syn på hvor menneskeheden som helhed er på vej hen. Mennesket som beholder af predestinerede gener er for mig en absurd tanke, måske endda lidt forskruet."

Jeg er enig.