Anno 2010 i Danmark overlader man afgørelsen, om ofrene for overgreb og omsorgssvigt skal udsættes for flere overgreb og svigt - denne gang helt professionelt gennemført - til de personer, der er hovedansvarlige for de overgreb og den omsorgssvigt, der i første omgang har ført til, at de professionelle blev indblandet: "Tvang i børnepsykiatrien mørkelagt".
Ubetinget registreringspligt vil sandsynligvis resultere i en mangedobling af de 237 tilfælde af registreret tvang i børnepsykiatrien i 2007. Men at registreringspligten vil nedbringe antallet af tilfældene, hvor i forvejen traumatiserede børn på nyt udsættes for overgreb, er usandsynligt, så længe overgribersamfundet uanfægtet - og endda bakket op af en avis som Kristeligt Dagblad - kan blive ved med at stemple tiårige børn, der protesterer i afmægtig desperation mod overgrebene respektive omsorgssvigtet som "psykotisk", syge i hovedet, hvorved retraumatiseringen igennem psykiatrisk tvang nemt kan undskyldes som værende nødvendig, eventuel livreddende, hvis man vil drive kynismen på spidsen, behandling mod meningsløs hjernesygdom. Det er jo en utænkelighed, at forældre, der køber f.eks. dyre trommesæt til deres tiårige søn, kunne finde på, at svigte ham på nogen måde, ikk'? Det er åbenbart en meget vigtig detailje, at trommesættet var dyrt. Det kaldes også for at købe sig til en god samvittighed, når man ellers er godt klar over, at man har svigtet som forælder.
Der er næppe noget, der er mere dobbeltmoralsk, end at en statslig institution, psykiatrien, alene på grundlag af forældrenes samtykke har ret til at begå voldelige overgreb mod børn på stribevis, og uden at det så meget som skal registreres, i et land, hvor forældre angiveligt ikke må krumme så meget som et hår på deres børns hoveder, uden at risikere retsforfølgelse.
Opslag
raw smoothie time
2 dage siden
4 kommentarer:
En sammenligning kunne være med sagen om afviste asylansøgeres børn. Dér blev samtlige børn (undtagen en meget lille baby) vurderet som havende store psykiske problemer, og en stor del af dem med behov for psykiatrisk behandling.
Men her blev der fokuseret på det som "forældrenes skyld", nærmest noget som de gjorde bevidst - for ikke at blive smidt ud af landet. Og der blev med stor energi afvist at tænke i om forældrene måske ikke selv havde vilkår for at kunne drage god omsorg for deres børn.
Tilsyneladende er holdningen til forældrene en meget afgørende faktor for hvordan børnenes psykiske dårligdomme vurderes. Altså om forældrene har evnen til at købe børnene dyre gaver ;-)
tosommerfugle: Mere dobbeltmoral i det eksempel, du nævner, med flygtningebørnene, ja.
Å, så provosert jeg blir over slike som moren til den tiårige gutten, som med fullt navn går ut og forteller at sønnen er syk i hodet.
Sigrun: Jeg bliver næsten endnu mere provokeret af, at hun ikke møder den mindste modstand nogen steder, når hun gør det. Hverken fra avisens eller systemets side. Tværtimod så bestyrkes hun i sin fremstilling af sønnen som syg, og sig selv som det egentlige offer - af sønnens "sygdom", respektive udviklingsforstyrrelse, og systemets svigt, der angiveligt består i, at man ikke med det samme sætter et stempel på sønnen, "udreder" ham, som det hedder så dejligt tingliggørende.
En anden ting, jeg bliver ret voldsomt provokeret af, også her igen, er at det både i artiklen selv og i indledningen til den her, på PsykiskSårbar.dk, understreges, hvor uhensigtsmæssigt, da "skræmmende" for dem, det er, at indlægge børn og unge blandt voksne. Jeg tvivler ikke et sekund på, at det er sådan, at de fleste voksenpsykiatriske institutioner/afdelinger er nogen af de mest skræmmende, triste, nedbrydende omgivelser, man kan tænke sig. Men er det rimeligt, at byde nogen mennesker, børn eller voksne, sådanne omgivelser?? Når jeg læser på PsykiskSårbar.dk, så får jeg klart det indtryk, at, ja, det er helt i orden, når bare de mennesker, der holdes indespærret i sådanne omgivelser, er voksne. Også det et tydeligt tegn på, at vi taler straf, og ikke hjælp, når vi taler psykiatri.
Jeg kommer på den ene side uvægerligt til at tænke på, hvad Matt Morrissey siger i Madness Radio-interviewet her om at mennesker i krise fortjener smukke omgivelser, og på den anden på Goffmans "Total Institution".
Send en kommentar