...herfra til alle, der har taget initiativ og gjort det muligt, at min kommentar til Inger-Liss Christoffersens artikel om foredraget med Thomas Werge alligevel kom med i LAPs medlemsblad. Jeg blev så glad, da jeg så jeres engagement, der jo i grund og bund ikke så meget er et engagement for mig som person, respektive for mine personlige synspunkter, men et engagement for ytringsfriheden som sådan.
Kort tid efter LAPs landsmøde 2010, hvor sagen har været oppe at vende - og nogen mente, jeg måtte have valgt tidspunktet bevidst, hvilket jeg på ingen måde havde, men det er stof til et andet indlæg... - blev jeg også kontaktet af et medlem af landsledelsen, og inviteret tilbage ind i LAP, og der skal også gå en stor tak til alle i LAP, der stod bag dette initiativ.
Som vist for de fleste mennesker, der har oplevet tilstrækkeligt mange gange, at blive afvist, ladt i stikken, respektive have deres tillid udnyttet på det groveste, så er det også for mig stadigt af og til et problem, at jeg kan reagere meget "heftigt", ligeså jeg "lugter lunten". Og meget skal der jo ikke til, før man lugter den, som traumatiseret. Alt efter, hvilket stempel man har fået, alt efter, om man anerkendes og respekteres som menneske, med en historie, eller ej, hedder det så "overdreven opmærksomhed"/"mistro", eller "paranoia".
' "Det er ikke mig, der bli'r sendt i ørkenen. Det er mig, der sender i ørkenen", I wrote to X. A qualified truth. "Jeg kan ikke sendes i ørkenen, for jeg sidder allerede dér", it should have been. And anyone trying to send me even farther, I'll be gone before they reach to think the thought. As soon as I smell a rat. I desert, I don't get deserted... alone, not lonely.' *)
En selvbevarelsesmekanisme, men bestemt ikke den mest konstruktive i det lange løb. Lidt som at tisse i bukserne... Og én ting er, at den er kontraproduktiv for én selv, en anden, at den især også er kontraproduktiv i en aktivistsammenhæng. "Del og hersk" er nok "modstanderens" stærkeste våben.
Så, selv om jeg til tider har været, og kan være, meget kritisk overfor LAP, selv om LAP er lidt en "blandet landhandel", er organisationen jo netop også det: en blandet landhandel, der således også giver kritikerne af systemet en stemme. Og når jeg nu selv ikke umiddelbart trækker min udmeldelse tilbage - og jeg har tænkt meget og længe over det -, så er det egentligt ikke LAP, der er problemet. Det er jeg, der har brug for, at tænke mit fremtidige engagement - hvor vil jeg hen? hvad vil jeg bruge min tid og energi på? - lidt igennem.
Min artikel "At være et traumatiseret menneske giver risiko for skizofreni" er bragt i LAPs medlemsblad nr. 2, 2010, på side 8/9 (bladet kan downloades som pdf her), eller kan læses på LAPs hjemmeside her.
_______________
*) Lidt selverkendelse fra terapirummet
Viser opslag med etiketten aktivisme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten aktivisme. Vis alle opslag
søndag den 25. juli 2010
onsdag den 24. marts 2010
tirsdag den 19. januar 2010
National Public Radio on Judi Chamberlin, Mad Pride Activist
MindFreedom International News - http://www.mindfreedom.org
United Independent Activism in Mental Health - please forward
19 January 2009
USA National Public Radio (NPR) Covers Death of Judi Chamberlin
Mad Pride Activist Remembered
NPR aired a remembrance this morning of mad movement activist and
psychiatric survivor Judi Chamberlin, who died on 16 January 2010 at
the age of 65.
BELOW is the text from the NPR web site story, which is a little
longer than the one that aired. At BOTTOM are updates and actions you
can take.
You may listen to and comment on the NPR radio story here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122706192
~~~~~~~~~~~~
National Public Radio
January 19, 2010
Advocate For People With Mental Illnesses Dies
by JOSEPH SHAPIRO
Judi Chamberlin, who died this weekend at age 65, was a civil rights
hero from a civil rights movement you may have never heard of. She
took her inspiration from the heroes of other civil rights movements
to start something she liked to call Mad Pride — a movement for the
rights and dignity of people with mental illness.
It started in 1966, when Chamberlin was 21 years old and seeing her
doctor because she was dealing with a deep depression. "After a while,
he suggested I sign myself into a hospital because I was just not
functioning, I was so depressed. And I just thought, 'Oh a hospital's
a place where you get help.' And you know, I'd been in hospitals for
surgery and things like that, and didn't think of it as having
anything to do with your fundamental rights. So I just said, 'OK, I'll
try it.' "
Chamberlin told her story in a 2006 interview with Will Hall, host of
Madness Radio, a program by people like Chamberlin who call themselves
"psychiatric survivors."
"And very quickly, [I] found out that once you sign papers to go in on
a voluntary basis, but then you can't leave when you want to leave,
which was absolutely shocking to me," she said.
She got out of that state hospital and moved to Vancouver, British
Columbia, where she lived with other people who'd been diagnosed with
mental illness but who'd then gotten government money to develop their
own treatments. She recovered and eventually moved to Boston, where
she started working with other former American patients who wanted to
change the system. They called themselves the Mental Patients
Liberation Front.
"When I arrived at this storefront in Cambridge, Mass., I was a senior
Harvard student, had been locked up five times, so I was referred by
Harvard to volunteer there," recalls David Oaks, who came to the group
in 1976. "And I walked in, and it was a little radical ragtag group,
Mental Patients Liberation Front. And Judi was right in the thick of
folks, just really warm, community organizer."
Oaks now runs his own advocacy group, MindFreedom International.
Chamberlin was a mentor. "One thing she immediately helped teach a lot
of people was basic 101 about mental health liberation: That we're
equal; that we have rights."
Chamberlin put that basic thinking into a book called On Our Own,
which published in 1978. In it, she argued that, as she'd experienced
in Canada, just the ability to have some say in your own treatment was
a key part of making that treatment work.
Chamberlin's book became a manifesto for other patients. But it
influenced lots of people in the mental health establishment, too.
Today, notes Oaks, it's common for people with mental illness to have
a say. "Most U.S. states now have an office of mental health consumer
affairs or something to hear the voice of mental health clients," says
Oaks. "And it certainly is people like Judi that did that."
Robert Whitaker, the author of Mad in America, a history of the
treatment of people with mental illness in America, says Chamberlin
was "a seminal figure in the rise of the consumer movement." She was
able to get across the patient's point of view in a way that was
strong, but also clear. And that appealed to people in the mental
health field who were often the target of her criticism.
"Judi was fierce, incredibly fierce," says Whitaker. "And by that I
mean she knew her mind, she spoke her mind, and she didn't worry if
she offended people who were listening."
Chamberlin, he says, was irreverent, "brilliant" and "a joy to be
around." He also says she was "incredibly brave," because "it
obviously takes a lot of bravery to confront a society that's had a
different belief before."
Chamberlin told people with mental illness that they were, like
everyone else, people with quirks and differences, but with strengths
and abilities, too. She wanted people to reclaim the description "mad"
as something that was OK.
"She changed it from a word that was a pejorative word," says
Whitaker. "That was saying to the world at large: We are worthy
individuals, and our minds our worthy, and they're to be respected."
Chamberlin even used "mad pride" as her e-mail address. "And you can
see the historical echoes with 'black pride' as well," says Whitaker.
"It absolutely followed in the footsteps of the civil rights movement."
Chamberlin traveled the world as an advocate, even in the months
before her death. She worked at Boston University on mental health
issues and started a center with federal funding to support other
psychiatric survivors.
More recently, Chamberlin faced another illness: lung disease. And
last year, when her insurance company told her she'd exhausted her
hospice benefit, she faced going into a nursing home. She started a
blog she called Life as a Hospice Patient about her fight to die at
home.
Late Saturday night, she died as she wished: at home, in her favorite
chair, surrounded by friends and family.
~~~~~~~~~~~~
*** ACTION *** ACTION *** ACTION ***
*** Please forward this NPR news story to interested people on and off
the Internet.
*** You may listen to and comment on this story on the NPR web site
here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122706192
*** Judi's friends and relatives have posted updates on Judi's hospice
blog, where you may also post remembrances and tributes:
http://judi-lifeasahospicepatient.blogspot.com
*** You may listen to the Will Hall interview in 2006 with Judi on
Madness Radio here:
http://bit.ly/madness-judi
*** Statement by MindFreedom's director David Oaks about Judi's death
is here:
http://www.mindfreedom.org/about-us/mfi-board/judi-chamberlin
~~~~~~~~~~~~
"LEAD ON" IN THE FIGHT FOR MAD PRIDE!
When Judi was told that her lung illness would probably end her life,
Judi asked to distribute the below statement of support she created
for MindFreedom International:
"Today, it is perfectly okay to lock us up, to drug us and to shock
us against our will just because we have a label.
"That doesn’t happen to anyone else.
"MindFreedom International is critically important because it is one
of the few organizations that is upholding the principle upon which
our movement was founded:
"The need to fight for our rights!
"Many activists who were formerly involved in our movement have moved
into providing direct services. But we have to remember that, as long
as we don’t have the rights that other people have, we have to keep
fighting for them.
"We know that alternatives are important and MindFreedom works for
alternatives as well. But MindFreedom does this work with a focus on
the fact that this is fundamentally a civil rights issue.
"This is a civil rights movement!
"MindFreedom knows that, until we have equality, we cannot rest.
Please join or renew your membership today!"
~~~~~~~~~~~~
TRY OUT MINDFREEDOM INTERNATIONAL, FREE!
Not yet a member of MindFreedom International?
Get a FREE info packet with sample copy of the new MindFreedom Journal
#50 plus a "Truth Brochure"!
Just fill out this web form for free, no registration required. This
is a limited time offer.
Your packet will be postal mailed to you free, no obligation (allow 2
to 6 weeks for delivery).
For your free packet click here:
http://my-mfi.org/node/115
~~~~~~~~~~~~
MindFreedom International:
Twenty-four years of unity, independence and activism for real change
in the mental health system.
To donate now, join, and get your new member packet with MindFreedom
Journal #50 and Truth Brochure by air mail.
To join now click here:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
There you can give online securely via PayPal. Or there's info about
how to join via phone, postal mail or fax.
~~~~~~~~~~~~
If you did NOT receive this public news alert directly from the
mindfreedom-news public e-mail alert system, please add your e-mail
address to this free no-spam service, which does not require membership:
http://www.intenex.net/lists/listinfo/mindfreedom-news
_______________
Tilføje vil jeg Darby Penneys kommentar til NPRs artikel og udsendelse:
"Thank you, NPR, for this tribute to the life and work of Judi Chamberlin, who inspired thousands of people with psychiatric labels worldwide to demand their rights and to demand recognition of their humanity. She was a brilliant advocate and a thoughtful writer and strategist. But Judi would have cringed at your title and your use of the term "people with mental illness." She didn't believe people who experienced extreme mental and meotional states were "mentally ill," and she thought the medical model, and especially forced treatment, was a root cause of our oppression. To her, we were survivors of psychiatry, but never "the mentally ill." Still, thank you for recognizing the importance of Jud's life and work."
United Independent Activism in Mental Health - please forward
19 January 2009
USA National Public Radio (NPR) Covers Death of Judi Chamberlin
Mad Pride Activist Remembered
NPR aired a remembrance this morning of mad movement activist and
psychiatric survivor Judi Chamberlin, who died on 16 January 2010 at
the age of 65.
BELOW is the text from the NPR web site story, which is a little
longer than the one that aired. At BOTTOM are updates and actions you
can take.
You may listen to and comment on the NPR radio story here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122706192
~~~~~~~~~~~~
National Public Radio
January 19, 2010
Advocate For People With Mental Illnesses Dies
by JOSEPH SHAPIRO
Judi Chamberlin, who died this weekend at age 65, was a civil rights
hero from a civil rights movement you may have never heard of. She
took her inspiration from the heroes of other civil rights movements
to start something she liked to call Mad Pride — a movement for the
rights and dignity of people with mental illness.
It started in 1966, when Chamberlin was 21 years old and seeing her
doctor because she was dealing with a deep depression. "After a while,
he suggested I sign myself into a hospital because I was just not
functioning, I was so depressed. And I just thought, 'Oh a hospital's
a place where you get help.' And you know, I'd been in hospitals for
surgery and things like that, and didn't think of it as having
anything to do with your fundamental rights. So I just said, 'OK, I'll
try it.' "
Chamberlin told her story in a 2006 interview with Will Hall, host of
Madness Radio, a program by people like Chamberlin who call themselves
"psychiatric survivors."
"And very quickly, [I] found out that once you sign papers to go in on
a voluntary basis, but then you can't leave when you want to leave,
which was absolutely shocking to me," she said.
She got out of that state hospital and moved to Vancouver, British
Columbia, where she lived with other people who'd been diagnosed with
mental illness but who'd then gotten government money to develop their
own treatments. She recovered and eventually moved to Boston, where
she started working with other former American patients who wanted to
change the system. They called themselves the Mental Patients
Liberation Front.
"When I arrived at this storefront in Cambridge, Mass., I was a senior
Harvard student, had been locked up five times, so I was referred by
Harvard to volunteer there," recalls David Oaks, who came to the group
in 1976. "And I walked in, and it was a little radical ragtag group,
Mental Patients Liberation Front. And Judi was right in the thick of
folks, just really warm, community organizer."
Oaks now runs his own advocacy group, MindFreedom International.
Chamberlin was a mentor. "One thing she immediately helped teach a lot
of people was basic 101 about mental health liberation: That we're
equal; that we have rights."
Chamberlin put that basic thinking into a book called On Our Own,
which published in 1978. In it, she argued that, as she'd experienced
in Canada, just the ability to have some say in your own treatment was
a key part of making that treatment work.
Chamberlin's book became a manifesto for other patients. But it
influenced lots of people in the mental health establishment, too.
Today, notes Oaks, it's common for people with mental illness to have
a say. "Most U.S. states now have an office of mental health consumer
affairs or something to hear the voice of mental health clients," says
Oaks. "And it certainly is people like Judi that did that."
Robert Whitaker, the author of Mad in America, a history of the
treatment of people with mental illness in America, says Chamberlin
was "a seminal figure in the rise of the consumer movement." She was
able to get across the patient's point of view in a way that was
strong, but also clear. And that appealed to people in the mental
health field who were often the target of her criticism.
"Judi was fierce, incredibly fierce," says Whitaker. "And by that I
mean she knew her mind, she spoke her mind, and she didn't worry if
she offended people who were listening."
Chamberlin, he says, was irreverent, "brilliant" and "a joy to be
around." He also says she was "incredibly brave," because "it
obviously takes a lot of bravery to confront a society that's had a
different belief before."
Chamberlin told people with mental illness that they were, like
everyone else, people with quirks and differences, but with strengths
and abilities, too. She wanted people to reclaim the description "mad"
as something that was OK.
"She changed it from a word that was a pejorative word," says
Whitaker. "That was saying to the world at large: We are worthy
individuals, and our minds our worthy, and they're to be respected."
Chamberlin even used "mad pride" as her e-mail address. "And you can
see the historical echoes with 'black pride' as well," says Whitaker.
"It absolutely followed in the footsteps of the civil rights movement."
Chamberlin traveled the world as an advocate, even in the months
before her death. She worked at Boston University on mental health
issues and started a center with federal funding to support other
psychiatric survivors.
More recently, Chamberlin faced another illness: lung disease. And
last year, when her insurance company told her she'd exhausted her
hospice benefit, she faced going into a nursing home. She started a
blog she called Life as a Hospice Patient about her fight to die at
home.
Late Saturday night, she died as she wished: at home, in her favorite
chair, surrounded by friends and family.
~~~~~~~~~~~~
*** ACTION *** ACTION *** ACTION ***
*** Please forward this NPR news story to interested people on and off
the Internet.
*** You may listen to and comment on this story on the NPR web site
here:
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=122706192
*** Judi's friends and relatives have posted updates on Judi's hospice
blog, where you may also post remembrances and tributes:
http://judi-lifeasahospicepatient.blogspot.com
*** You may listen to the Will Hall interview in 2006 with Judi on
Madness Radio here:
http://bit.ly/madness-judi
*** Statement by MindFreedom's director David Oaks about Judi's death
is here:
http://www.mindfreedom.org/about-us/mfi-board/judi-chamberlin
~~~~~~~~~~~~
"LEAD ON" IN THE FIGHT FOR MAD PRIDE!
When Judi was told that her lung illness would probably end her life,
Judi asked to distribute the below statement of support she created
for MindFreedom International:
"Today, it is perfectly okay to lock us up, to drug us and to shock
us against our will just because we have a label.
"That doesn’t happen to anyone else.
"MindFreedom International is critically important because it is one
of the few organizations that is upholding the principle upon which
our movement was founded:
"The need to fight for our rights!
"Many activists who were formerly involved in our movement have moved
into providing direct services. But we have to remember that, as long
as we don’t have the rights that other people have, we have to keep
fighting for them.
"We know that alternatives are important and MindFreedom works for
alternatives as well. But MindFreedom does this work with a focus on
the fact that this is fundamentally a civil rights issue.
"This is a civil rights movement!
"MindFreedom knows that, until we have equality, we cannot rest.
Please join or renew your membership today!"
~~~~~~~~~~~~
TRY OUT MINDFREEDOM INTERNATIONAL, FREE!
Not yet a member of MindFreedom International?
Get a FREE info packet with sample copy of the new MindFreedom Journal
#50 plus a "Truth Brochure"!
Just fill out this web form for free, no registration required. This
is a limited time offer.
Your packet will be postal mailed to you free, no obligation (allow 2
to 6 weeks for delivery).
For your free packet click here:
http://my-mfi.org/node/115
~~~~~~~~~~~~
MindFreedom International:
Twenty-four years of unity, independence and activism for real change
in the mental health system.
To donate now, join, and get your new member packet with MindFreedom
Journal #50 and Truth Brochure by air mail.
To join now click here:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
There you can give online securely via PayPal. Or there's info about
how to join via phone, postal mail or fax.
~~~~~~~~~~~~
If you did NOT receive this public news alert directly from the
mindfreedom-news public e-mail alert system, please add your e-mail
address to this free no-spam service, which does not require membership:
http://www.intenex.net/lists/listinfo/mindfreedom-news
_______________
Tilføje vil jeg Darby Penneys kommentar til NPRs artikel og udsendelse:
"Thank you, NPR, for this tribute to the life and work of Judi Chamberlin, who inspired thousands of people with psychiatric labels worldwide to demand their rights and to demand recognition of their humanity. She was a brilliant advocate and a thoughtful writer and strategist. But Judi would have cringed at your title and your use of the term "people with mental illness." She didn't believe people who experienced extreme mental and meotional states were "mentally ill," and she thought the medical model, and especially forced treatment, was a root cause of our oppression. To her, we were survivors of psychiatry, but never "the mentally ill." Still, thank you for recognizing the importance of Jud's life and work."
ENUSP Newsletter
Her kan du downloade den splinternye "ENUSP Newsletter".
Fra indholdet:
- How can we join forces across Europe?
- The battle to ban electroshock in Ireland
- Survivor of psychiatry confronts EU suicide conference
- Why the UN disability rights convention matters
- Reviews, profiles, art and a call for YOUR input
God læselyst!
Fra indholdet:
- How can we join forces across Europe?
- The battle to ban electroshock in Ireland
- Survivor of psychiatry confronts EU suicide conference
- Why the UN disability rights convention matters
- Reviews, profiles, art and a call for YOUR input
God læselyst!
søndag den 17. januar 2010
Being different is not a crime
Fra Judi Chamberlin's takketale ved modtagelsen af N. Neal Pike Prize, 1995:
Involuntary commitment and forced treatment are issues that many people don't want to talk about, or think about. Even within the disability advocacy community, it is only a small minority which wants to challenge the existence of this basic inequity. Most mental health lawyers and advocates are concerned with making the commitment process "fair," or with insuring that people facing commitment have lawyers to represent them, or that the commitment standards are precise rather than vague. I submit to you that involuntary commitment and forced treatment can never be "fair", in the same way that slavery can never be "fair." In our legal system, supposedly, you can be punished only for something you have actually done, and that only after a trial at which you have the right to confront your accusers. In the Alice in Wonderland logic of involuntary commitment, however, a person stands "accused" of "mental illness"; that is, of thinking or acting in some way that is disapproved of by others, and often the person so "accused" has no idea what he or she has done to bring such punishment. In truly Orwellian fashion, incarceration in a mental institution is labeled "help," and the person who seeks to avoid such "help" becomes "non-compliant" or "treatment resistant."
I firmly believe that I stand before you today, rather than being lost in some back ward or equally oppressive "community residence" (another Orwellian use of language, by the way), because of my non-compliance and treatment resistance. Because I fought the drugs, the control, the indoctrination, I was able to retain my personal autonomy. And because I was lucky enough-long after I had left the psychiatric system behind-to find others who agreed with me, we have been able to give shape, and voice, to the essentially very simple idea that being different is not a crime.
What we have variously called the mental patients' liberation movement or the psychiatric survivor movement is a worldwide network of people who reject the labels we have been given and who believe that we have the power to help and sustain one another. We rejoice in our differences when they lead us to create poetry, and we comfort one another when our differences lead to pain and suffering. But we reject-clearly and firmly-the idea that our differences are a reason to be discriminated against, or segregated, or punished.
These are dangerous times for people who are different. Not just people with disabilities, but people who are poor, who are members of racial, ethnic or sexual minorities, or who refuse to subscribe to the orthodoxies of the day, are under attack. It is essential for us to work together, to build coalitions to defend and protect what we have accomplished, and to fight attempts to take away our basic citizenship rights. Make no mistake; the threat is real.
Judi Chamberlin døde i går, 65 år gammel, i sit hjem i Massachusetts, USA. Jeg tilslutter mig David Oaks: MAD PRIDE, JUDI, MAD PRIDE!
_______________
Og hér, siden Google translate aldeles ikke er ufejlbarlig - selv om humøret ikke ligefrem er i top oveni beskeden om Judis død, måtte jeg smile lidt ad oversættelsen af "involuntary commitment" til "ufrivillig engagement", og "mental health lawyers and advocates" til "psykiske jurister og advokater",,, - min hjemmelavede oversættelse af uddraget fra takketalen:
Tvangsindlæggelser og tvungen behandling er emner, som mange mennesker ikke ønsker at tale om eller tænke på. Selv blandt handicap aktivister, er det kun et lille mindretal, der ønsker at udfordre eksistensen af denne grundlæggende uretfærdighed. De fleste af de involverede jurister og bistandere er optaget af at gøre indlæggelsesprocessen "fair", respektive af at sikre, at folk, der står over for en tvangsindlæggelse, har retsbistand til at repræsentere dem, og at indlæggelsesgrundlagene er præcise snarere end vage. Jeg vil påstå, at tvangsindlæggelser og tvungen behandling aldrig kan være "fair", på samme måde, som slaveriet aldrig kan være "fair". I vores juridiske system, kan du angiveligt kun blive straffet for noget, du faktisk har gjort, og det først efter en retssag, hvor du har ret til at konfrontere dine anklagere. I tvangsindlæggelsens Alice i Eventyrland-logik, står personen "anklaget" for "psykisk sygdom", hvilket betyder, at tænke eller handle på en måde, der ikke er godkendt af andre, og ofte har den så "anklagede" person ingen anelse om, hvad han eller hun har gjort for at få en sådan straf. På virkelig Kafkaesk måde, betegnes fængslinger i en psykiatrisk institution som "hjælp", og den person, der søger at undgå en sådan "hjælp" bliver til "ikke-compliant" eller "behandlingsresistent."
Jeg er overbevist om, at jeg står foran jer i dag, fremfor at være tabt på en eller anden kronikerafdeling eller på et lige så undertrykkende "bosted" (et andet eksempel på Kafkaesk sprogbrug, for resten), på grund af min manglende compliance og min modstand mod behandlingen. Fordi jeg kæmpede mod medikamenterne, kontrollen, og indoktrineringen, var jeg i stand til at bevare min personlige autonomi. Og fordi jeg var så heldig - længe efter jeg havde forladt det psykiatriske system - at finde ligesindede, har vi været i stand til at give udtryk og stemme til den overordnet meget enkle tanke, at det at være anderledes, ikke er en forbrydelse.
Det, vi hen ad vejen har kaldt de psykisk syges befrielsesbevægelse eller psykiatriske overleveres bevægelse, er et verdensomspændende netværk af mennesker, der afviser de stempler, vi har fået, og som tror, at vi har muligheden til at hjælpe og støtte hinanden. Vi glæder os over vores forskelligheder, når de fører os til at skabe poesi, og vi trøster hinanden, når vores forskelle fører til smerte og lidelse. Men vi afviser - klart og bestemt -tanken om, at vores forskelle er en grund til at blive diskrimineret, eller marginaliseret, eller straffet.
Det er farlige tider for folk, der er anderledes. Ikke blot mennesker med handicap, men folk der er fattige, der er medlemmer af racemæssige, etniske eller seksuelle minoriteter, eller som nægter at følge mainstreamideologien, er under angreb. Det er vigtigt for os at arbejde sammen, for at skabe koalitioner for at forsvare og beskytte, hvad vi har udrettet, og at bekæmpe forsøg på at fjerne vores grundlæggende borgerrettigheder. Tag ikke fejl, truslen er reel nok.
Involuntary commitment and forced treatment are issues that many people don't want to talk about, or think about. Even within the disability advocacy community, it is only a small minority which wants to challenge the existence of this basic inequity. Most mental health lawyers and advocates are concerned with making the commitment process "fair," or with insuring that people facing commitment have lawyers to represent them, or that the commitment standards are precise rather than vague. I submit to you that involuntary commitment and forced treatment can never be "fair", in the same way that slavery can never be "fair." In our legal system, supposedly, you can be punished only for something you have actually done, and that only after a trial at which you have the right to confront your accusers. In the Alice in Wonderland logic of involuntary commitment, however, a person stands "accused" of "mental illness"; that is, of thinking or acting in some way that is disapproved of by others, and often the person so "accused" has no idea what he or she has done to bring such punishment. In truly Orwellian fashion, incarceration in a mental institution is labeled "help," and the person who seeks to avoid such "help" becomes "non-compliant" or "treatment resistant."
I firmly believe that I stand before you today, rather than being lost in some back ward or equally oppressive "community residence" (another Orwellian use of language, by the way), because of my non-compliance and treatment resistance. Because I fought the drugs, the control, the indoctrination, I was able to retain my personal autonomy. And because I was lucky enough-long after I had left the psychiatric system behind-to find others who agreed with me, we have been able to give shape, and voice, to the essentially very simple idea that being different is not a crime.
What we have variously called the mental patients' liberation movement or the psychiatric survivor movement is a worldwide network of people who reject the labels we have been given and who believe that we have the power to help and sustain one another. We rejoice in our differences when they lead us to create poetry, and we comfort one another when our differences lead to pain and suffering. But we reject-clearly and firmly-the idea that our differences are a reason to be discriminated against, or segregated, or punished.
These are dangerous times for people who are different. Not just people with disabilities, but people who are poor, who are members of racial, ethnic or sexual minorities, or who refuse to subscribe to the orthodoxies of the day, are under attack. It is essential for us to work together, to build coalitions to defend and protect what we have accomplished, and to fight attempts to take away our basic citizenship rights. Make no mistake; the threat is real.
Judi Chamberlin døde i går, 65 år gammel, i sit hjem i Massachusetts, USA. Jeg tilslutter mig David Oaks: MAD PRIDE, JUDI, MAD PRIDE!
_______________
Og hér, siden Google translate aldeles ikke er ufejlbarlig - selv om humøret ikke ligefrem er i top oveni beskeden om Judis død, måtte jeg smile lidt ad oversættelsen af "involuntary commitment" til "ufrivillig engagement", og "mental health lawyers and advocates" til "psykiske jurister og advokater",,, - min hjemmelavede oversættelse af uddraget fra takketalen:
Tvangsindlæggelser og tvungen behandling er emner, som mange mennesker ikke ønsker at tale om eller tænke på. Selv blandt handicap aktivister, er det kun et lille mindretal, der ønsker at udfordre eksistensen af denne grundlæggende uretfærdighed. De fleste af de involverede jurister og bistandere er optaget af at gøre indlæggelsesprocessen "fair", respektive af at sikre, at folk, der står over for en tvangsindlæggelse, har retsbistand til at repræsentere dem, og at indlæggelsesgrundlagene er præcise snarere end vage. Jeg vil påstå, at tvangsindlæggelser og tvungen behandling aldrig kan være "fair", på samme måde, som slaveriet aldrig kan være "fair". I vores juridiske system, kan du angiveligt kun blive straffet for noget, du faktisk har gjort, og det først efter en retssag, hvor du har ret til at konfrontere dine anklagere. I tvangsindlæggelsens Alice i Eventyrland-logik, står personen "anklaget" for "psykisk sygdom", hvilket betyder, at tænke eller handle på en måde, der ikke er godkendt af andre, og ofte har den så "anklagede" person ingen anelse om, hvad han eller hun har gjort for at få en sådan straf. På virkelig Kafkaesk måde, betegnes fængslinger i en psykiatrisk institution som "hjælp", og den person, der søger at undgå en sådan "hjælp" bliver til "ikke-compliant" eller "behandlingsresistent."
Jeg er overbevist om, at jeg står foran jer i dag, fremfor at være tabt på en eller anden kronikerafdeling eller på et lige så undertrykkende "bosted" (et andet eksempel på Kafkaesk sprogbrug, for resten), på grund af min manglende compliance og min modstand mod behandlingen. Fordi jeg kæmpede mod medikamenterne, kontrollen, og indoktrineringen, var jeg i stand til at bevare min personlige autonomi. Og fordi jeg var så heldig - længe efter jeg havde forladt det psykiatriske system - at finde ligesindede, har vi været i stand til at give udtryk og stemme til den overordnet meget enkle tanke, at det at være anderledes, ikke er en forbrydelse.
Det, vi hen ad vejen har kaldt de psykisk syges befrielsesbevægelse eller psykiatriske overleveres bevægelse, er et verdensomspændende netværk af mennesker, der afviser de stempler, vi har fået, og som tror, at vi har muligheden til at hjælpe og støtte hinanden. Vi glæder os over vores forskelligheder, når de fører os til at skabe poesi, og vi trøster hinanden, når vores forskelle fører til smerte og lidelse. Men vi afviser - klart og bestemt -tanken om, at vores forskelle er en grund til at blive diskrimineret, eller marginaliseret, eller straffet.
Det er farlige tider for folk, der er anderledes. Ikke blot mennesker med handicap, men folk der er fattige, der er medlemmer af racemæssige, etniske eller seksuelle minoriteter, eller som nægter at følge mainstreamideologien, er under angreb. Det er vigtigt for os at arbejde sammen, for at skabe koalitioner for at forsvare og beskytte, hvad vi har udrettet, og at bekæmpe forsøg på at fjerne vores grundlæggende borgerrettigheder. Tag ikke fejl, truslen er reel nok.
lørdag den 16. januar 2010
Her er det: brugerseminaret alle har ventet på!
Har du også længe forgæves spekuleret over, hvorfor psykiatrikritikere altid forventes at ligne en undskyldning på sig selv, når de udtaler sig offentligt? Fortvivl ikke! Spekulationernes tid er ovre! Den norske Galeforening tilbyder et endagsseminar, der vil give svar på spørgsmålet. Læs mere om seminaret Hvordan uttale sig i det offentlige rom på Sigruns blog, og sørg for, at sætte kryds i kalenderen den 29. februar 2010 (og booke enkeltbillet til Gaustad)! 
Desværre er jeg selv forhindret på dagen, men jeg vil gerne poste din rapport om seminaret her på bloggen, hvis du skulle deltage.
Nu venter vi bare spændt på, at psykiatrien arrangerer et tilsvarende seminar, hvor vi kan få svar på spørgsmålet, hvorfor dens fortalere aldrig forventes, at nævne negative erfaringer med et eneste ord i deres lovprisninger.
Desværre er jeg selv forhindret på dagen, men jeg vil gerne poste din rapport om seminaret her på bloggen, hvis du skulle deltage.
Nu venter vi bare spændt på, at psykiatrien arrangerer et tilsvarende seminar, hvor vi kan få svar på spørgsmålet, hvorfor dens fortalere aldrig forventes, at nævne negative erfaringer med et eneste ord i deres lovprisninger.
lørdag den 12. september 2009
"Labels are only useful on jars, period." - Bonfire Madigan Shive
Her en helt speciel - en google-søgning på dansk giver fem resultater'*, fem! Nå, nu bliver det da i hvert fald seks, med dette indlæg... - lørdagaften-treat: Bonfire Madigan Shive, også kaldt BMad, som i "be mad"...
Udover at være musiker er Bonfire Madigan også aktivist og en af initiativtagerne til The Icarus Project. Her et kort interview med Bonfire Madigan, bl.a. om det at ikke være "psykisk syg":
Interviewet er lavet af Sabrina Chapadjiev, der har udgivet bogen Live Through This. On Creativity and Self-Destruction, som også indeholder et bidrag af Bonfire Madigan.
Et længere interview med BMad kan man høre her på Madness Radio. Ja, og så har hun jo også været gæst på MindFreedom Live Free Mad Pride Radio her til aften.
_______________
* Hvoraf det ene er et link til nogle katteavleres hjemmeside...
Udover at være musiker er Bonfire Madigan også aktivist og en af initiativtagerne til The Icarus Project. Her et kort interview med Bonfire Madigan, bl.a. om det at ikke være "psykisk syg":
Interviewet er lavet af Sabrina Chapadjiev, der har udgivet bogen Live Through This. On Creativity and Self-Destruction, som også indeholder et bidrag af Bonfire Madigan.
Et længere interview med BMad kan man høre her på Madness Radio. Ja, og så har hun jo også været gæst på MindFreedom Live Free Mad Pride Radio her til aften.
_______________
* Hvoraf det ene er et link til nogle katteavleres hjemmeside...
lørdag den 15. august 2009
Schizophrenia.com, R.D. Laing, og lidelsen
Citat fra en privat e-mail, jeg i tirsdags modtog fra Dugal Adair, moderator ("Assistant Admin 2") på et forum på den amerikanske hjemmeside schizophrenia.com, efter jeg havde kommenteret på denne tråd på forummet:
“A whimsical essay by a young man who believed Ronald Laing's quixotic theories about psychosis until he himself experienced a psychotic episode. Recovered, Vonnegut decides that the most rational response is to bite Laing, and he carefully plans the event. He is especially acerbic about Laing's calling schizophrenia a political label and his glossing over the suffering. What shouldn't be lost in the fascination (of studying schizophrenia) is the fact that is schizophrenia is sheer hell for millions of people."
Dugal Adair citerer her fra Edwin Fuller Torrey's liste over "Ten Best and Ten Worst Readings On Schizophrenia" fra hans bog Surviving Schizophrenia.
For de nysgerrige: e-mailen består af en opfordring til at læse Mark Vonnegut's essay "Why I Want to Bite R.D. Laing", der stod at læse i Harper's Magazine i 1974, den inkorrekte påstand, at Mark Vonnegut "still uses medication" - Vonnegut bruger ikke psykofarmaka, men kosttilskud, mens man kan spørge sig, hvorfor i al verden han vælger at anvende alternativer til "medicinen", når den, som han selv siger, nu virkede så fint for ham, og når vi i dag har "mere effektive medikamenter med færre bivirkninger" - og spørgsmålet til mig: "Are you still working as a psychoanalyst in Copenhagen?" ???...
Schizophrenia.com
Schizophrenia.com er en hjemmeside, jeg så vidt muligt undgår at besøge. Vil man vide mere om siden, og hvorfor jeg vælger at undgå den, kan man læse Spiritual Emergency's blogindlæg om siden her og her. Erfaringerne, der beskrives i de to blogindlæg, dækker sig med mine egne, og dette citat fra et af indlæggene sammenfatter meget fint essensen af den ånd, der dominerer siden:
"It is a place where people in recovery are mocked, ridiculed, silenced, slandered, targeted, set-up, verbally assaulted, demeaned, belittled, frightened and denied the opportunity to nurture hope by the community's leaders. Given my experience of the site I can understand why they feel compelled to minimize John Read's work demonstrating the link between abuse and schizophrenic episodes -- they are, themselves, abusers."
Jeg tøvede noget, men svarede Dugal alligevel. Primært for at rette misforståelsen angående hvad jeg tjener til smør på brødet med, og selvfølgeligt fordi det forekom mig en anelse uhøfligt, at lade et direkte spørgsmål være ubesvaret:
"Dugal,
did I ever say, I worked as an analyst in Copenhagen? Who told you that? I didn't and don't.
Anyhow, thanks for the information on Vonnegut and Torrey. I know the guys. Neither of them comes up to Laing's shoulder.
Best,
Marian"
Dugal Adair svarer dagen efter:
"Sorry, my mistake I should have run a Danish to english automatic translation on google. You are an activist then.
Was item 3 here your project? looks like a good crowd attended.
Did you used to be R.D. Laing? (2000 play). Edinburgh Festival Fringe Award winning play written and performed by Mike Maran.
2.YouTube promo for NY show in 2007
http://www.youtube.com/watch?gl=CA&hl=en&v=m6cjLLjtkRk&feature=related
http://blogs.spokenword.ac.uk/smhaf/2007/09/10/did-you-used-to-be-rd-laing-almost-sold-out/
http://www.mikemaran.com/laing-reviews.html
3. http://silentspheres.blogspot.com/2009/04/did-you-used-to-be-rd-laing.html"
Da jeg ved, at Dugal flere gange har besøgt min danske blog, specielt det ovennævnte indlæg, tager jeg spørgsmålet her som et rhetorisk et, og undlader denne gang at svare og samle "You are an activist then"-handsken op.
Var R.D. Laing ligeglad med menneskelig lidelse?
Tilbage til citatet fra Dugal Adair's første e-mail til mig. Det indeholder en påstand, der igen og igen dukker op i diskussioner mellem psykiatritilhængere og -modstandere. Men er der noget om påstanden?
Hvis Laing ikke havde taget lidelsen alvorligt, dybt alvorligt, hvorfor brugte han så så meget tid og energi, stort set hele hans liv, på at afsløre de samfundsforhold og kommunikationsmønstre, der fører til lidelsen, som han gjorde? Hvorfor risikere ry og karriere for noget, man ikke tager alvorligt? Han kunne jo ganske nemt være hoppert over hvor gærdet er lavest, og stilletiende have tilsluttet sig establishmentets doktrin. Det vil i hvert fald synes mig at være det mest oplagte at gøre for en behandler, der virkeligt er ligeglad med andres lidelse, og der egentligt kun leder efter en vej til at tilgodese sine egne egoiske behov, f.eks. behovet for at undgå egen egoisk lidelse, og behovet for at opnå størst mulig tilfredsstillelse af egne egoiske behov.
Ligegyldighed overfor lidelsen finder man ikke hos Laing, Szasz, Mosher, Daniel Mackler, eller hvem det måtte være af alle dem, der har sat og sætter deres egne egoiske behov, f.eks. det for en professionel karriere, til side fordi de har fået øjnene op for netop hvor ligeglad establishmentet er med lidelsen, og finder det uforeneligt med deres egen, personlige oplevelse af menneskelig lidelse, at fornægte dens eksistens.
Ligegyldigheden finder man netop hos et establishment, der dømmer i forvejen lidende mennesker på stribevis til et liv i helvede uden udsigt til nogensinde at kunne komme ud af dette helvede. Alene for at kunne opretholde illusionen om at helvedet ikke er dets egne, selvskabte helvede.
Kan du høre Dugal Adair råbe til mig fra dette helvede? Måske vil jeg svare, når han en dag spørger mig efter vejen ud. Ikke så længe han vil have mig til at bekræfte, at hans helvede er de andres.
“A whimsical essay by a young man who believed Ronald Laing's quixotic theories about psychosis until he himself experienced a psychotic episode. Recovered, Vonnegut decides that the most rational response is to bite Laing, and he carefully plans the event. He is especially acerbic about Laing's calling schizophrenia a political label and his glossing over the suffering. What shouldn't be lost in the fascination (of studying schizophrenia) is the fact that is schizophrenia is sheer hell for millions of people."
Dugal Adair citerer her fra Edwin Fuller Torrey's liste over "Ten Best and Ten Worst Readings On Schizophrenia" fra hans bog Surviving Schizophrenia.
For de nysgerrige: e-mailen består af en opfordring til at læse Mark Vonnegut's essay "Why I Want to Bite R.D. Laing", der stod at læse i Harper's Magazine i 1974, den inkorrekte påstand, at Mark Vonnegut "still uses medication" - Vonnegut bruger ikke psykofarmaka, men kosttilskud, mens man kan spørge sig, hvorfor i al verden han vælger at anvende alternativer til "medicinen", når den, som han selv siger, nu virkede så fint for ham, og når vi i dag har "mere effektive medikamenter med færre bivirkninger" - og spørgsmålet til mig: "Are you still working as a psychoanalyst in Copenhagen?" ???...
Schizophrenia.com
Schizophrenia.com er en hjemmeside, jeg så vidt muligt undgår at besøge. Vil man vide mere om siden, og hvorfor jeg vælger at undgå den, kan man læse Spiritual Emergency's blogindlæg om siden her og her. Erfaringerne, der beskrives i de to blogindlæg, dækker sig med mine egne, og dette citat fra et af indlæggene sammenfatter meget fint essensen af den ånd, der dominerer siden:
"It is a place where people in recovery are mocked, ridiculed, silenced, slandered, targeted, set-up, verbally assaulted, demeaned, belittled, frightened and denied the opportunity to nurture hope by the community's leaders. Given my experience of the site I can understand why they feel compelled to minimize John Read's work demonstrating the link between abuse and schizophrenic episodes -- they are, themselves, abusers."
Jeg tøvede noget, men svarede Dugal alligevel. Primært for at rette misforståelsen angående hvad jeg tjener til smør på brødet med, og selvfølgeligt fordi det forekom mig en anelse uhøfligt, at lade et direkte spørgsmål være ubesvaret:
"Dugal,
did I ever say, I worked as an analyst in Copenhagen? Who told you that? I didn't and don't.
Anyhow, thanks for the information on Vonnegut and Torrey. I know the guys. Neither of them comes up to Laing's shoulder.
Best,
Marian"
Dugal Adair svarer dagen efter:
"Sorry, my mistake I should have run a Danish to english automatic translation on google. You are an activist then.
Was item 3 here your project? looks like a good crowd attended.
Did you used to be R.D. Laing? (2000 play). Edinburgh Festival Fringe Award winning play written and performed by Mike Maran.
2.YouTube promo for NY show in 2007
http://www.youtube.com/watch?gl=CA&hl=en&v=m6cjLLjtkRk&feature=related
http://blogs.spokenword.ac.uk/smhaf/2007/09/10/did-you-used-to-be-rd-laing-almost-sold-out/
http://www.mikemaran.com/laing-reviews.html
3. http://silentspheres.blogspot.com/2009/04/did-you-used-to-be-rd-laing.html"
Da jeg ved, at Dugal flere gange har besøgt min danske blog, specielt det ovennævnte indlæg, tager jeg spørgsmålet her som et rhetorisk et, og undlader denne gang at svare og samle "You are an activist then"-handsken op.
Var R.D. Laing ligeglad med menneskelig lidelse?
Tilbage til citatet fra Dugal Adair's første e-mail til mig. Det indeholder en påstand, der igen og igen dukker op i diskussioner mellem psykiatritilhængere og -modstandere. Men er der noget om påstanden?
Hvis Laing ikke havde taget lidelsen alvorligt, dybt alvorligt, hvorfor brugte han så så meget tid og energi, stort set hele hans liv, på at afsløre de samfundsforhold og kommunikationsmønstre, der fører til lidelsen, som han gjorde? Hvorfor risikere ry og karriere for noget, man ikke tager alvorligt? Han kunne jo ganske nemt være hoppert over hvor gærdet er lavest, og stilletiende have tilsluttet sig establishmentets doktrin. Det vil i hvert fald synes mig at være det mest oplagte at gøre for en behandler, der virkeligt er ligeglad med andres lidelse, og der egentligt kun leder efter en vej til at tilgodese sine egne egoiske behov, f.eks. behovet for at undgå egen egoisk lidelse, og behovet for at opnå størst mulig tilfredsstillelse af egne egoiske behov.
Ligegyldighed overfor lidelsen finder man ikke hos Laing, Szasz, Mosher, Daniel Mackler, eller hvem det måtte være af alle dem, der har sat og sætter deres egne egoiske behov, f.eks. det for en professionel karriere, til side fordi de har fået øjnene op for netop hvor ligeglad establishmentet er med lidelsen, og finder det uforeneligt med deres egen, personlige oplevelse af menneskelig lidelse, at fornægte dens eksistens.
Ligegyldigheden finder man netop hos et establishment, der dømmer i forvejen lidende mennesker på stribevis til et liv i helvede uden udsigt til nogensinde at kunne komme ud af dette helvede. Alene for at kunne opretholde illusionen om at helvedet ikke er dets egne, selvskabte helvede.
Kan du høre Dugal Adair råbe til mig fra dette helvede? Måske vil jeg svare, når han en dag spørger mig efter vejen ud. Ikke så længe han vil have mig til at bekræfte, at hans helvede er de andres.
fredag den 7. august 2009
Godt nyt om Ray
MindFreedom International News - 6 August 2009
Win Human Rights in Mental Health
http://www.mindfreedom.org/ray - please forward
Ray Sandford Campaign Victory: New Psychiatrist is Official
Ray Sandford just phoned MindFreedom with some very good news.
As you may know, Ray is a 55-year-old Minnesota resident who has
received more than 40 involuntary electroshocks (also known as
"electroconvulsive therapy" or ECT).
Adding to his horror, Ray received these court-ordered procedures
against his wishes -- and even against his family's wishes -- on an
OUTPATIENT basis. That is, Ray would be woken up early in his group
home, and escorted to a hospital for his forced shock over and over
and over again.
Ray asked for help from MindFreedom, which kicked off a Ray campaign
activating people internationally.
Today, Ray said because of his campaign his new psychiatrist -- who
opposes forced electroshock -- has been officially approved by the
mental health system.
Ray already has a new attorney, who is moving toward changing Ray's
guardianship.
Meanwhile, because of the campaign the Minnesota state legislature has
scheduled a hearing this Monday, 10 August, on the subject of
electroshock of committed Minnesota residents.
For more info about campaign news, see the Ray Gateway at:
http://www.mindfreedom.org/ray
At the start of this Saturday's MindFreedom Mad Pride Free Live Web
Radio show -- which is on the topic of humane alternatives to this
kind of abuse -- you can also hear news updates about the Ray
Campaign, see:
http://www.mindfreedom.org/radio
Win Human Rights in Mental Health
http://www.mindfreedom.org/ray - please forward
Ray Sandford Campaign Victory: New Psychiatrist is Official
Ray Sandford just phoned MindFreedom with some very good news.
As you may know, Ray is a 55-year-old Minnesota resident who has
received more than 40 involuntary electroshocks (also known as
"electroconvulsive therapy" or ECT).
Adding to his horror, Ray received these court-ordered procedures
against his wishes -- and even against his family's wishes -- on an
OUTPATIENT basis. That is, Ray would be woken up early in his group
home, and escorted to a hospital for his forced shock over and over
and over again.
Ray asked for help from MindFreedom, which kicked off a Ray campaign
activating people internationally.
Today, Ray said because of his campaign his new psychiatrist -- who
opposes forced electroshock -- has been officially approved by the
mental health system.
Ray already has a new attorney, who is moving toward changing Ray's
guardianship.
Meanwhile, because of the campaign the Minnesota state legislature has
scheduled a hearing this Monday, 10 August, on the subject of
electroshock of committed Minnesota residents.
For more info about campaign news, see the Ray Gateway at:
http://www.mindfreedom.org/ray
At the start of this Saturday's MindFreedom Mad Pride Free Live Web
Radio show -- which is on the topic of humane alternatives to this
kind of abuse -- you can also hear news updates about the Ray
Campaign, see:
http://www.mindfreedom.org/radio
søndag den 24. maj 2009
Wild World
Jeg spørger mig faktisk ret ofte, hvor jeg er på vej hen, også med hensyn til denne blog. Jeg spørger mig især hver gang, jeg atter en gang har banket hovedet ind i ignorancens betonmur og/eller har gjort mig selv til målskive for andre at afreagere deres ubearbejdede trauma på - ligesom det skete, ganske uforventet, i dag igen.
"It's a wild world", så afgjort. Men man vælger vel selv, hvor meget "vildskab" man vil udsætte sig for...
Til den person, der mente, at måtte afreagere på mig i dag:
"And if you're taking drugs and they're working for you, the blessedness of God on you. But please, please, please, stop arguing with the people who are out there working for the people they don't work for! Because, you see, we're not out there fighting for you if it works for you. We're fighting for the guy who spent 50 years in a mental institution because they've taken his soul and they've taken his life, and that's the guy we're all fighting for. So, if you're out there and you're happy with the drugs: Stay quiet! Do your own thing. Nobody's arguing with you. Nobody's insisting you come off the drugs. I'm arguing with the fact that I spent 8 years shuffling around the wards of mental hospitals in this country, because they nearly killed me, and they nearly stole my soul. So, don't tell me that I can't talk out about them because you're happy with them. Be happy with them and let me do what I need to do: Stop other people being unhappy with them." - John McCarthy
"It's a wild world", så afgjort. Men man vælger vel selv, hvor meget "vildskab" man vil udsætte sig for...
Til den person, der mente, at måtte afreagere på mig i dag:
"And if you're taking drugs and they're working for you, the blessedness of God on you. But please, please, please, stop arguing with the people who are out there working for the people they don't work for! Because, you see, we're not out there fighting for you if it works for you. We're fighting for the guy who spent 50 years in a mental institution because they've taken his soul and they've taken his life, and that's the guy we're all fighting for. So, if you're out there and you're happy with the drugs: Stay quiet! Do your own thing. Nobody's arguing with you. Nobody's insisting you come off the drugs. I'm arguing with the fact that I spent 8 years shuffling around the wards of mental hospitals in this country, because they nearly killed me, and they nearly stole my soul. So, don't tell me that I can't talk out about them because you're happy with them. Be happy with them and let me do what I need to do: Stop other people being unhappy with them." - John McCarthy
onsdag den 22. april 2009
Hjælp Delara Darabi!
Her på Sigrun's blog kan du læse om Delara Darabi, og om hvad du kan gøre, for at hjælpe til at forhindre, at hun bliver henrettet.
Selv om hverken Amnesty eller nogen anden menneskerettighedsorganisation, der ikke specifikt er beskæftiget med psykiatriserede menneskers menneskerettigheder, som regel finder det nødvendigt, at røre en lillefinger for at støtte os i vores kamp mod psykiatriens vedvarende krænkelse af disse - vink med vognstangen, yep! - og selv om jeg har fået afslag på min anmodning om at hjælpe f.eks. Ray Sandford med bare så meget som en underskrift, "fordi man jo ikke ved nok om baggrunden" osv. osv. bla bla bla (og hvad jeg mener om det, vil jeg nødigt gå i dybden med her...) synes jeg, det er vigtigt, at involvere sig. Det tager kun få minutter.
Og ja, Sigrun's indlæg er skrevet på norsk, men jeg tænker, det er forståeligt, også for en dansker.
Update, 02.05.09: Selv om det på tidspunktet, da jeg skrev ovenstående, forlød, at henrettelsen var blevet udsat i to måneder, blev Delara Darabi henrettet i går.
Selv om hverken Amnesty eller nogen anden menneskerettighedsorganisation, der ikke specifikt er beskæftiget med psykiatriserede menneskers menneskerettigheder, som regel finder det nødvendigt, at røre en lillefinger for at støtte os i vores kamp mod psykiatriens vedvarende krænkelse af disse - vink med vognstangen, yep! - og selv om jeg har fået afslag på min anmodning om at hjælpe f.eks. Ray Sandford med bare så meget som en underskrift, "fordi man jo ikke ved nok om baggrunden" osv. osv. bla bla bla (og hvad jeg mener om det, vil jeg nødigt gå i dybden med her...) synes jeg, det er vigtigt, at involvere sig. Det tager kun få minutter.
Og ja, Sigrun's indlæg er skrevet på norsk, men jeg tænker, det er forståeligt, også for en dansker.
Update, 02.05.09: Selv om det på tidspunktet, da jeg skrev ovenstående, forlød, at henrettelsen var blevet udsat i to måneder, blev Delara Darabi henrettet i går.
torsdag den 16. april 2009
Experimentarium: Uafhængig videnskab, eller endnu et af farmaindustriens talerør?
Åbent brev til Charlotte Koldbye, videnskabsjournalist ved Experimentarium:
Kære Charlotte Koldbye,
det er bestemt ikke noget nyt for mig, at læse respektive høre en del ukorrekt information om "skizofreni". Imidlertid overrasker det mig, at finde i din artikel om emnet på Experimentarium.dk ( http://www.experimentarium.dk/forsiden/artikler/artikelvisning/article/227/ ) vel nok en af de mest komplette ansamlinger af decideret forkert information - måske skulle jeg sige: af fordomme - angående emnet, jeg nogensinde har set på en dansk hjemmeside.
Det overrasker mig af to grunde: 1. fordi jeg egentligt troede, Experimentarium var et uafhængigt foretagende, og 2. fordi jeg kan se, at du er videnskabsjournalist. Dvs. det må antages, at Experimentarium ikke bliver sponsoreret af farmaindustrien - korrigér mig, hvis dette er forkert! - og det må ligeledes antages, at du har adgang også til internationale kilder, når det kommer til din egen research. Havde du travlt, da du skrev artiklen? Eller er andre videnskabelige fagområder end biologi/biokemi ikke af interesse?
Her et par ting, jeg gerne vil gøre dig opmærksom på:
- John Nash lærte ikke at leve med sine "hallucinationer". Han kom sig. Hvilket er en graverende forskel.
- Procenttallene, Merete Nordentoft citeres for i din artikel, kan meget vel være korrekte mht. de mennesker, der forbliver livet ud i behandlingssytemet. Selv om jeg vil tro, at 20% er en anelse for højt anslået. Mig bekendt har det danske behandlingssytem en recoveryrate på ca. 10%, dvs. 90% ender som kronisk syge på førtidspension.
Løfter man blikket og ser på recoverytal i andre end det danske behandingssystems sammenhænge, ser billedet imidlertid en del anderledes ud: Loren Mosher's Soteria-projekt havde, ligesom mange andre psykiatrialternativer, en recoveryrate på 85%. - Jeg nævner Soteria, fordi denne er en af de bedst dokumenterede alternative tilgange til kriser, da Loren Mosher i sin tid designede og gennemførte projektet som et NIMH-forsøgsprojekt. (Jeg går ud fra, at du som videnskabsjournalist ved, hvad NIMH står for, eller er i stand til at finde ud af det.)
Endvidere gennemførte WHO to stort anlagte studier, der begge ufejlbarligt viste, at recoverytallene er betydeligt højere i ikke-industrialiserede lande, end hvad de er i lande som f.eks. USA og Danmark. WHO-studierne konkluderede, at det at leve i et industrialiseret samfund er en stærk indikator for at man ikke vil komme sig.
Soteria havde i øvrigt ikke nogen beboere, som der var "tale om livstid på anstalt" for. Men ca. 14% valgte - frivilligt! - at tage neuroleptika over længere tid, grundet uudholdelig symptomatik.
- Genomet er ikke blevet kortlagt. At påstå dette, er simpelthen forkert. Lige så forkert er det således, at fremstille som et bevist faktum, at "skizofreni" skulle være genetisk arveligt. Tvillingestudierne, som du indirekte kommer ind på i din artikel, er noget af det mest fejlbehæftede og uvidenskabelige, der findes på området. MEN: Der findes noget, der hedder "ikke-genetisk, familiær arvelighed". Det er dog sociologi, ikke biologi.
- Når Merete Nordentoft nævner toxoplasmose som en mulig årsag, gentager hun den amerikanske psykiater Edwin Fuller Torrey's teori, der den dag i dag mangler enhver bekræftelse for sin korrekthed i videnskabelige fakta. Fuller Torrey er i øvrigt meget omstridt, også blandt hans kollegaer, som "ekspert" på sit område.
- Afvigelser i hjernestrukturen og et vedvarende dårligere kognitive funktionsniveau kan imidlertid entydigt tilskrives virkningen af neuroleptika (se f.eks.: http://www.nytimes.com/2008/09/16/health/research/16conv.html?_r=2&ei=5070&emc=eta1&oref=slogin). At det kognitive funktionsniveau midlertidigt er nedsat under den akutte krise, er et stressrelateret fænomen. Stress reducerer det stressede individs kognitive evner.
- Dopaminteorien blev allerede i 1992 forkastet af en af dens oprindelige fortalere, Arvid Carlsson. Flere internationalt anerkendte forskere er sidenhen fulgt efter, og har betegnet teorien som ikke længere holdbar. At dette indtil videre ikke er nået frem i offentligheden, skyldes ene og alene det faktum, at alle neuroleptika virker på dopaminstofskiftet. Dvs. at forkaste dopaminteorien offentligt, ville betyde enden på behandlingsmuligheden med neuroleptika, især da disse stoffer har alvorlige, tildels livstruende, bivirkninger. Det vil ikke længere være moralsk forsvarligt, at anvende stofferne - især når vi taler anvendelse under tvang -, når grundlaget for deres anvendelse bortfalder.
Der findes et hav af mennesker, der af systemet har fået et "skizofreni"-stempel, der er kommet sig. Helt. Disse mennesker har dog ét tilfælles: de er kommet sig, fordi de forlod systemet, fordi de stoppede med at tage den såkaldte "medicin", og tog deres liv i egen hånd (jf. Courtney Harding, The Vermont Longitudinal Study of People With Severe Mental Illness, og Martin Harrow og Thomas H. Jobe, Factors Involved in Outcome and Recovery in Schizophrenia Patients Not on Antipsychotic Medications: A 15-Year Multifollow-Up Study, tilgængeligt på nettet her: http://psychrights.org/research/Digest/NLPs/OutcomeFactors.pdf ). Og siden de forlod systemet, figurer disse mennesker selvsagt ikke i systemets statistikker. De eksisterer så at sige ikke officielt.
John Nash er ét af disse mennesker. Spiseligt for systemet bliver han kun ved at det påstås, han stadigt skulle lide af "sygdommen". Hvilket han ikke gør. Andre eksempler er Joanne Greenberg, verdenskendt forfatter (bl.a. I Never Promised You A Rose Garden) og litteraturprofessor, Rufus May, psykolog, Ronald Bassman, forfatter (A FIght To Be) og psykolog, David Oaks, direktør af MindFreedom International, Judi Chamberlin, bl.a. projektleder ved Boston University og forfatter (On Our Own), Daniel Fisher, psykiater (!), Ron Unger, psykolog og blogger (Recovery from "schizophrenia" and other "psychotic disorders": http://recoveryfromschizophrenia.org/rons-blog/ ), Peter Lehmann, forlagsejer, Catherine Penney, psykiatrisk sygeplejerske, Dorothea Buck, forfatter (Auf der Spur des Morgensterns) og skulptør, Kerstin Kempker, forfatter (bl.a. MitGift - Notizen vom Verschwinden) og socialpædagog, Arnhild Lauveng, forfatter (bl.a. I morgen var jeg alltid en løve) og psykolog, og f.eks. også de ca. 85% af Soteria's beboere, der kom sig helt, aldrig havde behov for nogen form for psykiatrisk "behandling" mere, og i dag lever et helt almindeligt liv med job, familie og venner.
Mere eller mindre alle disse mennesker har oplevet systemet som "endnu et overgreb mod" sig selv. Og mere eller mindre alle disse mennesker kan fortælle om traumatiske barndomsoplevelser, der har ført til krisen. I øvrigt er der igennem de seneste år kommet en del studier, deriblandt Paul Hammersley og John Read's metastudie ( http://www.scienceagogo.com/news/20060514024158data_trunc_sys.shtml ), der har vist, at trauma i form af misbrug og mishandling igennem barndommen må betragtes som mindst lige så sandsynlig som årsag, som biologiske faktorer. Det er således dybt uvidenskabeligt, at udelukke psykologiske stressfaktorer på forhånd, som Merete Nordentoft gør dette.
At stress forårsager både psykiske og fysiske reaktioner, er et kendt faktum. Sært nok, ser det ud til, at denne selvfølgelige visdom træder ud af kraft, lige så et menneske reagerer mere ekstremt, end vores kulturs normer tillader, på stress. Hvorfor? Fordi en ekstrem reaktion, som den, der af systemet stemples som "skizofren", indikerer ekstrem stress fra omverdenen, fra samfundet. "Biologisk forårsagede hjernesygdomme er sikkert belejligt for familier som læger ligeledes. Det er en ingen-skyld-forsikring mod personligt ansvar," skriver Loren Mosher i hans Letter of Resignation from the American Psychiatric Association ( http://www.moshersoteria.com/resig.htm ).
Du har en kollega i USA ved navn Robert Whitaker. Videnskabsjournalisten Robert Whitaker har sat sig noget mere grundigt ind i emnet, end hvad du åbenbart har gjort. Resultatet er bogen Mad In America ( http://www.madinamerica.com/Mad%20In%20America/Home.html ) . Jeg anbefaler dig, at læse denne bog - som en begyndelse - og jeg ville ønske, du fremover satte dig noget grundigere ind i et emne, før du skriver om det. Så du undgår, at formidle en "viden", der er ekstremt diskriminerende og disempowering - og derudover stort set gennemgående inkorrekt - som den i din artikel formidlede "viden" om "skizofreni" desværre er det for alle, der er stemplet med "skizofreni". Jeg ville derudover ønske, at du tog din artikel, der i sin nuværende form gør mere skade end gavn, op til revision under anvendelse af et bredere end biopsykiatriens ekstremt snævre perspektiv på sagen. - Eller er Experimentarium sponsoreret af Eli Lilly, AstraZeneca, Johnson&Johnson...?
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at antipsykiatrien aldeles ikke er historie, som man kunne komme til at tro, når man læser din artikel. Den eksisterer i dag, mere og mere som en integreret del af psykiatrikritiken, i bedste - og faktisk tiltagende - velgående. Om end primært i udlandet.
Jeg står gerne til rådighed med flere relevante kildeangivelser og informationer, såvel som med mine egne erfaringer.
Kære Charlotte Koldbye,
det er bestemt ikke noget nyt for mig, at læse respektive høre en del ukorrekt information om "skizofreni". Imidlertid overrasker det mig, at finde i din artikel om emnet på Experimentarium.dk ( http://www.experimentarium.dk/forsiden/artikler/artikelvisning/article/227/ ) vel nok en af de mest komplette ansamlinger af decideret forkert information - måske skulle jeg sige: af fordomme - angående emnet, jeg nogensinde har set på en dansk hjemmeside.
Det overrasker mig af to grunde: 1. fordi jeg egentligt troede, Experimentarium var et uafhængigt foretagende, og 2. fordi jeg kan se, at du er videnskabsjournalist. Dvs. det må antages, at Experimentarium ikke bliver sponsoreret af farmaindustrien - korrigér mig, hvis dette er forkert! - og det må ligeledes antages, at du har adgang også til internationale kilder, når det kommer til din egen research. Havde du travlt, da du skrev artiklen? Eller er andre videnskabelige fagområder end biologi/biokemi ikke af interesse?
Her et par ting, jeg gerne vil gøre dig opmærksom på:
- John Nash lærte ikke at leve med sine "hallucinationer". Han kom sig. Hvilket er en graverende forskel.
- Procenttallene, Merete Nordentoft citeres for i din artikel, kan meget vel være korrekte mht. de mennesker, der forbliver livet ud i behandlingssytemet. Selv om jeg vil tro, at 20% er en anelse for højt anslået. Mig bekendt har det danske behandlingssytem en recoveryrate på ca. 10%, dvs. 90% ender som kronisk syge på førtidspension.
Løfter man blikket og ser på recoverytal i andre end det danske behandingssystems sammenhænge, ser billedet imidlertid en del anderledes ud: Loren Mosher's Soteria-projekt havde, ligesom mange andre psykiatrialternativer, en recoveryrate på 85%. - Jeg nævner Soteria, fordi denne er en af de bedst dokumenterede alternative tilgange til kriser, da Loren Mosher i sin tid designede og gennemførte projektet som et NIMH-forsøgsprojekt. (Jeg går ud fra, at du som videnskabsjournalist ved, hvad NIMH står for, eller er i stand til at finde ud af det.)
Endvidere gennemførte WHO to stort anlagte studier, der begge ufejlbarligt viste, at recoverytallene er betydeligt højere i ikke-industrialiserede lande, end hvad de er i lande som f.eks. USA og Danmark. WHO-studierne konkluderede, at det at leve i et industrialiseret samfund er en stærk indikator for at man ikke vil komme sig.
Soteria havde i øvrigt ikke nogen beboere, som der var "tale om livstid på anstalt" for. Men ca. 14% valgte - frivilligt! - at tage neuroleptika over længere tid, grundet uudholdelig symptomatik.
- Genomet er ikke blevet kortlagt. At påstå dette, er simpelthen forkert. Lige så forkert er det således, at fremstille som et bevist faktum, at "skizofreni" skulle være genetisk arveligt. Tvillingestudierne, som du indirekte kommer ind på i din artikel, er noget af det mest fejlbehæftede og uvidenskabelige, der findes på området. MEN: Der findes noget, der hedder "ikke-genetisk, familiær arvelighed". Det er dog sociologi, ikke biologi.
- Når Merete Nordentoft nævner toxoplasmose som en mulig årsag, gentager hun den amerikanske psykiater Edwin Fuller Torrey's teori, der den dag i dag mangler enhver bekræftelse for sin korrekthed i videnskabelige fakta. Fuller Torrey er i øvrigt meget omstridt, også blandt hans kollegaer, som "ekspert" på sit område.
- Afvigelser i hjernestrukturen og et vedvarende dårligere kognitive funktionsniveau kan imidlertid entydigt tilskrives virkningen af neuroleptika (se f.eks.: http://www.nytimes.com/2008/09/16/health/research/16conv.html?_r=2&ei=5070&emc=eta1&oref=slogin). At det kognitive funktionsniveau midlertidigt er nedsat under den akutte krise, er et stressrelateret fænomen. Stress reducerer det stressede individs kognitive evner.
- Dopaminteorien blev allerede i 1992 forkastet af en af dens oprindelige fortalere, Arvid Carlsson. Flere internationalt anerkendte forskere er sidenhen fulgt efter, og har betegnet teorien som ikke længere holdbar. At dette indtil videre ikke er nået frem i offentligheden, skyldes ene og alene det faktum, at alle neuroleptika virker på dopaminstofskiftet. Dvs. at forkaste dopaminteorien offentligt, ville betyde enden på behandlingsmuligheden med neuroleptika, især da disse stoffer har alvorlige, tildels livstruende, bivirkninger. Det vil ikke længere være moralsk forsvarligt, at anvende stofferne - især når vi taler anvendelse under tvang -, når grundlaget for deres anvendelse bortfalder.
Der findes et hav af mennesker, der af systemet har fået et "skizofreni"-stempel, der er kommet sig. Helt. Disse mennesker har dog ét tilfælles: de er kommet sig, fordi de forlod systemet, fordi de stoppede med at tage den såkaldte "medicin", og tog deres liv i egen hånd (jf. Courtney Harding, The Vermont Longitudinal Study of People With Severe Mental Illness, og Martin Harrow og Thomas H. Jobe, Factors Involved in Outcome and Recovery in Schizophrenia Patients Not on Antipsychotic Medications: A 15-Year Multifollow-Up Study, tilgængeligt på nettet her: http://psychrights.org/research/Digest/NLPs/OutcomeFactors.pdf ). Og siden de forlod systemet, figurer disse mennesker selvsagt ikke i systemets statistikker. De eksisterer så at sige ikke officielt.
John Nash er ét af disse mennesker. Spiseligt for systemet bliver han kun ved at det påstås, han stadigt skulle lide af "sygdommen". Hvilket han ikke gør. Andre eksempler er Joanne Greenberg, verdenskendt forfatter (bl.a. I Never Promised You A Rose Garden) og litteraturprofessor, Rufus May, psykolog, Ronald Bassman, forfatter (A FIght To Be) og psykolog, David Oaks, direktør af MindFreedom International, Judi Chamberlin, bl.a. projektleder ved Boston University og forfatter (On Our Own), Daniel Fisher, psykiater (!), Ron Unger, psykolog og blogger (Recovery from "schizophrenia" and other "psychotic disorders": http://recoveryfromschizophrenia.org/rons-blog/ ), Peter Lehmann, forlagsejer, Catherine Penney, psykiatrisk sygeplejerske, Dorothea Buck, forfatter (Auf der Spur des Morgensterns) og skulptør, Kerstin Kempker, forfatter (bl.a. MitGift - Notizen vom Verschwinden) og socialpædagog, Arnhild Lauveng, forfatter (bl.a. I morgen var jeg alltid en løve) og psykolog, og f.eks. også de ca. 85% af Soteria's beboere, der kom sig helt, aldrig havde behov for nogen form for psykiatrisk "behandling" mere, og i dag lever et helt almindeligt liv med job, familie og venner.
Mere eller mindre alle disse mennesker har oplevet systemet som "endnu et overgreb mod" sig selv. Og mere eller mindre alle disse mennesker kan fortælle om traumatiske barndomsoplevelser, der har ført til krisen. I øvrigt er der igennem de seneste år kommet en del studier, deriblandt Paul Hammersley og John Read's metastudie ( http://www.scienceagogo.com/news/20060514024158data_trunc_sys.shtml ), der har vist, at trauma i form af misbrug og mishandling igennem barndommen må betragtes som mindst lige så sandsynlig som årsag, som biologiske faktorer. Det er således dybt uvidenskabeligt, at udelukke psykologiske stressfaktorer på forhånd, som Merete Nordentoft gør dette.
At stress forårsager både psykiske og fysiske reaktioner, er et kendt faktum. Sært nok, ser det ud til, at denne selvfølgelige visdom træder ud af kraft, lige så et menneske reagerer mere ekstremt, end vores kulturs normer tillader, på stress. Hvorfor? Fordi en ekstrem reaktion, som den, der af systemet stemples som "skizofren", indikerer ekstrem stress fra omverdenen, fra samfundet. "Biologisk forårsagede hjernesygdomme er sikkert belejligt for familier som læger ligeledes. Det er en ingen-skyld-forsikring mod personligt ansvar," skriver Loren Mosher i hans Letter of Resignation from the American Psychiatric Association ( http://www.moshersoteria.com/resig.htm ).
Du har en kollega i USA ved navn Robert Whitaker. Videnskabsjournalisten Robert Whitaker har sat sig noget mere grundigt ind i emnet, end hvad du åbenbart har gjort. Resultatet er bogen Mad In America ( http://www.madinamerica.com/Mad%20In%20America/Home.html ) . Jeg anbefaler dig, at læse denne bog - som en begyndelse - og jeg ville ønske, du fremover satte dig noget grundigere ind i et emne, før du skriver om det. Så du undgår, at formidle en "viden", der er ekstremt diskriminerende og disempowering - og derudover stort set gennemgående inkorrekt - som den i din artikel formidlede "viden" om "skizofreni" desværre er det for alle, der er stemplet med "skizofreni". Jeg ville derudover ønske, at du tog din artikel, der i sin nuværende form gør mere skade end gavn, op til revision under anvendelse af et bredere end biopsykiatriens ekstremt snævre perspektiv på sagen. - Eller er Experimentarium sponsoreret af Eli Lilly, AstraZeneca, Johnson&Johnson...?
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at antipsykiatrien aldeles ikke er historie, som man kunne komme til at tro, når man læser din artikel. Den eksisterer i dag, mere og mere som en integreret del af psykiatrikritiken, i bedste - og faktisk tiltagende - velgående. Om end primært i udlandet.
Jeg står gerne til rådighed med flere relevante kildeangivelser og informationer, såvel som med mine egne erfaringer.
onsdag den 15. april 2009
Nyt om Ray - måske en sejr
MindFreedom News - 15 April 2009
Nonviolent Revolution in Mental Health
http://www.mindfreedom.org/ray - please forward
Ray Sandford Declares "Guarded Victory" for MindFreedom Ray Campaign
Because of Public Pressure, Ray's Psychiatrist May Quit Case
The bad news is that this morning, 15 April 2009, Ray Sandford of
Minnesota had another involuntary, outpatient electroshock, also
known as electroconvulsive therapy or ECT.
The good news is today's forced electroshock could be Ray's last.
Maybe.
Ray Sandford called the MindFreedom office this afternoon to say that
because of growing public pressure, Ray's main psychiatrist Dean K.
Knudson plans to quit as Ray's psychiatrist. Dr. Knudson has been
ordering the forced electroshocks.
If Ray is quickly assigned a new psychiatrist more sensitive to Ray's
human rights and need for humane alternatives, then Ray could be free
of his ongoing forced electroshocks. Ray has had more than 40.
Dr. Knudson had scheduled Ray's next forced shock for 30 days from
today. The court order allowing Ray's forced electroshock does not
mandate the psychiatrist to prescribe it.
Ray said that his general guardian, Tonya Wilhelm of Lutheran Social
Service, told Ray in a phone call today that she had talked to Dr.
Knudson personally. According to her, Dr. Knudson's insurance company
expressed concern to him about the enormous grassroots campaign that
MindFreedom is building to stop Ray's forced electroshocks.
RAY CAMPAIGN TO CONTINUE
"Tonya told me that because of all the controversy, Dr. Knudson's
insurance company may force him to stop being my psychiatrist," said
Ray. "Absolutely this is a guarded victory. I want to be sure to
thank people for their diligence, and for everything they're doing to
support me."
David W. Oaks, Director of MindFreedom International commented,
"Today is USA Tax Day. If Ray's supporters keep it up, it looks like
taxpayers may get a break, and not waste their money torturing Ray
any more."
The Ray Campaign will continue, said Oaks. "We need to stay vigilant
about Ray's rights, make sure Dr. Knudson quits, and help Ray find a
better lead mental health professional pronto."
The Ray Campaign also raises a question: How many other Ray's are there?
Said Oaks, "It is proven beyond a doubt that there are others
throughout the USA and internationally who are getting electroshock
over their clearly expressed wishes. Every USA state and every nation
needs a 'Ray Law' to stop this nightmare forever."
~~~~~~~~~~~~~
ACTION ACTION ACTION
*** PLEASE SHARE THE GOOD NEWS OF THE RAY CAMPAIGN'S "GUARDED VICTORY"!
Forward this alert to appropriate places on and off Internet!
*** LEARN ABOUT THE RAY CAMPAIGN!
For background including Ray Frequently Asked Questions, Ray's Web of
Links, YouTube video of Ray and his mom, National Public Radio
coverage, how to participate in campaign, and more, see:
http://www.mindfreedom.org/ray
*** UNITY WORKS!
MindFreedom International unites to take action for a nonviolent
revolution in the mental health system.
Join/donate to MindFreedom International today:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
_______________
På grund af den tiltagende opmærksomhed omkring Ray's situation, som MindFreedom's kampagne har ført til, overvejer den psykiater, der står for at chokke Ray, at opgive sin position som Ray's læge. Det kunne altså være, at den omgang elektrochok, Ray desværre blev udsat for i dag igen, var hans sidste.
Nonviolent Revolution in Mental Health
http://www.mindfreedom.org/ray - please forward
Ray Sandford Declares "Guarded Victory" for MindFreedom Ray Campaign
Because of Public Pressure, Ray's Psychiatrist May Quit Case
The bad news is that this morning, 15 April 2009, Ray Sandford of
Minnesota had another involuntary, outpatient electroshock, also
known as electroconvulsive therapy or ECT.
The good news is today's forced electroshock could be Ray's last.
Maybe.
Ray Sandford called the MindFreedom office this afternoon to say that
because of growing public pressure, Ray's main psychiatrist Dean K.
Knudson plans to quit as Ray's psychiatrist. Dr. Knudson has been
ordering the forced electroshocks.
If Ray is quickly assigned a new psychiatrist more sensitive to Ray's
human rights and need for humane alternatives, then Ray could be free
of his ongoing forced electroshocks. Ray has had more than 40.
Dr. Knudson had scheduled Ray's next forced shock for 30 days from
today. The court order allowing Ray's forced electroshock does not
mandate the psychiatrist to prescribe it.
Ray said that his general guardian, Tonya Wilhelm of Lutheran Social
Service, told Ray in a phone call today that she had talked to Dr.
Knudson personally. According to her, Dr. Knudson's insurance company
expressed concern to him about the enormous grassroots campaign that
MindFreedom is building to stop Ray's forced electroshocks.
RAY CAMPAIGN TO CONTINUE
"Tonya told me that because of all the controversy, Dr. Knudson's
insurance company may force him to stop being my psychiatrist," said
Ray. "Absolutely this is a guarded victory. I want to be sure to
thank people for their diligence, and for everything they're doing to
support me."
David W. Oaks, Director of MindFreedom International commented,
"Today is USA Tax Day. If Ray's supporters keep it up, it looks like
taxpayers may get a break, and not waste their money torturing Ray
any more."
The Ray Campaign will continue, said Oaks. "We need to stay vigilant
about Ray's rights, make sure Dr. Knudson quits, and help Ray find a
better lead mental health professional pronto."
The Ray Campaign also raises a question: How many other Ray's are there?
Said Oaks, "It is proven beyond a doubt that there are others
throughout the USA and internationally who are getting electroshock
over their clearly expressed wishes. Every USA state and every nation
needs a 'Ray Law' to stop this nightmare forever."
~~~~~~~~~~~~~
ACTION ACTION ACTION
*** PLEASE SHARE THE GOOD NEWS OF THE RAY CAMPAIGN'S "GUARDED VICTORY"!
Forward this alert to appropriate places on and off Internet!
*** LEARN ABOUT THE RAY CAMPAIGN!
For background including Ray Frequently Asked Questions, Ray's Web of
Links, YouTube video of Ray and his mom, National Public Radio
coverage, how to participate in campaign, and more, see:
http://www.mindfreedom.org/ray
*** UNITY WORKS!
MindFreedom International unites to take action for a nonviolent
revolution in the mental health system.
Join/donate to MindFreedom International today:
http://www.mindfreedom.org/join-donate
_______________
På grund af den tiltagende opmærksomhed omkring Ray's situation, som MindFreedom's kampagne har ført til, overvejer den psykiater, der står for at chokke Ray, at opgive sin position som Ray's læge. Det kunne altså være, at den omgang elektrochok, Ray desværre blev udsat for i dag igen, var hans sidste.
fredag den 10. april 2009
Det helt normale vanvid - på amerikansk
I forlængelse af dette indlæg om det helt normale vanvid, her lidt mere om normalitetens patologi.
tirsdag den 24. marts 2009
"Loven har været et instrument til at undertrykke os" - Til minde om David Stolper
Jeg har postet videoen forneden før. I dag poster jeg den igen. Til minde om David Stolper, aktivist og MindFreedom-medlem fra Sydafrika, der i går, efter syv års kamp såvel for sin egen frihed og sine egne menneskerettigheder, som for andres, valgte at tage sit liv.
David Stolper blev i 2002 "state patient" (patient af staten) på ubestemt tid, dvs. han blev frataget sine fundamentale menneskerettigheder, og underkastet psykiatriens enerådende magt. Selvmord blev den eneste vej ud af denne uudholdelige situation.
Nej, psykiatrien forhindrer ikke selvmord. Psykiatrien forårsager selvmord. Det er David et af bare alt for mange eksempler på.
Læs også interviewartiklen "The law has been an instrument of our oppression" og blogindlægget "Psychrights activist escapes psychiatric system by killing himself".
David Stolper blev i 2002 "state patient" (patient af staten) på ubestemt tid, dvs. han blev frataget sine fundamentale menneskerettigheder, og underkastet psykiatriens enerådende magt. Selvmord blev den eneste vej ud af denne uudholdelige situation.
Nej, psykiatrien forhindrer ikke selvmord. Psykiatrien forårsager selvmord. Det er David et af bare alt for mange eksempler på.
Læs også interviewartiklen "The law has been an instrument of our oppression" og blogindlægget "Psychrights activist escapes psychiatric system by killing himself".
søndag den 22. marts 2009
Boston Globe-interview med Judi Chamberlin
Boston Globe har i dag et interview med Judi Chamberlin, hvor hun bl.a. kommer ind på mediernes og samfundets diskriminerende måde at, gang på gang, fremstille mennesker i emotionelle kriser som utilregnelige øksemordere, på irrationaliteten af farekriteriet mht. tvang, og vigtigheden af selvbestemmelse mht. hjælp.
Læs også Judi's eget blogindlæg om interviewet m.m.. - Og kommenter gerne på Boston Globe-artiklen. "Vennerne" fra TAC har allerede været på pletten og bekræftet Judi's udtalelser angående panikmageriet...
Læs også Judi's eget blogindlæg om interviewet m.m.. - Og kommenter gerne på Boston Globe-artiklen. "Vennerne" fra TAC har allerede været på pletten og bekræftet Judi's udtalelser angående panikmageriet...
lørdag den 14. marts 2009
Dan Fisher og Judi Chamberlin på MindFreedom Free Live Web Radio
Glem supercross og "Så det synger"! I aften er Dan Fisher, psykiatrioverlever, psykiater (!) og MindFreedom-medlem, og Judi Chamberlin, psykiatrioverlever, MindFreedom-medlem, og en af verdens mest kendte aktivister, gæst hos David Oaks på MindFreedom Free Live Web Radio.
Udsendelsen starter kl. 19.00 dansk tid, og du kan lytte ved at klikke linket til showarkivet foroven, og klikke showets titel (øverst) dér, eller ved at klikke her.
Judi Chamberlin
P.S., 15.03.09: Fortvivl ikke, hvis du missede showet i går aftes! Du kan lytte til det - og alle foregående shows i arkivet - ved at klikke "MindFreedom Free Live Web Radio"-linket foroven.
Udsendelsen starter kl. 19.00 dansk tid, og du kan lytte ved at klikke linket til showarkivet foroven, og klikke showets titel (øverst) dér, eller ved at klikke her.
Judi Chamberlin
P.S., 15.03.09: Fortvivl ikke, hvis du missede showet i går aftes! Du kan lytte til det - og alle foregående shows i arkivet - ved at klikke "MindFreedom Free Live Web Radio"-linket foroven.
lørdag den 7. marts 2009
Lidt ucivil ulydighed
Inspireret af en bemærkning om gulerødder af Derrick Jensen - ja, jeg er "fan" af ham, hvis nogen stadigt skulle være i tvivl - her et par tanker om vold - og pacifisme.
Men først et klip fra et foredrag med Derrick Jensen:
Oversættelse af nogle citater fra videoklippet:
"Når jeg holder foredrag om spørgsmålet angående det, at slå tilbage, er publikumsreaktionerne ret så forudsigelige. De er at mainstream miljøaktivisterne og mainstream freds- og social-retfærdigheds-aktivisterne sætter op hvad jeg er begyndt at kalde et "Gandhi-skjold". De starter at sige ordene 'Martin Luther King, Dalai Lama, Gandhi' igen og igen, så hurtigt de kan, for at holde de onde tanker på afstand.
Og græsrods-miljøaktivister gør det samme. Og de kommer til mig efter foredraget og siger: 'Tak for at tale om det!'
Andre publikumer reagerer helt anderledes. Mange farvede, især fattige farvede, amerikanske indianere, mange småbønder, mange overlevere af vold i hjemmet, mange radikale miljøaktivister, mange fængselsindsatte har en helt anden måde at reagere på. De kigger på mig, som om de ville sige: 'Fortæl mig noget nyt, mand!'
Det gik op for mig, at forskellen er, at for de sidstnævnte grupper er vold ikke et eller andet spirituelt, abstrakt spørgsmål, der kan filosoferes over. den er simpelthen en del af livet, og den skal håndteres. (...)
Det gik op for mig, at, når jeg holder de her foredrag, så er reaktionerne af de dogmatiske pacifister forudsigelige, og de bruger alle de samme klichéer. (...)
Jeg vil nævne et par af deres antagelser: "Derrick, du skaber splid, du er så dualistisk. Du snakker om 'dem og os'. Du snakker om en fjende. Men der er ikke nogen fjende. Du snakker om at vinde og om at tabe...' Åh, for resten, ja, jeg vil vinde. Vi kommer til at vinde. Og hvad det at vinde betyder for mig, er at leve på en beboelig planet. (...) Og jeg svarer: 'Åh, så, hvad du siger er, at dualisme er dårlig, ikke-dualisme er god. Det siger du ikke. Jeg troede, det var på en måde symbolsk.'
En anden er: 'Ved du, Derrick, hvad vi åbenbart virkeligt må gøre, er at vi virkeligt må elske mere. (...) Fordi, hvis du virkeligt elsker, Derrick, hvis du elsker dybt, kan du aldrig så meget som tænke på, at slå tilbage.'
Jeg er uenig i, at kærlighed medfører pacifisme. Og jeg tænker, mor grizzlybjørn bakker mig op her. Jeg er opvokset på landet.Og i mit liv er jeg blevet angrebet af heste, køer, hunde, katte, høns, gæs (...), høge, ørne, kolibrier, edderkopper, mus, der troede, jeg ville angribe deres børn. Og hvis mor mus angriber nogen, der er 6.000 gange større end hende, og vinder, hvad fanden er der så forkert med os? (...)
Folk er forkert på den, når de siger at, hvis bare du elsker nok, slår du ikke tilbage. Men de har ret, når de siger, at hvad vi har brug for er mere kærlighed. Vi gør. Vi har brug for, at elske os selv. Hvis vi elsker os selv nok, finder vi os ikke i det her lort. Hvis vi elsker os selv, siger vi: 'Det her gør du bare ikke mod mig eller mod dem, jeg elsker.' (...)
En anden, de prøver at komme med, er at du ikke kan bruge mesterens redskaber til at nedbryde mesterens hus. (...) Jeg kan garantere et par ting. Én er, at dem, der siger det, aldrig har læst essayen det stammer fra. For det har intet med pacifisme at gøre. Hvad det går ud på er at vi behøver en mangfoldig tilgang til at nærme os mangfoldige problemstillinger. Det er alt, hvad Audre Lorde siger. Og det er, hvad vi taler om her.
Og det andet, jeg kan garantere, er at Audre Lorde aldrig har lavet byggearbejde. For det er en gyslig metafor. Det betyder intet, hvis redskaber du bruger. jeg kan bruge mine redskaber, jeg kan bruge dine redskaber, jeg kan bruge mesterens redskaber, jeg kan bruge min nevøs redskaber. En hammer er en hammer. Det er virkeligt dumt. Skal vi sige til Tecumseh: 'Undskyld, i kan ikke bruge de våben, i tog fra de hvide, for at holde dem fra at tage jeres land'? Nej. Nej, det er virkeligt dumt.
Min job som aktivist er ikke at være spirituelt ren. Jeg har (...) nul interesse i spirituel renhed. Det, der interesserer mig, er at konfrontere og afskaffe magt. Og jeg er fløjtende ligeglad med, hvordan jeg gør det.
Et andet problem med metaforen som den bruges er, at der forudsættes, at vold er et af mesterens redskaber. Dem, der har magten, prøver at fortælle os, at de ejer landet, at de ejer vandet, at de ejer genetisk materiale, at de ejer luften. Jeg vil være forbandet, hvis jeg også giver dem volden. De ejer den ikke. Og jeg tænker også her, at mor grizzlybjørn bakker mig op. (...)
Hvad jeg siger i det kapitel [et kapitel om vold i bogen A Language Older Than Words] er, at hvis du slår tilbage, (...) risikerer du, at blive som de er. Det er noget af det dummeste, jeg nogensinde har hørt i mit liv. Betyder det, at da Tecumseh slog tilbage, løb han risikoen at blive som dem, der stjal deres land? Betyder det, at kvinden, der slår sin voldtæktsmand ihjel, risikerer at blive voldtægtsforbryder? Betyder det, at tigeren, der dræber dyrepasseren, risikerer at blive dyrepasser? Det er totalt idiotisk.
En til kliché, de fyrer af. Det her er den værste... De siger altid, vold ikke fører nogen vegne. Det er obskønt. Hvis vold aldrig fører nogen vegne, så betyder det, at alle de afrikanere, der kom via mellempassagen, tilmeldte sig, hoppede ombord, og sagde: 'Lad os komme derover, og lad os arbejde i marken!' Hvad det betyder er at, da de hvide kom til denne kontinent [Amerika], sagde indianerne: 'Hey, vil i ha' noget land? Hér, i kan ha' det!'
Der findes et godt citat af Robin Morgan: 'Overalt i verden kan en hvilken som helst kvinde gå alene om natten, og hvis hun hører fodtrin bagved sig, har hun grund til at være bange.' Hun kalder det 'frygtens demokrati'. Mænds systematiske terrorisering af kvinder har forandret opførslen af halvdelen af den menneskelige befolkning. Fortæl mig ikke, at vold ikke fører nogen vegne. Vold er forfærdeligt effektiv. DET ER HVORFOR DE BRUGER DEN."
_______________
Den tyske komiker Otto Waalkes havde i 1970'erne en sketch i programmet, hvor han stod i køkkenet og tilberedte grøntsager. Humoren lå i, at han flåede og hakkede f.eks. en tomat med en attitude, hentet fra klichéen "sadistisk massemorder torturerer sit offer", mens han også gav tomaten en stemme... Hylende - morsomt. Eller er det?
Er det en anden slags voldelighed, når vi forsvarer os mod trusler og overgreb fra et andet menneske, end når vi flår og hakker en tomat, fordi vi er sultne? I begge tilfælde gælder det vores overlevelse. Og liv er liv. Menneske eller tomat. Hvis du tror, du kan leve fuldstændigt ikke-voldeligt, f.eks. ved at være vegetar/veganer, så, tro om! Vold mod planter er også vold. Og ved at godkende vold mod tomater, men ikke godkende vold mod dyr eller mennesker, vurderer vi faktisk tomatens liv som værende mindre værd end dyrenes og menneskers. Med hvilken ret? Hvem har udnævnt os til retmæssige dommere over alt liv på jorden?
Spørgsmålet er ikke så meget, hvem volden går ud over, som det er, hvad hensigten er med volden. Om det er selvforsvar/overlevelse (som f.eks. når Abdulle Ahmed forsvarer sig håndgribeligt mod psykiatriens overgreb), eller om det er tilfredsstillelse af egoets behov, der driver værket - f.eks. når egoet har behov for økonomisk profit, eller magt. Som f.eks. når vores samfund/Benedikte Volfing får et ego-kick ud af at mishandle Abdulle Ahmed - og jeg ved ikke hvor mange andre i samme situation - med i høj grad giftige, kemiske substanser (mens dette absolut groteske magtmisbrug sørger for, at farmaindustrien får sig et økonomisk ego-kick), efter at han er gjort forsvarsløs på alle niveauer. Ved bæltefiksering og ved at reelt fratage ham muligheden for legal bistand. Og det er i øvrigt det samme ego-kick, vi taler om, når det kommer til det, at indbilde folk, de lider af en kronisk hjernesygdom, og derved gøre dem afhængige af systemet: "Jeg alene ved, hvad der er godt for dig." Eller: "Tro ikke, at du er noget/nogen uden mig."
Så, hvis nogen synes, jeg måske af og til bruger lige lovligt "stærke" vendinger i min kritik af psykiatrien - og af vores civilisation: jeg gør det, fordi begge dele grundlæggende truer mit og alt andet liv. Selvforsvar.
Forleden postede jeg et kortere indlæg på min engelske blog, hvori jeg skrev, at jeg af og til er ganske så træt af "at høre folk forsvare - ja, forsvare! - psykiatere og deres fodfolk, og prøve at fortælle mig, at disse stakler jo virkeligt tror på, at de hjælper, at deres hovedinteresse virkeligt skulle være, at hjælpe folk i krise, at de virkeligt ikke aner, hvad (for en enormt stor skade) de gør, og at jeg, følgeligt, ikke kan have andet end "compassion" og tilgivelse og hvad det måtte være af den slags for dem".
De ved ikke hvad de gør??? Undskyld, men hvis det er tilfældet, så er disse mennesker altså både blinde, døve og dertil såpas mindrebegavede, at de, også set på denne måde, er til fare for både sig selv og andre.
De ved udmærket godt, hvad de gør. Men de ved også, at samfundet dækker - ubetinget - over dem, fordi det de gør, helt er i samfundets ånd og tjeneste. Ligesom det er helt i samfundets ånd og tjeneste, når vi føler skyld over at anklage samfundet for at mishandle os. For vi har vel selv bedt om det, med vores utilpassede adfærd, ikk'?! - For, det er jo ikke sådan, at de selv tror på den med hjernesygdom, gener og ubalancer i transmitterstofskiftet.
Ligesom Derrick Jensen, så spørger også jeg mig tit og ofte, hvad der mon skal til. Hvornår det mon er nok. Om det mon nogensinde er nok. Og så er det næste spørgsmål, om man kan håndtere volden. Om man kan skelne mellem selvforsvar og et hævngerrigt og magtsygt ego-trip. For, det er det sidste, der gør, at man bliver som det/de, man kæmper imod.
Men først et klip fra et foredrag med Derrick Jensen:
Oversættelse af nogle citater fra videoklippet:
"Når jeg holder foredrag om spørgsmålet angående det, at slå tilbage, er publikumsreaktionerne ret så forudsigelige. De er at mainstream miljøaktivisterne og mainstream freds- og social-retfærdigheds-aktivisterne sætter op hvad jeg er begyndt at kalde et "Gandhi-skjold". De starter at sige ordene 'Martin Luther King, Dalai Lama, Gandhi' igen og igen, så hurtigt de kan, for at holde de onde tanker på afstand.
Og græsrods-miljøaktivister gør det samme. Og de kommer til mig efter foredraget og siger: 'Tak for at tale om det!'
Andre publikumer reagerer helt anderledes. Mange farvede, især fattige farvede, amerikanske indianere, mange småbønder, mange overlevere af vold i hjemmet, mange radikale miljøaktivister, mange fængselsindsatte har en helt anden måde at reagere på. De kigger på mig, som om de ville sige: 'Fortæl mig noget nyt, mand!'
Det gik op for mig, at forskellen er, at for de sidstnævnte grupper er vold ikke et eller andet spirituelt, abstrakt spørgsmål, der kan filosoferes over. den er simpelthen en del af livet, og den skal håndteres. (...)
Det gik op for mig, at, når jeg holder de her foredrag, så er reaktionerne af de dogmatiske pacifister forudsigelige, og de bruger alle de samme klichéer. (...)
Jeg vil nævne et par af deres antagelser: "Derrick, du skaber splid, du er så dualistisk. Du snakker om 'dem og os'. Du snakker om en fjende. Men der er ikke nogen fjende. Du snakker om at vinde og om at tabe...' Åh, for resten, ja, jeg vil vinde. Vi kommer til at vinde. Og hvad det at vinde betyder for mig, er at leve på en beboelig planet. (...) Og jeg svarer: 'Åh, så, hvad du siger er, at dualisme er dårlig, ikke-dualisme er god. Det siger du ikke. Jeg troede, det var på en måde symbolsk.'
En anden er: 'Ved du, Derrick, hvad vi åbenbart virkeligt må gøre, er at vi virkeligt må elske mere. (...) Fordi, hvis du virkeligt elsker, Derrick, hvis du elsker dybt, kan du aldrig så meget som tænke på, at slå tilbage.'
Jeg er uenig i, at kærlighed medfører pacifisme. Og jeg tænker, mor grizzlybjørn bakker mig op her. Jeg er opvokset på landet.Og i mit liv er jeg blevet angrebet af heste, køer, hunde, katte, høns, gæs (...), høge, ørne, kolibrier, edderkopper, mus, der troede, jeg ville angribe deres børn. Og hvis mor mus angriber nogen, der er 6.000 gange større end hende, og vinder, hvad fanden er der så forkert med os? (...)
Folk er forkert på den, når de siger at, hvis bare du elsker nok, slår du ikke tilbage. Men de har ret, når de siger, at hvad vi har brug for er mere kærlighed. Vi gør. Vi har brug for, at elske os selv. Hvis vi elsker os selv nok, finder vi os ikke i det her lort. Hvis vi elsker os selv, siger vi: 'Det her gør du bare ikke mod mig eller mod dem, jeg elsker.' (...)
En anden, de prøver at komme med, er at du ikke kan bruge mesterens redskaber til at nedbryde mesterens hus. (...) Jeg kan garantere et par ting. Én er, at dem, der siger det, aldrig har læst essayen det stammer fra. For det har intet med pacifisme at gøre. Hvad det går ud på er at vi behøver en mangfoldig tilgang til at nærme os mangfoldige problemstillinger. Det er alt, hvad Audre Lorde siger. Og det er, hvad vi taler om her.
Og det andet, jeg kan garantere, er at Audre Lorde aldrig har lavet byggearbejde. For det er en gyslig metafor. Det betyder intet, hvis redskaber du bruger. jeg kan bruge mine redskaber, jeg kan bruge dine redskaber, jeg kan bruge mesterens redskaber, jeg kan bruge min nevøs redskaber. En hammer er en hammer. Det er virkeligt dumt. Skal vi sige til Tecumseh: 'Undskyld, i kan ikke bruge de våben, i tog fra de hvide, for at holde dem fra at tage jeres land'? Nej. Nej, det er virkeligt dumt.
Min job som aktivist er ikke at være spirituelt ren. Jeg har (...) nul interesse i spirituel renhed. Det, der interesserer mig, er at konfrontere og afskaffe magt. Og jeg er fløjtende ligeglad med, hvordan jeg gør det.
Et andet problem med metaforen som den bruges er, at der forudsættes, at vold er et af mesterens redskaber. Dem, der har magten, prøver at fortælle os, at de ejer landet, at de ejer vandet, at de ejer genetisk materiale, at de ejer luften. Jeg vil være forbandet, hvis jeg også giver dem volden. De ejer den ikke. Og jeg tænker også her, at mor grizzlybjørn bakker mig op. (...)
Hvad jeg siger i det kapitel [et kapitel om vold i bogen A Language Older Than Words] er, at hvis du slår tilbage, (...) risikerer du, at blive som de er. Det er noget af det dummeste, jeg nogensinde har hørt i mit liv. Betyder det, at da Tecumseh slog tilbage, løb han risikoen at blive som dem, der stjal deres land? Betyder det, at kvinden, der slår sin voldtæktsmand ihjel, risikerer at blive voldtægtsforbryder? Betyder det, at tigeren, der dræber dyrepasseren, risikerer at blive dyrepasser? Det er totalt idiotisk.
En til kliché, de fyrer af. Det her er den værste... De siger altid, vold ikke fører nogen vegne. Det er obskønt. Hvis vold aldrig fører nogen vegne, så betyder det, at alle de afrikanere, der kom via mellempassagen, tilmeldte sig, hoppede ombord, og sagde: 'Lad os komme derover, og lad os arbejde i marken!' Hvad det betyder er at, da de hvide kom til denne kontinent [Amerika], sagde indianerne: 'Hey, vil i ha' noget land? Hér, i kan ha' det!'
Der findes et godt citat af Robin Morgan: 'Overalt i verden kan en hvilken som helst kvinde gå alene om natten, og hvis hun hører fodtrin bagved sig, har hun grund til at være bange.' Hun kalder det 'frygtens demokrati'. Mænds systematiske terrorisering af kvinder har forandret opførslen af halvdelen af den menneskelige befolkning. Fortæl mig ikke, at vold ikke fører nogen vegne. Vold er forfærdeligt effektiv. DET ER HVORFOR DE BRUGER DEN."
_______________
Den tyske komiker Otto Waalkes havde i 1970'erne en sketch i programmet, hvor han stod i køkkenet og tilberedte grøntsager. Humoren lå i, at han flåede og hakkede f.eks. en tomat med en attitude, hentet fra klichéen "sadistisk massemorder torturerer sit offer", mens han også gav tomaten en stemme... Hylende - morsomt. Eller er det?
Er det en anden slags voldelighed, når vi forsvarer os mod trusler og overgreb fra et andet menneske, end når vi flår og hakker en tomat, fordi vi er sultne? I begge tilfælde gælder det vores overlevelse. Og liv er liv. Menneske eller tomat. Hvis du tror, du kan leve fuldstændigt ikke-voldeligt, f.eks. ved at være vegetar/veganer, så, tro om! Vold mod planter er også vold. Og ved at godkende vold mod tomater, men ikke godkende vold mod dyr eller mennesker, vurderer vi faktisk tomatens liv som værende mindre værd end dyrenes og menneskers. Med hvilken ret? Hvem har udnævnt os til retmæssige dommere over alt liv på jorden?
Spørgsmålet er ikke så meget, hvem volden går ud over, som det er, hvad hensigten er med volden. Om det er selvforsvar/overlevelse (som f.eks. når Abdulle Ahmed forsvarer sig håndgribeligt mod psykiatriens overgreb), eller om det er tilfredsstillelse af egoets behov, der driver værket - f.eks. når egoet har behov for økonomisk profit, eller magt. Som f.eks. når vores samfund/Benedikte Volfing får et ego-kick ud af at mishandle Abdulle Ahmed - og jeg ved ikke hvor mange andre i samme situation - med i høj grad giftige, kemiske substanser (mens dette absolut groteske magtmisbrug sørger for, at farmaindustrien får sig et økonomisk ego-kick), efter at han er gjort forsvarsløs på alle niveauer. Ved bæltefiksering og ved at reelt fratage ham muligheden for legal bistand. Og det er i øvrigt det samme ego-kick, vi taler om, når det kommer til det, at indbilde folk, de lider af en kronisk hjernesygdom, og derved gøre dem afhængige af systemet: "Jeg alene ved, hvad der er godt for dig." Eller: "Tro ikke, at du er noget/nogen uden mig."
Så, hvis nogen synes, jeg måske af og til bruger lige lovligt "stærke" vendinger i min kritik af psykiatrien - og af vores civilisation: jeg gør det, fordi begge dele grundlæggende truer mit og alt andet liv. Selvforsvar.
Forleden postede jeg et kortere indlæg på min engelske blog, hvori jeg skrev, at jeg af og til er ganske så træt af "at høre folk forsvare - ja, forsvare! - psykiatere og deres fodfolk, og prøve at fortælle mig, at disse stakler jo virkeligt tror på, at de hjælper, at deres hovedinteresse virkeligt skulle være, at hjælpe folk i krise, at de virkeligt ikke aner, hvad (for en enormt stor skade) de gør, og at jeg, følgeligt, ikke kan have andet end "compassion" og tilgivelse og hvad det måtte være af den slags for dem".
De ved ikke hvad de gør??? Undskyld, men hvis det er tilfældet, så er disse mennesker altså både blinde, døve og dertil såpas mindrebegavede, at de, også set på denne måde, er til fare for både sig selv og andre.
De ved udmærket godt, hvad de gør. Men de ved også, at samfundet dækker - ubetinget - over dem, fordi det de gør, helt er i samfundets ånd og tjeneste. Ligesom det er helt i samfundets ånd og tjeneste, når vi føler skyld over at anklage samfundet for at mishandle os. For vi har vel selv bedt om det, med vores utilpassede adfærd, ikk'?! - For, det er jo ikke sådan, at de selv tror på den med hjernesygdom, gener og ubalancer i transmitterstofskiftet.
Ligesom Derrick Jensen, så spørger også jeg mig tit og ofte, hvad der mon skal til. Hvornår det mon er nok. Om det mon nogensinde er nok. Og så er det næste spørgsmål, om man kan håndtere volden. Om man kan skelne mellem selvforsvar og et hævngerrigt og magtsygt ego-trip. For, det er det sidste, der gør, at man bliver som det/de, man kæmper imod.
torsdag den 5. marts 2009
Hvordan man forhindrer forandring
Jeg er ellers ikke videre optaget af, hvad dato det er. Men det gik lige op for mig, at det jo er den 5. marts i dag. Fordi en diskussion (på en lukket liste) mindede mig om "Bedre vilkår"-forhøringen, der fandt sted den 5. marts sidste år.
Har noget som helst i det psykiatriske system ændret sig (til det bedre) siden da? Niks. Intet. Er der overhovedet nogen, der taler længere om demonstrationen og høringen, og den høring, der fandt sted i efteråret 2008? Niks. Ingen. Hvorfor ikke? Mit bud: Fordi en meget stor del af kritiken ikke er nogen kritik. Den - store - del, der ikke ønsker andet, end nogle flere sygehussenge og mere forskning - for nye, "bedre" medikamenter. Det er denne - store - del af kritiken, der be'r dem, der kræver menneskerettighederne overholdt, betingelsesløst og undtagelsesløst - i det psykiatriske system, om at indgå kompromis. Kompromis? Med hensyn til menneskerettighederne???
Har noget som helst i det psykiatriske system ændret sig (til det bedre) siden da? Niks. Intet. Er der overhovedet nogen, der taler længere om demonstrationen og høringen, og den høring, der fandt sted i efteråret 2008? Niks. Ingen. Hvorfor ikke? Mit bud: Fordi en meget stor del af kritiken ikke er nogen kritik. Den - store - del, der ikke ønsker andet, end nogle flere sygehussenge og mere forskning - for nye, "bedre" medikamenter. Det er denne - store - del af kritiken, der be'r dem, der kræver menneskerettighederne overholdt, betingelsesløst og undtagelsesløst - i det psykiatriske system, om at indgå kompromis. Kompromis? Med hensyn til menneskerettighederne???
onsdag den 24. december 2008
Business as usual
I 1980'erne var jeg medlem af A.I.D.A. (Association Internationale de Défense des Artistes), en med Amnesty samarbejdende organisation, der engagerede sig for politisk forfulgte kunstnere. Folk som Orhan Taylan, Karl Gaspar og Wei Jingsheng.
I 1986 oversatte jeg i forbindelse med iscenesættelsen af Ariane Mnouchkine's Processen mod Wei Jingsheng i München nogle tekster om og af Wei Jingsheng. Undtagen i en kort periode i 1993 tilbragte Wei mellem 1979 og 1997 næsten 19 år i fangenskab, deraf fem år i isolation.
Isolationsfængsling var hans situation i 1986, da jeg lavede oversættelserne. Jeg læste om en lille celle med et vindue højt oppe, der tillod Wei at se en firkant af himmel. Der herskede stor bekymring, om Wei ville blive "skør" under disse omstændigheder.
Hvis noget ved mig er "unormalt", så er det min evne til at identificere mig. Med ofrene for uretfærdighed, vold, bedrag, misbrug... you name it. Og, for resten, det gør ingen forskel, om det drejer sig om et menneske, et dyr, en plante, en ting, eller hvad det måtte være. Jeg identificerer mig. Jeg bliver til offeret. Jeg lider. Hvorfor? Fordi jeg selv har været offer. Jeg vidste det ikke den gang. Det tog mange år og adskillige kriser at finde ud af det. Kriser: frihedskampe, uafhængighedskampe, retfærdighedskampe. Revolutioner. Politisk, ja. Kriser er altid også politiske. Hvad er forskellen mellem en dissident og en tosse? Dissidenten er bevidst om, hvad han/hun kæmper mod.
Jeg gik omkring, spærret inde i en lille celle, med bare en firkant af himmel at se. Jeg var ved at blive "skør". Jeg blev "skør", til en vis grad. Resten af graden kunne jeg udagere i form af aktivisme.
En tanke blev ved med at kværne rundt i mit hoved: Jeg måtte tage til Kina og befri Wei. Nu! Befri Wei. Befri mig.
En lignende tanke gik igennem mit hoved i går aftes, da jeg fik nyhederne om Ray. Nogle gange er det ikke så ligetil at lave identifikation om til accept og compassion.
Jeg spørger mig, hvornår det vil gå op for almenheden, at det der kaldes for "hjælp" til "de psykisk syge" ikke er andet end yderligere, og ofte den ultimative, undertrykkelse af mennesker, der er blevet gjort til ofre og er blevet berøvet et konstruktivt sprog, deres eget sprog.
Hvad jeg har hørt om Ray's høring minder mig skræmmende om Wei's proces: En gennemført farce. Udfaldet på forhånd afgjort.
Mens de selvudnævnte "demokratier" i denne verden højlydt protesterer mod og fordømmer menneskerettighedskrænkelser i lande som Kina, er de forbavsende blind overfor menneskerettighedskrænkelserne, der foregår midt imellem dem, i deres egen befolkning. Business as usual.
Dette er for alle dissidenter, der er blevet nægtet deres eget sprog, og der forfølges politisk i "hjælpens" navn:
Peter Gabriel Biko Live 1986
"You can blow out a candle
But you can't blow out a fire"
I 1986 oversatte jeg i forbindelse med iscenesættelsen af Ariane Mnouchkine's Processen mod Wei Jingsheng i München nogle tekster om og af Wei Jingsheng. Undtagen i en kort periode i 1993 tilbragte Wei mellem 1979 og 1997 næsten 19 år i fangenskab, deraf fem år i isolation.Isolationsfængsling var hans situation i 1986, da jeg lavede oversættelserne. Jeg læste om en lille celle med et vindue højt oppe, der tillod Wei at se en firkant af himmel. Der herskede stor bekymring, om Wei ville blive "skør" under disse omstændigheder.
Hvis noget ved mig er "unormalt", så er det min evne til at identificere mig. Med ofrene for uretfærdighed, vold, bedrag, misbrug... you name it. Og, for resten, det gør ingen forskel, om det drejer sig om et menneske, et dyr, en plante, en ting, eller hvad det måtte være. Jeg identificerer mig. Jeg bliver til offeret. Jeg lider. Hvorfor? Fordi jeg selv har været offer. Jeg vidste det ikke den gang. Det tog mange år og adskillige kriser at finde ud af det. Kriser: frihedskampe, uafhængighedskampe, retfærdighedskampe. Revolutioner. Politisk, ja. Kriser er altid også politiske. Hvad er forskellen mellem en dissident og en tosse? Dissidenten er bevidst om, hvad han/hun kæmper mod.
Jeg gik omkring, spærret inde i en lille celle, med bare en firkant af himmel at se. Jeg var ved at blive "skør". Jeg blev "skør", til en vis grad. Resten af graden kunne jeg udagere i form af aktivisme.
En tanke blev ved med at kværne rundt i mit hoved: Jeg måtte tage til Kina og befri Wei. Nu! Befri Wei. Befri mig.
En lignende tanke gik igennem mit hoved i går aftes, da jeg fik nyhederne om Ray. Nogle gange er det ikke så ligetil at lave identifikation om til accept og compassion.
Jeg spørger mig, hvornår det vil gå op for almenheden, at det der kaldes for "hjælp" til "de psykisk syge" ikke er andet end yderligere, og ofte den ultimative, undertrykkelse af mennesker, der er blevet gjort til ofre og er blevet berøvet et konstruktivt sprog, deres eget sprog.
Hvad jeg har hørt om Ray's høring minder mig skræmmende om Wei's proces: En gennemført farce. Udfaldet på forhånd afgjort.
Mens de selvudnævnte "demokratier" i denne verden højlydt protesterer mod og fordømmer menneskerettighedskrænkelser i lande som Kina, er de forbavsende blind overfor menneskerettighedskrænkelserne, der foregår midt imellem dem, i deres egen befolkning. Business as usual.
Dette er for alle dissidenter, der er blevet nægtet deres eget sprog, og der forfølges politisk i "hjælpens" navn:
Peter Gabriel Biko Live 1986
"You can blow out a candle
But you can't blow out a fire"
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
