En indisk studie har vist, at benzodiazepinet alprazolam (Xanax) binder til DNA og ændrer den. Studien blev foretaget med isoleret DNA, så spørgsmålet er selvfølgeligt, om dette også kan ske, når det kommer til den DNA, der befinder sig i en levende organisme, såsom i menneskets krop.
At vi ikke ved det, er i mine øjne alt andet end grund til at "ikke blive alt for rystet", som Arianna mener.
Studiens resultater får mig ikke bare til at "stille alvorlige spørgsmålstegn ved den tilfældige brug af alprazolam", som det hedder i studiens konklusion, men ved enhver brug af stoffet. (min fremhævelse)
Denne artikel fortæller om en studie, der har vist, at Ritalin allerede under tre måneders brug forårsager påviselige kromosomforandringer, der blandt andet sættes i forbindelse med et øget kræftrisiko. Studien omfattede godt nok kun tolv børn, men kromosomforandringerne blev påvist undtagelsesløst hos alle tolv deltagende børn. Hvilket i mine øjne gør resultatet absolut repræsentativt: Ritalin forårsager kromosomforandringer. Uanset hvad. På dansk kan der læses om studien her på bedremedicin.dk.
Begge ovennævnte forskningsresultater ledte mine tanker til den seneste, nye teori angående årsagen til "skizofreni", som jeg bl.a. har skrevet om her.
Hvis Ritalin - med sikkerhed - og Xanax - med stor sandsynlighed - har potentiale til at forandre gener og kromosomer, og dette på relativ kort tid, hvem siger så, at ikke andre psykofarmaka har detsamme potentiale?
Som Bruce Lipton understreger, så er ingen genmutationer tilfældige, og alle genmutationer er resultat af miljøpåvirkninger.
Miljøpåvirkningerne kan, som ovennævnte forskningsresultater viser, bestå i et stof som alprazolam (Xanax), eller metylfenidat (Ritalin). Hvem siger, stoffer som quietapin (Seroquel), risperidon (Risperdal) eller olanzapin (Zyprexa) ikke kan fremkalde gen- respektive kromosommutationer?
Sagen er jo, at det stort set kan udelukkes, at så meget som én eneste af de "skizofrene" forsøgsdeltagere i den studie, der angiveligt har bragt videnskaben så meget tættere på at finde frem til "skizofreniens" årsag, ikke var medicineret. For, hvor hverver forskerne deres forsøgsdeltagere? Jo, i psykiatrien. Ikke udenfor den. Og "skizofrene", der befinder sig i systemet uden at være mere eller mindre dopet, findes der måske, og allerhøjest, en håndfuld af. Mens i hvert fald 99,9% af denne håndfuld på et eller andet tidspunkt har været medicineret.
Som jeg skriver i min kommentar hos Gianna: "Det ser ud til at være detsamme fupnummer som med hjernescanningerne, der angiveligt viser, at 'sygdommen' forårsager svind af hjernematerie, mens det er 'medicinen', der gør det."
lørdag den 7. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
4 kommentarer:
Men Marian, du kan selvfølgelig ikke stole på sådan en indisk undersøgelse. Der jo laaangt til Inden - og forøvrigt er det også sådan nogle lalleglade Bollywood nogen - dem kan man da ikke tage alvorligt......:-)
Spøg til side - så synes jeg at det er vigtigt at tage alle tegn på genændringer/modifikationer alvorligt og fremfor bare at slå det væk og ikke lade det "ryste" en, så i det mindste forholde sig til at det kan være korrekt - og at det er noget der skal medtages i betragtningen forud for valget at lade sig medicinere.
(og ude af kontekst så tænker jeg at du ville kunne finde dette anvendeligt. :-) )
Det er jo faktisk et "argument", der gerne kommer til anvendelse, når studier giver "ubekvemme" resultater. Enten finder man en eller anden undskyldning for, hvorfor studien altså slet ikke er repræsentativ - f.eks. fordi det er sådan nogle suspekte Bollywood-nogle, der har gennemført den, de ved nok ikke engang hvordan man staver til "science"... - eller også så tier man den simpelthen ihjel - som f.eks. sket med Sackeim-studien, der jo har vist, at ect giver permanent hukommelsestab - hvilket de danske "eksperter" den dag i dag bestrider.
Det sidste er selvfølgeligt især i et land som DK forholdsvis nemt gjort, da hr. og fru Hansen som regel ikke uden større besvær kan afkode en artikel om en videnskabelig studie på engelsk. Såfremt de altså overhovedet får nys om studiens eksistens... og ikke har Google indstillet til kun at søge og vise sider på dansk. Og det bliver jo heller ikke ligefrem nemmere, når ens kognitive evner er kemisk eller elektrisk reduceret til grøntsagsstadiet.
For mig at se tydeliggør eksemplerne i indlægget også et andet - stort - problem: man finder kun, hvad man leder efter. Og så spørger jeg mig, hvor stor en procentdel af alle tænkelige og utænkelige aspekter ikke bare ved psykofarmaka, men generelt ved alt det, vi udsætter os selv og miljøet for, videnskaben overhovedet får belyst. Man behøves jo bare at tænke på den jubel, de nye, "atypiske" neuroleptika udløste ved deres fremkomst i 90erne: 'Ingen tardiv dyskinesi, hurra!' - Ny Ariel vasker hvidere end hvid. - I dag ved vi, at også de nyere neuroleptika meget vel kan forårsage TD, og en hulens masse andre alvorlige bivirkninger, som de gamle ikke eller i hvert fald kun i noget mindre omfang giver. Såsom diabetes. - Og Abilify f.eks. er nu i søgelyset for at forårsage leverskader. Efter det har været på markedet i seks år. Ny Ariel ætser pletterne væk. Og tøjet med...
...og, jo, det er da meget anvendeligt. Tak!
Send en kommentar