Forårsager "skizofreni" metabolt syndrom*? Ja, siger denne artikel. Artiklen fortæller om en australsk studie, der har vist, at 54% af forsøgsdeltagerne, "patienter med en psykisk sygdom, der kræver behandling med et antipsykotisk medikament", led af stofskifteproblemer. Det er dobbelt så mange, som gennemsnittet i den australske befolkning.
Fra at komme så tæt på sandheden som man nu kan komme, uden at udtale den direkte, drager studiens hovedforfatter, Dr. Alexander John, en "overraskende" slutning: "Hvis resultaterne gentager sig i større sammenhænge i andre rammer i Australien, ville det betyde, at alvorlig psykisk sygdom generelt bør betragtes som en risikofaktor for metabolt syndrom."
Mens det efterhånden er entydigt bevist, at de "atypiske antipsykotika" forårsager metabolt syndrom, prøver Dr. Alexander John altså at indbilde os, at stofskifteproblemer skyldes ene og alene den psykiske "sygdom", ikke "behandlingen".
Så, hvis du pludseligt tager tyve, tredive kilo på i løbet af no time, efter du er blevet sat på Zyprexa, Seroquel, Risperdal eller et andet "atypisk" neuroleptikon, og mens du ellers aldrig har haft vægt-/stofskifteproblemer, ja, så skyldes vægtøgningen jo helt entydigt din "psykiske sygdom", og ikke Zyprexa, Seroquel, Risperdal, eller hvad det måtte være, du er blevet luret til at tro, du ikke kan leve foruden. Det er vel logik for burhøns. Eller er det???... Nej! Det er toppen af idioti!
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor meget Dr. Alexander John har kasseret fra farmaindustrien for at nå frem til denne konklusion. Og hvor dum han egentligt tror, vi er.
Tak til Gianna, igen.
_______________
*Metabolt syndrom kaldes en række stofskifteproblemer, der bl.a. kan føre til diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
søndag den 15. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
13 kommentarer:
Hehe, man kunne jo også vende argumentationen den anden vej:
Den fysiske stofskiftesygdom forårsager psykisk lidelse hvorved psykisk lidelse ikke skal behandles med neuroleptika men derimod med rygestop,motion og sund kost. :-)
Det kunne man nemli'. Det er der jo også en hel del, der har gjort, og mange med større success, end dem, der tyr til pillerne.
Men RYGESTOP??? Helt ærlig, Harning, synes du ikke, du er ved at gå lige lovligt langt?! :D
Altså nu er det jo ikke mig der siger at det er en del af behandlingen vel! Det kunne jeg da aldrig drømme om,er du helt vimmer?. :-)
Ifølge min opfattelse indbefatter enhver rar og fornuftig behandling af snart sagt hvad som helst; cigaretter,kaffe,lidt rødvin, spandevis af musik og tonsvis af gode bøger. :-)
Men da antirygelobbyen er på størrelse med medicinalfirmalobbyen kommer jeg desværre ikke særlig langt med mine behandlingsforslag.:-(
Smøger, kaffe, musik og gode bøger: enig, bortset fra, at mange faktisk har et problem med koffein - ofte uden at være klar over det - fordi det jo, i sagens natur, godt kan forstærke ting som angst, forvirrethed, etc. Så, da kan det betale sig, at bide tænderne sammen, og prøve, at undvære. I hvert fald lige for at se, om det batter noget.
Smøger, nikotin, derimod, har jo vist sig, at være direkte gavnligt. Og så forstår man jo ikke, at man snart ikke engang må ryge i eget hjem længere, fordi det er ih og åh så usundt, mens der gøres alt (i bogstaveligste forstand) for at få gjort folk afhængig af stoffer, der er - mindst - ti gange mere sundhedsskadelige, end smøgerne...
HYPOCRITES!!!
Men kaffe ser ud til at forhindre demens og mundhulecancer- det må da også betyde noget? :-)
Og apropos cigaretter-kaffe og skadelighed, så er det en kilde til evig irritation at gravide nærmest stenes i sundhedssystemet fordi der er en påviselig risiko for at et barn af en ryger vejer hele forfærdende 50 gram mindre ved fødslen end et barn af en ikkeryger samtidig som samme sundhedssystem oftest undlader at fortælle at mere end tre kopper kaffe om dagen øger risikoen for ufrivillig abort markant de første tre måneder af en graviditet.
Jamen...
Hele 50 gram?! Det grænser jo til en katastrofe!
Ja, man kan sq kun undre sig...
Ja er det ikke bare skræmmende, hele 50 gram!
Men jeg glemte en ret væsentlig pointe igår vedr. kaffe - Det er nemlig sådan at kaffe kan have tilsvarende beroligende effekt i forhold til en del neuropsykiatriske lidelser som medicin har.Hvilket måske ikke er så underligt hvis man medtænker at fx netop ritalin (amfetamin) har en dæmpende effekt på mennesker med visse lidelser, mens den har den modsatte effekt på mennesker uden disse lidelser.
(en oplysning jeg for øvrigt fik af en psykiater en gang. :-) )
Her må jeg blive uenig med psykiateren (og dig). Jeg tror ikke på disse lidelser, og ergo tror jeg ikke, at deres tilstedeværelse eller ikke-tilstedeværelse kan afgøre, hvordan det ene eller andet virker. Men noget, der helt klart kan give et udslag, er sindsstemninger som sådan (altså i modsætning til sindsstemninger som "sygdomme").
Idet jeg netop har set kaffe virke som meget beroligende og afslappende for et antal mennesker - må vi vist nøjes med at være enige om at være uenige i dette tilfælde Marian. :-)
...og noget, der helt klart også spiller ind, er den enkeltes, individuelle stofskifte. Især børn og unges stofskifte fungerer på en måde, der lader stimulerende stoffer virke beroligende på dem. Det betyder ikke, at såkaldt "ADHD" f.eks. er en biologisk/neurologisk tilstand, der bl.a. kommer til udtryk i og har indflydelse på den enkeltes stofskifte. :)
Nu må jeg tilstå at jeg ikke har oplevet at kaffe har haft synderlig virkning på lige netop Ad-hd*.
Men jeg synes da at det er en teori du burde købe alene fordi den kommer fra en psykiater indenfor det etablerede system - og hvor tit hører du dem tale om alternativer til medicin? :-)
*(derimod så har andre former for kost vist sig hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige såvel når det angår Ad-hd som andre af den slags diagnoser (kunstige sødemidler er fx ofte dybt uhensigtsmæssige) - og så kan man selvfølgelig spørge sig selv om de børn skulle have haft en diagnose overhoved.... )
Jamen, Harning, det er jo mine ord. - Og mit næste indlæg kommer på sin vis netop til at handle om det: om de børn burde have haft en diagnose. Om mennesker som Abdulle burde ha' en diagnose...
Tja..
Jeg tror som bekendt at man er nødt til at skelne - nogle burde have en diagnose og nogle burde ikke.
Og dem der burde have en, burde ikke have det før alt andet inkl. kosten var grundigt udret.
Send en kommentar