"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

tirsdag den 27. januar 2009

Volapyk

...og så var der noget andet i debatten på fyldepennen.dk, jeg bemærkede. "Skrevet godt" hedder det i svar #23 om Shanya's og mine indlæg. Jamen, tak! Jeg gør, hvad jeg kan. Og så svar #39. Øh, hvad har jeg nu gjort forkert??

Som jeg ser det, sker der to ting. Den ene er, at man måske virkeligt ikke forstår, rent sprogligt. Selv om jeg synes, jeg holder mig på måtten. Den anden, som sandsynligvis er den afgørende, er, at man ikke er enig med mig, og derfor vælger, at betegne mine synspunkter som "volapyk".

Hvis det nu var, at man bare ikke forstod, rent sprogligt, så kunne man jo have spurgt, hvad jeg mener. Men det kan man selvfølgeligt ikke, når man frygteligt gerne vil devaluere mine synspunkter, ikke min sproglige/skriftlige stil, mens man altså er løbet tør for saglige argumenter.

Det der sker i denne debat, mellem "Blop" og mig, er sådan set detsamme, som det der sker, mellem mennesker i krise og deres omgivelser. Omgivelserne forstår meget godt, om end som oftest ubevidst, intuitivt. Men siden det, der forstås ikke kan og må være virkeligt ifølge ens eget verdensbillede, så lukkes der for al bevidst forståelse med et "volapyk", eller et "vrøvl". Et "det/du er jo fuldstændigt sindssyg/t". Voilà. Det er, hvad man får ud af, at bryde respektive - oj, undskyld! henholdsvis - forbryde sig mod reglerne A, A1 og A2...
_______________

P.S.: Godt, at man - indtil videre i hvert fald - ikke kan blive psykiatriseret for brugen af fremmedord!!!

12 kommentarer:

Harning sagde ...

Du er da i det mindste ikke blevet "jantet" - eller beskyldt for at have "jantet" nogen. :-)

Harning sagde ...

Jaja, så læste jeg alligevel tråden og må konstatere at du nok - sådan lidt indirekte bliver anklaget for at jante nogen - sagde kvinden med et menneskesyn et sted i nærheden af humanistisk,dialektisk-matrealistisk, som synes at ritalin kan have klare fordele i yderst få tilfælde. :-) N

Marian sagde ...

Ja, det gør jeg nemli'. Bliver anklaget for at jante. Og det lige oveni netop den kommentar, hvor jeg nok havde allermest styr over mit lille ego - der selvfølgeligt umiddelbart følte sig angrebet af nogle af kommentarerne, tidligere i tråden.

Harning sagde ...

(ved ikke hvor det der N kom fra..)

tosommerfugle sagde ...

Der sker jo også det at du kommer med basis i en tænkemåde, både omkring personlighed og psykiatri, der ligger et stykke fra de "almindelige" forestillinger. Og med udredninger som er lange og komplekse nok til at overvælde nogen som egentlig ikke er indstillet på en diskussion på det plan, og de præmisser. Distancen bliver stor nok til at de ikke føler for at prøve at møde dig hvor du er.

Hvis det "kun" var omkring enten psykiatri eller personlighed der ikke var kontakt, tror jeg måske at der kunne være kontakt nok til ikke at se dig som sortsnakker :-)

Marian sagde ...

Ja, det havde nok været mere spiseligt, hvis jeg havde nøjedes med at påpege psykofarmakas/psykiatriens sundhedsrisici. Dér, hvor jeg "går over stregen", er vist, når jeg siger: I har et ansvar (for jer selv og jeres børn)! Tænk jer om! "Almindeligvis" er man jo ikke så vant og villig til at tænke i de baner. Det føles måske lidt, som om jeg kommer og siger: Hvis jeres børn ta'r skade af Ritalin, så er det jeres skyld. Og det er heller ikke helt forkert følt. Selvfølgeligt kan og vil jeg ikke bebrejde nogen, så længe der ikke er nogen basis for at kunne tage ansvar. Men hvis man vælger det fra, selv om man har fået et grundlag for at kunne tage det, så, ja, så må man stå til ansvar for følgerne. - Og der er vist ikke noget, som forældre er mindre glad for at høre, end når man - direkte eller indirekte - beskylder dem for at svigte deres børn... Så, jeg joggede virkeligt i spinaten, dér. Men jeg må sige, som selv svigtet i sin tid står jeg ved det.

Harning sagde ...

Måske, måske ikke, for til den ene side vil forældre nødig anklages for at svigte deres børn, til den anden side så vil forældre jo det bedste for deres børn - herunder vel at træffe beslutninger på et veloplyst grundlag.
Jeg føler mig jo ikke ramt af at du påpeger farerne med Ritalin - hvilket selvfølgelig kunne tænkes at mit valg netop er truffet på et veloplyst grundlag og efter at alt andet er afprøvet og iværksat. Og det er muligvis hér du kommer til at træde nogen over tæerne - for desværre findes der jo rigtig mange forældre som ikke gør en bønne i årevis, for så at rette op på problemet (barnet. :-( ) ved den simple medicinske "løsning". :-(

(hvis jeg skal undskylde forældrene lidt, så skal det lige siges at der findes alt for få kvalificerede pædagoger i Danmark, ligesom forvaltningerne og skolerne ikke er særlig flinke til hverken at oplyse om alternativer til medicin eller tilrettelægge et miljø hvor barnet kan fungere uden medicin.) tilrettelægge en

Marian sagde ...

Nej nemlig. Der oplyses som regel hverken tilstrækkeligt om risici eller alternativer (som jo dog findes - og som sådan set i mange tilfælde har vist sig at være mindst lige så virkningsfulde som "medicin"). Og selvfølgeligt kan man ikke bebrejde nogen for ikke at have prøvet noget, som de ikke vidste fandtes.

Jeg kan til en vis grad også godt forstå skepsis overfor det alternative og kritiken. Der bliver jo ca. lige så ofte advaret mod det alternative i det offentlige rum, som der bliver betingelsesløst jublet for mainstream"behandlingen". Mens kritiken på mainstream"behandlingen" ikke får noget videre spalteplads. Ikke desto mindre mener jeg, at man har det ansvar, at undersøge sagen meget nøje, inden man forkaster/godkender. Hvis nogen f.eks. havde gjort mig opmærksom på den treårs-opfølgningsstudie, og jeg ikke selv havde mulighed for at vurdere kilden/studien, så havde jeg da helt klart henvendt mig til én, jeg havde tillid til, og bedt vedkommende om at se på sagen, inden jeg havde forkastet noget som helst.

Selv synes jeg jo, det er ret besynderligt - og tankevækkende - når nogen straks går i defensiven, når man oplyser om alternativer og risici. - Og så synes jeg jo også, at børn bør have ret til selv at vælge. Hvilket de af naturlige årsager ofte ikke kan i det her tilfælde (siden de ikke rigtigt har mulighed, for at overskue ulemper og fordele i et omfang, der ville tillade et virkeligt informeret samtykke). Og så skal de altså ikke udsættes for det, før de er i stand til selv at vurdere sagen, dvs. som voksne. Også tankevækkende, at der gøres et stort nummer ud af, at børn under alle omstændigheder bør beskyttes mod f.eks. cigaretrøg, mens forældre nogle gange nærmest presses til at proppe dem med Ritalin...

tosommerfugle sagde ...

Mennesker har det med at gå direkte i defensiven hvis de føler sig angrebet. Og den reaktion kan blive mere udpræget hvis det er på et punkt hvor de har valgt at tro på en model, uden at de har basis for at overveje argumenter for og imod.

Så bliver følelsen "jamen, vi prøver jo at gøre det så godt som muligt", uden at anfægtelser er velkomne, når det er "for sent". Så er der slet ikke basis for en argumenterende diskussion, mere for at det automatisk føles som en strid, hvor det handler om at forsvare sig.

Og det er reelt ikke ret mange som er i stand til et dybere "informeret samtykke", når det bliver mere komplekst end entydige behandlinger.

Apropos Ritalin og børn.... Politiken:
EU blåstempler omstridt børnemedicin
... blandt andet komme til at stå, at lægen regelmæssigt skal kontrollere patientens blodtryk, hjerterytme, højde og vægt samt følge patientens psykiske tilstand.

Det "upraktiske" ved disse kontroller kunne måske animere til at tænke over sagen et par ekstra gange ...

Harning sagde ...

Jeg undres over nødvendigheden af at oplyse lægerne om at medicin til børn skal kontrolleres nøje (og da især idag hvor jeg samtidig kan læse at de danske læger er nogle af de bedst aflønnede i Europa).
Men jeg ved jo godt, at det er sådan det foregår i Danmark - det er bare så deprimerende hver gang man hører historier om børn der får fx. ritalin (og en del af dem tillige alverdens andet småt og godt) og som højest bliver tjekket en gang om året.
Til sammenligning fungerer det svenske system ganske anderledes. Hér er der blodtryksmåling, vejning m.v. en gang hver anden uge, (samt Qbtech tester) der er spørgeskemaer til virkninger, bivirkninger osv som skal udfyldes løbende af forældre, skole og barn samt samtaler med psykiater minimum hver tredje måned.
En verden til forskel.

Og ja, mon ikke du har ret tosommerfugle, at så er medicin ikke så simpel en løsning mere og at forældre så nok ville tænke sig om en ekstra gang - samtidig som der vel også, alene i den massive kontrol, ligger en signalværdi om at medicin er ikke bare noget man tar..

Marian sagde ...

Jeg undres egentligt ikke så meget over det længere. Danmark orienterer sig jo meget ved vennen USA. Hvor Sverige måske stadigt tænker lidt mere selv. - Jävla svenskarna!

Og jeg ser noget dybt politisk i alt det her. "What the age needs is awakening," sagde Kierkegaard for ca. 150 år siden. Vi sover i dag dybere og tryggere end nogensinde før. Og aldrig før har der eksisteret mere effektive midler, til at forhindre folk i at vågne op. Dels selvfølgeligt i form af kemi, men - og faktisk endnu vigtigere end denne - i form af en propaganda, der formår at indbilde flertallet, at alle forsøg på opvågning og protest mod vores status quo er faktisk, biologisk sygdom, respektive "neurologiske udviklingsforstyrrelser".

Har en interessant essay her, der ser på, hvordan NLP anvendes i denne propaganda, og vil ved lejlighed skrive et indlæg om det. Ææælsker jo det der med sprog, terminologi, og hvordan det former vores virkelighedsopfattelse...

Harning sagde ...

Uh..Jeg er vild med NLP.
Findes ikke ret meget der er mere spændende end kombinationen sprog og hjerne. :-)

(dog ikke spor begejstret for den nuværende omskrivning fra programmering til psykologi. :-) )