Ord, del I

Det er et nærmest gennemgående fænomen at individuer, der har fået en psykiatrisk diagnose betegner sig selv som "psykisk syg" eller "sindslidende". Psykiatriens sygdomsterminologi bliver af de fleste kritikløst overtaget, delvis endda af dem, der ellers siger, de ikke umiddelbart tror på gen- respektive transmitterstofhistorien, og altså ikke på "psykisk sygdom" som fysiologisk sygdom.

Åbenbart mener man, at ord, begreb ikke betyder det store. Det er en fejl. Sprog er et magt- og identifikationsmiddel som ikke kan overvurderes. Ikke uden grund er rhetorik og semiotik f.eks. videnskaber for sig selv.

Mine ord, mit ordvalg, definerer mig selv. De ER mig. Ofte læser man i debatfora og på websites det velmendte råd, at man ikke skal identificere sig med sin "sygdom", siden man jo ikke ER sin sygdom. Gerne udtalt af desamme personer, der så andetsteds i detsamme forum skriver: "Jeg ER psykisk syg".

Nu kan vi vist hurtigt blive enige om, at når en person siger: "Jeg er diabetiker", så gør det ikke personen til en "syg" personlighed. Det gør ikke denne persons psyke, hans eller hendes tanker, følelser og handlinger "syge". Desværre forholder det sig lidt anderledes, når det kommer til "psykisk sygdom". Fordi både en persons personlighed men også evtl. "psykisk sygdom" lokaliseres i personens hjerne. Altså må det være personens personlighed, der er syg. Kan man tage en person alvorligt hvis psyke, hvis tanker, følelser og de deraf følgende handlinger er syge? Nej, vel? Ikke desto mindre er det netop det, de "psykisk syge" kræver: At blive lyttet til og taget alvorligt. På lige fod med ikke "psykisk syge" mennesker. Med hvilken ret?

Det er som med slaven, der betegner sig selv som "slave" og samtidigt kræver at blive behandlet som en fri mand/kvinde. Et urimeligt krav. At overtage "herrens", psykiatriens, terminologi, gør mig til det, "herren", psykiatrien, betragter mig som at være: en "slave", en "psykisk sygdom", en diagnose. En utilregnelig, "syg", defekt og derved værdiløs ting, som der ikke er nogen som helst grund til at lytte til eller tage alvorligt. Ikke kun i psykiatriens, men, bevidst eller ubevidst, også i mine egne øjne. En ud af mange grunde, hvorfor jeg selv har valgt begreber som "psykisk syg", "sindslidende" og lignende (hjerne-)sygdomsrelaterede begreber fra, når det kommer til min person.