Den 13. november kunne man på MSN UK News Editor læse om en ny studie, der viser at børn, der bliver "behandlet" for "ADHD" med Ritalin, Concerta, Adderall etc. i det lange løb ikke klarer sig bedre end børn, der bliver behandlet med adfærdsterapi eller endda slet ikke får nogen form for behandling.
I 1999 viste en studie, der fulgte børn med en "ADHD"-diagnose over et år, at medicinsk "behandling" gav bedre resultater end terapi. Den nye studie, som er gennemført af desamme personer som 1999-studien, ser på resultaterne efter et treårigt forløb. Og hér viser det sig altså, at det, der lige umiddelbart så ud til at være Columbus' æg, i det lange løb er mere til skade end til gavn. Ikke bare er præparater som Ritalin ikke mere effektive efter tre år end terapi eller ingen behandling overhovedet, men de børn, der tog "medicin", havde i forhold til dem, der ikke gjorde, tydelige deficits i deres fysiske udvikling. Det kommer nu ikke bagpå mig. Virkstoffet i Ritalin (metylfenidat) er på det kemiske niveau stort set identisk med kokain. Og hvad daglig konsum af kokain kan gøre ved en persons fysik, ved vi jo godt.
Jeg er enig med MSN-editorialens forfatter, Laura J. Snook, at "ADHD" i bund og grund ikke er andet end endnu et af psykiatriens - og medicinalindustriens - talrige fantasifostre, fabrikeret alene i det øjemed at stemple afvigende, ubekvem adfærd som værende en genetisk betinget, fysiologisk sygdom. Og således undgå ubekvemmeligheden af at skulle se nærmere på hvilke miljøfaktorer der fremkalder hyperaktivitet hos børn (og voksne). Men om det nu er så nemt, som Laura J. Snook vil have det, når hun skriver: "...denne såkaldte forstyrrelse er egentligt resultat af en kombination af ekstremt livlige børn med kriminelt dårlige opdragelsesevner - noget af en Molotov-cocktail", ved jeg ikke. Hverken kommer "kriminelt dårlige opdragelsesevner" ud af den blå luft, eller kan man klandre forældrene alene, efter min mening.
Ærgerligt også, at Laura J. Snook tyr til at citere Fred Baugham som ekspert for sin afvisning af "ADHD" som sygdom. Fred Baugham er lægekonsulent for Citizens Commission on Human Rights (CCHR), en Scientology-organisation. Der findes en række eksperter på området, der ikke har en Scientology-baggrund som Baugham's, og derfor, efter min mening, ville have været noget mere troværdige at citere. John Breeding eller Peter Breggin f.eks.
Laura J. Snook's editorial "High on life: the biggest health care fraud in history?" kan læses her. Læs også Philip Dawdy's kritiske kommentar til artiklen.
fredag den 16. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
4 kommentarer:
Sikke en gang useriøst sludder. Prøv at snakke med alle de familier hvis liv er blevet reddet med Ritalin, i stedet for den gang dommedags snak af nogen hippie psykologer.
Anonym: Jamen det er jo herligt, hvis Ritalin har reddet hele familiers liv! - Hvordan? Hvem? Hvornår? Jeg har ikke rigtigt hørt om nogen endnu, der er døde, fordi de ikke tog Ritalin. Kun om en del, der er døde, fordi de tog det.
Linket til Laura J. Snooks artikel virker ikke længere. Jeg fandt teksten på bloggen "Disgusted with the system".
> High on life: the biggest health care fraud in history?
Og en lidt mere seriøs omtale fra BBC:
> Drugs for ADHD 'not the answer'
Det kunne sådan set være interessant med en lignende undersøgelse baseret på dem som selv oplever at de umiddelbart får det bedre ved at bruge enten kokain eller ritalin. Det forestiller jeg mig er en noget mindre gruppe end dem som udstyres med etiketten ADHD.
Ja, det kunne være ret interessant. Jeg kunne forestille mig, det ikke forholder sig stort anderledes som med al anden afhængighed: kroppen (hjernen) vænner sig til stoffet, og så skal man have større og større doser for at opnå det ønskede "kick". Mens det bliver sværere og sværere (ikke bare psykisk men også i høj grad fysisk) at stoppe med at tage stoffet.
Og ja, det er nok en noget mindre gruppe, der selv oplever stoffer som hjælpsomme, end dem, der er stemplede. Ellers ville de jo allesammen glædeligt sluge pillerne i al evighed. Mens der er en hel del, der ikke gør Respektive en del heldige unger, hvis forældre har valgt pillerne fra på deres vegne. Kender f.eks. en mor, hvis datter fik Concerta i et stykke tid. Hun sagde, at de hurtigt holdt op med at give datteren det, fordi de ikke kunne lide, hvad det gjorde ved datteren. De har fundet alternative veje, at takle problemerne på. Men det kræver selvfølgeligt, at man selv, respektive forældrene, tager et ansvar.
(For resten syntes jeg, det var hylende morsomt at se, hvor hurtigt anerkendte "eksperter" som William Pelham kan blive til "hippie psykologer", bare fordi de vælger at offentliggøre en studie, der når frem til "politisk inkorrekte" resultater :D )
Håber, du får en rigtig hyggelig juleaften! Juleknus herfra.
Send en kommentar