"What we call 'normal' is a product of repression, denial, splitting, projection, introjection and other forms of destructive action on experience. It is radically estranged from the structure of being. The more one sees this, the more senseless it is to continue with generalized descriptions of supposedly specifically schizoid, schizophrenic, hysterical 'mechanisms.' There are forms of alienation that are relatively strange to statistically 'normal' forms of alienation. The 'normally' alienated person, by reason of the fact that he acts more or less like everyone else, is taken to be sane. Other forms of alienation that are out of step with the prevailing state of alienation are those that are labeled by the 'formal' majority as bad or mad." 

R. D. Laing, The Politics of Experience

torsdag den 5. marts 2009

Hvordan man forhindrer forandring

Jeg er ellers ikke videre optaget af, hvad dato det er. Men det gik lige op for mig, at det jo er den 5. marts i dag. Fordi en diskussion (på en lukket liste) mindede mig om "Bedre vilkår"-forhøringen, der fandt sted den 5. marts sidste år.

Har noget som helst i det psykiatriske system ændret sig (til det bedre) siden da? Niks. Intet. Er der overhovedet nogen, der taler længere om demonstrationen og høringen, og den høring, der fandt sted i efteråret 2008? Niks. Ingen. Hvorfor ikke? Mit bud: Fordi en meget stor del af kritiken ikke er nogen kritik. Den - store - del, der ikke ønsker andet, end nogle flere sygehussenge og mere forskning - for nye, "bedre" medikamenter. Det er denne - store - del af kritiken, der be'r dem, der kræver menneskerettighederne overholdt, betingelsesløst og undtagelsesløst - i det psykiatriske system, om at indgå kompromis. Kompromis? Med hensyn til menneskerettighederne???
Posted by Marian at 22.39
Labels: , , ,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)