Hvordan bør "recovery" defineres?

I Ugeskrift for Læger, nr.11, 2005, kan man læse artiklen "Recovery og rehabilitering i psykiatrien" af bl.a. Lene Falgaard Eplov og vores alles Henrik Day Poulsen.

"Er recovery en helt ny måde at forholde sig til psykisk lidelse, som ikke tidligere har haft rum i det psykiatriske behandlersystem? Eller er recovery blot et nyt ord for psykiatrisk rehabilitering?" spørges der indlednde i artiklen.

Artiklens forfattere (alle psykiatere, selvfølgeligt) definerer recovery-begrebet efterfølgende således:

"Recovery beskrives som en dyb personlig unik proces, hvor man tilstræber, at en person kan leve et tilfredsstillende liv, selv med de begrænsninger en kronisk sygdom giver." (min fremhævelse)

Forfatterne konkluderer tilsvarende, at recovery-konceptet ikke er andet, end "gammel vin på nye flasker", ikke andet, end psykiatriens velkendte rehabilitering.

At det, artiklen betegner som "recovery" ikke er recovery, og konklusionen derved er fejlagtigt, tydeliggøres af nedenstående indlæg ,der oprindeligt er offentliggjort af Ron Unger på hans blog Recovery from "schizophrenia" and other "psychotic disorders" den 28. april 2008. Indlægget tydeliggør også, hvorfor det er så vigtigt, at holde fast ved det oprindelige recovery-koncept, og ikke lade hverken psykiatrien eller en misforstået godhed overfor nogle brugere udvande definitionen af recovery.

Tak til Ron for hans tilladelse til at oversætte hans blogindlæg og offentliggøre det hér!
___________________

Ron Unger er Licensed Clinical Social Worker (LCSW). Ron arbejder i Eugene, Oregon (USA) som kognitiv terapeut med mennesker, der er diagnosticeret med "skizofreni" eller en anden "psykotisk forstyrrelse". Han er også koordinator for MindFreedom International i Lane County (en region i Oregon).

National Empowerment Center (NEC) er en U.S.-amerikansk organisation, der arbejder for at fremme recovery-konceptet.

Dan Fisher er direktør af NEC. Efter han blev fuldt recoveret fra "skizofreni" uddannede han sig til psykiater. Også Dan Fisher er medlem af MindFreedom.
____________________

Hvordan bør "recovery" defineres?
Af Ron Unger LCSW

Nedenunder et brev, jeg skrev til Daniel Fisher, direktør af National Empowerment Center (NEC). NEC har gjort en del godt arbejde, men jeg tror, organisationen tillader en hel del af sin effektivitet at blive kompromitteret ved at tillade at ekstremt udvandede definitioner af "recovery" opfattes som acceptable.

Fra brevet:

> En ting, der bekymrer mig, er når "recovery" defineres som muligvis stadigt krævende medicin og/eller terapi. Jeg betragter det som radikalt forventningerne til recovery indskrænkende. For eksempel, i sundhedsministeriet her i vores land taler klinikere om, at personer er "recoveret" når de ikke længere har behov for sagsbehandlere for at overleve i samfundet, og når de stadigt er på flere slags stærk og farlig medicin, så længe de bare er i stand til at gå og få disse medikamenter hos deres egen læge. Selvfølgeligt har disse personer stadigt brug for deres diagnose, så de kan få recepten, men systemet kan vaske sine hænder og sige at personerne er "recoveret".

> Jeg forstår godt dit argument, at mange anvender medicin og/eller terapi, men dog ikke anser sig selv som "psykisk syg". Hverken du eller jeg mener selvfølgeligt, at nogen overhovedet skulle anse sig selv som "psykisk syg", så jeg taler bestemt ikke for at alle, der tager medicin, skulle anse sig selv som psykisk syg! Alligevel, disse mennesker lider nok til at have behov for det psykiatriske systems støtte, og jeg mener, vi skulle definere fuld recovery som ensbetydende med, at man ikke længere har behov for denne støtte, punktum. (Man kan stadigt få behov for en sådan støtte på et eller andet tidspunkt i fremtiden, men det kan alle mennesker.) Det ville være mere i overensstemmelse med en fornuftig definition af fuld recovery, siden vi kunne anvende begrebet på enhver anden tilstand, på ethvert andet problem også.

> Det ville være meningsfuldt at tale om grader af recovery, og at tale om, hvilken del af recovery'en der skal fokusseres på først. Uden tvivl skulle det overordnede fokus være på livskvaliteten og på at opnå et meningsfuldt liv. Hvis et menneske er alvorligt fysisk skadet og derfor hindret i at gå, er det vigtigste, at mennesket kan bevæge sig igen i samfundet, på den ene eller anden måde. Men et sundhedssystem, der fortalte en person han/hun var "fuld recoveret", mens vedkommende triller igennem gaderne i en kørestol, selv om muligheden fandtes, at vedkommende med kompetent assistance kunne blive i stand til at gå igen, ville med rette blive kaldt for bedragerisk og inkompetent. Jeg frygter, at hvis vi tillader "fuld recovery" at blive defineret som opnået mens personen stadigt betragtes som behøvende farlige medikamenter, bliver vi medskyldige i netop et sådant bedrag.

> Din "tre cirkler"-diagram indeholder nogle grader af recovery. I venstre side er personen svært funktionsnedsat, i midten mindre funktionsnedsættelse, i højre side ikke funktionsnedsat. Når mennesker flytter sig fra venstre til midten, kan de stadigt have behov for en form for behandling, men de har en meget mindre funktionsnedsættelse. Mens dette er en grad af recovery, er det dog ikke fuld recovery: folk skulle være opmærksomme på, at der findes yderligere grader af recovery, der er mulige, eller i diagrammen, at man kan komme helt over i højre side.

> Jeg ved godt, at der er et pres fra folk som stadigt er på medicin om at definitionen af fuld recovery skal inkludere dem. Og nogle af dem, der er endnu mere afhængig af det psykiatriske system, vil også gerne se dem selv som recoveret - jeg har for eksempel en bror, der stadigt tager Clozaril [svarer til Leponex] i høj dosering, bor på bocenter og tilbringer det meste af dagen på et værested, og gerne betragter sig selv som "recoveret". (De psykiatriske behandlere, der har med ham at gøre, går glædeligt med til denne definition af "recovery", siden det betyder, at de ikke behøves gøre noget andet end det de gør, eller yde nogen som helst anden assistance end den de yder.) Jeg vil ikke forringe de fremskridt min bror har gjort, men jeg vil heller ikke have ham til at tro, at han er recoveret så meget som det er muligt for ham. (Med min støtte har han arbejdet med sin læge på at gradvist nedsætte dosen af Clozaril, så han bevæger sig stadigt fremad.) Vi kan godt værdsætte de grader af recovery, folk har opnået, mens vi dog også bemærker, at yderligere recovery er muligt for dem. Vi kan anerkende folks fremskridt mod recovery, uden at udvande vores definition af "fuld recovery" til at betyde mindre end at man har et fuldt liv uden behov for behandling.

> Jeg ved, at det vil være en udfordring for National Empowerment Center at ændre sin definition af fuld recovery til at betyde, at man er i stand til at leve et fuldt liv i samfundet uden nogen støtte fra det psykiatriske system, men jeg tror, at det er en ændring, der er tvingende nødvendigt. Dan, du har opnået netop denne form for recovery, og jeg mener, specielt med de data, der findes over at medikamenterne forkorter så mange menneskers livsforventning, at vi er nødt til at tilbyde håb om at fuld recovery er mulig. Dette budskab kan kun komme klart og tydeligt frem, hvis vi sikrer os, at ordene "fuld recovery" betyder at have et fuldt liv uden behov for behandling. Tak for at du tager dette kritiske punkt op til eftertanke!

Ron Unger LCSW