"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

tirsdag den 13. maj 2008

UN-konvention for mennesker med handikaps' rettigheder

Nu er jeg ikke specielt entusiastisk over at se mennesker, der går igennem emotionelle kriser betegnet som "handikappede", men der er situationer, hvor det er værd at bide i det sure æble. I mangel på bedre. En af situationerne er helt afgjort UN-konventionen for mennesker med handikaps' rettigheder, der trådte i kraft den 03. maj 2008. Konventionen er udformet til at sikre mennesker med handikaps deres fulde menneskerettigheder og værdighed. Og den omfatter altså også mennesker med "psykiske handikaps", dvs. med psykiatriske diagnoser.

Konventionen sikrer bl.a. retten til frit og informeret samtykke, retten til frihed fra tortur, eller grusom, umenneskelig og degraderende behandling eller afstraffelse, og retten til fysisk og psykisk integritet på lige fod med alle andre menneskers. I praksis vil dette kunne betyde en ende på enhver direkte form for psykiatrisk tvangsbehandling, også den, der foregår i form af tilbageholdt information respektive misinformation om skadelige virkninger af psykiatrisk behandling.

Danmark har underskrevet selve konventionen, dog ikke protokollen endnu. Desuden mangler Danmark at ratificere konventionen. Det forundrer desværre ikke at se, at det er specielt de "højt priviligerede samfund i den vestlige verden", der mangler at ratificere en konvention, der vil sikre hvad disse højt priviligerede samfund gerne betragter og behandler som andenklassesmennesker, desamme grundlæggende menneskerettigheder som alle andre.

I går, på 60-årsdagen for UN's erklæring af menneskerettighederne, blev der afholdt en festlighed i UN-bygningen i New York. - "Hvorfor tog det egentligt hele 60 år, at få disse fundamentale menneskerettigheder også erklæret for mennesker med handikaps?" som én af talerne spørger. - Arrangementet kan ses på UN's website hér, under: 12 May 08, "Commemorative event..."

Mere om konventionen kan man læse hér på UN's website.

MindFreedom var med en egen delegation direkte involveret i udformningen af konventionen. Mere om MindFreedom's engagement bl.a.hér.

Og så er det bare at afvente, at også "det højt priviligerede" danske samfund ratificerer en konvention, der sikrer alle mennesker, uanset eventuelle handikaps, desamme rettigheder, hvilket i og for sig ikke skulle gøre en konvention nødvendigt overhovedet, hvis dette samfund virkeligt var så "højt priviligeret", som Karin Garde mener. Men Karin Garde mener jo også, at tortur, og grusom, umenneskelig og degraderende behandling respektive afstraffelse i form af psykiatrisk tvangsbehandling er "højt priviligeret".

Ingen kommentarer: