Nej, det er ikke en - politisk - joke, eller noget sådant. Det er der en større undersøgelse, i hvilken der indgik flere titusinde individer, tilfældigt udvalgt blandt USA's befolkning, der har vist. Forsøgsdeltagerne blev spurgt, om de hørte stemmer, nogle gange troede, at ting som fjerneren eller computeren styrede deres tanker, eller CIA var efter dem. En tredjedel af deltagerne svarede ja.
Videnskabsfolkene bag undersøgelsen troede ikke rigtigt deres egne øjne, da de så resultatet. Det ville jo betyde, at en tredjedel af hele befolkningen var "psykotisk". Så man bad en gruppe psykiatere at tage en snak med denne tredjedel. Der måtte jo være noget galt her.
Psykiaterne kom frem til, at det kun var 0,7%, der kvalificerede sig til en diagnose fra "psykose"-spektret. Hvorfor denne enorme forskel? Jo, psykiaterne havde, i deres fortvivlelse, gjort indtagelse af neuroleptika til et diagnosekriterium. Ja, det er bestemt ikke en joke. Kun de individer, der svarede ja til spørgsmålet, om de tog "antipsykotisk medicin", blev af psykiaterne vurderet til at være "psykotiske". Og det var altså kun 0,7% af forsøgsdeltagerne.
Konklusion: det ultimative diagnosekriterium for, om man er "psykisk syg" eller ej er, om man be'r om "hjælp" hos de professionelle, eller ej, til at takle livets udfordringer. Man er "psykisk syg", når man er stemplet "psykisk syg", og man er stemplet "psykisk syg", når man er stemplet "psykisk syg", og... ja, så videre. Som Ron Coleman sagde i hans tale ved Hearing Voices Congress: problemet er ikke stemmerne som sådan. Problemet opstår, når man har brug for hjælp til at integrere dem meningsfuldt i sit liv.
Opslag
raw smoothie time
2 dage siden
10 kommentarer:
Tja, det viser hvorfor man aldrig, skal gå til hverken læge eller psykiater frivilligt. På den måde vil kun en tvangsindlæggelse, kunne gøre, at man bliver medicineret. Det er faktisk muligt for de fleste, at håndtere deres stemmer på egen hånd. Der er blot nogen, der er naive eller uvidende nok til at tro, at de rent faktisk får en kvalificeret hjælp i psykiatrien. Undersøgelsen viser også, at det at få "underlige" oplevelser eller følelser, ikke er specielt unormalt. Folk er ikke så rationelle og fornuftige, som vi gerne vil tro. Man skal også tage højde for, at hvis man tager alle de mere eller mindre religiøse mennesker med i beregningen, så nærmer vi os nærmest 100%! Måske skyldes det, at det er kun "alt for menneskeligt", at have "usædvanlige oplevelser"?
For resten, hvis det kun er dem der får anti-psykotisk medicin, der er psykotiske, så kan man vel roigt stoppe med at tage sin medicin, få et tilbagefald og alligevel ikke være psykotisk i systemets øjne? Man skal blot aldrig fortælle nogen om sit tilbagefald!
WiseFool: man behøves ikke en gang at tage religiøse mennesker med i beregningen for at nå op på 100%. Jeg tror ikke, der findes et eneste menneske, der ikke på noget tidspunkt har oplevet, at tænke en tanke, som vedkommende blev lidt forbavset over, hvor den mon kom fra, hvad i alverden der fik ham/hende til at tænke den tanke... Ligesom jeg ikke tror, der findes nogen, der ikke på noget tidspunkt har kigget sig selv over skulderen, overbevist om, at nogen holdt øje med dem/fulgte efter dem. Altsammens meget naturligt. Bare ikke, når man bliver tilstrækkeligt skræmt af det til at man går og søger hjælp til at forstå hvad der sker for én.
Og ja, netop. "Psykotisk", eller "psykisk syg" i det hele taget, er man ikke med mindre systemet får øje på én. Eller man selv henvender sig. Så, det er om at undgå begge dele, hvis man helst vil være foruden systemets "hjælp".
Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af det her, selvom jeg godt ved det handler om noget alvorligt. Vi mennesker hekser og regerer for at sætte fænomener på formel (nogle mere end andre, godtnok :-)), så vi kan få orden på tingene. Når man så ser sådan et vældig illustrativt eksempel på hvor forgæves vores anstrengelser er, så kan det næsten kun resultere i en omfavnelse af kaos. Synes jeg. Med et glimt i øjet.
God søndag, Marian.
Det kunne have været "interessant" hvis den amerikanske undersøgelse havde sat det i forhold til politisk ståsted. Især på den republikanske side ses der ret så mange eksempler på mennesker hvis kontakt med realiteternes verden synes noget "ujævn"....
Som jeg læser abstract handler det ikke så meget om hvordan den opfølgende psykiater vurderede, men i stedet om at computer screeningen udpegede alt for mange, og ikke uden at medregne tidligere ordinerede behandlingstiltag kunne bare nærme sig psykiaterens aktuelle vurdering. Altså at en "nem" screening er af tilsvarende dårlig relevans som teenscreen....
Men jo, realiteten er jo nok at kriteriet for at være psykotisk typisk er det at bede om psykiatrisk hjælp. Så det må jeg hellere lade være med :-)
Janne: nogle gange sidder jeg hér og tuder, især når det, atter en gang, går/er gået ud over noget liv. Andre gange, som i det hér tilfælde, kan jeg ikke hjælpe det, jeg sidder og skraldgriner - ad så megen idioti. Kollektiv massepsykose. :D Og jeg mener altså ikke den tredjedel af USA's befolkning, der hører stemmer osv....
For resten så har Paul Levy just skrevet en artikel, bl.a. om den kollektive massepsykose jeg mener, som jeg tror, du vil kunne lide: http://www.awakeninthedream.com/artis/AreWePossessed.html
Tak, Marian - jeg gemmer artiklen til et roligere øjeblik, den vil jeg helt sikkert gerne læse. (Var lidt på sporet af den allerede via uddraget på Beyond Meds/Gianna).
tosommerfugle: computer eller shrink: begge bruger jo ellers de samme diagnostiske kriteria, der står skrevet i DSM'en. Og der altså åbenbart ikke er så meget egnede til at beskrive en meget specifik patologi, som de er egnede til at beskrive nogle ret så (almen)menneskelige erfaringer/oplevelser...
Teen Screen (o.lign.) er måske lidt noget andet (om end ikke meget), da det gør brug af specielt til dette formål designede spørgsmål, der ret bevidst går efter at patologisere i så stor omfang, som overhovedet muligt.
tosommerfugle/P.S.: hvad er det med dig og republikanerne?? Immervæk er Grassley republikaner. ;)
Egentlig tror jeg at begge tests er lavet ud fra en déformation professionnelle der fører til at de prøver at spørge ind til hvad der er galt, ikke om der er noget galt. Psykiatrien beskæftiger sig jo ellers ikke så meget med personer som ikke er "nødt" til at lade sig vurdere. Det giver en vis mening når og kun når der er enighed om at det ikke går så godt. Og illustrerer jo endnu engang at det væsentligste anvendelige diagnostiske kriterium er selve det at der er brug for en diagnose.
... og hvis jeg ikke kikkede på de nogenlunde rationelle undtagelser, kunne jeg finde på at se selve det at være heftig republikaner som et nogenlunde meningsfyldt diagnostisk kriterium. Så det var ikke kun for sjov at jeg synes at det kunne have været illustrativt at se på om partifarven havde korrelation med svaret på testens spørgsmål ...
Send en kommentar