"De farlige sindssyge" langt mindre farlige end din "normale" nabo

Sigrun har skrevet om det på sin blog, og her kan man læse på dansk om hvor farlige "de farlige sindssyge" faktisk er. Nemlig langt mindre farlige end "rationelt" tænkende mennesker.

Det forundrer mig ikke, da "psykoser" som regel netop er en protestreaktion på drabsforsøg (i symbolsk betydning, drab på et spirituelt plan), og alene sigter mod at bevare, ikke tage, liv. "Psykotiske" mennesker bliver kun voldelige, når de trænges op i en krog, altså i selvforsvar.

»Det yderst begrænsede antal gerningsmænd og mangelen på særlige kendetegn hos disse mennesker betyder, at det vil være umuligt at forudsige, hvem der kan begå handlingerne, og hvornår det kan ske«, citerer artiklen på politiken.dk dr. Olav Nielssen fra University of New South Wales, der dermed bekræfter, hvad kritikere længe har sagt, nemlig at psykiatere faktisk er ekstremt dårlige til at forudse voldelig adfærd.

Over halvdelen af drabene blev desuden begået af mennesker, der ikke før hændelsen havde været i kontakt med systemet, og man kan så spørge sig, hvordan f.eks. et tiltag som ambulant tvang under disse omstændigheder skal kunne nedbringe antallet af drab begået af "psykotiske" personer. Især siden et sådant tiltag uden tvivl også, og forståeligt nok, vil føre til, at endnu færre i første omgang henvender sig til systemet og be'r om hjælp, mens mennesker, der allerede er i systemet, også forståeligt nok, i nogle tilfælde vil vælge, at "gå under jorden" for at undgå yderligere overgreb mod sig selv.

Jeg er enig med Sigrun: lavtærskeltilbud i stedet for mere tvang må være løsningen. Lavtærskeltilbud, der fokusserer på andet end stempler og piller, og hvor personer, der henvender sig, kan være sikker på, ikke at blive udsat for yderligere overgreb.
_______________

Og her en lille oversættelsesservice, siden der forleden var nogen, der ledte efter det engelske begreb for "øksemorder": "pickaxe killer". Og hvis man lige vil tilføje lidt ekstra "krydderi", så siger man "maniacal pickaxe killer". Angst sælger, ja.

60 - 90 % af den samlede befolkning genetisk prædisponeret til "skizofreni"

Bortset fra, at artiklen her ellers kun indeholder det bare alt for velkendte, men derfor ikke mere sande volapyk om for meget dopamin og "skizofrene" mus, synes jeg det er ret interessant, at man vil udvikle både diagnose- og screeningsredskaber og ny "medicin" på grundlag af nogle gener, der forekommer hos 60 - 90 % af den samlede befolkning.

Nærmest som at påstå, at gener for at være menneske forårsager såkaldt "skizofreni", hvorfor disse gener egner sig til at diagnosticere respektive screene for denne "sygdom".

Jeg forstår pludseligt så godt, hvorfor jeg ved min bedste vilje ikke har kunnet finde nogle hurraråb angående Thomas Werges i følge de danske medier så banebrydende opdagelser i den udenlandske presse. Ikke meget at råbe hurra for.

Jeg forstår imidlertid endnu mindre end før, hvorfor man vælger at poste yderligere 30 millioner kroner i Thomas Werge og hans kollegers "forskning". Mens man ikke har så meget som en halvtredsøre til etableringen af dokumenteret virkningsfulde psykiatrialternativer.

"Verdens mentale sundhedsdag"

...eller måske snarere "Verdensdag for markedsføringen af psykisk sygdom"? Whatever. Onsdag den 7. var R.D. Laing's fødselsdag. Here's to Ronnie Laing!

The condition of alienation, of being asleep, of being unconscious, of being out of one's mind, is the condition of the normal man.
Society highly values its normal man. It educates children to lose themselves and to become absurd, and thus to be normal.
Normal men have killed perhaps 100,000,000 of their fellow normal men in the last fifty years. -The Politics of Experience
_______________

Long before a thermonuclear war can come about, we have had to lay waste to our own sanity. We begin with the children. It is imperative to catch them in time. Without the most thorough and rapid brain-washing their dirty minds would see through our dirty tricks. Children are not yet fools, but we shall turn them into imbeciles like ourselves, with high I.Q.s if possible. -The Politics of Experience
_______________

As long as we cannot up-level our 'thinking' beyond Us and Them, the goodies and baddies, it will go on and on. The only possible end will be when all the goodies have killed all the baddies, and all the baddies all the goodies, which does not seem so difficult or unlikely since, to Us, we are the goodies and They are the baddies, while to Them, we are the baddies and They are the goodies.

Millions of people have died this century and millions more are going to, including, we have every reason to expect, many of Us and our children, throttled by this knot we seem unable to untie.

It seems a comparatively simple knot, but it is tied very, very tight - round the throat, as it were, of the whole human species.
But don't believe me because I say so, look in the mirror and see for yourself. -The Politics of the Family
_______________

There is no such condition as "schizophrenia", but the label is a social fact and the social fact a political event. -The Politics of Experience

Smid nøglen væk!

When it bleeds it leads... Det er næsten ikke til at afgøre, hvad man skal linke til i det her tilfælde. Det er over det hele. Selvfølgeligt. Angst sælger, og alle vil jo gerne sælge. Med ønsket om at sælge som oftest værende noget større, end ønsket om at informere. Her bare et, tilfældigt valgt, link af utallige mulige.

Tja, når vi nu skal have gummicellerne og tvangstrøjerne tilbage, hvorfor så ikke også overveje, at lade de store galeanstalter få deres renaissance? Retro er in!

Bare lige et par tanker i forbindelse med den forskning, der henvises til: hvad har man sammenlignet? Jo, indespærring med - ingenting. Socialpsykiatrien har jo aldrig virkeligt fungeret. Fordi den stadigt er psykiatri, dvs. bygger på, for kriseramte menneskers vedkommende, ikke specielt effektive "behandlings"tiltag. Alternative tilgange, der havde kunnet betyde virkelig hjælp, har jo aldrig været afprøvet, og indgår således heller ikke i Peter Kramp og Gorm Gabrielsen's "forskning".

Og: selvfølgeligt ville det kunne nedbringe kriminaliteten, begået af "de psykisk syge" ude i samfundet, hvis vi kunne spærre dem inde og smide nøglen væk. Ligesom det ville kunne nedbringe kriminaliteten ude i samfundet generelt, hvis vi kunne spærre alle potentielle forbrydere præventivt inde og smide nøglen væk. Men så ville der næppe findes noget frit samfund udenfor fængselsmurerne mere. Hvilket får mig til at spekulere, hvorvidt samfundet udenfor de faktiske fængsels- respektive galeanstaltsmure egentligt er frit overhovedet. Når jeg f.eks. ser, hvor begrænset horisonten for den ovennævnte "forskning" er.

En tredjedel af USA's befolkning psykotisk

Nej, det er ikke en - politisk - joke, eller noget sådant. Det er der en større undersøgelse, i hvilken der indgik flere titusinde individer, tilfældigt udvalgt blandt USA's befolkning, der har vist. Forsøgsdeltagerne blev spurgt, om de hørte stemmer, nogle gange troede, at ting som fjerneren eller computeren styrede deres tanker, eller CIA var efter dem. En tredjedel af deltagerne svarede ja.

Videnskabsfolkene bag undersøgelsen troede ikke rigtigt deres egne øjne, da de så resultatet. Det ville jo betyde, at en tredjedel af hele befolkningen var "psykotisk". Så man bad en gruppe psykiatere at tage en snak med denne tredjedel. Der måtte jo være noget galt her.

Psykiaterne kom frem til, at det kun var 0,7%, der kvalificerede sig til en diagnose fra "psykose"-spektret. Hvorfor denne enorme forskel? Jo, psykiaterne havde, i deres fortvivlelse, gjort indtagelse af neuroleptika til et diagnosekriterium. Ja, det er bestemt ikke en joke. Kun de individer, der svarede ja til spørgsmålet, om de tog "antipsykotisk medicin", blev af psykiaterne vurderet til at være "psykotiske". Og det var altså kun 0,7% af forsøgsdeltagerne.

Konklusion: det ultimative diagnosekriterium for, om man er "psykisk syg" eller ej er, om man be'r om "hjælp" hos de professionelle, eller ej, til at takle livets udfordringer. Man er "psykisk syg", når man er stemplet "psykisk syg", og man er stemplet "psykisk syg", når man er stemplet "psykisk syg", og... ja, så videre. Som Ron Coleman sagde i hans tale ved Hearing Voices Congress: problemet er ikke stemmerne som sådan. Problemet opstår, når man har brug for hjælp til at integrere dem meningsfuldt i sit liv.

Poul Nyrup Rasmussen "taler de psykisk syges sag" - mens jeg foretrækker at lytte til Jim van Os

Siden jeg i dag er i et meget lidt "enlightened" humør, og simpelthen trænger til at splitte et par madrasser ad: Her kan man få fornøjelsen af at lytte til en overordentligt rørstrømsk Poul Nyrup Rasmussen, der på forebilledligt tårevædende manér "taler de psykisk syges sag" - og, og det ikke mindst!, de kære pårørendes - mens man som seer af programmet sidder som på nåle, fordi man frygter, stakkels Poul hvert øjeblik kunne drukne i sin egen selvmedlidenhed.

Ja, Poul, det er frygteligt - at både du og alle de andre kære pårørende derude har et ansvar. Ikke mindst også for de psykiske lidelser i har forvoldt jeres "psykisk syge" familiemedlemmer. Hvor er det synd for jer!

Poul Nyrup Rasmussen vil gerne række en hånd ud til "de psykisk syge". Poul, du kan stå med hånden rakt ud så længe du vil. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at tage den hånd! - Men nu identificerer jeg mig jo heller ikke som "psykisk syg", så...

NAMI is alive - også i Danmark. For de, der ikke kender til NAMI's historie: Pårørendeorganisationen blev grundlagt tilbage i 1970erne af to mødre til "psykisk syge", der var trætte af, at blive gjort ansvarlige for deres børns psykiske ve og vel. Det gjorde psykiatrien nemlig stadigt den gang. At holde de pårørende, især mødre, i hvert fald tildels ansvarlige. Overflødigt at nævne, at organisationens "Vi er uskyldige ofre!"-budskab fandt overvældende tilslutning, og gjorde NAMI til USA's største nationale pårørendeorganisation i løbet af ingen tid. Og også overflødigt at nævne, at NAMI i dag har et gnidningsfrit samarbejde med både biobiobiopsykiatrien og farmaindustrien...
_______________

En, især sammenlignet med Poul Nyrup Rasmussens usmagelige pårørende-patos, noget mere opbyggelig oplevelse er forskellige foredrag fra Hearing Voices Congress, som Will Hall har postet her på Madness Radio's blog. Her kan man bl.a. lytte til Ron Coleman og den hollandske psykiater Jim van Os' intet mindre end brilliante foredrag. Desværre er lydkvaliteten ikke ligefrem i top, og ja, selvfølgeligt, sproget er engelsk.

Gummiceller og tvangstrøjere tilbage ind i psykiatrien!

Ja, de har jo nu aldrig været helt ude af psykiatrien, gummicellerne og tvangstrøjerne. De er bare i en årrække gået under andre betegnelser. Såsom "medicin", og "skærmning". Men siden holdningen i samfundet, takket være bl.a. mediernes skrækpropaganda, ser ud til at tiltagende være den, at målet helliger midlerne i kampen mod "de psykisk syge", så kan man vel også roligt kalde en spade for en spade igen, og i øvrigt også ruste yderligere op. Uden at risikere det store ramaskrig i medmenneskelighedens navn.

Det hele er selvfølgeligt kun og udelukkende ment til "de psykisk syges" bedste. Vi ved jo allesammen godt, at disse skabninger fungerer efter love, nærmest diametralt modsat dem, der gælder for jordiske skabninger som mennesker og dyr. Så, ja, tortur er godt for dem!

Der fandtes for resten en "gummicelle" i Diabasis, et rum med en masse gamle madrasser og lignende, som beboerne kunne opsøge sammen med et personalemedlem, når de følte behov for at udleve noget vrede eller frustration. For at kunne udleve sine følelser virkeligt effektivt, så de ikke indhenter én igen og igen, og tager magten, så er det jo en vigtig detailje, at man har vidner, der kan se og anerkende dem.

Rummet i Diabasis blev imidlertid kun sjældent brugt. Så sjældent, at man, som John Weir Perry sagde, godt kunne have undværet det helt. Fordi beboerne generelt blev behandlet med så megen respekt, at der dårligt opstod situationer, der skabte så megen vrede og frustration, at det gjorde det nødvendigt, at splitte en madras, eller to, ad.

Men, som artiklen på politiken.dk slår fast, gummicellerne i den danske tvangspsykiatri er inspireret af tvangspsykiatrien i en række andre europæiske lande. Ikke af John Weir Perry's tvangsfrie psykiatrialternativ Diabasis. Så de kan næppe betegnes som et frirum, hvor ekstreme følelser kan udleves og blive, respekterende, anerkendt. De vil, tværtimod, skabe mere og mere vrede og frustration hos den i gummicellen efterladte "psykisk syge". Vrede og frustration, der, fordi de netop ikke ses og anerkendes, uvægerligt kastes tilbage fra gummivæggene på "den psykisk syge", som en boomerang, og med tidobbelt styrke, og derved udgør et effektivt middel til at få "den psykisk syge" til at bekæmpe sig selv.

Og så er det at jeg spørger mig, om beslutninger som denne hér, angående psykiatriens "behandlings"metoder, skyldes en himmelskrigende mangel på viden om menneskets psykologi, eller om de måske snarere skyldes meget indgående viden om selvsamme...

Rosensfole

Jeg er ikke en af de største Jan Garbarek-fans. Men denne CD er helt klart en favorit i samlingen.

Et professionelt psykologisk Nej! til livet

Brevkassesvar fra psykolog Susan Schlüter til en spørger, der gerne vil vide, hvad vedkommende kan gøre for en veninde, der går med selvmordstanker:

"Intet - bortset fra, at gøre din veninde opmærksom på, at det er hendes valg, og det har du ingen indflydelse på, eller kan påtage dig ansvar herfor! Du havde måske overvejet at overvåge hende 24 timer i døgnet?

Glem det, og afvis hendes 'overvejelser'! Bed hende i stedet om at søge hjælp - for der er hjælp at hente hos professionelle - bl. a. psykologer!

Du kan også fortælle hende, at hvis hun virkelig vil straffe, de mennesker, der må være for og omkring hende, og som holder af hende og elsker hende - ja, så er det ganske effektivt!"

På ganske få sætninger ganske professionelt psykologisk gennemført kriminalisering og tabuisering af menneskelig lidelse. Et professionelt psykologisk DON'T!, et professionelt psykologisk NEJ!!! som svar på et eksistentielt lidende NEJ!

Jeg er glad for, at både mine venner og min terapeut ikke var mere angste, end at de kunne få sig til at sige, omend ikke nødvendigvis: JAAA!!!, så dog: hmjahhh.

"Mot det förgångna: tack, till det kommande: ja!" Også når det er selvmord.
_______________

Jeg må indrømme, at brevkassesvaret lige umiddelbart ramte hårdt, lige i mellemgulvet. Mere "enlightened" er jeg ikke. Men, selvfølgeligt, ja, eksistentiel angst er et faktum. Også, og måske specielt, blandt professionelle. Sådan er det. Ja.

Tre gange...

...Afro Celt Sound System. Fordi de bare er sååå seje.