"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

mandag den 20. april 2009

Ti år efter Columbine - Om at lukke øjnene for sandheden

"American psycho" lyder overskriften på Poul Høj's artikel om skoleskyderiet på Columbine, der fandt sted for ti år siden. Hitchcock sælger. Især selvfølgeligt ledsaget af et close-up af skuffen "den gale øksemorder". Tillykke til Berlingske med førsteprisen i "Hvem kan levere de platteste klichéer?"-konkurrencen. Afgørelsen faldt ikke nemt, tv2's "En psykopat stod bag Columbine-massakren" leverede kamp til stregen.

Berlingske's Poul Høj gør et stort nummer ud af, at forkaste det, der ved siden af selve artiklen betegnes som "Fem usandheder om Columbine", mens han læner sig op ad Dave Cullen's fornyligt udkomne bog Columbine, når han, ikke overraskende, fordømmer Eric Harris som værende "psykopat".

Artiklen citerer bogens forfatter, Dave Cullen: "...en psykopat er født psykopat og forbliver psykopat". Så, hvis nogen skulle have tvivlet, her er det endnu en gang slået fast med syvtommerssøm: samfundet har intet, absolut intet, ansvar for disse fødte monstres gerninger. Som vi alle ved, er det misbrugsofrene, der selv er ansvarlige for, at blive misbrugt.

"...men hvis Eric var psykopat, så giver hans handlinger mening, for så dræbte han af to grunde:

For at demonstrere sin overlegenhed, og fordi han nød det, skriver Cullen, og for en psykopat giver begge motiver mening",

hedder det endvidere i artiklen, og intet kunne være et mere lysende eksempel på den gængse bortforklaring af individuel mistrivsel i vores ak så ufejlbarlige samfund, som denne. Efter mottoet: "Hvorfor gjorde han det? - Fordi han er psykopat. - Hvorfor er han psykopat? - Fordi han gjorde det. - Hvorfor gjorde han det? - " osv. osv. i al uendelighed. Lidt som at tage et sovemiddel for at kunne lukke øjnene for sandheden: Sweet dreams!

I øvrigt nævner heller ikke Poul Høj's artikel det sandsynligvis afgørende faktum, at Eric Harris på gerningstidspunktet var ved at skifte fra det "antidepressive" middel Zoloft til Luvox, lige så lidt som det nævnes, at Dylan Klebold faktisk var ved at nedtrappe brugen af et SSRI, mens det sidste dog aldrig er blevet officielt bekræftet, da Dylan Klebold's medicinske journaler og hans obduktionsrapport ikke blev offentliggjort.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Men tag dig sammen Marian.:-) Du ved jo godt at vi (inkl Poul Høj) er nødt til at etikettere mennesker som umenneskelige når de begår hvad der for dem fremstår som rationelle handlinger - alternativt er vi jo nødt til at erkende at vi alle sammen er en lille smule syge og det går jo slet ikke - det jo inhumant overfor den gode menneskelighed! :-)

Marian sagde ...

Harning: :) Men helt seriøst så kender jeg et par mennesker, der opfylder, respektive opfyldte, systemets krav til et "psykopat"-stempel. Altså ikke den slags, der "bare sådan lige" bliver kaldt "psykopat", fordi de kom til at jogge nogen over tæerne. Den ægte vare, hvis man overhovedet kan tale om "ægte" mht. psykdiagnonsense, vil det sige...

Det, disse mennesker har været udsat for igennem opvæksten, er en gyser i sig selv. Hævntørst er ikke noget, man bliver født med. Og ét af disse mennesker er i dag alt andet end "psykopat". Jeg vil gå med til, at det er meget svært, og nogle gange måske også umuligt, at hjælpe disse mennesker, netop pga. deres "antisociale" holdning. Men ingen skal komme og sige, at "psykopati" ikke kan overkommes helt.

Marian sagde ...

P.S.: Welcome back, for resten. Godt at se, at du stadigt er i live, oven i tandlæge-mareridtet! :D

Anonym sagde ...

I live ja :-) Nu skal jeg bare have lært at bide fra mig med de nye tænder også. :-)

Marian sagde ...

Det tror jeg næppe bliver et problem! ;)