"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

fredag den 15. maj 2009

Kunst eller "psykosekunst"??

Sigrun postede for noget tid siden et fint indlæg om neologismer i psykiatriens sprogbrug, hvor de jo gerne anvendes med henblik på at mystificere og patologisere "the human experience" - det, at være menneske.

I tirsdags kunne man så beundre en journalistisk udgave af en sådan neologisme på politiken.dk*: "Psykosekunst udstilles i Stockholm". Psykosekunst???

Hvad prøver Politiken at antyde med det? "Den gale kunstner"? "Psykisk syges" kunst, der primært må ses som et biprodukt af beskæftigelsesterapeutiske tiltag, og dermed ikke kan have den store kunstneriske værdi?

Nu er Anna Odells happening ikke et resultat af beskæftigelsesterapeutiske tiltag, men en neologisme som "psykosekunst" taler ikke desto mindre sit eget, vurderende sprog. Den kunstneriske værdi af Anna Odells happening betvivles da også af mange, især af psykiatrien selv - surprise surprise! - der mener, Anna Odells happening ikke er kunst, men altså misbrug af samfundets ressourcer. Hvorfor hun forleden blev politianmeldt. Både for denne angivelige misbrug af samfundets ressourcer, og for, lige så angiveligt, at have udøvet vold mod politibetjente og psykpersonale.

Især det sidste synes jeg er interessant, når man ser på Anna Odells hensigt med sit projekt. Nemlig at gøre opmærksom på, hvad mennesker i krise udsættes for, bl.a. af psykpersonale, men altså også af politiet og samfundet som sådan: vold. Dvs. magtanvendelse, der står i ingen relation til det faktiske faremoment.

"Jeg synes ikke, det siger noget om psykiatrien. Der findes intet i det her kunstværk, der retfærdiggør det, hun gjorde", citeres overlæge David Eberhardt i Dagens Nyheter ifølge Politiken.

Af hendes projekt har jeg kun set klippet på VG. I klippet var der imidlertid nok vold fra politiets side overfor den "ukendte kvinde" repræsenteret, til at jeg mener, hendes happening er fuldt ud berettiget, og siger en hel del om ikke bare psykiatrien, men vores samfund i al almindelighed.

Derudover spørger jeg mig også, om man ikke burde være konsekvent og, i samme omgang som man politianmelder Anna Odell, også politianmelde psykiatrien for misbrug af samfundsressourcer. Taget effekten af psykiatrisk "behandling" på de "behandlede" i betragtning: hjerneskader, traumatisering, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, tab af arbejdsevne, nedsat livsforventning, etc.etc. Mens det er samfundet, der betaler regningen, den rent økonomirelaterede, både for den psykiatriske "behandling" selv og dens følgeskader.

Ja. Og iøvrigt, som jeg skriver ovre hos Sigrun: "Hvad er kunst, hvad er ikke? Kunst er vel også, at holde et spejl op foran samfundet,..."

Mens det ikke forundrer mig det mindste, at offentligheden vælger at kaste sig over det rent formelle og Anna Odell som person, således mere eller mindre elegant en diskussion angående det væsentlige, volden i psykiatrien, undgående. Mystification. Eller Don't.
_______________

*Jeg havde egentligt tænkt mig, at boykottere jer lidt, politiken.dk'ere. Men i indbyder simpelthen gang på gang både til det ene og andet, med jeres, ja, neologismer à la "psykosekunst" f.eks. Så, hvad kan jeg gøre?? I kan jo altid bortcensurere mig igen, hvis noget af det, jeg siger hér ikke passer jer.

3 kommentarer:

Sigrun sagde ...

For et malplassert ord. Det hun vil med kunsten, er jo ikke å skildre psykose, men å si noe om psykiatrien. Jeg synes "psykosekunst" ufarliggjør, ved å nærmest framstille dette som "kunst om eller for de gale".

Marian sagde ...

Ufarliggørelse, ja, netop. Og nærmest også en knapt skjult form for nedgørelse. Når man tænker, hvad "psykose" oversat til dagligtale bliver til.

Marian sagde ...

Læs også indlægget "Anna Odell" på Sigrun's blog.