"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

mandag den 16. november 2009

Indtrængning

Så, betjenten, der ledte anholdelsen af den dræbte 34-årige "psykisk syge", var altså særligt uddannet og kendte de rigtige taktikker". Han betegnes som en "indtrængningsleder".

Chefpolitiinspektør Jørn Aabye citeres i ovenlinkede artikel på politiken.dk: "Han vidste alt om anholdelser af psykisk syge", og det konkluderes, at politiet næppe har gjort noget forkert.

Og det har politiet formodentligt heller ikke. Såfremt man mener, det er ok, at trænge sig ind på folk, der er rædselsslagne for enhver form for indtrængning på dem, fordi de har så rigeligt været udsat for indtrængning på dem i forvejen i deres liv. "Tænk hvilken utrolig fred der ville lægge sig hvis vi vidste at vi ville blive mødt anerkendende...", også med denne viden. I stedet for med taktikker og "efter reglerne", og af "indtrængningsledere".

2 kommentarer:

tosommerfugle sagde ...

Mentalt associerer jeg til historier om indfangning og genopdragelse af vanrøgtede hunde. Her er der fuld forståelse for at det er naturligt at en skrækslagen hund - med alle midler - modsætter sig at blive "arresteret", og uden at den derfor må skades. At den ofte kan få det bedre af trygge omgivelser, hvor den bliver mødt med forståelse og god behandling, uden at nogen tænker på at proppe den med medicin.

Til gengæld bliver den jo så også aflivet, hvis det ikke relativt hurtigt lykkedes at få den til at holde sig indenfor normerne ...

Marian sagde ...

tosommerfugle: "Til gengæld bliver den jo så også aflivet, hvis det ikke relativt hurtigt lykkedes at få den til at holde sig indenfor normerne..."

Stadigt har vores samfund dog også i den situation en del mere respekt og forståelse for vanrøgtede hunde/dyr, end for "de psykisk syge". Ingen ville påstå, det er den vanrøgtede hunds egen skyld, hvis den ikke kan holde sig indenfor normerne, og derfor bliver aflivet. Ingen ville fornægte vanrøgtens realitet.