Flere samtaler - mindre tvang

"Tvang og fastspænding kan ofte erstattes af at tale mere med de psykiatriske patienter", hedder det i artiklen "Samtaler erstatter tvang i psykiatrien" på politiken.dk i dag.

Det lyder jo opbyggeligt, at man er kommet frem til, at brugen af tvang kan nedbringes med hele 20% såfremt man af og til veksler et par ord med de psykiatriske "patienter".

Straks mindre opbyggeligt er kendsgerningen, at der skulle et helt forsøgsprojekt til at finde frem til bare 20% af den sandhed, f.eks. Quakerne kendte 100% til, allerede for 200 år siden. Den sandhed, at samtaler ikke bare kan nedbringe tvangen med 20%, men faktisk kan erstatte psykiatrien - med eller uden tvang - 100%.

Og direkte usmageligt finder jeg, at desamme personer, der i første omgang har udøvet tvangen, og dermed har forvoldt individet endnu en traumtiserende oplevelse, efter endt traumatisering skal yde "krisehjælp". Ja, jeg prøver hér at forestille mig, hvordan jeg ville have det med at blive overfaldet, for så bagefter i den person, jeg opsøgte for at få krisehjælp, at møde min overfaldsmand ansigt til ansigt... Men dette moralske dilemma manøvrerer man selvfølgeligt mere eller mindre elegant udenom med det uundgåelige: "Det var bare til dit eget bedste."