Nu har jeg i tre omgange forsøgt, at svare Marianne på hendes tiltale i kommentarfeltet til dette indlæg. Uden held. Om det skyldes, at mine forsøg er havnet i spamfolderen grundet deres listeagtige udformning, eller om det har andre årsager, må stå hen i det uvisse. Siden jeg ikke er den, der bliver dokumentation skyldig, her mit svar til Marianne:
Marianne: Jeg undrer lidt, hvad i min kommentar egentligt har "tændt" dig "af"? Hvorfor denne tone? Jeg må indrømme, at jeg er meget lidt glad for at diskutere på et sådant niveau, men jeg vil dog lige angive nogle kilder (hm, troede, det var til at google).
1. "Moral treatment" har, i modsætning til psykiatrien, intet, absolut intet, at gøre med at lære folk, at være underdanig. Du kan læse om det, på dansk, her, downloade en lidt mere detaileret artikel om det, også på dansk, her (scroll ned på siden: "Artikel om 'Moral Treatment' - et lyspunkt i Psykiatriens historie...", og ellers finde en hel del om det i Robert Whitaker's fortrinlige bog Mad In America, på amerikansk.
2. Dokumentation angående nyere alternativer: Loren Mosher/Soteria: her. Du kan også google "Vestlaplandsmodellen" eller "Diabasis, John Weir Perry" f.eks. Imidlertid er Soteria, som et flerårigt NIMH-projekt, nok det bedst dokumenterede af projekterne, medmindre du forstår finsk...
Endvidere kan jeg anbefale ISPS United States Chapter's hjemmeside, Daniel Mackler's hjemmeside (og hans film Take These Broken Wings, som nævnt) og selvfølgeligt Robert Whitaker's ovennævnte bog.
3. Hvis jeg "forkaster" tredjedelsmodellen, sker det bestemt ikke for at tage håbet fra folk - som psykiatrien gør det - men tværtimod fordi jeg mener, den undervurderer recoverychancerne. (Har du overhovedet læst min kommentar??) I hvert fald undervurderer den recoverychancerne for de mennesker, der har valgt medicinsk behandling fra.
Hvis du er interesseret i dyberegående kritik af den biologiske model, anbefaler jeg Mary Boyle's Schizophrenia: A Scientific Delusion?, anmeldelse her.
Iøvrigt, siden Jan Olaf nu lige kom med en så fin kommentar, er jeg ret ligeglad med, om noget er klinisk double blind testet og dokumenteret eller whatever, så længe det virker for folk. Jeg mener ikke, nogen har ret til at påtvinge andre en bestemt behandling, slet ikke, når også denne bestemte behandling mangler dokumentation for sin effektivitet (!), og så længe der mangler enhver videnskabeligt holdbar evidens for, at problemet overhovedet er af medicinsk, biologisk natur.
_______________
Som man kan observere, når man besøger indlæggets kommentarfelt, skydes der også med skarpt ikke bare mod saglige, faktuelle kommentarer som min, men endda mod ekstremt høflige, ja jeg vil sige venlige, til en dialog indbydende udsagn som Jan Olafs.
Det er den slags, der nogle gange kan få mig til at overveje, at forlade blogland. Ligesom jeg overvejede det i går. Det kan vel næppe være livets mening, at være boksebold for andres Stockholm-syndrom-aggressioner?
mandag den 25. maj 2009
Noget at tænke over for alle fladlændingene derude
Det kunne jo tænkes, ikke? Selv om, man kan også bare afvise alle flere end todimensionelle erfaringer ("erfaring" som i "empiri", den der mangler gennemgående i al biopsykiatrisk "videnskab") som "anekdoter" (eller galskab, alt efter), og fortsætte med sit flade business.
søndag den 24. maj 2009
Wild World
Jeg spørger mig faktisk ret ofte, hvor jeg er på vej hen, også med hensyn til denne blog. Jeg spørger mig især hver gang, jeg atter en gang har banket hovedet ind i ignorancens betonmur og/eller har gjort mig selv til målskive for andre at afreagere deres ubearbejdede trauma på - ligesom det skete, ganske uforventet, i dag igen.
"It's a wild world", så afgjort. Men man vælger vel selv, hvor meget "vildskab" man vil udsætte sig for...
Til den person, der mente, at måtte afreagere på mig i dag:
"And if you're taking drugs and they're working for you, the blessedness of God on you. But please, please, please, stop arguing with the people who are out there working for the people they don't work for! Because, you see, we're not out there fighting for you if it works for you. We're fighting for the guy who spent 50 years in a mental institution because they've taken his soul and they've taken his life, and that's the guy we're all fighting for. So, if you're out there and you're happy with the drugs: Stay quiet! Do your own thing. Nobody's arguing with you. Nobody's insisting you come off the drugs. I'm arguing with the fact that I spent 8 years shuffling around the wards of mental hospitals in this country, because they nearly killed me, and they nearly stole my soul. So, don't tell me that I can't talk out about them because you're happy with them. Be happy with them and let me do what I need to do: Stop other people being unhappy with them." - John McCarthy
"It's a wild world", så afgjort. Men man vælger vel selv, hvor meget "vildskab" man vil udsætte sig for...
Til den person, der mente, at måtte afreagere på mig i dag:
"And if you're taking drugs and they're working for you, the blessedness of God on you. But please, please, please, stop arguing with the people who are out there working for the people they don't work for! Because, you see, we're not out there fighting for you if it works for you. We're fighting for the guy who spent 50 years in a mental institution because they've taken his soul and they've taken his life, and that's the guy we're all fighting for. So, if you're out there and you're happy with the drugs: Stay quiet! Do your own thing. Nobody's arguing with you. Nobody's insisting you come off the drugs. I'm arguing with the fact that I spent 8 years shuffling around the wards of mental hospitals in this country, because they nearly killed me, and they nearly stole my soul. So, don't tell me that I can't talk out about them because you're happy with them. Be happy with them and let me do what I need to do: Stop other people being unhappy with them." - John McCarthy
lørdag den 23. maj 2009
Lægemiddelstyrelsen - de ubestikkelige?
Man hører så meget om den amerikanske lægemiddelstyrelses, FDAs, tilbøjelighed til at lade sig bestikke af farmaindustriens lobbyister, og mange tænker sikkert, at sådant jo aldrig kunne ske for f.eks. vores ak så retskafne danske lægemiddelstyrelse. Nej nej! Her i Europa er vi stort set allesammen immune overfor den slags, ikke? Ikke!
Den tyske fjernsynsstation ZDFs magasin Frontal21 har set lidt nærmere på, hvordan det egentligt kunne gå til, at præparater som Zoloft og Prozac, nyere antidepressiva af SSRI-klassen, på trods af at midlerne dokumenteret kan øge selvmordsrisikoen, kunne blive godkendt til brug i europæiske lande.
Det viser sig, at Eli Lilly f.eks. tilbage i 1980erne betalte 20.000 dollar til en svensk ekspert med afgørende autoritet for Prozacs godkendelse i Sverige. Prozac godkendes efterfølgende til brug i Sverige, selv om der opstår problemer undervejs, da to deltagere i en Prozac-studie prøver at begå selvmord mens de er på stoffet.
I 1988 afviser den tyske lægemiddelstyrelse at godkende Zoloft. Året efter bliver Zoloft pludseligt alligevel godkendt i Tyskland. John Virapen, eks-direktør af Eli Lillys svenske afdeling og manden, der bestak den svenske lægemiddelstyrelse mht. Prozac, har kun én forklaring: bestikkelse.
Transkript af Frontal21-udsendelsen "Gefährliche Nebenwirkungen verschwiegen?" her, selve udsendelsen kan ses her.
_______________
Læs også tv2-nyheder, "Sundhedsstyrelsens læger smøres"
Den tyske fjernsynsstation ZDFs magasin Frontal21 har set lidt nærmere på, hvordan det egentligt kunne gå til, at præparater som Zoloft og Prozac, nyere antidepressiva af SSRI-klassen, på trods af at midlerne dokumenteret kan øge selvmordsrisikoen, kunne blive godkendt til brug i europæiske lande.
Det viser sig, at Eli Lilly f.eks. tilbage i 1980erne betalte 20.000 dollar til en svensk ekspert med afgørende autoritet for Prozacs godkendelse i Sverige. Prozac godkendes efterfølgende til brug i Sverige, selv om der opstår problemer undervejs, da to deltagere i en Prozac-studie prøver at begå selvmord mens de er på stoffet.
I 1988 afviser den tyske lægemiddelstyrelse at godkende Zoloft. Året efter bliver Zoloft pludseligt alligevel godkendt i Tyskland. John Virapen, eks-direktør af Eli Lillys svenske afdeling og manden, der bestak den svenske lægemiddelstyrelse mht. Prozac, har kun én forklaring: bestikkelse.
Transkript af Frontal21-udsendelsen "Gefährliche Nebenwirkungen verschwiegen?" her, selve udsendelsen kan ses her.
_______________
Læs også tv2-nyheder, "Sundhedsstyrelsens læger smøres"
torsdag den 21. maj 2009
Markedsføring à la AstraZeneca, og Seroquel-playboy Wayne Macfadden's email-korrespondence
Siden år 2000 har AstraZeneca ifølge denne artikel på bloomberg.com aktivt markedsført Seroquel "off-label", dvs. 1. til diagnoser ("bipolar lidelse" f.eks.), og 2. til patientgrupper (unge under 18), som Seroquel ikke var/er godkendt til.
I AstraZeneca's egen udlægning bliver grådigheden imidlertid til ren selvopofrelse og ædelmodighed i hjælpens navn: "Han [AstraZeneca's talsmand Tony Jewell] bemærkede, at firmaets forskere havde 'investeret betydelige ressourcer' i deres søgen efter nye veje for medikamentet at hjælpe psykisk syge patienter", skriver Bloomberg. - Jeg har faktisk mødt enkelte, der seriøst tror at farmaindustriens fremste ønske, det der driver værket, helt klart må være, at ville hjælpe stakkels syge mennesker...
Aktiv "off-label"-markedsføring som den, AstraZeneca altså siden 2000 har engageret sig i, er illegal.
Og så kan man siden i går hygge sig med nogle "sexy emails", skrevet af AstraZeneca's Wayne Macfadden, på Philip Dawdy's blog.
Trigger warning: Det drypper af dem med ekstremt manipulativ retorik. Så, hvis du er på Seroquel, fordi du har været traumatiseret af den slags i din fortid, så vær forberedt på brækfornemmelser - som du nok vil få, uanset om du tager dine piller eller ej.
I AstraZeneca's egen udlægning bliver grådigheden imidlertid til ren selvopofrelse og ædelmodighed i hjælpens navn: "Han [AstraZeneca's talsmand Tony Jewell] bemærkede, at firmaets forskere havde 'investeret betydelige ressourcer' i deres søgen efter nye veje for medikamentet at hjælpe psykisk syge patienter", skriver Bloomberg. - Jeg har faktisk mødt enkelte, der seriøst tror at farmaindustriens fremste ønske, det der driver værket, helt klart må være, at ville hjælpe stakkels syge mennesker...
Aktiv "off-label"-markedsføring som den, AstraZeneca altså siden 2000 har engageret sig i, er illegal.
Og så kan man siden i går hygge sig med nogle "sexy emails", skrevet af AstraZeneca's Wayne Macfadden, på Philip Dawdy's blog.
Trigger warning: Det drypper af dem med ekstremt manipulativ retorik. Så, hvis du er på Seroquel, fordi du har været traumatiseret af den slags i din fortid, så vær forberedt på brækfornemmelser - som du nok vil få, uanset om du tager dine piller eller ej.
tirsdag den 19. maj 2009
Lovlig og ulovlig tvang i psykiatrien
"Ingen læge vil skade sine patienter", har sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ifølge politiken.dk skrevet i en mail angående "ulovlig" tvang i psykiatrien. - Som om der kan findes lovlig tvang i et demokrati...
Hvis det virkeligt er sådan, forstår jeg ikke, hvorfor psykiaterne ikke forlængst selv har taget deres eget fag op til revision - og afskaffelse. Til fordel for alternativer. At psykiatrisk "behandling", især prakticeret under anvendelse af tvang, som regel mere skader end gavner, findes der jo efterhånden mere end ét bevis på.
"...vi har et patientklagesystem, der virker, og som vi kan lære af", skriver Jakob Axel Nielsen også i mailen. Det lyder i mine ører lidt kynisk, at påstå, at et klagesystem, der i ni ud af ti tilfælde bakker tvang op, og desuden træffer afgørelser, som den i Luise-sagen, skulle "virke", og skulle være noget, der kan læres af. Ja, spørgsmålet er selvfølgeligt, hvad man mener at kunne lære af det... "Eine Krähe hackt der anderen kein Auge aus" (én krage hakker ikke den anden et øje ud), som det hedder på tysk?
Hvis det virkeligt er sådan, forstår jeg ikke, hvorfor psykiaterne ikke forlængst selv har taget deres eget fag op til revision - og afskaffelse. Til fordel for alternativer. At psykiatrisk "behandling", især prakticeret under anvendelse af tvang, som regel mere skader end gavner, findes der jo efterhånden mere end ét bevis på.
"...vi har et patientklagesystem, der virker, og som vi kan lære af", skriver Jakob Axel Nielsen også i mailen. Det lyder i mine ører lidt kynisk, at påstå, at et klagesystem, der i ni ud af ti tilfælde bakker tvang op, og desuden træffer afgørelser, som den i Luise-sagen, skulle "virke", og skulle være noget, der kan læres af. Ja, spørgsmålet er selvfølgeligt, hvad man mener at kunne lære af det... "Eine Krähe hackt der anderen kein Auge aus" (én krage hakker ikke den anden et øje ud), som det hedder på tysk?
søndag den 17. maj 2009
Ny pille mod skizofreni
...var der én, der i forgårs mente, måtte have været et emne på tv2 news. Ikke såvidt jeg kan se. Men det har været et emne i, ehem ja, Illustreret Videnskab, ehem ja.
Det drejer sig om Eli Lilly's LY2140023, som stoffet foreløbigt hedder, og det er et stof, der påvirker glutamat, ikke dopamin, som de hidtil kendte stoffer, de gamle som de nyere såkaldte "antipsykotika", påvirker.
Euforien, som artiklen i Illustreret Videnskab (ehem ja) lægger op til, er desværre ubegrundet. I et nyere forsøg, end det, Illustreret Videnskab (ehem...) refererer til, har LY2140023 desværre ikke kunnet overbevise, sammenlignet med placebo.
Nu skal man dog ikke helt fortvivle. Så nemt giver Eli Lilly ikke op. Flere forsøg er planlagt, og mon ikke det lykkes Eli Lilly med tiden at designe et forsøg, hvor LY2140023 slår placebo med flere længder?
"Kære aktionærer,
gå ikke i panik. Vi vil finde en vej, at få stoffet godkendt i det næste kliniske forsøg. FDA'en er på vores $ide.
Eli Lilly"
som Ana skriver i sin kommentar til Philip Dawdy's blogpost om sagen.
Imidlertid har den amerikanske lægemiddeltyrelse, FDA, godkendt et andet nyt stof til "behandlingen" af "skizofreni"¹: Vanda Pharmaceuticals' Fanapt. Som er en ganske almindelig "atypisk" dopaminantagonist som alle de andre. Med desamme ganske almindelige bivirkninger som alle de andre. Og psykiateren Jeff Lieberman undrer sig da også lidt: "Det skader ikke, at have det. Det giver behandlerne en valgmulighed mere, men det tilføjer ikke rigtigt noget mht. virkeligt fremskridt hvad effektivitet eller sikkerhed angår."²
Philip synes, Fanapt's ret lange og kringlede vej til godkendelse virker en anelse mistænkeligt. Hos mig ringer alarmklokkerne, når jeg i Fanapt's Prescribing Information læser: "Den ordinerende behandler bør tage højde for Fanapts potentiale til at forlænge QT-intervallet, når der vælges behandling, og overveje anvendelsen af andre medikamenter først." (Min fremhævelse.) Ouch. Det lyder lidt à la Leponex. Og altså faktisk mere som et tilbageskridt mht. sikkerhed, end som ikke noget fremskridt.
Bliver interessant, hvornår Fanapt også kommer på markedet i Europa, og under hvilket navn...
¹ Philip Dawdy, "FDA Approves New Antipsychotic For Schizophrenia"
² Philip Dawdy, "Leading Psychiatrist Amazed By Fanapt Approval"
Det drejer sig om Eli Lilly's LY2140023, som stoffet foreløbigt hedder, og det er et stof, der påvirker glutamat, ikke dopamin, som de hidtil kendte stoffer, de gamle som de nyere såkaldte "antipsykotika", påvirker.
Euforien, som artiklen i Illustreret Videnskab (ehem ja) lægger op til, er desværre ubegrundet. I et nyere forsøg, end det, Illustreret Videnskab (ehem...) refererer til, har LY2140023 desværre ikke kunnet overbevise, sammenlignet med placebo.
Nu skal man dog ikke helt fortvivle. Så nemt giver Eli Lilly ikke op. Flere forsøg er planlagt, og mon ikke det lykkes Eli Lilly med tiden at designe et forsøg, hvor LY2140023 slår placebo med flere længder?
"Kære aktionærer,
gå ikke i panik. Vi vil finde en vej, at få stoffet godkendt i det næste kliniske forsøg. FDA'en er på vores $ide.
Eli Lilly"
som Ana skriver i sin kommentar til Philip Dawdy's blogpost om sagen.
Imidlertid har den amerikanske lægemiddeltyrelse, FDA, godkendt et andet nyt stof til "behandlingen" af "skizofreni"¹: Vanda Pharmaceuticals' Fanapt. Som er en ganske almindelig "atypisk" dopaminantagonist som alle de andre. Med desamme ganske almindelige bivirkninger som alle de andre. Og psykiateren Jeff Lieberman undrer sig da også lidt: "Det skader ikke, at have det. Det giver behandlerne en valgmulighed mere, men det tilføjer ikke rigtigt noget mht. virkeligt fremskridt hvad effektivitet eller sikkerhed angår."²
Philip synes, Fanapt's ret lange og kringlede vej til godkendelse virker en anelse mistænkeligt. Hos mig ringer alarmklokkerne, når jeg i Fanapt's Prescribing Information læser: "Den ordinerende behandler bør tage højde for Fanapts potentiale til at forlænge QT-intervallet, når der vælges behandling, og overveje anvendelsen af andre medikamenter først." (Min fremhævelse.) Ouch. Det lyder lidt à la Leponex. Og altså faktisk mere som et tilbageskridt mht. sikkerhed, end som ikke noget fremskridt.
Bliver interessant, hvornår Fanapt også kommer på markedet i Europa, og under hvilket navn...
¹ Philip Dawdy, "FDA Approves New Antipsychotic For Schizophrenia"
² Philip Dawdy, "Leading Psychiatrist Amazed By Fanapt Approval"
"Hvilken psykdiagnose skal jeg vælge?" Tips og trends - Og Newsweek-artikel om The Icarus Project og Mad Pride, featuring Will Hall
Står du også og skal finde ud af, hvilken psykdiagnose der er den mest hip og trendy'e for tiden? Ja, man vil jo nødigt ende med en eller anden diagnose, alle ens venner bare gaber ad. Så, det er om at finde ud af tidens trend inden man begiver sig afsted til diagnoseforhandleren, aka psykiater.
Og det er nemmere, end du tror! Sådan gør du: Find en psykiatri-relateret diskussion på nettet. Det er stort set ligegyldigt, hvad specifikt diskussionen drejer sig om. Følg nøje kommentartråden og, voilà!, efter nogle emnerelaterede kommentarer vil du uundgåeligt kunne observere de første kommentarer, der afslører tidens mest trendy'e diagnose. I år ser det ca. sådan ud: "Jeg/min bror/søster/kæreste/tante/bedstefar... har ADHD, og det er en rigtig sygdom!"
Husk dog, at det først og fremst gælder voksne. For børn og unges vedkommende er "ADHD" ved at være lidt "fem år siden". Hér går trenden mere i retning af "Aspergers" og "Depression". Og vær opmærksom på geografiske forskelle. Hvis du f.eks. opholder dig i USA, vil du bemærke denne variante af ovennævnte kommentar: "I/my brother/sister/boy-/girlfriend/aunt/granddad... has bipolar II [en form for "depression" hvor man af og til ikke er helt så nedtrykt igen, som det kræves til en "depressions"diagnose - og "lettere maniodepressiv" lyder jo unægteligt langt bedre, end "ikke rigtigt depressiv alligevel"] which is a real illness!" Eksempel her.
Har du så fundet frem til, hvad trenden er, der hvor du opholder dig og i forhold til din alder, så skal du bare sørge for, at sætte dig grundigt ind i diagnosekriterierne, og så er det afsted til forhandleren. Held og lykke!
Og apropos "lykke": Tillykke til Will Hall med at have gjort det bedste ud af et interview med Newsweekjournalisten Alissa Quart, hvilket resulterede i en ganske hæderlig artikel, taget Newsweeks status som absolut mainstreammedium i betragtning.
Oh and, btw, i forbindelse med artiklen har Newsweek også en slideshow med kunst - eller var det "psykosekunst"??? - på sitet.
Og det er nemmere, end du tror! Sådan gør du: Find en psykiatri-relateret diskussion på nettet. Det er stort set ligegyldigt, hvad specifikt diskussionen drejer sig om. Følg nøje kommentartråden og, voilà!, efter nogle emnerelaterede kommentarer vil du uundgåeligt kunne observere de første kommentarer, der afslører tidens mest trendy'e diagnose. I år ser det ca. sådan ud: "Jeg/min bror/søster/kæreste/tante/bedstefar... har ADHD, og det er en rigtig sygdom!"
Husk dog, at det først og fremst gælder voksne. For børn og unges vedkommende er "ADHD" ved at være lidt "fem år siden". Hér går trenden mere i retning af "Aspergers" og "Depression". Og vær opmærksom på geografiske forskelle. Hvis du f.eks. opholder dig i USA, vil du bemærke denne variante af ovennævnte kommentar: "I/my brother/sister/boy-/girlfriend/aunt/granddad... has bipolar II [en form for "depression" hvor man af og til ikke er helt så nedtrykt igen, som det kræves til en "depressions"diagnose - og "lettere maniodepressiv" lyder jo unægteligt langt bedre, end "ikke rigtigt depressiv alligevel"] which is a real illness!" Eksempel her.
Har du så fundet frem til, hvad trenden er, der hvor du opholder dig og i forhold til din alder, så skal du bare sørge for, at sætte dig grundigt ind i diagnosekriterierne, og så er det afsted til forhandleren. Held og lykke!
Og apropos "lykke": Tillykke til Will Hall med at have gjort det bedste ud af et interview med Newsweekjournalisten Alissa Quart, hvilket resulterede i en ganske hæderlig artikel, taget Newsweeks status som absolut mainstreammedium i betragtning.
Oh and, btw, i forbindelse med artiklen har Newsweek også en slideshow med kunst - eller var det "psykosekunst"??? - på sitet.
Offret
Introen til og et par klip fra Andrei Tarkovsky's Offret:
"Vi är helt enkelt blinda. Vi ser ingenting."
Med tak til Abysmal Musings. Synchronicity? Og en association: "Det er synd om människorna." - August Strindberg, Ett drömspel.
J.S. Bach, "Erbarme dich mein Gott" med Julia Hamari i fuld længde her. "Out of this world", eller guddommeligt, ja.
"Vi är helt enkelt blinda. Vi ser ingenting."
Med tak til Abysmal Musings. Synchronicity? Og en association: "Det er synd om människorna." - August Strindberg, Ett drömspel.
J.S. Bach, "Erbarme dich mein Gott" med Julia Hamari i fuld længde her. "Out of this world", eller guddommeligt, ja.
fredag den 15. maj 2009
"Ask your doctor if Abilify is wrong for you"
Andy Behrman, Electroboy, er ikke generelt kritisk overfor den biologiske psykiatri. Han kan næppe betegnes som "hippie", men må betragtes som snarere "kolonialiseret" (af den biopsykiatriske imperialisme). Om end altså ikke "kolonialiseret" nok, til at han har tænkt sig, at tie længere angående hans erfaringer med Abilify. Hatten af for det!
Læs også Philip Dawdy's blogpost "Former Abilify Spokesman Criticizes Abilify, Featured In Wall Street Journal", bl.a. med en kommentar fra Andy Behrman selv.
Kunst eller "psykosekunst"??
Sigrun postede for noget tid siden et fint indlæg om neologismer i psykiatriens sprogbrug, hvor de jo gerne anvendes med henblik på at mystificere og patologisere "the human experience" - det, at være menneske.
I tirsdags kunne man så beundre en journalistisk udgave af en sådan neologisme på politiken.dk*: "Psykosekunst udstilles i Stockholm". Psykosekunst???
Hvad prøver Politiken at antyde med det? "Den gale kunstner"? "Psykisk syges" kunst, der primært må ses som et biprodukt af beskæftigelsesterapeutiske tiltag, og dermed ikke kan have den store kunstneriske værdi?
Nu er Anna Odells happening ikke et resultat af beskæftigelsesterapeutiske tiltag, men en neologisme som "psykosekunst" taler ikke desto mindre sit eget, vurderende sprog. Den kunstneriske værdi af Anna Odells happening betvivles da også af mange, især af psykiatrien selv - surprise surprise! - der mener, Anna Odells happening ikke er kunst, men altså misbrug af samfundets ressourcer. Hvorfor hun forleden blev politianmeldt. Både for denne angivelige misbrug af samfundets ressourcer, og for, lige så angiveligt, at have udøvet vold mod politibetjente og psykpersonale.
Især det sidste synes jeg er interessant, når man ser på Anna Odells hensigt med sit projekt. Nemlig at gøre opmærksom på, hvad mennesker i krise udsættes for, bl.a. af psykpersonale, men altså også af politiet og samfundet som sådan: vold. Dvs. magtanvendelse, der står i ingen relation til det faktiske faremoment.
"Jeg synes ikke, det siger noget om psykiatrien. Der findes intet i det her kunstværk, der retfærdiggør det, hun gjorde", citeres overlæge David Eberhardt i Dagens Nyheter ifølge Politiken.
Af hendes projekt har jeg kun set klippet på VG. I klippet var der imidlertid nok vold fra politiets side overfor den "ukendte kvinde" repræsenteret, til at jeg mener, hendes happening er fuldt ud berettiget, og siger en hel del om ikke bare psykiatrien, men vores samfund i al almindelighed.
Derudover spørger jeg mig også, om man ikke burde være konsekvent og, i samme omgang som man politianmelder Anna Odell, også politianmelde psykiatrien for misbrug af samfundsressourcer. Taget effekten af psykiatrisk "behandling" på de "behandlede" i betragtning: hjerneskader, traumatisering, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, tab af arbejdsevne, nedsat livsforventning, etc.etc. Mens det er samfundet, der betaler regningen, den rent økonomirelaterede, både for den psykiatriske "behandling" selv og dens følgeskader.
Ja. Og iøvrigt, som jeg skriver ovre hos Sigrun: "Hvad er kunst, hvad er ikke? Kunst er vel også, at holde et spejl op foran samfundet,..."
Mens det ikke forundrer mig det mindste, at offentligheden vælger at kaste sig over det rent formelle og Anna Odell som person, således mere eller mindre elegant en diskussion angående det væsentlige, volden i psykiatrien, undgående. Mystification. Eller Don't.
_______________
*Jeg havde egentligt tænkt mig, at boykottere jer lidt, politiken.dk'ere. Men i indbyder simpelthen gang på gang både til det ene og andet, med jeres, ja, neologismer à la "psykosekunst" f.eks. Så, hvad kan jeg gøre?? I kan jo altid bortcensurere mig igen, hvis noget af det, jeg siger hér ikke passer jer.
I tirsdags kunne man så beundre en journalistisk udgave af en sådan neologisme på politiken.dk*: "Psykosekunst udstilles i Stockholm". Psykosekunst???
Hvad prøver Politiken at antyde med det? "Den gale kunstner"? "Psykisk syges" kunst, der primært må ses som et biprodukt af beskæftigelsesterapeutiske tiltag, og dermed ikke kan have den store kunstneriske værdi?
Nu er Anna Odells happening ikke et resultat af beskæftigelsesterapeutiske tiltag, men en neologisme som "psykosekunst" taler ikke desto mindre sit eget, vurderende sprog. Den kunstneriske værdi af Anna Odells happening betvivles da også af mange, især af psykiatrien selv - surprise surprise! - der mener, Anna Odells happening ikke er kunst, men altså misbrug af samfundets ressourcer. Hvorfor hun forleden blev politianmeldt. Både for denne angivelige misbrug af samfundets ressourcer, og for, lige så angiveligt, at have udøvet vold mod politibetjente og psykpersonale.
Især det sidste synes jeg er interessant, når man ser på Anna Odells hensigt med sit projekt. Nemlig at gøre opmærksom på, hvad mennesker i krise udsættes for, bl.a. af psykpersonale, men altså også af politiet og samfundet som sådan: vold. Dvs. magtanvendelse, der står i ingen relation til det faktiske faremoment.
"Jeg synes ikke, det siger noget om psykiatrien. Der findes intet i det her kunstværk, der retfærdiggør det, hun gjorde", citeres overlæge David Eberhardt i Dagens Nyheter ifølge Politiken.
Af hendes projekt har jeg kun set klippet på VG. I klippet var der imidlertid nok vold fra politiets side overfor den "ukendte kvinde" repræsenteret, til at jeg mener, hendes happening er fuldt ud berettiget, og siger en hel del om ikke bare psykiatrien, men vores samfund i al almindelighed.
Derudover spørger jeg mig også, om man ikke burde være konsekvent og, i samme omgang som man politianmelder Anna Odell, også politianmelde psykiatrien for misbrug af samfundsressourcer. Taget effekten af psykiatrisk "behandling" på de "behandlede" i betragtning: hjerneskader, traumatisering, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, tab af arbejdsevne, nedsat livsforventning, etc.etc. Mens det er samfundet, der betaler regningen, den rent økonomirelaterede, både for den psykiatriske "behandling" selv og dens følgeskader.
Ja. Og iøvrigt, som jeg skriver ovre hos Sigrun: "Hvad er kunst, hvad er ikke? Kunst er vel også, at holde et spejl op foran samfundet,..."
Mens det ikke forundrer mig det mindste, at offentligheden vælger at kaste sig over det rent formelle og Anna Odell som person, således mere eller mindre elegant en diskussion angående det væsentlige, volden i psykiatrien, undgående. Mystification. Eller Don't.
_______________
*Jeg havde egentligt tænkt mig, at boykottere jer lidt, politiken.dk'ere. Men i indbyder simpelthen gang på gang både til det ene og andet, med jeres, ja, neologismer à la "psykosekunst" f.eks. Så, hvad kan jeg gøre?? I kan jo altid bortcensurere mig igen, hvis noget af det, jeg siger hér ikke passer jer.
onsdag den 13. maj 2009
Censur på politiken.dk
Nogen hos Politiken kan åbenbart ikke tåle sandheden. I såpas stor omfang, at vedkommende glemmer alt om demokrati og ytringsfrihed.
Hey, måske er du:
Search Engine Phrase: zyprexa dødsfald
Search Engine Name: www.google.com
Search Engine Host: Google
IP Address: 81.19.246.10
Country: Denmark
Region: Staden København
City: Copenhaen
ISP: A/s Dagbladet Politiken
Visit Length: Multiple visits over more than one day
Browser: IE 7.0
Operating System: WinXP (pc? yikes!)
13th May 2009 11:36:26 Page View admin.twingly.com/UserPages/Abuse.aspx
silentspheres.blogspot.com/2009/05/selvflgeligt-har-psykofarmaka-slaet.html
selv på Zyprexa?? Nåhr nej, næppe. Usandsynligt siden du arbejder. Hm, måske er du aktionær i Eli Lilly? AstraZeneca? Bristol Myers Squibb? ...? Måske en af dine "loved ones" er på Zyprexa? Og du frygter, vedkommende kunne falde over sandheden, og begynde at sætte spørgsmålstegn ved dopingen? Oj, nej, det ville virkeligt ikke være godt - for de "kære" pårørende!
Eller måske synes du ganske enkelt, at demokrati og ytringsfrihed alligevel ikke gælder, så snart det kommer til "de psykisk syge"?
Hey, måske er du:
Search Engine Phrase: zyprexa dødsfald
Search Engine Name: www.google.com
Search Engine Host: Google
IP Address: 81.19.246.10
Country: Denmark
Region: Staden København
City: Copenhaen
ISP: A/s Dagbladet Politiken
Visit Length: Multiple visits over more than one day
Browser: IE 7.0
Operating System: WinXP (pc? yikes!)
13th May 2009 11:36:26 Page View admin.twingly.com/UserPages/Abuse.aspx
silentspheres.blogspot.com/2009/05/selvflgeligt-har-psykofarmaka-slaet.html
selv på Zyprexa?? Nåhr nej, næppe. Usandsynligt siden du arbejder. Hm, måske er du aktionær i Eli Lilly? AstraZeneca? Bristol Myers Squibb? ...? Måske en af dine "loved ones" er på Zyprexa? Og du frygter, vedkommende kunne falde over sandheden, og begynde at sætte spørgsmålstegn ved dopingen? Oj, nej, det ville virkeligt ikke være godt - for de "kære" pårørende!
Eller måske synes du ganske enkelt, at demokrati og ytringsfrihed alligevel ikke gælder, så snart det kommer til "de psykisk syge"?
tirsdag den 12. maj 2009
Besat af dæmoner eller af en ubalance i hjernekemien? Nogle tanker om TV2s Operation X, psykiatrien og Evangelist
"Evangelist fratager syge livsvigtig medicin", lyder overskriften på denne nyhedsnotits på tv2 nyhederne, der omhandler Operation X udsendelsen "Besat af dæmoner", der blev sendt i går.
Nyhedsnotitsen indeholder nogle videoklip fra Go' Morgen Danmark, bl.a. et med vores alles Henrik Rindom.
I klippet lægger Henrik Rindom ud med ammestuefortællingen om de berømte ubalancer i hjernen, der angiveligt skulle være årsagen til "psykisk sygdom", og der, ifølge ham, kan sidestilles med "ubalancen" i insulinstofskiftet hos diabetikere, og som "medicinen" lige så angiveligt retter op på.
Som tidligere bemærket, blev teorien om ubalancer i hjernekemien allerede i starten af 1990'erne forkastet af førende forskere på området, siden man, på trods af årtier af forskning, på intet tidspunkt har kunnet finde noget som helst bevis på dens korrekthed. Sagaen om ubalancerne i transmitterstofskiftet holdes i dag med alle midler i live, da kun denne teori kan retfærdiggøre den massive doping af kriseramte mennesker med stoffer, der, dette beviseligt, indvirker på transmitterstofskiftet og således skaber en ubalance i selvsamme, ikke korrigerer den, respektive genskaber balance.
Henrik Rindom fortsætter med at påstå, at "sygdommen" vender tilbage, når dopingen opholder. Korrekt er her, at den såkaldte "medicin" er afhængighedsskabende, og ophold med at tage stofferne derfor forårsager abstinenssymptomer. Ikke sjældent i form af "psykoser", der overgår i deres intensitet alt, hvad vedkommende måtte have oplevet inden han/hun overhovedet begyndte at tage stofferne. Vi taler altså om abstinens-, ikke om sygdomssymptomer.
Og selvfølgeligt er det uforsvarligt af Evangelist, at nægte afhængige mennesker en langsom og forsigtig udtrapning ud af stoffer, der kan give decideret livstruende abstinenser ved pludseligt ophold. Så ja, her har Henrik Rindom fuldstændig ret, når han siger, "det værste man kan gøre, er at tage det hele væk på en gang".
Imidlertid har han ikke ret, når han siger, at "lægfolk" ikke kan trappe ud uden lægelig overvågning, eller bistå med råd og vejledning under en udtrapning. Faktum er, at psykiatriens viden om udtrapning, desværre, er minimal sammenlignet med den erfaringsviden folk har, der selv har gennemført en udtrapning ud af psykofarmaka. Faktum er også, at lige så mange mennesker lykkes med ud- respektive nedtrapning med som uden deres læges velsignelse og vejledning. Men hvis vi indrømmer dette, risikerer vi selvfølgeligt, at folk prøver at trappe ud eller ned, selv om deres læge nægter dem hjælp til det, ikke Henrik?? Eller er det angsten for at ende på en eller andens "hit list", der driver værket, når der lyves så stærkt som en hest kan rende? - Jeg gad for øvrigt godt vide, på hvis "payroll" du står. AstraZeneca? Eli Lilly? Johnson&Johnson? At i næsten allesammen står på et eller andet af disse foretagenders lønningsliste, er jo ikke nogen hemmelighed. - I mine øjne er det iøvrigt lige så "grov udnyttelse" af mennesker i en "fortvivlet situation", at gøre dem afhængig af i høj grad sundhedsskadelige stoffer som neuroleptika uden at bistå disse mennesker ved en ønsket ud- eller nedtrapning, som det, Evangelist gør er udnyttelse.
Til sidst i klippet spørger Kamilla Walsøe Henrik Rindom, om han "med sin erfaring" kender nogen mennesker, stemplet med "skizofreni", der nogensinde har kunnet leve uden "medicin". "Nej," svarer Henrik Rindom her, "Jeg må sige, at jeg har set nogen i udlandet, men det er ikke noget eftertragtelsesværdigt liv, de har levet."
Vil det sige, at f.eks. din kollega Daniel Fisher, eller mennesker som David Oaks, Arnhild Lauveng, Rufus May, Joanne Greenberg, Catherine Penney, Ron Bassman, etc. etc. ikke har noget eftertragtelsesværdigt liv, Henrik?! Jeg kunne nu virkeligt godt tænke mig at se dig fortælle f.eks. Joanne Greenberg, at hendes liv, bl.a. som forfatter af I Never Promised You a Rose Garden og litteraturprofessor, ikke er "eftertragtelsesværdigt"! Og dumme dig noget så grusomt.
Her traileren med Joanne Greenberg til Daniel Mackler's film Take These Broken Wings:
Oversættelse af fortælleren, psykoterapeuten Daniel Mackler's kommentarer:
"Joanne Greenberg blev diagnosticeret med skizofreni i 1948, 16 år gammel."
"Hvis dette skete i dag, ville Joanne højst sandsynligvis blive sat på antipsykotisk medicin med detsamme, og recovery, for ikke at tale om fuld recovery, ville aldrig blive nævnt som en mulighed."
"I stedet for begyndte Joanne intensiv terapi med en af tidens førende eksperter, Dr. Frieda Fromm-Reichmann."
"I dag, tres år senere, fortæller Joanne Greenberg, collegeprofessor og forfatter af bestsellerromanen I Never Promised You a Rose Garden, os historien om hendes fulde recovery fra skizofreni uden medicin."
Og her endnu en gang klippet med den amerikanske videnskabsjournalist og forfatter af Mad In America, Robert Whitaker, der må siges at have en lidt større ekspertise mht. "psykisk sygdom", end Henrik Rindom. I hvert fald, hvis man forudsætter, at Henrik Rindom virkeligt tror på det, han fortæller i TV2s videoklip. - Gør du det, Henrik?
" 'Tror du, folk kan komme sig helt fra skizofreni og leve et liv uden nogen som helst medikamenter?'
'Absolut. For det første er der to måder, hvorpå du kan svare på dette spørgsmål. Den ene er: 'Jeg kender mange,' som du gør, 'der er blevet diagnosticeret med skizofreni, og der havde alvorlige, psykotiske episoder, der er kommet sig og ikke tager medikamenter.' Så, personlig erfaring siger dig, at det er muligt og kan ske. For det andet - og det er, hvad vi ikke ved noget om, vi glemmer det - hvis du ser på forskningslitteraturen er der... Recovery var endda almindelig. Og jeg mener recovery uden brug af medicin var almindelig. Før vi endte op med denne behandlingsmodel, der fortæller folk, at de skal tage medikamenter for livet, og at der ikke findes håb for, at de nogensinde vil komme sig. Tror du, unge psykiatere har hørt: 'Ved du, vi har fulgt skizofrenipatienter igennem 30 år, og vi har fundet ud af, at en tredjedel kommer sig helt. Nu er det sådan, at ingen af dem tog medikamenter. Så, hvad vi bør gøre, er at hjælpe folk til at trappe ud af deres medikamenter.' Fortæller man det til kandidater i psykiatrien? Ikke på vilkår."
For resten Henrik, nej, vi har aldrig mødt hinanden, men jeg bor altså i Danmark. Og jeg er langt fra den eneste her i landet, der lever et fantastisk fedt liv helt uden "medicin". Faktisk et langt bedre liv, end dem du og dine kollegaer ordinerer et liv på førtidspension, med værestedet som hovedomdrejningspunkt, ved at ordinere stoffer, der, ved siden af at have en lang liste tildels livstruende bivirkninger som massiv vægtøgning, diabetes, kognitiv dysfunktion, tardiv dyskinesi, hjerte-kar-sygdomme, og svind af hjernematerie, også forkorter livsforventningen af dem, der tager dem enligt din anvisning, med gennemsnitligt 25 år.
Jeg vil gå så langt som til at påstå, at jeg lever et bedre liv i dag, end du, Henrik. Fordi jeg ikke længere lever en livsløgn. Fordi jeg har haft chancen til at erkende normaliteten som det, den er: en illusion, en vrangforestilling. Kollektiv massepsykose.
Hvad tv2-nyhedsnotitsens overskrift angår, så kan man nemt komme til at tro, at psykofarmaka skulle være "livsvigtige". Imidlertid er der ikke nogen endnu, der er død af hverken "psykose", "skizofreni", eller hvad det ellers måtte være for et stempel fra ICD-10, kapitel V. Derimod er der et ufatteligt stort antal mennesker, der er døde af psykofarmaka og psykiatrisk "behandling" generelt. Et langt større antal, end dem, der er døde i forbindelse med en eksistentiel krise (såkaldt "psykisk sygdom"). Dels grundet psykofarmakas bivirkninger, dels grundet psykiatriens budskab om livslange, kroniske hjernesygdomme, man angiveligt ikke kan gøre andet ved, end at holde symptomatiken "i skak" ved hjælp af stoffer, der reducerer livskvaliteten generelt drastisk, og dels også grundet diverse andre svært traumatiserende erfaringer, som psykiatrien vedvarende udsætter sit klientel for, såsom tvang. Mange foretrækker forståeligt nok døden fremfor en tilværelse som mere eller mindre grøntsag, respektive et liv i angst for yderligere ydmygelser og overgreb. Overskriftens "budskab" er dermed faktuelt inkorrekt, selv om det måtte være nok så politisk korrekt.
Og Evangelist? Hvad mener jeg om Evangelist? Det har jeg forleden givet udtryk for i en kommentar på Sigruns blog, mens man bare skal erstatte "pastor Torp" i min kommentar med "Evangelist":
Meget fin analyse af Knut Lindtner. Men jeg mangler et perspektiv på sagen: Hvad hvis alle de, der siger de er Jesus også faktisk er det? Der findes jo to Jesusser, kunne man sige: den historiske person og det, "Jesus" i form af et symbol står for: bevidsthed. Nu har jeg ikke nogen oversættelse ved hånden, derfor her på engelsk: "You are the light of the world," sagde Jesus, den historiske. Lys = bevidsthed = "Jesus", den symbolske. Og siden vi allesammen er mere eller mindre bevidste, er vi også allesammen mere eller mindre "Jesus". Normalitet er, ikke at være sig bevidst om det. "Galskab" er, at ubevidst komme til denne bevidsthed. Enlightenment er, at komme bevidst til den. Ubevidst bevidstgøring forveksler den historiske med den symbolske Jesus, fordi det ubevidstes sprog er et rent symbolsprog. Mens den ubevidste bevidsthed tolker bogstaveligt: "galskab". Den bevidste tolker symbolsk: enlightenment.
Rigtigt interessant bliver det, når man anvender denne synsvinkel på pastor Torp. Fordi også han, som kirken generelt, vælger, at tolke bogstaveligt. Dermed bliver det, at påstå man er "Jesus", til dæmonbesættelse i pastor Torps verden, og til "galskab" i kirkens generelt. I grund og bund er nutidens forestilling om "psykisk sygdom" ikke andet end den moderne, videnskabelige version af fortidens, religiøse forestilling om "galskab" som værende dæmonbesættelse.
Kirken havde dæmonerne - som ingen nogensinde har set - hvor videnskaben har defekte gener og en hjernekemi i ubalance - som heller ingen nogensinde har set. Kirken havde inkvisitionen. Videnskaben, og med den hele vores moderne samfund inklusive kirken i dag, har psykiatrien. Begge, fortid og nutid, tolker bogstaveligt. Pastor Torp lever i inkvisitionens fortid. Kirken i dag lever i psykiatriens nutid. En større bevidstgøring er der ikke sket. Den har til alle tider været forbeholdt enkeltindivider: Jesus, Buddha, mystikerne i den kristne tradition, sufierne i den islamske, etc.
Pastor Torp taler om "åndeliggjøring" ("Oppgitt sukk"), men med spiritualitet har hans tolkninger ikke meget at gøre. Lige så lidt som psykiatrien, der, betegnende nok, afviser enhver form for spiritualitet som "magisk tænkning", som et "symptom" på besættelse/"psykisk sygdom".
På YouTube findes der en EvangelistMedia video(her link til 1. af tre dele), der viser et interview med Lene, der var "skizofren", indtil hun skiftede sine psykiatrisk som "skizofren" diagnosticerbare vrangforestillinger ud med Evangelist-anerkendte (apropos Knut Lindtner's betragtninger [Psykologen Kurt Lindtner understreger i hans artikel"Tre betraktninger om Jesus og psykiatri" hvor altafgørende det mht. mulig psykiatrisering er, om ens vrangforestillinger er i overensstemmelse med samfundets, respektive i hvert fald en større, organiseret gruppe mennesker, eller om de står i kontrast til, hvad samfundet respektive disse grupper - som Evangelist - tror på. Han understreger dermed det faktum, at psykiatrisk diagnosticering foretages på grundlag af kulturelle normer og værdier, ikke på grundlag af nogen som helst videnskab.]). En pseudo-løsning, ligesom pillerne. Om end med langt færre bivirkninger, hvorfor jeg håber, at den Evangelist-anerkendte vrangforestilling holder for Lene. Når nu hun med al magt blev afholdt fra virkelig bevidstgøring.
_________________
Interessant er i øvrigt, at Janni i et andet af TV2s videoklips fortæller, at hun blev udsat for dæmonuddrivelse indtil hun brækkede sig, siden dette blev betragtet som et tegn på, at dæmonen/-erne forlod hendes krop. Interessant er det, fordi Evangelist her ikke engang ligger så voldsomt langt ved siden af sandheden. Også psykiske traumer - og Janni nævner eksplicit i det første klip med hende "stemmerne", der fortæller "dårlige ting" og hiver "ting frem fra" hendes "barndom" - manifesterer sig i kroppen, kommer til udtryk igennem den, og forløsningen kan meget vel resultere i fysiske "symptomer", som f.eks. det at brække sig. Jeg har selv været dér. Om end ikke provokeret af nogen anden form for "dæmonuddrivelse", end den, (god) psykoterapi kan sætte i gang. Men selvfølgeligt virker det ikke, når man "faker" det at brække sig.
I denne video taler Sean om, hvordan fortrængte reaktioner på traumata forløses bl.a. via opkastning (08.40):
Det skal ikke på nogen måde forstås som en legitimering af Evangelists metoder, der i sidste ende ikke er meget bedre, end psykiatriens. Ikke mindst også fordi de, i modsætning til den bevidstgøring og bearbejdning af traumata, god terapi formår at tilvejebringe, og ganske lig psykiatrien, ikke tilvejebringer så meget andet, end at én vrangforestilling uddrives - og erstattes med en anden. Som Janni også siger: Hun er "svingdørspatient" i psykiatrien, og har været det nu igennem tolv år. Fanget i vrangforestillingen om, at hendes problemer skyldes en kemisk ubalance - eller var det en dæmon?... - i hjernen.
Nyhedsnotitsen indeholder nogle videoklip fra Go' Morgen Danmark, bl.a. et med vores alles Henrik Rindom.
I klippet lægger Henrik Rindom ud med ammestuefortællingen om de berømte ubalancer i hjernen, der angiveligt skulle være årsagen til "psykisk sygdom", og der, ifølge ham, kan sidestilles med "ubalancen" i insulinstofskiftet hos diabetikere, og som "medicinen" lige så angiveligt retter op på.
Som tidligere bemærket, blev teorien om ubalancer i hjernekemien allerede i starten af 1990'erne forkastet af førende forskere på området, siden man, på trods af årtier af forskning, på intet tidspunkt har kunnet finde noget som helst bevis på dens korrekthed. Sagaen om ubalancerne i transmitterstofskiftet holdes i dag med alle midler i live, da kun denne teori kan retfærdiggøre den massive doping af kriseramte mennesker med stoffer, der, dette beviseligt, indvirker på transmitterstofskiftet og således skaber en ubalance i selvsamme, ikke korrigerer den, respektive genskaber balance.
Henrik Rindom fortsætter med at påstå, at "sygdommen" vender tilbage, når dopingen opholder. Korrekt er her, at den såkaldte "medicin" er afhængighedsskabende, og ophold med at tage stofferne derfor forårsager abstinenssymptomer. Ikke sjældent i form af "psykoser", der overgår i deres intensitet alt, hvad vedkommende måtte have oplevet inden han/hun overhovedet begyndte at tage stofferne. Vi taler altså om abstinens-, ikke om sygdomssymptomer.
Og selvfølgeligt er det uforsvarligt af Evangelist, at nægte afhængige mennesker en langsom og forsigtig udtrapning ud af stoffer, der kan give decideret livstruende abstinenser ved pludseligt ophold. Så ja, her har Henrik Rindom fuldstændig ret, når han siger, "det værste man kan gøre, er at tage det hele væk på en gang".
Imidlertid har han ikke ret, når han siger, at "lægfolk" ikke kan trappe ud uden lægelig overvågning, eller bistå med råd og vejledning under en udtrapning. Faktum er, at psykiatriens viden om udtrapning, desværre, er minimal sammenlignet med den erfaringsviden folk har, der selv har gennemført en udtrapning ud af psykofarmaka. Faktum er også, at lige så mange mennesker lykkes med ud- respektive nedtrapning med som uden deres læges velsignelse og vejledning. Men hvis vi indrømmer dette, risikerer vi selvfølgeligt, at folk prøver at trappe ud eller ned, selv om deres læge nægter dem hjælp til det, ikke Henrik?? Eller er det angsten for at ende på en eller andens "hit list", der driver værket, når der lyves så stærkt som en hest kan rende? - Jeg gad for øvrigt godt vide, på hvis "payroll" du står. AstraZeneca? Eli Lilly? Johnson&Johnson? At i næsten allesammen står på et eller andet af disse foretagenders lønningsliste, er jo ikke nogen hemmelighed. - I mine øjne er det iøvrigt lige så "grov udnyttelse" af mennesker i en "fortvivlet situation", at gøre dem afhængig af i høj grad sundhedsskadelige stoffer som neuroleptika uden at bistå disse mennesker ved en ønsket ud- eller nedtrapning, som det, Evangelist gør er udnyttelse.
Til sidst i klippet spørger Kamilla Walsøe Henrik Rindom, om han "med sin erfaring" kender nogen mennesker, stemplet med "skizofreni", der nogensinde har kunnet leve uden "medicin". "Nej," svarer Henrik Rindom her, "Jeg må sige, at jeg har set nogen i udlandet, men det er ikke noget eftertragtelsesværdigt liv, de har levet."
Vil det sige, at f.eks. din kollega Daniel Fisher, eller mennesker som David Oaks, Arnhild Lauveng, Rufus May, Joanne Greenberg, Catherine Penney, Ron Bassman, etc. etc. ikke har noget eftertragtelsesværdigt liv, Henrik?! Jeg kunne nu virkeligt godt tænke mig at se dig fortælle f.eks. Joanne Greenberg, at hendes liv, bl.a. som forfatter af I Never Promised You a Rose Garden og litteraturprofessor, ikke er "eftertragtelsesværdigt"! Og dumme dig noget så grusomt.
Her traileren med Joanne Greenberg til Daniel Mackler's film Take These Broken Wings:
Oversættelse af fortælleren, psykoterapeuten Daniel Mackler's kommentarer:
"Joanne Greenberg blev diagnosticeret med skizofreni i 1948, 16 år gammel."
"Hvis dette skete i dag, ville Joanne højst sandsynligvis blive sat på antipsykotisk medicin med detsamme, og recovery, for ikke at tale om fuld recovery, ville aldrig blive nævnt som en mulighed."
"I stedet for begyndte Joanne intensiv terapi med en af tidens førende eksperter, Dr. Frieda Fromm-Reichmann."
"I dag, tres år senere, fortæller Joanne Greenberg, collegeprofessor og forfatter af bestsellerromanen I Never Promised You a Rose Garden, os historien om hendes fulde recovery fra skizofreni uden medicin."
Og her endnu en gang klippet med den amerikanske videnskabsjournalist og forfatter af Mad In America, Robert Whitaker, der må siges at have en lidt større ekspertise mht. "psykisk sygdom", end Henrik Rindom. I hvert fald, hvis man forudsætter, at Henrik Rindom virkeligt tror på det, han fortæller i TV2s videoklip. - Gør du det, Henrik?
" 'Tror du, folk kan komme sig helt fra skizofreni og leve et liv uden nogen som helst medikamenter?'
'Absolut. For det første er der to måder, hvorpå du kan svare på dette spørgsmål. Den ene er: 'Jeg kender mange,' som du gør, 'der er blevet diagnosticeret med skizofreni, og der havde alvorlige, psykotiske episoder, der er kommet sig og ikke tager medikamenter.' Så, personlig erfaring siger dig, at det er muligt og kan ske. For det andet - og det er, hvad vi ikke ved noget om, vi glemmer det - hvis du ser på forskningslitteraturen er der... Recovery var endda almindelig. Og jeg mener recovery uden brug af medicin var almindelig. Før vi endte op med denne behandlingsmodel, der fortæller folk, at de skal tage medikamenter for livet, og at der ikke findes håb for, at de nogensinde vil komme sig. Tror du, unge psykiatere har hørt: 'Ved du, vi har fulgt skizofrenipatienter igennem 30 år, og vi har fundet ud af, at en tredjedel kommer sig helt. Nu er det sådan, at ingen af dem tog medikamenter. Så, hvad vi bør gøre, er at hjælpe folk til at trappe ud af deres medikamenter.' Fortæller man det til kandidater i psykiatrien? Ikke på vilkår."
For resten Henrik, nej, vi har aldrig mødt hinanden, men jeg bor altså i Danmark. Og jeg er langt fra den eneste her i landet, der lever et fantastisk fedt liv helt uden "medicin". Faktisk et langt bedre liv, end dem du og dine kollegaer ordinerer et liv på førtidspension, med værestedet som hovedomdrejningspunkt, ved at ordinere stoffer, der, ved siden af at have en lang liste tildels livstruende bivirkninger som massiv vægtøgning, diabetes, kognitiv dysfunktion, tardiv dyskinesi, hjerte-kar-sygdomme, og svind af hjernematerie, også forkorter livsforventningen af dem, der tager dem enligt din anvisning, med gennemsnitligt 25 år.
Jeg vil gå så langt som til at påstå, at jeg lever et bedre liv i dag, end du, Henrik. Fordi jeg ikke længere lever en livsløgn. Fordi jeg har haft chancen til at erkende normaliteten som det, den er: en illusion, en vrangforestilling. Kollektiv massepsykose.
Hvad tv2-nyhedsnotitsens overskrift angår, så kan man nemt komme til at tro, at psykofarmaka skulle være "livsvigtige". Imidlertid er der ikke nogen endnu, der er død af hverken "psykose", "skizofreni", eller hvad det ellers måtte være for et stempel fra ICD-10, kapitel V. Derimod er der et ufatteligt stort antal mennesker, der er døde af psykofarmaka og psykiatrisk "behandling" generelt. Et langt større antal, end dem, der er døde i forbindelse med en eksistentiel krise (såkaldt "psykisk sygdom"). Dels grundet psykofarmakas bivirkninger, dels grundet psykiatriens budskab om livslange, kroniske hjernesygdomme, man angiveligt ikke kan gøre andet ved, end at holde symptomatiken "i skak" ved hjælp af stoffer, der reducerer livskvaliteten generelt drastisk, og dels også grundet diverse andre svært traumatiserende erfaringer, som psykiatrien vedvarende udsætter sit klientel for, såsom tvang. Mange foretrækker forståeligt nok døden fremfor en tilværelse som mere eller mindre grøntsag, respektive et liv i angst for yderligere ydmygelser og overgreb. Overskriftens "budskab" er dermed faktuelt inkorrekt, selv om det måtte være nok så politisk korrekt.
Og Evangelist? Hvad mener jeg om Evangelist? Det har jeg forleden givet udtryk for i en kommentar på Sigruns blog, mens man bare skal erstatte "pastor Torp" i min kommentar med "Evangelist":
Meget fin analyse af Knut Lindtner. Men jeg mangler et perspektiv på sagen: Hvad hvis alle de, der siger de er Jesus også faktisk er det? Der findes jo to Jesusser, kunne man sige: den historiske person og det, "Jesus" i form af et symbol står for: bevidsthed. Nu har jeg ikke nogen oversættelse ved hånden, derfor her på engelsk: "You are the light of the world," sagde Jesus, den historiske. Lys = bevidsthed = "Jesus", den symbolske. Og siden vi allesammen er mere eller mindre bevidste, er vi også allesammen mere eller mindre "Jesus". Normalitet er, ikke at være sig bevidst om det. "Galskab" er, at ubevidst komme til denne bevidsthed. Enlightenment er, at komme bevidst til den. Ubevidst bevidstgøring forveksler den historiske med den symbolske Jesus, fordi det ubevidstes sprog er et rent symbolsprog. Mens den ubevidste bevidsthed tolker bogstaveligt: "galskab". Den bevidste tolker symbolsk: enlightenment.
Rigtigt interessant bliver det, når man anvender denne synsvinkel på pastor Torp. Fordi også han, som kirken generelt, vælger, at tolke bogstaveligt. Dermed bliver det, at påstå man er "Jesus", til dæmonbesættelse i pastor Torps verden, og til "galskab" i kirkens generelt. I grund og bund er nutidens forestilling om "psykisk sygdom" ikke andet end den moderne, videnskabelige version af fortidens, religiøse forestilling om "galskab" som værende dæmonbesættelse.
Kirken havde dæmonerne - som ingen nogensinde har set - hvor videnskaben har defekte gener og en hjernekemi i ubalance - som heller ingen nogensinde har set. Kirken havde inkvisitionen. Videnskaben, og med den hele vores moderne samfund inklusive kirken i dag, har psykiatrien. Begge, fortid og nutid, tolker bogstaveligt. Pastor Torp lever i inkvisitionens fortid. Kirken i dag lever i psykiatriens nutid. En større bevidstgøring er der ikke sket. Den har til alle tider været forbeholdt enkeltindivider: Jesus, Buddha, mystikerne i den kristne tradition, sufierne i den islamske, etc.
Pastor Torp taler om "åndeliggjøring" ("Oppgitt sukk"), men med spiritualitet har hans tolkninger ikke meget at gøre. Lige så lidt som psykiatrien, der, betegnende nok, afviser enhver form for spiritualitet som "magisk tænkning", som et "symptom" på besættelse/"psykisk sygdom".
På YouTube findes der en EvangelistMedia video(her link til 1. af tre dele), der viser et interview med Lene, der var "skizofren", indtil hun skiftede sine psykiatrisk som "skizofren" diagnosticerbare vrangforestillinger ud med Evangelist-anerkendte (apropos Knut Lindtner's betragtninger [Psykologen Kurt Lindtner understreger i hans artikel"Tre betraktninger om Jesus og psykiatri" hvor altafgørende det mht. mulig psykiatrisering er, om ens vrangforestillinger er i overensstemmelse med samfundets, respektive i hvert fald en større, organiseret gruppe mennesker, eller om de står i kontrast til, hvad samfundet respektive disse grupper - som Evangelist - tror på. Han understreger dermed det faktum, at psykiatrisk diagnosticering foretages på grundlag af kulturelle normer og værdier, ikke på grundlag af nogen som helst videnskab.]). En pseudo-løsning, ligesom pillerne. Om end med langt færre bivirkninger, hvorfor jeg håber, at den Evangelist-anerkendte vrangforestilling holder for Lene. Når nu hun med al magt blev afholdt fra virkelig bevidstgøring.
_________________
Interessant er i øvrigt, at Janni i et andet af TV2s videoklips fortæller, at hun blev udsat for dæmonuddrivelse indtil hun brækkede sig, siden dette blev betragtet som et tegn på, at dæmonen/-erne forlod hendes krop. Interessant er det, fordi Evangelist her ikke engang ligger så voldsomt langt ved siden af sandheden. Også psykiske traumer - og Janni nævner eksplicit i det første klip med hende "stemmerne", der fortæller "dårlige ting" og hiver "ting frem fra" hendes "barndom" - manifesterer sig i kroppen, kommer til udtryk igennem den, og forløsningen kan meget vel resultere i fysiske "symptomer", som f.eks. det at brække sig. Jeg har selv været dér. Om end ikke provokeret af nogen anden form for "dæmonuddrivelse", end den, (god) psykoterapi kan sætte i gang. Men selvfølgeligt virker det ikke, når man "faker" det at brække sig.
I denne video taler Sean om, hvordan fortrængte reaktioner på traumata forløses bl.a. via opkastning (08.40):
Det skal ikke på nogen måde forstås som en legitimering af Evangelists metoder, der i sidste ende ikke er meget bedre, end psykiatriens. Ikke mindst også fordi de, i modsætning til den bevidstgøring og bearbejdning af traumata, god terapi formår at tilvejebringe, og ganske lig psykiatrien, ikke tilvejebringer så meget andet, end at én vrangforestilling uddrives - og erstattes med en anden. Som Janni også siger: Hun er "svingdørspatient" i psykiatrien, og har været det nu igennem tolv år. Fanget i vrangforestillingen om, at hendes problemer skyldes en kemisk ubalance - eller var det en dæmon?... - i hjernen.
foals
Inisheer (Induc) med hans mor Inosta (Caprimond - Consul, Trakehner)
Lord Tennyson (Mago) med hans mor Lorna Doone (Tshainik - Sif, Engelsk fuldblod)
Bare Lord Tennyson
Lorna Doone med hendes mor Fantasia Ligré (Sif - Forethought, Engelsk fuldblod)
Marco med - yep, det er en ged. Men det er altså ikke hans mor!!!
Lord Tennyson (Mago) med hans mor Lorna Doone (Tshainik - Sif, Engelsk fuldblod)
Bare Lord Tennyson
Lorna Doone med hendes mor Fantasia Ligré (Sif - Forethought, Engelsk fuldblod)
Marco med - yep, det er en ged. Men det er altså ikke hans mor!!!
mandag den 11. maj 2009
Welcome to my blog, Pfizer!
I hope, you enjoy yourself, guys.
Hvad med en "hit list", ligesom Merck's: "Vi kan blive nødt til, at finde frem til dem [læger, der var kritiske overfor firmaet og/eller Vioxx] og knuse dem, der hvor de opholder sig." (Fra en Merck-intern e-mail.)
Hvad med en "hit list", ligesom Merck's: "Vi kan blive nødt til, at finde frem til dem [læger, der var kritiske overfor firmaet og/eller Vioxx] og knuse dem, der hvor de opholder sig." (Fra en Merck-intern e-mail.)
søndag den 10. maj 2009
Stop pludseligt med antidep
...er søgeordene, der har ført nogen til bloggen her, tidligt i morges. LAD VÆRE MED DET!!! Det er noget af det dummeste, man kan gøre. Alle psykofarmaka, også antidepressiva, er fysisk vanedannende. Pludseligt stop med at tage dem fører som regel til alvorlige, nogle gange livstruende, abstinenssymptomer. For mere info chek links'ene i min sidebar under "psykofarmaka - udtrapning".
Selvfølgeligt har psykofarmaka slået "psykisk syge" ihjel - og ikke kun 46 af dem
Hjernen styrer livsvigtige, fysiske funktioner, såsom vejrtrækning og hjertets funktion. Psykofarmaka virker tilpas uspecifikt, enten bedøvende eller opkvikkende, at de også virker bedøvende respektive opkvikkende på disse livsvigtige funktioner. Og det slår altså mennesker ihjel. På stribevis.
»Medicin er selvfølgelig ikke det eneste saliggørende, men der er bred enighed om, at det er centralt placeret i behandlingen af mennesker med psykotiske tilstande. Der er en del terapiformer, du slet ikke kan komme igennem med, hvis patienten er så psykotisk, at han hører stemmer hele tiden«, citeres Anders Fink-Jensen i denne artikel på politiken.dk. Og mener alle ikke-medicinske terapiformer. Som f.eks. Soteria. Der havde en recoveryrate på 86%. Mod biopsykiatriens, hm tja, desværre 0%.
Uden tvivl kan der ikke være andet end "bred enighed" blandt af farmaindustrien købte "eksperter" om, at selvsamme farmaindustriens produkt må stå øverst på listen over behandlingsmuligheder.
Uden tvivl er det "vigtigt at holde bivirkninger op mod, hvor forpinte" Anders Fink-Jensen og hans kollegaer "ville være uden medicin", dvs.uden mulighed for at neutralisere det, der udfordrer dem til at se sig selv i spejlet.
Menneskets angst for sit eget spejlbillede er nok det, der slår de fleste mennesker ihjel. Også i form af psykiatrisk "behandling".
»Medicin er selvfølgelig ikke det eneste saliggørende, men der er bred enighed om, at det er centralt placeret i behandlingen af mennesker med psykotiske tilstande. Der er en del terapiformer, du slet ikke kan komme igennem med, hvis patienten er så psykotisk, at han hører stemmer hele tiden«, citeres Anders Fink-Jensen i denne artikel på politiken.dk. Og mener alle ikke-medicinske terapiformer. Som f.eks. Soteria. Der havde en recoveryrate på 86%. Mod biopsykiatriens, hm tja, desværre 0%.
Uden tvivl kan der ikke være andet end "bred enighed" blandt af farmaindustrien købte "eksperter" om, at selvsamme farmaindustriens produkt må stå øverst på listen over behandlingsmuligheder.
Uden tvivl er det "vigtigt at holde bivirkninger op mod, hvor forpinte" Anders Fink-Jensen og hans kollegaer "ville være uden medicin", dvs.uden mulighed for at neutralisere det, der udfordrer dem til at se sig selv i spejlet.
Menneskets angst for sit eget spejlbillede er nok det, der slår de fleste mennesker ihjel. Også i form af psykiatrisk "behandling".
mandag den 4. maj 2009
Check this out, and help if you can!
Frivillig tvang
Af et nyhedsbrev fra LAP, der lige drattede ind ad min mail-inbox, fremgår det, at Venstres Sophie Løhde ifølge Ekstra Bladet, søndag, ønsker "frivillig tvangsopfølgning" indført for personer med emotionelle problemer. What??? Ja, altså, det er jo meget fint med den her buddhistagtige forestilling om, at modsætninger kan finde sammen og blive til en højere enhed, men frivillig tvang - da sætter det et eller andet sted hen ud for mig, kære Sophie.
Hvor det for resten også sætter ud for mig, er mht. nyhedsbrevets/LAPs konstatering, at det skulle være "ærgerligt at psykiatrien som institution ikke får politisk opbakning". Personligt synes jeg kun, det er glædeligt, når psykiatrien som institution ikke får opbakning. Politisk eller anden. Som den ordensmagt - og ikke andet - den er.
Hvor det for resten også sætter ud for mig, er mht. nyhedsbrevets/LAPs konstatering, at det skulle være "ærgerligt at psykiatrien som institution ikke får politisk opbakning". Personligt synes jeg kun, det er glædeligt, når psykiatrien som institution ikke får opbakning. Politisk eller anden. Som den ordensmagt - og ikke andet - den er.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
