Begrebsforvirring

Grundet mine to seneste indlæg på denne blog, opstod der jo en længere diskussion på Sindnet, både om sygdomsbegrebet og psykiatrien som sådan. Hvad sygdomsbegrebet angår, kan jeg ikke forklare mine holdninger bedre, end det sidste indlæg gør det. Hvis nogen så mener, "krise" er et for "svagt" begreb, for det der sker/er sket for dem, tja, deres afgørelse. Jeg mener nu bare, at en krise kan være lige så voldsom og ødelæggende, som den mest alvorlige sygdom. Der er ikke noget i definitionen af begrebet "krise", der hentyder til at den kun kan være af mindre alvorlig karakter.

Et andet problem er, at jeg fornemmer en vis begrebsforvirring omkring hvad der egentligt er psykiatri. Så tales der f.eks. om recovery og forskellige terapitilbud, der jo findes hist og her i psykiatrien. At de findes i psykiatrien og, indirekte, bliver tilbudt af den, er dog ikke ensbetydende med, at det er psykiatriske tiltag.

Psykiatri er "medicin", ect og evtl. implantater og psykokirurgi. Længere er den ikke. Recovery, samtaleterapi eller andre psykoterapeutiske tilbud, og ting som peer-support (brugerlærere og stemmehørergrupper) er i deres natur enten del af PSYKOLOGIEN eller altså brugernes egne initiativer. En psykiater uden en eller anden form for terapeutuddannelse kan ikke tilbyde samtaleterapi. Han/hende kan allerhøjest henvise brugeren til en terapeut/psykolog. - Og her har vi en anden grund end farmaindustriens pengegriskhed, til, hvorfor psykiatrien holder meget igen med at oplyse om og henvise folk til alternative tilbud. Det ville nemlig ellers koste dem kunder. Ja, medmindre altså de selv vendte deres psykiatriske uddannelse ryggen og gik andre veje.