"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

tirsdag den 16. december 2008

Seroquel eller Suzie-Q - Kan psykofarmaka sidestilles med illegale rusmidler?

En lille historie - bare én af mange, og, desværre, flere og flere - der fortæller noget om, hvorvidt psykofarmaka er noget helt, helt andet end fritidsstoffer, som både Julie og Henrik Rindom mener, eller ej: I byen Minden i delstaten Louisiana (USA) blev den 21-årige Carl Rugley Jr. anholdt i torsdags. Han fik lov til at tage sin frakke med da politiet kom for at hente ham, men selvfølgeligt ikke uden at frakkens lommer blev gennemsøgt. Politiet fandt et glas med 150 tabletter Seroquel i én af lommerne, som Rugley forklarede, han havde fået fat i på hans fornylig afdøde bedstemors recept, og som han tog selv. Uden at han har en psykdiagnose af nogen art, og altså som "narko".

Om han nu virkeligt havde et recept liggende fra sin afdøde bedstemor, eller om han har stjålet de 150 tabletter Seroquel, og om han nu virkeligt havde tænkt dem til eget forbrug, eller om idéen var, at videresælge på gaden: Seroquel, der på gaden handles bl.a. under navnet "Suzie-Q", er nok det neuroleptikon, der mis-/bruges mest som illegalt rusmiddel, "narko".

"Bare vent til dette medikament bliver godkendt til depression og angst. Episoder som den ovennævnte vil eskalere," skriver Philip Dawdy. Jeg frygter, han har ret.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Altså - jeg hører jo til en af de få, som anser at alle stoffer bør være legale (for mennesker over 18) og indeholde klare varedeklarationer - for vi kan ikke komme udenom deres eksistens, eller at nogen mennesker vil vælge dem til. Hvad vi derimod kan komme til livs er kriminalitet, manglende viden og en del bivirkninger.
Men jeg ved jo også at det er en utopisk tanke....

Marian sagde ...

Selv tilhører jeg jo også den gruppe. Mens jeg har det som Jane: "The drugs I like were in your grandmother or great-grandmother's medicine chest." Seroquel er især eftertragtet og bliver brugt som erstatning for "den ægte vare" af folk, der ikke kan få fingrene i heroin f.eks. Mens heroin - af god kvalitet vel at mærke - slet ikke har desamme sundhedsskadelige bivirkninger som Seroquel, og i princippet altså ville være langt at foretrække. Hvis det kunne fås legalt.

Det er i mine øjne den største hykleri, at stemple folk med såkaldt "dobbeltdiagnose", for så at gøre dem afhængige af stoffer, der stort set gennemgående er langt mere drabelige end ting som cannabis, kokain eller heroin.

Anonym sagde ...

Jeg synes nu ellers at det er ganske nemt at skelne skarpt mellem om et stof er narko eller terapeutisk. Kriteriet er om der er patent på det. Udløbne patenter bliver helst erstattet af let modificerede udgaver med patent, hvorefter det er uforsvarligt at bruge en patentløs udgave, da undersøgelser viser at den er forældet. Derfor ingen mulighed for lovligt salg, og kopiproducenterne vil jo dog helst undgå at blive taget i at markedsføre et produkt som ikke må sælges.

Omkostningerne ved at få et medikament godkendt som terapeutisk sikrer jo mod at ikke-patenterbare stoffer slipper igennem. Muligvis laves en variant hvor den største reelle forskel er patenterbarheden.

At mange receptpligtige apotekervarer har sort værdi som narko understreger derved blot vigtigheden af at have stram snor i dem der efter en recept synes at de får mere glæde ved at "veksle" til penge der kan købes andre ting for. Det går jo ikke ... ;-)

Marian sagde ...

Haha, ja! Set på den måde, er der selvfølgeligt kæmpestor forskel. Minder mig om, at jeg forleden læste noget i forbindelse med cannabis' terapeutiske egenskaber, som man jo er ved at (gen-)opdage. Man skal nu bare ikke tro, at det måske kunne føre til en lovliggørelse af stoffet, næh nej du. Det skal jo ikke blive for hyggeligt (og for billigt!), vel?? Så man er i gang med at udvikle et syntetisk pendant til det terapeutiske virkstof i cannabis...