"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

torsdag den 25. juni 2009

Demo for Abdulle Ahmed

Jeg går ud fra, at både Benedikte Volfing og andre "eksperter", der er involveret i Abdulle Ahmed's sag, kender til hans "sygdoms"historie:

• 1991 – Abdulle kommer til Danmark sammen med sin familie som 11-årig. Han lever et helt almindeligt liv og drømmer bare om en uddannelse og at få det godt.
• 1996 – Abdulle lider af ondt i ryggen. Lægerne kan ikke finde ud af hvorfor.
• 1997 – i marts. Abdulle henvender sig igen med ondt i ryggen og får antipsykotisk medicin, Zyprexa, som han tager i den tro, det er smertestillende. Abdulle kan ikke tåle medicinen. Han får kramper, kaster op, og der bliver tilkaldt en læge, som indlægger ham.
• 1997 – Abdulle bliver indlagt, dog ikke på almindeligt hospital men derimod psykiatrisk, hvor han får elektrochok mod familiens vidende.
• 2001 – Abdulles familie får at vide, at han snart vil blive udskrevet og komme hjem.
• 2001 – Abdulle bliver ikke udskrevet, tværtimod lægger han sig ud med personalet. Uoverensstemmelsen fører til en behandlingsdom på Abdulle den 8.11.
• 2001 – elleve dage efter behandlingsdommen, den 19.11. bliver der udstedt et farlighedsdekret på Abdulle, der bliver overført til Sikringen i Nykøbing Sjælland.
• 2007 – behandlingsdommen forlænges.
• Siden har Abdulle været indespærret på Sikringen, heraf flere år bæltefikseret, mens han har fået al mulig slags psykofarmaka, så han i dag ikke kan gå, knap tale, ryster over hele kroppen, og tænderne er ødelagt. (fra LAP-nyhedsbrev, 25.06.09)

Jeg spørger mig seriøst, hvad der er galt med Bendikte Volfings og de andre involverde "eksperters" hjernefunktion. For, noget må i hvert fald være grueligt galt, når man diagnosticerer det, der tydeligvis er bivirkninger forårsaget af Zyprexa, og ikke andet, som "skizofreni".

Den "behandling", Abdulle er blevet offer for igennem de sidste mange år, er intet mindre end kriminel. De ansvarlige, "eksperter" som politikere, bør stilles foran en dommer, anklaget for frihedsberøvelse og forsætlig legemsbeskadigelse med grov skade til følge.

Og selvfølgeligt bør Abdulle befries NU!!!

Mød op til demo for frigivelsen af Abdulle, mandag den 6. juli kl. 13.00 på Slotsholmsgade 10 - 12 (bag Børsen)!

4 kommentarer:

Pia Qu sagde ...

Problemet er at der er en stor mangel på personale og man derfor rekrutterer fra private korps, ser igennem fingrene med diverse overtrædelser af loven og ignorerer henstillingerne fra Europarådets henstillinger, både dem "på gulvet" og helt op til sundhedsministeren og justitsministeren.

"Almindelige" mennesker har ikke en jordisk chance for at vide om det er sandt eller ej og folk der arbejder på gode afdelinger nægter at tro på "historierne"; - der er meget lang vej til et ordentligt behandlingssystem!

På side 55 og frem kan man læse nogle af de henstillinger Europarådets Torturkomité er kommet med efter besøg i 2008 på hhv.s Sikringen, Nykøbing Sjælland og Bispebjerg hospital.
http://www.cpt.coe.int/documents/dnk/2008-26-inf-eng.pdf

Annelise Rasmusse sagde ...

Hvor mange mennesker skal BV og Co. nå at ødelægge før det går op for politikerne hvad der sker på sikringen?
Det er jo ikke første gang dette sker og garanteret heller ikke sidste gang.

Marian sagde ...

Pia: I mine øjne er hele det psykiatriske system, også de "gode" afdelinger, pilråddent, og har været det fra dag ét af. Det er ikke hjælp, det er undertrykkelse, diskriminering og umenneskeliggørelse, der drives med der. Nogle steder lidt mere fordækt end andre. Alene det, at fortælle folk, de lider af en hjernesygdom, når der ikke findes et eneste bevis på, at det er rigtigt, er simpelthen grotesk.

Psykiatrien er ikke en lægevidenskab, men en ordensmagt, og den bør afskaffes. At have en institution, der holder lidt styr på, hvad folk foretager sig (politiet, domstolene, fængselsvæsen), er vist uomgængeligt i vores verden - selv om man også her kan diskutere, hvorvidt denne institution fungerer, og om den ikke kunne trænge til forbedringer. Men en institution, der ikke gør andet, end at for-/dømme og kontrollere folks tanker og følelsesliv, oven i købet ofte under anvendelse af tvang, hører alene hjemme i et totalitært styringssystem. Ikke i en demokrati. Psykiatrien er pr. definition totalitær.

Marian sagde ...

Annelise: Hej og velkommen! Mht. dit spørgsmål: jeg spørger mig detsamme...