"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

tirsdag den 24. marts 2009

Det helt normale vanvid

I never wanted to be normal, anyway. Normal got us into the mess we're in. -Tooker Gomberg

Sigrun postede i dag et indlæg om "vanlige og uvanlige mennesker", der ledte mine tanker til bl.a. et læserbrev, jeg fik kendskab til igennem en ven, tilbage i 2007.

Oprindeligt postede jeg nedenstående indlæg, der omhandler indholdet af læserbrevet, på min 24-timer-blog, der imidlertid, efter en relativ kort testkørsel med mindre tilfradsstillende resultat (jeg siger bare "formatering" og "kommentarpolitik" - med specielt tyngdepunkt på det sidste), hurtigt blev opgivet igen. Uden at jeg nogensinde fik postet indlægget her på bloggen.

I anledning af Sigruns indlæg ovre på hendes blog, kommer det altså nu alligevel her:

Hans Ersgaard, narkoselæge fra Esbjerg, sendte sidste efterår et læserbrev til Jydske Vestkysten, som blev offentliggjort i bladet den 29.09.07. Desværre har jeg ikke linket, og man skal være abonnent på bladet (hvilket jeg ikke er), for at få adgang. Jeg blev via en ven oplyst om indholdet af læserbrevet, som er en kommentar til politikernes besparelser indenfor psykiatrien.

Hans Ersgaard lægger ud med at remse nogle kriminelle handlinger op, begået "af mennesker, som ikke er helt friske i øverste etage." Han mener nu ikke, det kan være rigtigt, at disse "ikke helt friske i øverste etage" værende mennesker kan have lov til at færdes frit i samfundet, nej! De hører hjemme i psykiatriske institutioner, læs: ind på den lukkede med dem, og smid så nøglen laaangt væk! Så, ifølge Dr. Ersgaard må "alle de nødder", som han vælger at udtrykke sig, "der er sparet ud af psykiatrien (...) tilbage igen."

Og videre: "Ikke for deres skyld," han mener de ikke helt friske i øverste etage værende, "men for vores, skatteborgerne (...)."

Hvis man nu tror, at så kan det vist ikke blive meget mere menneskeforagtende, må man tro om: "Der skal sikkert ikke ske ret mange flere tilfælde," af kriminalitet, begået af de ikke helt friske osv., "før selvtægten kommer frem. Jeg vil godt betale for patronerne", konkluderer vores ganske almindelige gennemsnitsdansker, der så almindelig måske alligevel ikke er, da han som læge vel egentligt burde eje et vist minimum af ydmyghed, respekt for liv og sans for hvad der er etisk forsvarligt. Et minimum, der måske burde overstige gennemsnitsdanskerens.

Men, på den anden side, hvordan det faktisk er bestilt om både ydmyghed, respekten for liv og etikken indenfor lægernes verden, er psykiatrien jo et lysende eksempel på.

Er der noget at sige til, at jeg, på trods af et ellers meget vellykket terapiforløb, til stadighed af og til ser mig mistroisk omkring, og, i sjældne tilfælde heldigvis kun, stadigt kan få et mindre panikanfald, lørdag, kl. 13 i Netto, omringet af ganske almindelige gennemsnitsdanskere???
________________

"Posttraumatisk stressreaktion (PTSD) er en naturlig, emotionel reaktion på en dybt rystende og forstyrrende oplevelse. Det er en normal reaktion på en unormal situation." Fra ptsd.org's hjemmeside. Eller, faktisk meget mere korrekt: Det er en naturlig reaktion på en unaturlig situation - der så både kan være normal eller unormal. Mange unaturlige, traumatiserende omstændigheder betragtes jo i vores samfund som helt normale. Således en holdning til mennesker i krise, som den, Hans Ersgård's læserbrev giver udtryk for. Eller Aida Husejinovic's artikel: Mennesker i krise er per definition åndsamøber, intellektuelt mindrebemidlede second-rate eksistenser. Som psykologen så bare skal afrette til at huske, at tage deres daglige, hjernekapaciteten reducerende "medicin". Ved hjælp af lidt rottedressur, aka "psykoedukation", kognitiv adfærds"terapi", eller andet af den skuffe.

10 kommentarer:

Psykolade sagde ...

Bare en liten rask en.. Hvis man godtar schizophreni-diagnosen, så dekker den ca. 1% av befolkningen. Kun en veldig liten andel av disse har ønsker om å skade andre enn seg selv (og evt helsepersonell, som min kompis som fikk brennvarmt vann med sukker helt over seg fordi han hadde "sett rart" på en pasient, som like før hadde virket meget stabil). Selvsagt er det tragisk når noe skjer (som i Tromsø nylig), men det skal faktisk godt gjøres for denne lille andelen av 1% å gjøre videre skade. Men hey, la oss sperre inne alle med angst for høyder, de er uvanlige og kan jo bli farlige.

Dog på den annen side. Hvordan skal samfunnet gjøre med f.eks u-psykotiske pasienter som sier rett ut at de har planlagt i detalj hvordan de skal ta livet av personalet i sin lokale barnehage fordi de selv ble misbrukt som barn (et reelt tilfelle)? Man kan jo ikke sperre dem inne for det, men jeg ville ikke at mannen in question skulle bodd ved siden av mine barns barnehage, heller.

Men uff, for mye alvor så tidlig på morgenen. Jeg synes faktisk at gjennomsnittsdansker kan være ganske skumle! F.eks begynner jeg ofte å tenke på at mange av dem lager sin egen sennepssild og rullepølse til jul. Og så er de jo så avslappet at man får dårlig samvittighet av å se på dem. Ikke rart du får panikkanfall noen ganger, du bor jo med dem! ;o)

Marian sagde ...

Psykolade: skumle er netop udtrykket. Måske vi skulle bure alle de skumle inde? :D

Men faktisk så synes jeg, at de skumleste er dem, der pakker holdninger som Hans Ersgårds ind i hvad jeg kalder for NAMI- respektive TAC-retorik: "Vi må hjælpe disse stakkels syge mennesker!" Det er trods alt noget nemmere, at argumentere mod åbenlys umenneskelighed, end mod den, der gemmer sig i og bag et hav af patetiske floskler, der skal foregive, at motivet for umenneskeligheden er lutter medmenneskelighed.

Mht. hvad vi skal stille op, både med den ene og anden slags, så tænker jeg, meget ville være vundet, hvis alle blev taget alvorlige. I stedet for at konsekvent fortrænge og for-/benægte. Nogle gange kan det være nok med bare ét menneske, der virkeligt oprigtigt tager en på alvor, anerkender ens sårethed som fuldt ud berettiget, for at man kan lægge den, og dermed eventuel hævntørst, bag sig. Det bryder jo så også den her onde cirkel af vold, der avler mere og mere vold.

Dermed ikke sagt, at de ansvarlige ikke skal stå til ansvar for deres u-/gerninger! Men der er forskel mellem hævn og retfærdighed. Som det fungerer i dag, ser jeg desværre ikke ret meget andet, end at der gøres alt for at forhindre, at de ansvarlige gøres ansvarligt. Og så er det jo ikke så mærkeligt, hvis folk får lyst til at hævne sig. Samfundet be'r sådan set selv om det.

Og forskellen mellem "psykotisk" og ikke-"psykotisk" er jo marginal. Havde en bekendt, der fortalte, at han hørte stemmer, der sagde, at nogen måtte bøde for det. Det gjorde ham som regel ret så skrækslagen, for hvad nu, hvis han en dag ikke kunne andet, end at adlyde stemmerne, og faktisk lade nogen bøde for det? Jeg spurgte ham, hvad nogen skulle bøde for. Først forstod han slet ikke mit spørgsmål. Men da jeg spurgte, om det måske på en eller anden måde kunne have at gøre med en barndom, der dels havde afspillet sig på institutioner, og dels med en alkoholikerfar, var der noget ved at gå op for ham. Mens sytemet holdt fast i, at det ene og alene drejede sig om meningsløs galskab. Og så tager vi lige noget dope og snakker ikke mere om, hvad stemmerne siger...

Lad mig gætte: der er heller ikke nogen, der nogensinde virkeligt har indladt sig på den "patient", som du skriver hældte brandvarmt sukkervand over din kammerat. Nogle piller, og lidt kognitiv rottedressur, that's it. Ved egentligt slet ikke, hvorfor man skal læse år ind, år ud på universitetet, bare for at blive cirkustræner... Sorry, men altså... - Og jeg siger ikke, at det er din kammerats skyld. Det er systemet som helhed, der ikke fungerer som hjælp for mennesker i krise.

Marian sagde ...

P.S.: Og da gjorde jeg næsten cirkustrænerne lidt uret. Har arbejdet i cirkus. Bl.a. under Fredy Knie Jr. Uden empati og respekt for dyrene kommer man ikke langt i den verden.

Psykolade sagde ...

Wow, har du virkelig! Så kult! Jeg har bare hatt en due i en skinnerboks..

Marian sagde ...

En due i en skinnerboks?! That poor animal! How could you?!

Harning sagde ...

..Mon de snart spærrer mig inde også?
Taget alle mine (synes jeg selv) helt naturlige reaktioner på et unaturligt system i betragtning..?. :-)

Marian sagde ...

Harning: Jeg tror, Sigrun har fat i noget, når hun foreslår, at lægge tag over hele bydele - Oslo eller andetsteds - og erklære dem for galehuse. Selv om jeg ikke tror, enkelte bydele kan gøre det. Såvidt jeg er informeret er der nemlig stort set ingen mennesker, der ikke på noget tidspunkt i deres liv har tænkt på selvmord, og jeg tror også, min veninde har helt ret. Hende, der engang sagde, at det jo bare var et papirstyndt lag af kulturelle normer, der afholdt os fra at slå naboen ihjel. Ikke fordi det skulle være naturligt, at slå naboen ihjel, men mere fordi vi snart allesammen er såpas stressede af at skulle leve i den her kultur, hvor overgreb også er normen, at aggressionsniveauet generelt er højt nok, til at slå naboen ihjel - lade ham/hende bøde for det - bare fordi han/hende måske har "sett rart" på en, en gang for meget.

Så, hvis farekriteriet skal tages alvorligt, tror jeg, vi bliver nødt til at indhegne hele kloden og erklære den for et eneste, stort galehus...

Og for resten så er du vel godt klar over, at hvis du tror, det er systemet, der er noget galt med, og ikke dig, så er det umiskendeligt tegn på, at det er dig, der er noget galt med, ikke??? Det hedder "manglende sygdomsindsigt", og det er et karakteristisk symptom på sindssyge.

Harning sagde ...

:-)
Hm, hvad nu hvis jeg erkender en manglende sygdomsindsigt.. :-)

Marian sagde ...

Tjahhh, Harning, så bliver vi vist snart nødt til at spærre dig inde, og smide nøglen laaangt væk. Jeg kan jo se på din blog, at du lider af alvorlige vrangforestillinger, og når du oven i købet mangler sygdomsindsigt, så må vi vist konstatere, at du er til fare for dig selv og andre... ;)

Harning sagde ...

Damn;-)