"Ikke for at være racistisk..."

Jeg var en tur i Netto i dag. Ved kassen sad der en ung mand af tydeligt anden etnisk baggrund end dansk. Ind fra gaden kommer der en mand, godt op i sine 50'ere og henvender sig til den unge mand ved kassen. Han fortæller noget om nogle sedler, som han altså havde fået besked på at henvende sig ved kassen med. Den unge mand spørger på flydende svensk: "Vilka sedlar?" Hvorpå det farer ud af vores 50+ årige kunde: "Ak, du forstår jo ikke hvad jeg siger!" "Jo, jag förstår godt. Men vilka sedlar menar du?" siger den unge mand venligt. "Du forstår ikke hvad jeg siger", bliver 50+ med tiltagende stridslyst ved. "Det er ikke for at være racistisk, men du forstår altså ikke! Men glem det, det er ligemeget! - Og tænk sig hvis man kom på sygehus, og så står der en eller anden polak, og så er det hele nødt til at foregå på engelsk eller tysk!" Hvorpå han forlader butikken. I vrede.

Jeg undrer lidt, hvad det mon er for nogle problemer, uafklarede spørgsmål omkring sig selv og sit liv, 50+ her projicerede på den stakkels unge kasseassistent i Netto. De kan ikke være i småtingsafdelingen. Problemet var jo ikke at den unge mand ikke forstod. Lige så lidt som problemet var at 50+, her i Nordsjælland og lige ved Øresundet, ikke forstod nogle få flydende og tydeligt talte ord svensk. Problemet var at 50+ ikke ville have den unge mand skulle forstå. Og hvorfor minder episoden mig om både (verdens)politik men også om psykiatrisk praksis??