Det er jo oldnordisk!

Hvis man tror, Sackeim-studien har ændret det mindste ved psykiatriens holdning til ECT, må man tro om igen.

I 2006 blev ca. 3.500 danskere udsat for ECT, heraf 450 under tvang, fremgår det af en TV 2-nyhedsnotits på nettet fra i går. Tallet er derved på højde med de før-"Gøgereden"-tal, der ellers var dalet bemærkelsesværdigt på internationalt plan, med ca. 50%, efter filmen havde gjort et større publikum opmærksom på det brud mod menneskerettighederne, ECT var, er og altid vil være.

Til stadighed, og på trods af studier som Harold Sackeim's, der tydeligt besvarer spørgsmålet om hukommelsestab som ECT-relateret "bi"virkning, disker den danske psykiatri op med det ene lodrette løgn om ECT efter det andre. Det er åbenbart lige så svært at holde op med at lyve, som det generelt er, at komme af med dårlige vaner. "Forskerne er imidlertid meget i tvivl, om disse subjektive hukommelsestab (her tales om langtidshukommelsen) skyldes ECT-behandlingen,..." hedder det således i artiklen "ECT anno 2007" i bladet Midt i psykiatrien, oktober 2007, der fremstiller ECT som en"højt specialiseret behandling" med "gode resultater" og metoden som "forfinet". - Bemærk ordvalget i citatet: Når det kommer til som negativt oplevede følger af ECT, bliver disse betegnet som "SUBJEKTIVE". Med andre ord: Der kan - og skal - stilles spørgsmålstegn ved den OBJEKTIVE korrekthed af personens oplevelse af sig selv, siden den er SUBJEKTIV.

Forskerne har aldrig været og er heller ikke i dag i tvivl: "...der findes en sammenhæng mellem klinisk bedring og bibringelsen af en hjerneskade eller en forandret hjernefunktion", siger den US-amerikanske psykiater, ECT-fortaler og notorisk løgner, når det kommer til at forsvare ECT, Max Fink i 1966. Og for en gangs skyld siger han sandheden, når han konstaterer at et "kranio-cerebralt trauma" er forudsætningen for en effekt af ECT.

Enhver neurolog, ja enhver læge, ved, at hvis et menneske går i kramper efter at have været udsat for en hovedlæsion, er det et alarmsignal: Hovedlæsionen har forårsaget en hjerneskade. Uden hjerneskade ingen kramper, og uden kramper ingen ECT. Regn den selv ud. Som jeg læste et sted på nettet for noget tid siden: Hvornår vil man mon begynde, at erstatte ECT-maskinerne med baseballbats? Det ville i hvert fald være billigere - og dermed er det måske et godt fif til psykiatrien, mht. alle de nedskæringer i budgettet fra politikernes side - og det ville spare miljøet, siden man ikke behøvede at bruge strøm længere. Miljørigtig ECT.

TV 2's nyhedsnotits fortæller også, at LAP ikke mener, "bi"virkningerne af ECT er tilstrækkelig belyste. Jeg kan kun anbefale LAP, at kaste et blik på Sackeim-studien - eller, for den sags skyld, en af de talrige andre studier, der lige siden ECT kom i brug i 1930erne/40ene tydeligt viser uopretteligt tab af langtidshukommelsen og indlæringsevnen, og hjerneskader. Et godt overblik giver Leonard Roy Frank's "The Electroshock Quotationary". Flere litteraturhenvisninger findes på den US-amerikanske neurolog John M. Friedberg's hjemmeside.

"Forfinet" er der ikke ret meget andet ved nutidens ECT i forhold til "Gøgereden"s udgave, end de løgnhistorier, der bliver os fortalt om denne form for MIShandling. De er til gengæld virkelig meget forfinede.

Med hensyn til "effektiviteten" af ECT, her en lille anekdote fra England:

I to år blev der på et hospital i Nordengland anvendt en ECT-maskine, der ikke fungerede. Ingen anede, at maskinen var defekt og ikke gav stød. Både personale og "patienterne" var godt tilfredse med "behandlingen". - Og her står "behandling" for en gangs skyld i anførelsestegn, fordi der sådan set ikke kunne være tale om nogen form for behandling overhovedet, med en ikke-fungerende ECT-maskine. Ikke fordi der egentligt burde stå "MIShandling". - Indtil der kom en ny oversygeplejerske til stedet, der opdagede fejlen.

Anekdoten understreger mange studiers resultater, der viser, at faktisk ECT ikke virker en disse bedre end placebo-versionen, foregivet ECT. Den, iøvrigt af psykiatrien ønskede og som "bedring" omtalte, forvirring og desorientering, som de fleste ECT-ofre oplever efter "behandlingen", kan sagtens opnåes alene ved at give bedøvelse.

Hvad ECT's "livreddende" effekt, der gerne bliver trukket frem i forbindelse med de såkaldte "delirøse" tilstande, angår, så behøves jeg vel næppe at gøre opmærksom på, at bl.a. Laing har bevist, at det absolut ikke er en nødvendighed, at grille folks hjerner, men at humane tiltag i sidste ende giver et langt bedre resultat - medmindre det ønskede resultat altså er den elektriske lobotomi. Tilstået, DEN er problematisk at opnå med humane metoder. På Arbours Crisis Centre's hjemmeside viser videoen "A Celebration of The Life and Work of Mary Barnes" under "Past Events", hvordan en human tilgang kan se ud. Et andet, nyere eksempel fortæller Daniel Dorman om i sin bog "Dante's Cure".

Da jeg fortalte en bekendt, at ECT, givet under tvang, i dagens Danmark er en realitet og på dagsordenen, var reaktionen: "Det er da ikke sandt?! Det er jo oldnordisk!" Tja, sålænge man både fra psykiatriens og samfundets side bliver ved med at betragte den elektriske lobotomi som adækvat løsning for forstyrrede og forstyrrende (!) individuer - "Det er en gevinst for både patienten OG DE PÅRØRENDE," siger Thomas Middelboe således til TV 2 Nyhederne (min fremhævelse) - vil vi nok ikke komme af med denne oldnordiske torturmetode. Slet ikke her i Danmark, hvor psykiatrien på det groveste udnytter, at have sprogbarrieren på sin side: For at kunne læse og forstå en studie, som Harold Sackeim's, eller bare for at kunne følge den diskussion, den har givet anledning til i USA, skal der nogle solide engelsk- og lægelatinkundskaber til.