Ritalin - så meget nemmere end at være forælder

I november sidste år kommenterede jeg på en MSN UK-artikel, der omhandler en ny studie, der viser at "ADHD"-diagnosticerede børn i det lange løb klarer sig bedre uden medicinsk behandling end med.

Nu er studien jo ikke helt så ny mere. Ikke desto mindre har man i Danmark åbenbart til stadighed ikke kendskab til studien, ikke engang i "ekspert"kredse, som bl.a. denne nyhedsnotits viser. "Svaret for mange børn med ADHD er medicin, fordi vi ved, der er god effekt", citeres Per Hove Thomsen, der på trods af sin stilling som professor ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov altså tilsyneladende aldeles ikke er up to date med den internationale forskning.

Ifølge nyhedsnotitsen skal der nu blæses til angreb mod "ADHD" - eller for at sige det, som det er: mod alle de børn, der ikke uden problemer kan finde sig tilrette i et samfund, der efterhånden er så egocentreret, at snart enhver form for menneskelighed bliver stemplet som "sygdom" eller "udviklingsforstyrrelse". "ADHD" er ikke en "udviklingsforstyrrelse", "ADHD" er "udviklingsforstyrrende": "ADHD" er en forstyrrelse i samfundets udvikling væk fra det menneskelige, og hen imod det robotiseret egocentriske.



Takket være personer som Per Hove Thomsen kan både forældre, pædagoger og samfundet som sådan ånde lettet op: "Det [det planlagte "referanceprogram", der skal hjælpe med at stemple endnu flere børn i fremtiden med "ADHD"-kimæren, og få dem dopet fra deres individualitet og ind i dejlig tilpasset underdanighed] understøtter, at der er tale om en sygdom, som kan behandles, i stedet for, at man bare får at vide, at man ikke evner at opdrage sine børn", forlyder det fra moren til to "ADHD"-stemplede drenge, Marianne Dinsen, ifølge nyhedsnotitsen.

Tja, det er vist noget nemmere, at lukke munden på de små ubekvemme individualister med amfetaminer - i USA kendes Adderall f.eks. også som "college crack" - end at tage ansvar og være forælder, pædagog, et menneskeligt samfund. Og når man er så i den grad blottet for enhver ansvarsfølelse, som dette vores samfund efterhånden er det, så bekymrer man sig selvfølgeligt heller ikke det mindste om de lægeligt ordinerede amfetaminers potentiale til at forårsage alvorlige hjerteproblemer, en øget kræftrisiko, og en øget risiko for at blive psykotisk. Lige så lidt som man bekymrer sig om, at disse stoffer, ligesom de ulovlige amfetaminer, er vanedannende.