Torsdag den 13.12.07 afholder LAP demonstrationer i København, Århus og Odense. Demonstrationerne skal gøre opmærksom på "sindslidendes" vilkår og deres ønsker til en forbedring af disse. Samtidigt skal der afleveres en underskriftsindsamling, som brugere på Sindnet har initieret. Brugernes ønskeliste omfatter 12 punkter, hvoraf jeg uden problemer kan støtte de 11. Det 12. punkt gør imidlertid, at jeg hverken har underskrevet indsamlingen eller vil deltage i demonstrationen. Punktet hedder: "Vi ønsker flere sengepladser på psykiatriske afdelinger."
Jeg ønsker nemlig alt andet end flere sengepladser på psykiatriske afdelinger. Det jeg i stedet for ønsker mig, og som jeg desuden mener mangler på listen, er psykiatri-alternativer, såsom krise-centre, indretninger som Soteria, Windhorse eller Weglaufhaus i Berlin.
Jeg mener ikke, at mennesker i krise har noget at gøre på et sygehus. Sygehusatmosfæren, uanset hvor pastelfarvet-nymalet væggene måtte være, formidler en selvopfattelse af at være "syg": hjælpeløs, afhængig af omsorg og pleje, ikke i stand til at tage vare på sig selv. Dette står i grel kontrast til recovery'ens første og vigtigste forudsætning: empowerment.
Selvfølgeligt er jeg, ikke mindst af egen erfaring, udmærket godt klar over, at mennesker i krise kan have meget svært ved at skulle tage ansvar for sig selv og vare på sig selv. Hvorfor de uden tvivl har brug for støtte til det. Men at placere mennesker i krise på et sygehus, er altså ikke at støtte dem i at genfinde de ressourcer, der skal til, så de igen kan tage deres liv i egne hænder. At anbringe mennesker i krise på et sygehus er at bestyrke deres selvopfattelse af at være utilstrækkelige, svage, syge, og med det sidste er det ikke andet end endnu et budskab om den biologiske hjernesygdom, psykiatrien så gerne vil have sine brugere til at tro på for at kunne sælge sin "behandling", sine piller til dem.
Set på denne måde, falder ønsket om mere terapi og gratis psykologer til jorden. Samtaler med en psykolog kan ikke helbrede en organisk sygdom. Samtaler med en psykolog kan løse emotionale, eksistentielle problemstillinger. Men, hvad laver mennesker med emotionale, eksistentielle problemstillinger på et sygehus? De er jo ikke organisk syge. Eller er vores fagre nye verden virkeligt allerede nået dertil, at det at være et tænkende, følende, levende menneske er en organisk sygdom?? I så fald er der vist heller ikke brug for psykologer længere i denne fagre nye verden. Og heller ikke for "mere psykoterapeutisk og analytisk uddannelse af behandlere/psykiatere". I så fald er der udelukkende brug for flere piller, mere ect og gerne også implantater og psykokirurgi. Og, selvfølgeligt, flere sengepladser på psykiatriske afdelinger.
Et ønske om alternativer fri for psykiatrisk indoktrination og "medicin", havde pyntet gevaldigt på listen og fået mig til både at underskrive og deltage i demonstrationen. Ønsket om flere sengepladser på psykiatriske afdelinger derimod, kan og vil jeg ikke bakke op om.
fredag den 30. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
2 kommentarer:
Hej Silent Sea Spheres
Jeg blev da lige lidt nysgerrig og har da os læst din blog.
Dejligt at læse at du støtter de 11 ud af de 12 punkter vi på www.Sindnet.dk i samråd er kommet frem til.
Jeg synes din blog er rigtig god og uddyber mange af de ting, som jeg tænker der også i talerne d. 13 December 2007 bliver uddybet.
For jeg giver dig da helt ret i at det bedste ville være hvis der slet ikke fandtes sygehuse - hvis alle aldrig kom i den situation, at de blev så syge og dårlige, at de behøvede andre til at tage sig af dem.
Men sådan er det nu engang - gudskelov, vil jeg mene - og dermed kommer vi også til det 12.e punkt som du ikke bryder dig om.
For som jeg ser det er vi stadig mennesker - ikke maskiner - og på det punkt kan jeg læse at vi er meget enige.
Grunden til at vi tager det med er fordi der bliver skåret ned på sengepladser - der har været megen debat om det i medierne det sidste stykke tid.
Mange bliver udskrevet før de er raske, fordi der ikke er plads til dem der er "mindst" syge - for at gøre plads til dem der kommer og er "rigtigt" syge.
Hvem vurderer hvem der er mere syge end andre ?
Der er åbenbart rigtigt mange i vores lille land, der har behov for omsorg og pleje - (statistikkerne siger at hver 5 dansker på eet eller andet tidspunkt bliver ramt af en sindslidelse) - men bliver lagt ud på gangene, fordi der ikke er plads på stuerne til dem. Mennesker som egentligt har behov for fred og ro, skal ligge på en gang med træk og trafik.
Det er vi mange der mener er umenneskeligt, og derfor har vi taget punktet med.
Så vidt jeg har forstået handler det om, at der er blevet oprettet en del enestuer, fordi nogle er så syge at de skal have adgang til eget toilet. Det er os meget fint - det er så bare sørgeligt at nogen skal placeres på gangen - fordi de er for raske til at få enestue med eget toilet.
Jeg har ikke været på de steder som du omtaler i Berlin.
Dog har jeg været på krisecenter 6 uger efter jeg fødte min yngste søn tilbage i 1995 og min ældste søn var 4½. Det skulle der godt nok stærke nerver til - vi boede på 9 m2 i 6 uger. Jeg var så uheldig at føde i et vagtskifte midt om natten - så jeg var ved at forbløde. Jordemoderen sagde, at havde det været en hjemmefødsel, havde jeg ikke overlevet.
Men det kunne da være genialt om der kom flere af sådanne tilbud i DK også, som du nævner i Berlin.
For jeg er da ganske enig med dig i at mange mennesker ikke behøver at blive indlagt på psykiatriske afdelinger - men sagtens kunne være i et psykoterapeutisk miljø i stedet for.
Bla som du beskriver - mennesker i krise. Og jeg giver dig helt ret i at det ikke er fedt at være overladt til andres omsorg og pleje - og ikke være i stand til at tage vare på sig selv.
Men sådan er det nu engang - og så er det dejligt at der er så mange mennesker som hver dag kæmper en kamp for bedre vilkår for sindslidende/psykisk syge.
Deres uddannelse kan kun blive bedre og bedre - fordi vi bliver mere og mere bevidste om årsagerne til sindslidelser - som jo ikke alle stammer fra organiske lidelser.
Jeg synes ikke det kan være rimeligt at man skal være totalt psykotisk eller suicidalt udøvende før end man kan blive indlagt på psykiatrisk/psykoterapeutisk afdeling.
Du synes at ønsket om mere terapi og gratis psykologer falder til jorden, idet psykiaterne ser sindslidelser/psykisk sygdom som en organisk lidelse og derfor ordinerer medicin.
Og det har du da også ret i, hvis vi henfalder til at se tingene i det perspektiv. Og det er jo så det perspektiv at se mennesker som maskiner med en "fejl" som kun kan udbedres med medicin.
Enig - nogle mennesker har behov for medicin, for at kunne hænge sammen. Og det er os ok - det skal jeg ikke blande mig i.
Det jeg blander mig i er at mange psykiatere udskriver medicin i flæng uden egentligt at lytte til hvad deres patienter siger.
Uden at se på den sorg og smerte som ligger bag lidelsen. Og mange mennesker lider af bivirkningerne.
Jeg har beskæftiget mig meget med alternativ behandling i mange år.
Jeg vover den påstand - at når jeg har det rimeligt psykisk, så er mit immunforsvar bedre og jeg bliver ikke så nemt smittet med diverse sygdomme. Jeg har det rimeligt psykisk, når jeg kan få snakket med en behandler om alle mine psykiske symptomer - når jeg ikke går ned grundet angst og stress - men får lov til at tale om alt det der gør mig angst og stresset.
Når jeg møder forståelse, accept og tolerance for hvordan jeg er sat sammen (også organisk/hormonelt).
Jeg har snakket med mange mennesker i tidernes morgen - det har bekræftet mig i at mange andre har det ligesådan.
Men uanset hvad, så synes jeg ikke det kan være rigtigt at mennesker der er syge og har behov for andres omsorg og pleje, skal lægges på overbefolkede gange - eller sendes hjem før det er forsvarligt at udskrive dem.
For uanset hvad, så er vi sindslidende :
mødre og fædre til nogen
vi er børn af nogen
vi er nogens søstre og brødre
vi er nogens onkler og tanter
vi er nogens fætre og kusiner
vi er nogens nevøer og niecer
vi er nogens bedsteforældre
og dette har vi også tilfælles -
vi er mennesker af kød og blod...
vi lider... og vi har ret til en ordenlig behandling
Hej Michalla,
tak for din kommentar, der gav stof til en del eftertanke - og et nyt indlæg.
Jeg er helt enig med dig i de fleste punkter, ligesom jeg jo er enig i de fleste af Sindnet/LAP-demo'ens punkter.
Dér hvor vi nok ser forskelligt på sagen, er mht. sygdomsbegrebet, og, deraf følgende, psykiatriens rolle både overfor os og resten af samfundet. Denne forskel har jeg valgt at tage op og gå lidt mere i dybden med mit syn på problemet.
Jeg er fuldstændig enig både med dig og Sindnet-brugerne/LAP-medlemmerne, at det ikke kan være rigtigt, som vores samfund behandler folk i krise. Det der foregår på dette område, er simpelthen under al kritik. Men jeg mener altså ikke, at psykiatrien overhovedet KAN behandle mennesker i krise værdigt. Og derfor mener jeg heller ikke at flere sengepladser er løsningen og ønskværdige.
Send en kommentar