En hilsen til pårørende til "psykisk syge"

Her en meget god analyse af "NAMI-forældre", forældre, der har købt den biologiske forklaringsmodel af "psykisk sygdom", og den lidelse, de ved at tro på biologien forvolder deres "psykisk syge" børn. Skrevet af den amerikanske psykolog Ty Colbert.

Ret underholdende for resten at se, hvordan selv en artikel, der gør alt, der i mine øjne næsten gør for meget, for at undgå at beskylde forældre, stadigt kan få nogle af disse forældre til at gå helt op i limningen. Efter mottoet "Don't!"

Og her vil jeg så lige tilføje, at det selvfølgeligt skal ses som en beskyldning, ja, når jeg i en af mine kommentarer derovre skriver, at mange forældre åbenbart frygter det, at erkende og anerkende deres egne traumatiseringer, mere end de frygter, at tilføje deres børn skade.

"Evidensbaseret behandling" i psykiatrien: Det der ikke virker skal vi have mere af!

Jeg sidder her og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om det her.

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri citeres i nyhedsnotitsen: "Den alvorlige kriminalitet sker, mens de psykisk syge er under behandling og det viser jo med al tydelighed. at systemet ikke fungerer."

Mens Lena Gravesen fra sundhedsstyrelsen siger: "I vores undersøgelser har vi undret os over, at en række patienter ikke blev tvangsindlagt, selv om de ikke tog deres medicin, var stærkt psykotiske og havde et klart behandlingsbehov."

Jamen, hvad nu? Var de i "behandling", altså: tog de deres "medicin", eller ej??

Nå men, inden jeg vil forlade skærmen her, og udplante nogle jordbærplanter, mener jeg alligevel noget:

Piller løser hverken sociale, økonomiske eller psykologiske problemer. Så nej, systemet fungerer ikke. Som hjælp til kriseramte mennesker, altså. Men jo, det kan man selvfølgeligt godt til en vis grad dække over for, ved at vende tilbage til at spærre disse mennesker inde og smide nøglen væk. Så fungerer systemet da i det mindste som en hjælp til alle dem, der ikke gider at tage ansvar. Som Brian Mikkelsen for eksempel. Eller Lena Gravesen.

Interessant også, at medierne ufortrødent bliver ved med at tale om en "eksplosion" mht. kriminalitet begået af "psykisk syge". Mens "eksplosionen" stort set udelukkende skyldes det faktum, at man i dag slæber folk i retten og dømmer dem, når de i selvforsvar har puffet til en plejer, f.eks. Noget, man nogle få år tilbage ikke blev straffet for. I hvert fald ikke andet end ved hjælp af mere "behandling" ( i form af bæltefiksering f.eks.) alene.

Seroquel mod alt - også mod anoreksi

'Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget,' synes man hos AstraZeneca at mene - og er således i fuld gang med at teste Seroquel som et middel mod anoreksi. Der er vist heller intet, der er mere nærliggende, end at afprøve et stof, der både sørger for en gedigen gang vægtøgning i løbet af no time, og der samtidigt nedsætter bevidstheden såpas, at man dårligt kan overskue, at skænke sit udseende så meget som en enkel tanke mere.

Indtil videre har forsøgene resulteret i én (!) forsøgsperson, der både har taget på og ændret holdning til mad - i et vist omfang.

Philip Dawdy undrer, om AstraZeneca mon vil søge om at få Seroquel godkendt til "behandling" af anoreksi. Om??? Jeg undrer mere hvornår.

En til ubelejlig sandhed - som Al Gore ikke nævner

Så, i går var det "Jordens dag", og der er nok nogle, der, ligesom Gianna har benyttet lejligheden til at opfordre til recycling og genbrug, til at handle lokalt, gå, cykle, eller bruge kollektiv transport, osv. Det er da også meget fint, og jeg kan kun tilslutte mig opfordringen. - Selv om, pssst!, jeg også tænker, jo hurtigere

denne vores civilisation (smukt, ikk'?)







bliver historie, jo bedre...

Whatever. Hvad hele den hysteri med at give os privatpersoner dårligst mulig samvittighed over hver gang, vi starter bilen, eller tænder lys om aftenen, er meget egnet til at lade os glemme, er at USA's samlede befolkning (godt trehundrede millioner mennesker) kunne reducere det globale CO2-udslip med 21% - forudsat man fulgte anvisningerne i Al Gore's film til punkt og prikke, og forudsat, at al økonomisk vækst blev stoppet... - mens Exxon Mobil alene tegner ansvarligt for 5%:



Bare for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Hjælp Delara Darabi!

Her på Sigrun's blog kan du læse om Delara Darabi, og om hvad du kan gøre, for at hjælpe til at forhindre, at hun bliver henrettet.

Selv om hverken Amnesty eller nogen anden menneskerettighedsorganisation, der ikke specifikt er beskæftiget med psykiatriserede menneskers menneskerettigheder, som regel finder det nødvendigt, at røre en lillefinger for at støtte os i vores kamp mod psykiatriens vedvarende krænkelse af disse - vink med vognstangen, yep! - og selv om jeg har fået afslag på min anmodning om at hjælpe f.eks. Ray Sandford med bare så meget som en underskrift, "fordi man jo ikke ved nok om baggrunden" osv. osv. bla bla bla (og hvad jeg mener om det, vil jeg nødigt gå i dybden med her...) synes jeg, det er vigtigt, at involvere sig. Det tager kun få minutter.

Og ja, Sigrun's indlæg er skrevet på norsk, men jeg tænker, det er forståeligt, også for en dansker.

Update, 02.05.09: Selv om det på tidspunktet, da jeg skrev ovenstående, forlød, at henrettelsen var blevet udsat i to måneder, blev Delara Darabi henrettet i går.

Ti år efter Columbine - Om at lukke øjnene for sandheden

"American psycho" lyder overskriften på Poul Høj's artikel om skoleskyderiet på Columbine, der fandt sted for ti år siden. Hitchcock sælger. Især selvfølgeligt ledsaget af et close-up af skuffen "den gale øksemorder". Tillykke til Berlingske med førsteprisen i "Hvem kan levere de platteste klichéer?"-konkurrencen. Afgørelsen faldt ikke nemt, tv2's "En psykopat stod bag Columbine-massakren" leverede kamp til stregen.

Berlingske's Poul Høj gør et stort nummer ud af, at forkaste det, der ved siden af selve artiklen betegnes som "Fem usandheder om Columbine", mens han læner sig op ad Dave Cullen's fornyligt udkomne bog Columbine, når han, ikke overraskende, fordømmer Eric Harris som værende "psykopat".

Artiklen citerer bogens forfatter, Dave Cullen: "...en psykopat er født psykopat og forbliver psykopat". Så, hvis nogen skulle have tvivlet, her er det endnu en gang slået fast med syvtommerssøm: samfundet har intet, absolut intet, ansvar for disse fødte monstres gerninger. Som vi alle ved, er det misbrugsofrene, der selv er ansvarlige for, at blive misbrugt.

"...men hvis Eric var psykopat, så giver hans handlinger mening, for så dræbte han af to grunde:

For at demonstrere sin overlegenhed, og fordi han nød det, skriver Cullen, og for en psykopat giver begge motiver mening",

hedder det endvidere i artiklen, og intet kunne være et mere lysende eksempel på den gængse bortforklaring af individuel mistrivsel i vores ak så ufejlbarlige samfund, som denne. Efter mottoet: "Hvorfor gjorde han det? - Fordi han er psykopat. - Hvorfor er han psykopat? - Fordi han gjorde det. - Hvorfor gjorde han det? - " osv. osv. i al uendelighed. Lidt som at tage et sovemiddel for at kunne lukke øjnene for sandheden: Sweet dreams!

I øvrigt nævner heller ikke Poul Høj's artikel det sandsynligvis afgørende faktum, at Eric Harris på gerningstidspunktet var ved at skifte fra det "antidepressive" middel Zoloft til Luvox, lige så lidt som det nævnes, at Dylan Klebold faktisk var ved at nedtrappe brugen af et SSRI, mens det sidste dog aldrig er blevet officielt bekræftet, da Dylan Klebold's medicinske journaler og hans obduktionsrapport ikke blev offentliggjort.

"Biggest wake-up call ever"

"For enhver, der nogensinde har dømt nogen på grund af udseendet" hedder det i Gianna's URL. Selv vil jeg sige, for enhver, der mener at kunne dømme andre på grundlag af yderligheder, uanset i hvilken form:

http://www.youtube.com/watch?v=9lpoIWv8QZY

Og siden jeg lige så lidt som Gianna er musical-fan, her et lidt mere "jazzy" alternativ:

Experimentarium: Uafhængig videnskab, eller endnu et af farmaindustriens talerør?

Åbent brev til Charlotte Koldbye, videnskabsjournalist ved Experimentarium:

Kære Charlotte Koldbye,

det er bestemt ikke noget nyt for mig, at læse respektive høre en del ukorrekt information om "skizofreni". Imidlertid overrasker det mig, at finde i din artikel om emnet på Experimentarium.dk ( http://www.experimentarium.dk/forsiden/artikler/artikelvisning/article/227/ ) vel nok en af de mest komplette ansamlinger af decideret forkert information - måske skulle jeg sige: af fordomme - angående emnet, jeg nogensinde har set på en dansk hjemmeside.

Det overrasker mig af to grunde: 1. fordi jeg egentligt troede, Experimentarium var et uafhængigt foretagende, og 2. fordi jeg kan se, at du er videnskabsjournalist. Dvs. det må antages, at Experimentarium ikke bliver sponsoreret af farmaindustrien - korrigér mig, hvis dette er forkert! - og det må ligeledes antages, at du har adgang også til internationale kilder, når det kommer til din egen research. Havde du travlt, da du skrev artiklen? Eller er andre videnskabelige fagområder end biologi/biokemi ikke af interesse?

Her et par ting, jeg gerne vil gøre dig opmærksom på:

- John Nash lærte ikke at leve med sine "hallucinationer". Han kom sig. Hvilket er en graverende forskel.

- Procenttallene, Merete Nordentoft citeres for i din artikel, kan meget vel være korrekte mht. de mennesker, der forbliver livet ud i behandlingssytemet. Selv om jeg vil tro, at 20% er en anelse for højt anslået. Mig bekendt har det danske behandlingssytem en recoveryrate på ca. 10%, dvs. 90% ender som kronisk syge på førtidspension.

Løfter man blikket og ser på recoverytal i andre end det danske behandingssystems sammenhænge, ser billedet imidlertid en del anderledes ud: Loren Mosher's Soteria-projekt havde, ligesom mange andre psykiatrialternativer, en recoveryrate på 85%. - Jeg nævner Soteria, fordi denne er en af de bedst dokumenterede alternative tilgange til kriser, da Loren Mosher i sin tid designede og gennemførte projektet som et NIMH-forsøgsprojekt. (Jeg går ud fra, at du som videnskabsjournalist ved, hvad NIMH står for, eller er i stand til at finde ud af det.)

Endvidere gennemførte WHO to stort anlagte studier, der begge ufejlbarligt viste, at recoverytallene er betydeligt højere i ikke-industrialiserede lande, end hvad de er i lande som f.eks. USA og Danmark. WHO-studierne konkluderede, at det at leve i et industrialiseret samfund er en stærk indikator for at man ikke vil komme sig.

Soteria havde i øvrigt ikke nogen beboere, som der var "tale om livstid på anstalt" for. Men ca. 14% valgte - frivilligt! - at tage neuroleptika over længere tid, grundet uudholdelig symptomatik.

- Genomet er ikke blevet kortlagt. At påstå dette, er simpelthen forkert. Lige så forkert er det således, at fremstille som et bevist faktum, at "skizofreni" skulle være genetisk arveligt. Tvillingestudierne, som du indirekte kommer ind på i din artikel, er noget af det mest fejlbehæftede og uvidenskabelige, der findes på området. MEN: Der findes noget, der hedder "ikke-genetisk, familiær arvelighed". Det er dog sociologi, ikke biologi.

- Når Merete Nordentoft nævner toxoplasmose som en mulig årsag, gentager hun den amerikanske psykiater Edwin Fuller Torrey's teori, der den dag i dag mangler enhver bekræftelse for sin korrekthed i videnskabelige fakta. Fuller Torrey er i øvrigt meget omstridt, også blandt hans kollegaer, som "ekspert" på sit område.

- Afvigelser i hjernestrukturen og et vedvarende dårligere kognitive funktionsniveau kan imidlertid entydigt tilskrives virkningen af neuroleptika (se f.eks.: http://www.nytimes.com/2008/09/16/health/research/16conv.html?_r=2&ei=5070&emc=eta1&oref=slogin). At det kognitive funktionsniveau midlertidigt er nedsat under den akutte krise, er et stressrelateret fænomen. Stress reducerer det stressede individs kognitive evner.

- Dopaminteorien blev allerede i 1992 forkastet af en af dens oprindelige fortalere, Arvid Carlsson. Flere internationalt anerkendte forskere er sidenhen fulgt efter, og har betegnet teorien som ikke længere holdbar. At dette indtil videre ikke er nået frem i offentligheden, skyldes ene og alene det faktum, at alle neuroleptika virker på dopaminstofskiftet. Dvs. at forkaste dopaminteorien offentligt, ville betyde enden på behandlingsmuligheden med neuroleptika, især da disse stoffer har alvorlige, tildels livstruende, bivirkninger. Det vil ikke længere være moralsk forsvarligt, at anvende stofferne - især når vi taler anvendelse under tvang -, når grundlaget for deres anvendelse bortfalder.

Der findes et hav af mennesker, der af systemet har fået et "skizofreni"-stempel, der er kommet sig. Helt. Disse mennesker har dog ét tilfælles: de er kommet sig, fordi de forlod systemet, fordi de stoppede med at tage den såkaldte "medicin", og tog deres liv i egen hånd (jf. Courtney Harding, The Vermont Longitudinal Study of People With Severe Mental Illness, og Martin Harrow og Thomas H. Jobe, Factors Involved in Outcome and Recovery in Schizophrenia Patients Not on Antipsychotic Medications: A 15-Year Multifollow-Up Study, tilgængeligt på nettet her: http://psychrights.org/research/Digest/NLPs/OutcomeFactors.pdf ). Og siden de forlod systemet, figurer disse mennesker selvsagt ikke i systemets statistikker. De eksisterer så at sige ikke officielt.

John Nash er ét af disse mennesker. Spiseligt for systemet bliver han kun ved at det påstås, han stadigt skulle lide af "sygdommen". Hvilket han ikke gør. Andre eksempler er Joanne Greenberg, verdenskendt forfatter (bl.a. I Never Promised You A Rose Garden) og litteraturprofessor, Rufus May, psykolog, Ronald Bassman, forfatter (A FIght To Be) og psykolog, David Oaks, direktør af MindFreedom International, Judi Chamberlin, bl.a. projektleder ved Boston University og forfatter (On Our Own), Daniel Fisher, psykiater (!), Ron Unger, psykolog og blogger (Recovery from "schizophrenia" and other "psychotic disorders": http://recoveryfromschizophrenia.org/rons-blog/ ), Peter Lehmann, forlagsejer, Catherine Penney, psykiatrisk sygeplejerske, Dorothea Buck, forfatter (Auf der Spur des Morgensterns) og skulptør, Kerstin Kempker, forfatter (bl.a. MitGift - Notizen vom Verschwinden) og socialpædagog, Arnhild Lauveng, forfatter (bl.a. I morgen var jeg alltid en løve) og psykolog, og f.eks. også de ca. 85% af Soteria's beboere, der kom sig helt, aldrig havde behov for nogen form for psykiatrisk "behandling" mere, og i dag lever et helt almindeligt liv med job, familie og venner.

Mere eller mindre alle disse mennesker har oplevet systemet som "endnu et overgreb mod" sig selv. Og mere eller mindre alle disse mennesker kan fortælle om traumatiske barndomsoplevelser, der har ført til krisen. I øvrigt er der igennem de seneste år kommet en del studier, deriblandt Paul Hammersley og John Read's metastudie ( http://www.scienceagogo.com/news/20060514024158data_trunc_sys.shtml ), der har vist, at trauma i form af misbrug og mishandling igennem barndommen må betragtes som mindst lige så sandsynlig som årsag, som biologiske faktorer. Det er således dybt uvidenskabeligt, at udelukke psykologiske stressfaktorer på forhånd, som Merete Nordentoft gør dette.

At stress forårsager både psykiske og fysiske reaktioner, er et kendt faktum. Sært nok, ser det ud til, at denne selvfølgelige visdom træder ud af kraft, lige så et menneske reagerer mere ekstremt, end vores kulturs normer tillader, på stress. Hvorfor? Fordi en ekstrem reaktion, som den, der af systemet stemples som "skizofren", indikerer ekstrem stress fra omverdenen, fra samfundet. "Biologisk forårsagede hjernesygdomme er sikkert belejligt for familier som læger ligeledes. Det er en ingen-skyld-forsikring mod personligt ansvar," skriver Loren Mosher i hans Letter of Resignation from the American Psychiatric Association ( http://www.moshersoteria.com/resig.htm ).

Du har en kollega i USA ved navn Robert Whitaker. Videnskabsjournalisten Robert Whitaker har sat sig noget mere grundigt ind i emnet, end hvad du åbenbart har gjort. Resultatet er bogen Mad In America ( http://www.madinamerica.com/Mad%20In%20America/Home.html ) . Jeg anbefaler dig, at læse denne bog - som en begyndelse - og jeg ville ønske, du fremover satte dig noget grundigere ind i et emne, før du skriver om det. Så du undgår, at formidle en "viden", der er ekstremt diskriminerende og disempowering - og derudover stort set gennemgående inkorrekt - som den i din artikel formidlede "viden" om "skizofreni" desværre er det for alle, der er stemplet med "skizofreni". Jeg ville derudover ønske, at du tog din artikel, der i sin nuværende form gør mere skade end gavn, op til revision under anvendelse af et bredere end biopsykiatriens ekstremt snævre perspektiv på sagen. - Eller er Experimentarium sponsoreret af Eli Lilly, AstraZeneca, Johnson&Johnson...?

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at antipsykiatrien aldeles ikke er historie, som man kunne komme til at tro, når man læser din artikel. Den eksisterer i dag, mere og mere som en integreret del af psykiatrikritiken, i bedste - og faktisk tiltagende - velgående. Om end primært i udlandet.

Jeg står gerne til rådighed med flere relevante kildeangivelser og informationer, såvel som med mine egne erfaringer.

Nyt om Ray - måske en sejr

MindFreedom News - 15 April 2009
Nonviolent Revolution in Mental Health
http://www.mindfreedom.org/ray - please forward

   Ray Sandford Declares "Guarded Victory" for MindFreedom Ray Campaign

   Because of Public Pressure, Ray's Psychiatrist May Quit Case

The bad news is that this morning, 15 April 2009, Ray Sandford of
Minnesota had another involuntary, outpatient electroshock, also
known as electroconvulsive therapy or ECT.

The good news is today's forced electroshock could be Ray's last.

Maybe.

Ray Sandford called the MindFreedom office this afternoon to say that
because of growing public pressure, Ray's main psychiatrist Dean K.
Knudson plans to quit as Ray's psychiatrist. Dr. Knudson has been
ordering the forced electroshocks.

If Ray is quickly assigned a new psychiatrist more sensitive to Ray's
human rights and need for humane alternatives, then Ray could be free
of his ongoing forced electroshocks. Ray has had more than 40.

Dr. Knudson had scheduled Ray's next forced shock for 30 days from
today. The court order allowing Ray's forced electroshock does not
mandate the psychiatrist to prescribe it.

Ray said that his general guardian, Tonya Wilhelm of Lutheran Social
Service, told Ray in a phone call today that she had talked to Dr.
Knudson personally. According to her, Dr. Knudson's insurance company
expressed concern to him about the enormous grassroots campaign that
MindFreedom is building to stop Ray's forced electroshocks.

RAY CAMPAIGN TO CONTINUE

"Tonya told me that because of all the controversy, Dr. Knudson's
insurance company may force him to stop being my psychiatrist," said
Ray. "Absolutely this is a guarded victory. I want to be sure to
thank people for their diligence, and for everything they're doing to
support me."

David W. Oaks, Director of MindFreedom International commented,
"Today is USA Tax Day. If Ray's supporters keep it up, it looks like
taxpayers may get a break, and not waste their money torturing Ray
any more."

The Ray Campaign will continue, said Oaks. "We need to stay vigilant
about Ray's rights, make sure Dr. Knudson quits, and help Ray find a
better lead mental health professional pronto."

The Ray Campaign also raises a question: How many other Ray's are there?

Said Oaks, "It is proven beyond a doubt that there are others
throughout the USA and internationally who are getting electroshock
over their clearly expressed wishes. Every USA state and every nation
needs a 'Ray Law' to stop this nightmare forever."

~~~~~~~~~~~~~

   ACTION ACTION ACTION

*** PLEASE SHARE THE GOOD NEWS OF THE RAY CAMPAIGN'S "GUARDED VICTORY"!

Forward this alert to appropriate places on and off Internet!

*** LEARN ABOUT THE RAY CAMPAIGN!

For background including Ray Frequently Asked Questions, Ray's Web of
Links, YouTube video of Ray and his mom, National Public Radio
coverage, how to participate in campaign, and more, see:

http://www.mindfreedom.org/ray

*** UNITY WORKS!

MindFreedom International unites to take action for a nonviolent
revolution in the mental health system.

Join/donate to MindFreedom International today:

http://www.mindfreedom.org/join-donate
_______________

På grund af den tiltagende opmærksomhed omkring Ray's situation, som MindFreedom's kampagne har ført til, overvejer den psykiater, der står for at chokke Ray, at opgive sin position som Ray's læge. Det kunne altså være, at den omgang elektrochok, Ray desværre blev udsat for i dag igen, var hans sidste.

Big Brother will be watching you - endnu mere, end nogensinde før

Denne artikel fortæller om en silikon-mikrochip i superminiformat, der kan "indbygges" i tabletter. Når pillen indtages og fordøjes, sendes der et signal fra mikrochippen, der, via mobiltelefonen, fortæller din læge, at du artigt har slugt din daglige portion kemi.

I artiklen hedder det, surprise surprise!, at chippen vil være specielt interessant for de ældre og - tadaaaa! bingo! "psykiatriske patienter".

Chippen vil blive klinisk testet i Storbritannien indenfor de næste tolv måneder. Artiklen citerer kardiologen Nick Peters, der kalder chippen for "empowering" for patienterne. Jeg er enig med én af kommentatorerne: "At kalde det for 'empowering' for patienten, er pervers."

Læs også Philip Dawdy's post Microchip Tells Docs If Patients Have Taken Their Drugs, Why That's Scary

Kognitiv adfærdstortur

Vidste du, at det tager adskillige års studium ved et universitet, at lære at sige som et vækkeur? Yup, det gør det! I hvert fald ifølge denne artikel, der beskriver et forsøg, der har vist, at ugentlige besøg af en kognitiv adfærdsterapeut i lige omfang som en elektronisk gadget i stil med et vækkeur, kan øge kompliancen med medicinsk "behandling" ved "skizofreni".

Godt og vel 800 kroner i timen lyder lidt dyrt for et vækkeur i mine ører. Især hvis effekten af vækningen på længere sigt er hjerneskader og følgeligt førtidspension plus livslang afhængighed af systemet. Men åbenbart er intet for dyrt for samfundet, når det kommer til det, at kunne lukke munden på og uskadeliggøre dets hemningsløst udnyttende og misbrugende destruktivitet forstyrrende elementer.

"Terapi" kommer fra det græske ord "therapeia", der betyder helbredelse, heling. Så, måske skulle man udskifte "terapi" i "kognitiv adfærdsterapi" med "tortur", fra fransk: torture, der betyder påførelse af stor smerte, og stor smerte, agoni? Det ville da i hvert fald være meget mere rammende med hensyn til effekten. I det her tilfælde.

Det helt normale vanvid - på amerikansk

I forlængelse af dette indlæg om det helt normale vanvid, her lidt mere om normalitetens patologi.

Fyrre, fed og - manio-depressiv?

"Hvad er det med (nogle) folk, der er diagnosticeret med bipolar lidelse i fyrrerne? Så tit (men ikke altid) forsvarer de deres diagnose på den mest aggressive måde, helt hen til at lange ud efter enhver, der bare er det mindste uenig med dem. Sært fænomen," bemærker Philip Dawdy i dette indlæg på hans blog.

'Midlife crisis' var det første, der fór gennem mit hovedet, da jeg læste det. Klart, når man føler, at man i de første godt fyrre år af ens tilværelse ikke rigtigt har opnået noget stort, når man måske endda føler, at man egentligt ikke har opnået noget som helst, skal der søreme ikke komme nogen og tvivle på den bipolar-diagnose, man langt om længe dog har opnået at få.

"Det kan være barsk at erkende den sandhed, at vi har skabt vores egne problemer", hedder det i en af kommentarerne. Og: "...når folk har forkludret deres liv igennem årtier, kan det at få en diagnose lette mangeårige følelser af intens selvforagt. Så bliver alt, der sætter spørgsmålstegn ved disse koncepter, der giver lettelsen, oplevet som et personligt angreb." Nemli'. Meget nemmere, at undskylde sig med "manio-depressivitet", så man kan fornægte den egne "selvforagt og fornægtelse", og trygt projicere dem i andre.

Jeg har for resten også mødt et par eller tre af de her sent diagnosticerede "manio-depressive" - og oplevet, hvad der sker, når man ytrer bare den mindste lille bitte tvivl...

Did You Used To Be R.D. Laing

Halvanden times kræs for kendere - desværre uden danske undertekster.



...og desværre forsvundet fra nettet. Vil blive embedded her på ny, lige så den skulle dukke op igen. I mellemtiden anbefales der Ken Loach's Family Life, som baserer på Laing's teorier, og illustrerer dem meget godt. YouTube playlist med de første 9 dele her, 10. og sidste del her.

Dyr behandles bedre end "psykisk syge" mennesker

Vidst har vi det jo længe. Og her kunne man så sent som i går få syn for sagen, atter en gang.

"Alle adfærdsmæssige undersøgelser viser, at det gør nogle heste, og at årsagen i alle tilfælde er frustration af forskellige årsager. Det kan være mangel på motion, uro i stalden, uvenskab med nabohesten og så videre," citerer nyhedsnotitsen dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen, angående en omstridt gummiplade, der hænges op i hestens boks og giver sparkende heste stød. Med det mål, at få dem til at holde op med at vise deres mistrivsel i tilværelsen via spark.
Videre hedder det i notitsen: "Jens Svenningsen sammenligner gummipladen med at give et menneske håndjern på, så det ikke kan klø sig på ryggen, og at kalde det menneskevelfærd."

Ja. Eller også kunne gummipladen sammenlignes med den psykiatriske "behandling", mennesker i krise jo nu må regne med, at blive lidt mere massivt udsat for igen, især, hvis de skulle have dristet sig til at f.eks. forsvare sig mod overgreb fra personalets side. Som bekendt er det kriminelt at forsvare sig selv, når man regnes som værende "psykisk syg", og kan altså hurtigt resultere i en behandlingsdom.

Så, hvis du er stemplet som værende "psykisk syg", så gør du bedst i at sluge din frustration, og iøvrigt finde dig modstandsløst i mishandlingen fra psykpersonalets side. Der findes nemlig godt nok en forening, der protesterer højlydt mod dyremishandling, men der findes altså ingen, der gør det samme for mennesker, der mishandles. Her bliver mishandlingen faktisk kaldt "menneskevelfærd", aka "behandling" og "omsorg".

Jeg kan gang på gang igen undre mig, hvilken kortslutning i både behandlernes, politikernes og offentlighedens hjerner der egentligt er ansvarligt for, at "psykisk syge" betragtes som noget nær modsat naturligt reagerende væsener af disse personer. Mon det har noget at gøre med, at dyr trods alt ikke kan tale menneskesprog, hvilket gør dem relativt ufarlige i establishmentets øjne, mens det at hjælpe mennesker i krise til at finde deres eget sprog, meget vel kunne føre til en målrettet, konstruktiv kritik på establishmentet fra disse menneskers kant? Og mon det også har noget at gøre med, at det at holde dyrevelfærden højt, kan dække over det faktum, at mennesker på stribevis mishandles på det groveste? For, personer, der er så optaget af at dyrene har det godt, de ville vel aldrig tillade at et eneste menneske blev mishandlet?...

Behandler-psykopatologi

Lidt fredag-aften-tragikomik...

"De farlige sindssyge" - Meningsløs udageren, eller selvforsvar?