"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

tirsdag den 2. september 2008

"De farlige sindssyge" - Kronisk psykose og hjerneskader på recept

Dette indlæg kunne også hedde: "Hvad 'antipsykotika' gør ved dig og din hjerne. - Et illustrativt eksempel."

Som alle andre steder i verden, så udkæmpes der også jævnligt kampe på YouTube. Indenfor en af mine foretrukne genrer på YouTube blev der således for ikke så lang tid siden blæst til angreb på bl.a. Mike og Jane. Angrebet kom fra Mel, der åbenbart har et stort problem med mennesker, der siger deres uforbeholdne mening. Især når denne mening ikke svarer 100% til hendes egen.

Men Mel har også et andet problem. Hun er nemlig stemplet som værende "skizofren", og - og dette er hendes største problem - hun er en "god patient". Mel tror på "eksperterne" og tager artigt sin "medicin". Det har hun gjort i lang tid. Så, dette hér er altså ikke, som mange intetanende sikkert ville tro, et resultat af, at hun ikke skulle være "medicineret" og derfor skulle være "syg i hjernen". Tværtimod. Det er resultatet af mangeårig konsum af såkaldte "antipsykotika": Mel er kronisk psykotisk, og hendes kognitive evner, hendes koncentrationsevne, hukommelse, etc. er tydeligt nedsat. "Antipsykotika" forhindrer en løsning af krisen , og de skader hjernen, ja.

Det skal lige bemærkes, at hverken Mike eller Jane har noget med stopthelying at gøre. Videoen, hvor Mel truer bl.a. Mike og Jane, er blevet fjernet fra YouTube. Den var af ca.samme skuffe som den, jeg i dette indlæg linker til.
_______________

P.S.: "Jeg mener, at den medicin vi giver i dag, medvirker til at bevare personligheden", citeres "ekspert" Jan Nielsen i Outsideren nr.64, s. 11. Én ting er sikkert: hvad jeg ser i Mel's video, er desværre (eller måske skulle jeg sige: heldigvis) ikke Mel's sande personlighed. Det jeg ser, er ruinerne, der er tilbage af hendes personlighed. Efter mange år på "antipsykotika" har ødelagt Mel's sande personlighed. Så meget for at den "medicin" der gives i dag skulle medvirke til at "bevare personligheden".

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Zombie er det ord som dukker op i mit hoved.

Marian sagde ...

Spot on, Harning. - Jeg må dog be' om nåde mht. min egen mangel på kognitive evner, der åbenbarer sig i kommentaren :(

Anonym sagde ...

Jeg har været på anti—psykotika stort set konstant siden 1977. Jeg er langt fra "den artige patient ". Jeg er ødelagt og døden kan ikke komme hurtigt nok. & fejlmedicinering gennem et helt liv. Der er ikke meget håb, om nogen, tilbage til.sådan en som mig. Vrede har jeg i udtalt grad. Cognitive evner aner jeg intet om. Kognitiv er et begreb der er kommet til og jeg ved stadigvæk ikke hvad det betyder. Kh