"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

tirsdag den 20. januar 2009

"Jeg tror ikke på håb" - Nogle tanker om afmagt, håb og recovery

Der tales meget om håb. Lige nu, mens jeg skriver disse linier, sidder der rigtig mange mennesker verdenen over limet til TV-skærmen, og bevidner deres håb, personificeret i Barack Obama, overtage magten i USA. Mens også Obama selv taler om håb.

Magt - Den enes magt er den andens afmagt... Bare en tanke.

Håb er noget man har, når man identificerer sig som værende afmægtig, offeret.

"Jeg tror faktisk ikke på håb. Jeg tænker, at håb er en meget, meget, meget, meget dårlig ting. Fordi håb, hvad det virkeligt betyder, hvad det virkeligt er, er længsel efter en fremtid, som jeg ikke har indflydelse på. (...) Jeg håber ikke, at jeg spiser noget i dag. Jeg gør det. På den anden side, når jeg går ombord på et fly, håber jeg, det ikke styrter ned. Fordi, når først det er lettet, har jeg ikke længere nogen indflydelse." -Derrick Jensen, Madness Radio-interview "Environmental Insanity w/Author Derrick Jensen".

Håb ikke på, at Obama vil redde dig, og verdenen. Håb ikke på, at de professionelle vil løse dine problemer for dig. Håb ikke på fremtiden. Håb ikke på recovery. Vær. Nu.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Helt enig i at det handler om selv at tage ansvar, selv være, i stedet for at vente på at andre ordner sagerne, opfylder et håb.

Men det er jo også en fordel med omgivelser, der giver plads til udvikling i en gunstig retning. Og dér foretrækker jeg da Obama frem for Bush.

Marian sagde ...

(Tredje forsøg) Det gør jeg da også helt klart, foretrækker Obama.

Det var ikke ment som et angreb på ham, eller noget. Jeg ser bare en masse mennesker, der nu håber, at Obama nok skal forhindre "Titanic" i at gå ned. Ganske ligesom jeg ser en masse mennesker, der mener håb er det vigtigste ingrediens for at kunne opnå recovery fra psykiske problemer. - Der er nærmest ikke nogen områder i samfundet, hvor der knevres mere om "håb", end i recovery-sammenhænge. - Det er det ikke. Det er tro, der er det. For, som jeg skriver i kommentaren ovre på Different Thoughts, så er vi jo allesammen alerede recoveret. Vi ved det bare ikke. Og vi bliver ikke bevidst om det ved at fortsætte i al evighed med at håbe og drømme. Lige så lidt som Obama alene får vendt skuden, mens alle vi andre fortsætter med at sejle den vandte sø - for at parafrasere lidt - med direkte kurs mod isbjerget, i håb om, at han skal klare ærterne for os.

"Be the change you want to see in the world."