Confirmation bias kalder man, ganske firekantet sagt, det, at have en bestemt forventning til en testsituations udfald, mens den bestemte forventning farver både hvordan testen udformes respektive udføres, og hvordan man tyder resultaterne. Confirmation bias er f.eks., når psykologer tyder enhver ytring, verbal eller via kropssprog, af deres klientel som et symptom på sygdom. Fordi psykologens forventning til sit klientel er, at dette jo må være syg i hovedet, ellers ville det ikke være hans/hendes klientel. Psykologens confirmation bias udelukker således på forhånd muligheden, at der slet ikke er noget galt med klientelets hoved, men at problemet måske snarere er at finde i klientelets omverden. Ehem, ja.
Confirmation bias kan altså meget nemt resultere i ukorrekte konklusioner, der baserer mere på ønsketænkning, end på realiteten. Og ja, det er vist en af de værste tankefælder, man kan havne i, som dette blogindlægs titel siger.
Jeg lagde i dag følgende kommentar til indlægget:
Ja, nu prøver Jan-Ole Hesselberg godt nok med det sidste afsnit i hans svar til Sigrun, at få fokus lidt væk fra de stakkels psykologer selv: Det var ikke så meget psykologerne, indlægget var møntet på. For, de er selvfølgeligt obs på, nærmest immune overfor, sådan en størrelse som information bias, via deres faglige ekspertise, der gør dem til noget nær enlightened.
I hvert fald har den faglige ekspertise tydeligvis gjort Jan-Ole Hesselberg såpas enlightened, at han slet ikke opdager den information bias, der ligger i at omtale den andre som “patient”. I stedet for som menneske. Jeg er enig med Carla: en nulstilling må være så radikal, at den under ingen omstændigheder fratager den anden sin menneskelighed.
Så, måske confirmation bias er et problem, der er mere relevant mht. psykdiagnoser, end på noget andet område? Især siden disse diagnoser udelukkende baserer på moralske be-/fordømmelser af den andres væren i verdenen, og ikke på noget som helst videnskab?
Jeg anbefaler Tao’en. Eller Kierkegaard: “Once you label me you negate me.”
Jeg lagde kommentaren kl. 6.04 PM. Jonas Hoksnes lagde en kommentar kl.8.59 PM. Min kommentar er stadigt "awaiting moderation". Jonas Hoksnes' kommentar er godkendt. Men den består nu også kun af to linier, mens min er på hele tolv, og oven i købet omfatter et citat på perfekt udenlandsk. Så, det kræver måske sin tid, at læse, forstå og afgøre, hvorvidt man skal føle sig trådt over tæerne, eller ej.
Ja ja, psykologer er sarte sjæle, psykisk sårbare. - Jeg håber ikke, min kommentar har forvoldt nogen af dem PTSD! - Eller måske er de bare lidt langsomme i optrækket? Der skal jo helst ikke udelukkes nogen muligheder, inden det endelige testresultat foreligger...
_______________
Ja, confirmation bias er, meget tæt, i familie med déformation professionelle: "When the only tool you have is a hammer, every problem looks like a nail", eller: Når det eneste redskab du har, er DSM'en, ser alle ud som syge i hovedet. Måske var det et emne til et fremtidigt selvreflekterende indlæg på Psykologibloggen.no? Det kunne passende arkiveres under "vrangforestillinger".
torsdag den 14. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
6 kommentarer:
Jeg ser at kommentaren er kommet på nu ....
Rent spekulativt antager jeg at ytringer som "... disse diagnoser udelukkende baserer på moralske be-/fordømmelser ..." giver betydeligt risiko for at du bliver set som mudderkaster i stedet for seriøs debattør, især når det er en tangent væk fra det emne som er oppe.
Det er forskel på at mærke efter om det er at blive trådt over tæerne, eller at blive sparket på tæerne ;-)
Og jeg håber at du er opmærksom på at du selv er ret udsat hvis nogen leder efter tegn på "confirmation bias". Det er jo netop svært at prioritere falsificering af pointer som passer til ens egne synspunkter.
Confirmation bias er netop særdeles udbredt, på begge sider, når konklusioner altid baserer sig på vurderinger i stedet for målbare data.
Selvfølgeligt er jeg obs på det. Var da også godt klar over, at kommentaren kunne blive opfattet som et spark, snarere end som et sagte træden. Måden, Sigruns meget neutrale spørgsmål, hvorvidt confirmation bias spiller ind ved diagnosticering, blev fejet af bordet på, lod mig straks opstille hypotesen, at blogindlæggets skribent godt ved, at diagnosticering er et af de områder, hvor confirmation bias snarere er reglen end undtagelsen, og så lægger min kommentar selvfølgeligt op til, at få min hypotese bekræftet. :D
Jeg har nettopp slettet et personangrep fra en terapeut på meg i min egen blogg, etter at jeg skrev et innlegg i dag om terapeuten som ikke tar ansvar når terapien går galt. Ja, de er sårbare.
Sigrun: Må du da nok sige! Jeg kan ikke finde noget som helst i dit indlæg, der berettiger kritiken. Min lille indre psykolog spekulerer, om ikke det personlige angreb i dette tilfælde skyldes, at vedkommende følte sig selv personligt angrebet af dit indlæg = kunne genkende sig selv, egne ansvarsfraskrivelser, i det.
Hej Marian!
Er begrebet ikke i stedet 'the attributional error': at tillægge personen og ikke omstændighederne problemet. 'Confirmation bias' handler så om kun at se det, du ser efter, jfr. ser du efter sygdom, leder du efter tegn, der kan bekræfte denne hypotese.
Ellers dejlig hjemmeside - rart med nogle kloge ord :-)
- Malene
Hej Malene, jo, du har klart fat i noget. Men jeg tænker ikke, at det ene udelukker det andet. Jeg ser hos de professionelle ofte både en tendense til at tyde alt som "symptomer" (confirmation bias), mens disse "symptomer", den angiveligt syge adfærd, så tilskrives personens individuelle egenskaber respektive biologi, og ikke bliver set som et resultat af miljøpåvirkninger (attribution error).
For noget tid siden læste jeg for resten en artikel (kan ikke lige huske hvor, men her er der et blogindlæg, foreslag til et oplæg ved en konference, der kommer ind på sagen: "There is also a third construct I may work in, and that is of physician suicide (doctors who kill themselves). On any paper written on this topic by psychiatrists, mental illness is not cited as a reason why doctors kill themselves – rather, stress, burnout, psychosocial reasons are attributed. Doctors, seeing themselves as rational, competent beings, see that they have 'life situations'- whereas everyone else has 'mental illness' or some disability so horrid (in the doctor’s mind) that it only makes sense to die.") omhandlende kriser oplevet af professionelle. Det interessante var, at artiklen, skrevet af en psykiater, betegnede de samme problemer, der ellers betegnes som sygdom, forårsaget af individets biologi, netop som kriser, forårsaget af miljøpåvirkninger. Der måles så afgjort med to forskellige målestokke.
Send en kommentar