Apropos angiveligt "skizofrene" seksåringer og apropos Jakob Axel Nielsens planer om, at få antallet af "psykisk syge" børn og unge hurtigst muligt bragt op på - ja, hvor mange procent, Jakob? Kan 100 procent gøre det monstro? - her noget interessant læsestof til ansvarsbevidste forældre:
Den forhenværende salgsrepræsentant for den farmaceutiske industri Gwen Olsen har skrevet artiklen "Drugging Our Children to Death", der kan læses her på HealthNewsDigest.com.
Et par citater fra artiklen:
"I apriludgaven af Pediatrics opfordrede regeringens U.S. Preventive Services Task Force (arbejdsgruppe for forebyggende services) læger til at screene alle amerikanske teenagere rutinemæssigt for depression, under anvendelse af uvidenskabelige spørgeskemaer, der producerer en høj rate af falske diagnoser på psykisk sygdom. En diagnose er lig med en anbefaling for behandling. Behandling er lig med piller og udsætter vores børn for farerne, der er forbundet med bevidsthedsforandrende kemikalier, hvis effekt er blevet bevist at være ubetydeligt."
"Omfanget af den kollektive grådighed og ondskab har efterhånden nået epidemiske proportioner, og kan, trist nok, måles i dødsfald, hvoraf mange vedrører vores børn."
Siden det altså ser ud til, at Jakob Axel Nielsen ønsker at bringe epidemien også til Danmark, kan jeg egentligt kun anbefale ansvarsbevidste forældre, at overveje emigrering til - tja, i hvert fald ikke til Canada! I USA er det nemlig sådan, at man meget hurtigt kan miste forældremyndigheden, hvis man modsætter sig "anbefalingerne" for "behandling". "Omsorgssvigt" hedder det derovre, når man prøver, at beskytte sine børn mod de bevidsthedsforandrende, og ikke så sjældent altså også drabelige, kemikalier, som "eksperterne" "anbefaler" at man zombificerer sine børn med. Og jeg har indtryk af, at Jakob Axel Nielsen ser ansvarsbevidste forældre med meget amerikanske øjne. Siden billedunderskriften på politiken.dk fortæller, at han mener, alle kun vil have glæde af hans Big Brother-tiltag.
Opslag
healing is living ritual
3 dage siden
2 kommentarer:
Som bekendt er jeg for tidlig diagnosticering. Men tidlig diagnosticering kan aldrig stå alene. Den er nødt til at finde sted sammen med
- dels en stærk markering af at psykiske lidelser af enhver art ikke er anderledes end andre lidelser og sygdomme og at en sådan diagnose dermed ikke er mere stemplende eller brændemærkende eller kronisk end et brækket ben.
- dels en lige så stærk markering af at medicin ikke er tilrådeligt til børn førend alle andre veje er afprøvede (sidstnævnte ved vi godt kan tage tid, men det kan jo næsten lige så ofte være tilstrækkeligt med en hensigtsmæssig skoleplacering eller en anderledes tilrettelagt hverdag i hjemmet)
Desværre lyder det udfra artiklen ikke som om Jacob Axel Nielsen deler mit synspunkt - hvorfor jeg umiddelbart er mere end bare lidt lunken til hans forslag.
Harning: Jeg vil nu ikke komme videre ind på det dér med tidlig diagnosticering af naturlig menneskelig adfærd som værende lidelser og sygdomme som alle andre (diabetes?). Den diskussion har vi jo haft flere gange før, og vi bliver vist aldrig enig. Fred være med det.
Men ellers må jeg jo give dig helt ret. Forslaget lyder for mig helt entydigt af "mere kontrol ønskes", ikke af "mere virkelig hjælp ønskes".
Send en kommentar