"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

Viser opslag med etiketten stofmisbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stofmisbrug. Vis alle opslag

torsdag den 18. december 2008

Svar på tiltale

Ikke helt uforventet fik jeg selvfølgeligt svar på tiltale mht. min seneste kommentar på Outsiderens blog. Dog hverken på Outsiderens blog eller hér, på min, men via privat mail.

Svaret på tiltalen betegner sammenligningen af psykofarmaka med narkotika som "noget værre vrøvl". Med den begrundelse, at narkotika, i modsætning til psykofarmaka, skulle være euforiserende stoffer, og at man f.eks. ikke bliver spor opstemt af antidepressiva. Åh?? Tja, det er jo nu så sandt som det er sagt, men det er ikke alene opstemthed, der driver folk ind i et misbrug. Antidepressiva gør f.eks. noget helt andet, end at direkte forårsage eufori, opstemthed. De forøger effekten af metadon. Hvorfor de gerne mis-/bruges af mennesker, der altså tager metadon, med det mål, at få en lidt federe effekt ud af metadonen. Et andet eksempel er alkohol, der som bekendt heller ikke i alle tilfælde forårsager opstemthed, men i mange tilfælde derimod f.eks. aggressivitet. Hvilket ikke nødvendigvis får det mis-/brugende menneske til at droppe alkoholen.

Det afgørende, det der driver de fleste i et stofmisbrug, er ikke ønsket om at opleve lykke i form af jublende eufori. Det er ønsket om at opleve den lykke, flugten fra virkeligheden - en uudholdelig virkelighed - betyder. Og dertil egner sig alle bevidsthedsforandrende stoffer. De legale lige så vel som de illegale. Dem, der nemt kan fås af ens af samfundet officielt som legal anerkendte drugpusher lige så vel som dem, man skal begive sig ud i illegaliteten for at få fingrene i.

The Last Psychiatrist gør i øvrigt opmærksom på en ganske interessant bbc.co.uk-artikel om afhængighed. Om internetafhængighed, ja. Men jeg mener, grundprincippet kan anvendes på al afhængighed. Også den af at gøre brug af "støtteuniverser", af at reagere "psykotisk" og flygte fra en uudholdelig ind i ens egen, helt private virkelighed.

"Maybe I didn't really have that choice, then, but I do have it now. (...) Thus, there's a way out. I'd just have to make a choice... It just happens, things just happen, sometimes it just happens that I light a cigarette, a bad habit."

Bevidstgørelsen af at valget er mit, og mit alene, om jeg vil tænde den næste smøg, eller om jeg vil lade være, om jeg vil gå ind i et støtteunivers, eller ej, om jeg vil leve og lide i min fortid, eller ej, om jeg vil gøre som stemmerne siger, eller ej. Om jeg bare vil lade det ske, eller ej. Empowerment. Frigørelsen fra offerrollen.

En observation, der leder mig til en anden, desværre meget udbredt, misforståelse, mailen giver udtryk for. Nemlig den, at "det meste af det der gør os deprimerede [skulle være] fuldstændig uden for vores kontrol". En misforståelse, der selvfølgeligt og uundgåeligt må føre til den misforståelse, at holdbare løsninger på problemet ikke findes.

Desværre formidler systemet denne misforståelse stadigt som værende den eneste forståelse af eksistentielle kriser. Specielt igennem påstanden, at eksistentiel lidelse skulle være forårsaget af biologisk hjernesygdom. Disempowerment. Tildeling af offerrollen. Så systemet kan fremstå som redder. - Og interessant er, hvordan "offeret" i mailen bliver til "krænker", fordi jeg nægter at gå ind i rollen som "redder" og udvise bekræftende medlidenhed. Hvilket i øvrigt ikke kun sker i starten af mailen, men igen umiddelbart efterfølgende bemærkningen om, at "det meste af det der gør os deprimerede [skulle være] fuldstændig uden for vores kontrol".

Vred blev jeg ikke så meget på mig selv, som jeg blev det over forsøget, at gøre mig (læseren af blogindlægget på Outsiderens blog) til offer - igen. Over forsøget, at trække mig (læseren) ind i dramaet - igen. Men ligeså jeg indlader mig på vreden, indlader jeg mig også på en af rollerne i dramaet. Valget er mit.

tirsdag den 16. december 2008

Seroquel eller Suzie-Q - Kan psykofarmaka sidestilles med illegale rusmidler?

En lille historie - bare én af mange, og, desværre, flere og flere - der fortæller noget om, hvorvidt psykofarmaka er noget helt, helt andet end fritidsstoffer, som både Julie og Henrik Rindom mener, eller ej: I byen Minden i delstaten Louisiana (USA) blev den 21-årige Carl Rugley Jr. anholdt i torsdags. Han fik lov til at tage sin frakke med da politiet kom for at hente ham, men selvfølgeligt ikke uden at frakkens lommer blev gennemsøgt. Politiet fandt et glas med 150 tabletter Seroquel i én af lommerne, som Rugley forklarede, han havde fået fat i på hans fornylig afdøde bedstemors recept, og som han tog selv. Uden at han har en psykdiagnose af nogen art, og altså som "narko".

Om han nu virkeligt havde et recept liggende fra sin afdøde bedstemor, eller om han har stjålet de 150 tabletter Seroquel, og om han nu virkeligt havde tænkt dem til eget forbrug, eller om idéen var, at videresælge på gaden: Seroquel, der på gaden handles bl.a. under navnet "Suzie-Q", er nok det neuroleptikon, der mis-/bruges mest som illegalt rusmiddel, "narko".

"Bare vent til dette medikament bliver godkendt til depression og angst. Episoder som den ovennævnte vil eskalere," skriver Philip Dawdy. Jeg frygter, han har ret.

søndag den 2. marts 2008

Henrik Rindom og det legaliserede stofmisbrug

"Hvilke stoffer de unge tager, afhænger i høj grad af det miljø, de befinder sig i", hedder det i en "Baggrund"sartikel på TV2 nyhederne, baseret på et interview med Henrik Rindom, psykiater med speciale i misbrugsbehandling. Der følger et overblik over de forskellige stoffer, deres virkning og over i hvilke miljøer der primært anvendes hvilke stoffer.

Overblikket er dog ikke fuldstændigt. Et meget væsentligt stofmisbrugsmiljø mangler at blive nævnt: psykiatrien. Jeg vil kort rette op på artiklens mangel, der sikkert bare skyldes en forglemmelse fra Henrik Rindoms side - eller skulle hans ekspertise være ufuldstændig??: I det psykiatriske misbrugsmiljø anvendes såvel sløvende stoffer (såsom Seroquel, Zyprexa, Risperdal m.v.) som opkvikkende (Ritalin etc.).

Fælles for alle i det psykiatriske miljø gængse stoffer er, at de, i modsætning til marihuana, heroin, kokain etc., er "dirty drugs". Ligesom ved Fantasy og Ecstasy, handler det sig om sammensatte stoffer, af kemisk oprindelse. Naturligt forekommende stoffer som marihuana kan nemlig ikke patenteres, hvorfor der ikke er penge i deres markedsføring for farmaindustrien.

Fælles for alle "dirty drugs", om de nu hedder Abilify, Effexor, Cipramil, Concerta, Alopam, whatever, eller Fantasy respektive Ecstasy, er, at de ved længervarende, jævnligt indtagelse skader hjernen.

Risikovillig er i det psykiatriske misbrugsmiljø ikke så ofte misbrugeren selv, men som oftest sælgeren af stofferne, pusheren: psykiateren. Misbrugeren bliver som regel, og i modsætning til når det drejer sig om ulovlige stoffer, ikke eller kun mangelfuldt oplyst om risici og bivirkninger. Mens der ingen midler, ikke engang lodrette løgne ("Neuroleptika'erne er rusmidlernes modsætning", gengives der således på Benzoinfos hjemmeside, her, fra et foredrag ved, netop!, Henrik Rindom. Fulgt af en mere end let som søgt gennemskuelig begrundelse. Aha. Hvordan kan det i så fald være, at også neuroleptika, ligesom alle andre psykoaktive stoffer, har deres værdi som "street drugs"??), skys for at overbevise misbrugeren såvel om stoffernes fortrinligheder som om hans/hendes livslange og ubestridelige behov for daglig indtagelse af samme.

Nu er det psykiatrisk ordinerede stofmisbrug internationalt fuldt lovligt - man kan spørge sig: hvorfor??? - så, psykiatriens pushere risikerer ikke juridisk forfølgelse. De risikerer kun eventuelle skyldfølelser grundet et utal af ødelagte liv, og de risikerer lejlighedsvise konfrontationer med det ene eller andre af deres ofre, som, på trods af stoffernes hjerneskadende virkning, stadigt har været i stand til at opsøge uforudindtaget information, og som ikke lader sig skræmme af de også blandt psykiatriske pushere og deres tæskehold udbredte trusler om "magtanvendelse", vold.

TV2's Baggrundsartikel slutter med Henrik Rindoms beretning om hans samtale med en pige på et diskotek. Pigen, der selv er på fire forskellige stoffer, gør ham opmærksom på, at der jo ikke er nogen til stede, der har det skidt pga. de indtagede stoffer. Henrik Rindom svarer: ""Hvis du tager med mig på arbejde, så skal du se alle dem, som er blevet vrag på grund af det her". Hm, ja, tag med på arbejde med en hvilken som helst psykiater, tag på et hvilket som helst være- eller bosted for "psykisk syge", og se alle dem, der er blevet vrag pga. "det her" - pga. et lægeligt, psykiatrisk ordineret misbrug.

Henrik Rindom er iøvrigt den (medie-)travle "ekspert", der, til at starte med, misligholdt sin samarbejdsaftale med Gaderummet på det groveste, for så senere at klage over stedet til Københavns Kommune.

søndag den 25. november 2007

Fra asken i ilden - eller: Fra et misbrug til et andet

På Fyn jubler man: 7 ud af 10 alkoholikere kommer af med deres misbrug, når de bliver behandlet hos Alkoholbehandlingscenter Fyn. Her gør man nemlig det, at man sender alkoholikerne bl.a. til en psykiater. Mange misbrugere er jo "psykisk syge", som vi ved, og deres misbrug kan derfor betragtes som selvmedicinering.

Ja, alkoholikerne sendes altså til en psykiater, og denne finder så gerne frem til en eller anden diagnose. Gerne "angst" eller "depression". Og så er det selvfølgeligt om at komme i gang med pillerne, hurtigst muligt. Pilleindtagelsen betegnes selvsagt ikke som "misbrug" men som "behandling", selv om deres virkning overordnet set ikke er anderledes end alkoholens: De påvirker en persons sindstilstand ved at skabe en ubalance (dette er ikke en stavefejl, der skal virkeligt stå et "u" foran "balance") i hjernekemien og sørger, ligesom alkoholen, for at personen ikke er i stand til at fornemme sig selv og sine følelsesmæssige reaktioner som i upåvirket tilstand.

Pillerne betegnes som "medicin", selv om de fleste psykofarmaka, og her især benzoerne, er langt mere vanedannende end fritidsstoffer som hash, heroin, kokain og altså alkohol, og gerne forårsager mere eller mindre alvorlige, fysiske abstinenssymptomer, når man, på trods af psykiatriens "gode" råd om at blive ved med at tage dem livet ud, skulle prøve på at lægge dem på hylden. Heroin, ja. Det er bevist, at det er nemmere at stoppe med et H-misbrug, end at stoppe med psykofarmaka.

Pillerne betegnes som "medicin", selv om alle psykofarmaka, ligesom syntetisk fremstillede fritidsstoffer som Ecstasy, ved længervarende, daglig brug forårsager hjerneskader (svind af hjernematerie, celledød) i mindst lige så stor om ikke større omfang end f.eks. alkohol. Men det er selvfølgeligt, ligesom med al psykiatrisk "behandling", det ønskede behandlingsmål.

Fordelen ved psykiatrisk ordineret pillemisbrug overfor selvstyret, privat alkoholmisbrug er, at det psykiatrisk ordinerede pillemisbrug igennem samfundsinstitutionen psykiatri giver samfundet fuld kontrol over individuets misbrug og dermed over individuet som sådant. Noget, der ikke kan siges om et privat alkohol- eller stofmisbrug.

Fordelen for individuet er, at den eftertragtede, selvbedøvende effekt ved hjælp af lægeligt ordinerede piller ikke koster individuet nær så meget som et alkohol- eller stofmisbrug. Sygesikringen betaler, delvist eller helt, afhængig af individuets personlige økonomi.

Fra privat til statsligt sponsoreret (og kontrolleret) misbrug. Det må vel nok kaldes for success!

Kilde: TV2, nyhederne: Alkoholikere sendes til psykiater, 25.11.07